Evidenstabeller over inkluderede studier



Relaterede dokumenter
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 2

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments

Pleje af fødder til voksne med diabetes mellitus type 1 eller type 2, i lavrisikogruppe 0 og 1, som led i at forebygge diabetiske fodsår.

Flowchart over udvælgelsen af relevante studier fra den systematiske litteratursøgning om observation af fødder.

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Diabetes og dine fødder Sådan passer du dine fødder, når du har diabetes

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Population: Personer < 18 år. 2a-3b. Personer som ikke selv er i stand til pleje deres fødder Personer med diabetiske fodsår.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Metode i klinisk retningslinje

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Fodstatus forebygger fodsår

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Arbejdsdokument Evidenstabel

Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Observation af smerter hos patienter med demens

Har du Diabetes så pas på dine fødder

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Kan en længerevarende ubehandlet

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

ModicTeamet og Antibiotika behandling

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

Metode: Projektet bestod af to dele

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Traumatologisk forskning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Afgørelse vedr. KO reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence Program. Fortolkning af AMPS resultater

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Analyse af PISA data fra 2006.

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Kliniske retningslinier for hudpleje.

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet)

SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Træthed efter apopleksi

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Faglig ledelse og organisering

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

November Abdominalcentret. Blegdamsvej København Ø Telefon

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Transkript:

Evidenstabeller over inkluderede studier Federici et al An urea, arginine and carnosine based cream (Ureadin Rx Db ISDIN) shows greater efficacy in treatment of severe xerosis of the feet in Type 2 diabetic patients in comparison with glycerol-based emollient cream. A randomized assessor-blinded, controlled trial. Italien BMC Dermatology 2012 Studiedesig n/ RCT et er at undersøge effekten af creme med urea, arginine og carnosine mod xerosis hos patienter med diabetes type 2. Population Intervention Effektmål/Resultat 40 diabetes type 2 i alderen 40-75 år. Inklusionskriterier: Moderat-svær xerosis Eksklusionskriterier: Må ikke have anvendte creme på fødderne to uger forud for deltagelsen. Insulinkrævende Tilstedeværelse af fodsår. Perifer arterielsygdom. To grupper: Interventionsgruppen (n=20) Påfører en creme med urea 5 %, arginine og carnosine x 2 dagligt i 28 dage. Kontrolgruppe (n=20) Påfører en creme med glycerol, vaseline og flydende paraffin. Begge grupper oplæres i korrekt påsmøring af cremen. Påsmøring på plantar, dorsal og distalt på 1/3 af benet. Outcome målt vha.: Dryness Area Severity Index (DASI). Visual Analogue Score (VAS) Outcome blev indhentet hver uge, i alt 4 gange da studiet forløb over 4 uger. Dryness Area Severity Index (DASI) Signifikant lavere score i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen efter 4 uger (0,2 vs. 1,0; P = 0,048). Hvilket indikerer effekt af interventionen. Visual Analogue Score (VAS) Signifikant højere score i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen efter 4 uger (9,8 vs. 8,2; P = 0,05). Hvilket indikerer effekt af interventionen. ITT analyse. Delvis blinding. + Powerberegning. Intet frafald. Lille studie population. + P-værdier på <0.05. Signifikante forskelle i nogle af baseline værdierne. % Multicentreundersøgelse. Outcome beror på subjektive vurderinger, dem der indhenter data er dog blindet. studiet: Kritisk vurdering: + Ib/B* 1

Garrigue et al. Evaluation of the moisturizer Pédimed in the foot care of diabetic patients. Frankrig Diabetes and Metabolism 2011 RCT et er at undersøge effekten og sikkerheden ved at anvende en af creme med 5 % urea, 1 % lactic acid og 10 % glycerin til at behandle moderat til svær xerosis hos patienter med diabetes type 1 eller 2 på relevante effektmål. Population Intervention Effektmål/Resultat 54 diabetes type 1 eller 2 med en gennemsnitsalder på 62 år. Inklusionskriterier: Moderat-svær xerosis på begge fødder. Eksklusionskriterier Må ikke have anvendte almindelig eller steroid creme på fødderne to uger forud for deltagelsen. En gruppe (n=54): Patienten fungerer som din egen kontrol idet interventionscremen smøres på den ene fod og kontrolcremen på den anden fod. Interventionscremen (n=54) Påfører en creme med 5 % urea 1% lactic acid og 10% glycerin x 2 dagligt i 28 dage. Kontrolcremen (n=54) Påfører en creme som minder om cremen i interventionsgruppe ift. konsistens og farve, men uden indhold af urea, lactic acid og glycerin. Outcome målt vha.: Xerosis Assessment Scale (XAS). Overall clinical cutaneous score (OCCS). Corneometry (hydrerings index) anvendes ikke af os. D-Squame (Undersøgelse af afskalling af hud) anvendes ikke af os. Xerosis Assessment Scale (XAS) Signifikant effekt i interventionsgruppen (2.6) efter 14 dage sammenlignet med kontrolgruppen (3.4) (P < 0,0001). Signifikant effekt i interventionsgruppen (1.7) efter 28 dage sammenlignet med kontrolgruppen (2.8) (P < 0,0001). + Blinding af patienterne % Blinding af forsker % Powerberegning. Lille studiepopulation. + P-værdi på <0.05. Frafald på 1,8 %. Risiko for sponsorbias. Begge grupper oplæres i korrekt påsmøring af cremen. Og orienteres i vigtigheden af ikke at blandt cremerne eller anvende sammen hånd til påsmøring. Overall clinical cutaneous score (OCCS) Signifikant effekt i interventionsgruppen (3.7) efter 14 dage sammenlignet med kontrolgruppen (4.7) (P < 0,0001). Signifikant effekt i interventionsgruppen (2.2) efter 28 dage sammenlignet med kontrolgruppen (3.8) (P < 0,0001). studiet: Kritisk vurdering: + Ib/B* 2

Baird et al Anhydrosis in the diabetic foot: a comparison of two urea creams Scotland The diabetic foot 2003 Ikke randomiseret kontrollere forsøg (pilotstudie) et med studiet er at undersøge effekten af en creme med 10 % indhold af urea sammenlignet med en creme med 25 % indhold af urea. Population Intervention Effektmål/Resultat 30 diabetes type 1 eller 2 med bilateral anhydrosis*. *Beskadigelse i svedkirtlerne på fødderne. En gruppe (n=30): Patienten fungerer som din egen kontrol idet interventionscremen smøres på den ene fod og kontrolcremen på den anden fod. Interventionscremen (n=30) Påfører en creme med 25 % urea x 1 dagligt i 6 uger. Kontrolcremen (n=30) Påfører en creme med 10 % urea x 1 dagligt i 6 uger. Begge grupper oplæres i korrekt påsmøring af cremen. Og orienteres i vigtigheden af ikke at blandt cremerne eller anvende sammen hånd til påsmøring. Outcome målt vha.: I studiet anvendes der et corneometer, som er designet til at måle elektrisk kapacitans i huden. Målingen anvendes som en indikator for ændringer i indholdet af hudens fugtighed. Outcome blev målt ved baseline og ved studiets afslutning efter 6 uger. Effekt af interventionen Signifikant effekt på begge fødder efter de 6 uger (P < 0,001). Der var dog en signifikant bedre fugtighed i fødderne der fik påsmurt cremen med 25 % urea sammenlignet med de fødder som fik påsmurt cremen med 10 % urea (P < 0,005). + blinding. Sparsom viden om deltagerne risiko confounders. Lille studiepopulation. Ingen powerberegning. Manglende viden om dropput. Sparsom præsentation af resultaterne. % Multicentreundersøgelse. studiet: Kritisk vurdering: + IIB/C* 3

Takehara et al Factors associated with presence and severity of toenail onychomycosis in patients with diabetes: A crosssectional study. Japan International journal of nursing studies. 2011 Tværsnitsstudie/ Observationsstudie et med studiet er at undersøge sammenhængen mellem fodpleje, herunder daglig vask af fødderne og neglesvamp. Population Intervention Effektmål/Resultat 113 diabetes type 1 eller 2. 58 af patienterne har neglesvamp og en gennemsnitsalder på 68,5 ± 8,1 år og 55 har ikke neglesvamp og en gennemsnitsalder på 65,0 ± 13,1 år. I studiet undersøges forskellige faktorer associeret med tilstedeværelsen og sværhedsgraden af neglesvamp hos Den del af interventionen vi fokusere på er den del der undersøger sammenhængen mellem neglevamp og vask af fødderne. Outcome målt vha.: The Summary of Diabetes Self-care Activities (SDSCA). Tåneglen på højre storetå blev indsamlet hos alle deltagerne og undersøgt for neglesvamp i et laboratorium. Sværhedsgraden af neglesvamp blev klinisk vurderet ud fra klare kriterier. Resultat: Uden justering (model 1) viste undersøgelsen at der var en signifikant sammenhæng mellem tilstedeværelsen af neglesvamp og daglig vask af fødderne (OR: 3,45, 95 % CI: 1,24-9,65, P = 0,018). Frafald som ikke forklares. Forskel mellem grupperne (køn og varigheden af sygdommen). Manglende beskrivelse af rekrutteringen til studiet. studiet: Med justering af alder og køn viste undersøgelsen ingen signifikant sammenhæng mellem tilstedeværelsen af neglesvamp og daglig vask af fødderne Dette kan afspejle at viden og udførsel af fodpleje varierer ud fra køn og alder (OR: 2.37, 95 % CI: 0,76-7,33, P = 0,136). Kritisk vurdering: Accepteret ift. Tjeklister fra JBI. III/D* 4

Baker og Rayman Effects of a ureabased moisturiser on foot xerosis in people with diabetes England The Diabetic Foot Journal 2008 RCT (pilotstudie) et er at evaluere den kliniske effekt af en creme baseret på urea. Population Intervention Effektmål/Resultat 26 diabetes type 1 eller 2 med en gennemsnitsalder på 60 år. En gruppe (n=26): Patienten fungerer som din egen kontrol idet interventionscremen smøres på den ene fod og kontrolcremen på den anden fod. Interventionscremen (n=26) Påfører en creme med 10 % urea x 2 dagligt i to uger på den ene fod. Kontrolcremen (n=26) Påfører deres vanlige vandbaseret creme x 2 dagligt i to uger på den anden fod. Outcome målt vha.: Tørhed i huden Hudens fleksibilitet Tilstedeværelse af hård hud Dette blev målt med nedenstående skala en 5 point skala hvor 1 = normal hud/ normal fleksibilitet/ingen hård hud og 5 = ekstrem tørhed/ingen fleksibilitet/tyk hård hud på foden. Tørhed i huden Interventionscremen var efter 14 dage signifikant mere effektivt mod tør hud sammenlignet med kontrolcremen (P=0,0001). Lille studiepopulation Randomisering er foretaget, men manglende beskrivelse af denne. Risiko for informationsbias, da data er subjektive. Mangler viden om signifikansniveau i tabel 2. Risiko for sponsorbias Hudens fleksibilitet Interventionscremen var efter 14 dage signifikant mere effektivt til at bevare hudens fleksibilitet sammenlignet med kontrolcremen (P=0,0001). Dannelse af hård hud Ved brug af interventionscremen var der en lille reducering af hård hud sammenlignet med kontrolcremen, men forskellen var ikke signifikant (P=0,09). % Multicentreundersøgelse studiet: Kritisk vurdering: + Ib/B* 5

Yetzer Incorporating foot care education into diabetic foot screening USA Rehabilitation Nursing 2004 Ekspertvurdering et er at belyse effekten af at integrere information om fodpleje under den årlige fodsceening hos patinter med konklusion diabetes og deres familie. rettet mod sygeplejersker der møder patienter med diabetes i praksis til den årlige fodundersøgelse. Artiklen beskriver hvilken relevant information sygeplejersken kan give patienten og dennes familie om fodpleje. Følgende områder bliver berørt: Observation af fødderne Inspicer fødderne efter bad eller inden sengetid. Kig efter rødme, misfarvninger, åbne områder, hævelse, forandringer i hud temperatur. Vask af fødderne Vask med lunkent vand og tør grundigt mellem tæerne Vandet temperatur kan med fordel kontrolleres med albuen. Klipning af tånegle Tånegle skal trimmes på tværs/lige over. Tånegle bør ikke trimmes lavere end 0,16 cm til 0,32 cm. Tånegle kan med fordel trimmes efter et bad, da de her er blødere. Håndtering af hård hud Hård hud bør håndteres af en specialist såsom en fodterapeut. Anvend aldrig kemiske midler til at fjerne hård hud. Let anvendelse af en pimpsten efter bad kan være med til at holde den hårde hud i skak. Fugtighedscreme Patienterne bør anvende lotion uden alkohol over og under foden til tør hud (Aldrig mellem tæerne) Forfatteren konkluderer at information til patienten om fodpleje muligvis vil kunne medvirke til at øge patientens viden om hvad de selv kan gøre og derigennem reducere incidensen af sår og amputationer. Uvished om forfatter er ekspert inden for Artiklen er peer reviewed. Forfatter er tro mod de kilder der anvendes. Viden i artiklen beror dels på litteratur og faglig erfaring tydeligt at se hvornår der skelnes mellem disse. Ingen uoverensstemmelse i artiklen i forhold til den anvendte litteratur. egnet jf. tjekliste fra JBI. 6

Pinzur et al. Guidelines for diabetic foot care: recommendations endorsed by the diabetes committee of the American orthopaedic foot and ankle society Canada Foot and Ankle International 2004 Ekspertvurdering et er at belyse hvad man skal informere patienten om i forhold til forebyggende pleje af fødderne. Derudover beskriver artiklen en del om hvilke sko og strømper patienter i de forskellige risikogrupper med fordel kan anvende. Dette er dog ikke relevant for indholdet i denne retningslinje. konklusion diabetes rettet mod sygeplejersker der møder patienter med diabetes i praksis. Artiklen beskriver dels hvordan sundhedsprofessionelle skal undersøge patientens fødder. Derudover beskrives det hvilken relevant information sygeplejersken eller lægen kan give patienten om fodpleje. Følgende områder bliver berørt: Observation af fødderne (risikogruppe 1) Omhyggelig observation af fødderne. Vask af fødderne (risikogruppe 0 + 1) Vask fødderne med mild sæbe Anvend en blød børst til at rense neglene med. Tør fødderne gundigt, især mellem tæerne. Anbring lammeuld mellem tæerne hvis tæerne fortsat er fugtige. Anvend en blød børste til at rengøre omkring neglene. Negleklipning Kan gøres af både patient, sygeplejerske eller læge. Neglene skal trimmes på tværs/lige over. Er neglene fortykket bør trimningen foretages af en fagperson med speciel viden om dette. Håndtering af hård hud (risikogruppe 0 + 1) Anvend ikke redskaber til fjerne hård hud. Fugtighedscreme Patienterne bør anvende olie, lotion eller cremer med lanolin til at forebygge tør hud. Artiklen konkludere hvad patienter i forskellige risikogrupper skal være opmærksomme på I forhold til forebyggende pleje af fødderne. Hovedforfatter er ekspert inden for Artiklen er peer reviewed. Viden om fodpleje I artiklen er udelukkende erfaringsbaseret. egnet jf. tjekliste fra JBI. 7

Konklusion de la Cruz et al How to take care of your feet when you have USA Med/Surg insider 2007 Ekspertvurdering et er at belyse hvad diabetes skal være opmærksomm e på i forhold til fodpleje. skrevet til patienten med Artiklen hvordan diabetes skal pleje deres fødder for at forebygge diabetiske fodsår. Følgende områder bliver berørt: Observation af fødderne Kontroller hele foden hver dag (under, over og på siderne). Anvend fx et spejl eller forstørrelsesglas. Søg eventuelt hjælp hos en pårørende hvis du ikke selv kan se. Vask af fødderne Vask fødderne hver dag i lunkent vand. Dup den forsigtig tørre. Vær sikker på at der er tørt mellem tæerne. Undlad at lægge fødderne i blød (fx fodbad) dette kan udtørre huden. Artiklen konkludere hvad patienterne skal medindtænke i forhold til pleje af fødderne som led I at forebygge komplikationer. Hovedforfatter har angivelige en bred viden om Artiklen er peer reviewed. Viden om fodpleje I artiklen er udelukkende erfaringsbaseret. Negleklipning Neglene skal trimmes på tværs/lige over. Gør kanterne på neglen bløde med en fil af pap 1 Anvend aldrig barberblad, knive eller sakse på fødderne. Håndtering af hård hud Fjern aldrig selv hård hud. Få hjælp af en sundhedsprofessionel eller en fodspecialist. egnet jf. tjekliste fra JBI. Fugtighedscreme Patienterne bør anvende fugtighedscreme (lotion med lanolin) over og under foden til tør hud (Aldrig mellem tæerne) 1 Minder om en almindelig neglefil. 8

McInnes et al. Foot education in patients with diabetes at low risk of complications: a Consensus statement England Diabetic Medicine 2011 Konsensusrapport et er at belyse hvad diabetes i lav risiko skal være opmærksomme på i forhold til fodpleje. Konklusion skrevet til patienten med diabetes i lav risiko for fodkomplikationer. Artiklen beror på konsensus blandt endokrinologer, fodterapeuter, praktiserende læger, en psykolog og en farmaceut om hvordan diabetes (i lav risiko for komplikationer relateret til fødderne) skal pleje deres fødder for at forebygge diabetiske fodsår. Følgende områder bliver berørt: Observation af fødderne Patienterne bør observere deres fødder dagligt. Patienterne bør kigge/mærke efter: Forandringer i fodens/hudens farve. Revner eller andre ødelæggelser af huden. Hævelse Smerte eller ømhed. Vask af fødderne (angivet i konklusionen) Patienterne bør dagligt vaske deres fødder og tørre dem grundigt- især mellem tæerne. Der er ikke meget litteratur omkring pleje af fødderne, men denne konsensus kan være medvirkende til at plejen og informationen til patienten ensrettes. Hovedforfatter er ekspert inden for Artiklen er peer reviewed. Forfatter er tro mod de kilder der anvendes. Viden om fodpleje i artiklen er baseret på konsensus blandt eksperter og den sparsomme litteratur der foreligger på området. Fugtighedscreme (angivet i konklusionen) Patienterne bør dagligt anvende fugtighedscreme (Ej angivet noget specifikt om dette). egnet jf. tjekliste fra JBI. 9

Heitzman Foot care for patients with diabetes USA Topics in Geriatric Rehabilitation 2010 Ekspertvurdering et er at belyse hvad diabetes skal være opmærksomme på i forhold til fodpleje. Konklusion rettet mod sygeplejersker der møder diabetes i praksis. Artiklen hvordan diabetes skal pleje deres fødder for at forebygge diabetiske fodsår. Følgende områder bliver berørt: Observation af fødderne Kontroller hele foden hver dag (under, over, på siderne og mellem tæerne). Mærk og se efter: Ændringer i temperaturen og farve, hævelse, ømhed Anvend fx et spejl. Vask af fødderne Vask fødderne hver dag i lunkent vand med mild sæbe. Tør dem forsigtig, især mellem tæerne. Læg ikke fødderne i blød, max 3-4 minutter (fx fodbad). Negleklipning Neglene skal trimmes på tværs/lige over. Gør kanterne på neglen bløde med en fil af pap 2 Ved fortykkede negle, få da hjælp af en sundhedsprofessionel. Håndtering af hård hud Fjern aldrig selv hård hud. Patienter kan oplæres i at anvendt en pimpsten efter badning. Få hjælp af en sundhedsprofessionel eller en fodspecialist. Regelmæssig fjernelse af hård hud reducerer tryk og dermed risikoen for udvikling af diabetisk fodsår. Fugtighedscreme Patienterne bør anvende lotion over og under foden til tør hud (Aldrig mellem tæerne) Anvend pudder mellem tæerne. Artiklen konkludere hvad patienterne skal medindtænke I forhold til pleje af fødderne som led I at forebygge komplikationer. Hovedforfatter er ekspert inden for Artiklen er peer reviewed. Det er uvist om viden om fodpleje i artiklen er erfaringsbaseret ingen kildehenvisninger til dette. egnet jf. tjekliste fra JBI. 2 Minder om en fil. 10

Konklusion Green et al Diabetic foot: Evaluation and management USA Southern Medical Journal 2002 Ekspertvurdering et er at belyse hvad diabetes skal være opmærksomme på i forhold til fodpleje. rettet mod sygeplejersker der møder diabetes i praksis. Artiklen hvordan diabetes skal pleje deres fødder for at forebygge diabetiske fodsår og dermed spare samfundet for mange penge. Følgende relevante områder bliver berørt: Observation af fødderne Kontroller hele foden hver dag (under, over, på siderne og mellem tæerne). Anvend et spejl (håndholdt eller på væg) som assistance hvis patienten har problemer med hofte eller knæ. Hvis patienten er svagtseende kan de søge hjælp hos en pårørende eller lignende. Det konkluderes at forbyggende fodpleje vil kunne reducere komplikationer og udgifter. Desuden kan det forbedre både kvaliteten og varigheden af et liv med diabetes mellitus. Hovedforfatter er ekspert inden for Artiklen er peer reviewed. Viden om fodpleje I artiklen er primært erfaringsbaseret. Meget få kildehenvisninger. Negleklipning Neglene skal trimmes på tværs/lige over. Ved fortykkede negle, få da hjælp af en sundhedsprofessionel. egnet jf. tjekliste fra JBI. 11