RAPPORT 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Personlighedsforstyrrelser 2012
Arbejdsgruppe Seniorforsker, ph.d. Rune Andersen, psykolog Mickey Kongerslev, overlæge Kirsten Aaskov Larsen, psykolog, ph.d. Sebastian Simonsen, ledende overlæge Ulf Søgaard og forskningschef, professor Erik Simonsen (formand). 1. Indledning og baggrund Området personlighedsforstyrrelser omfatter de primære personlighedsforstyrrelser (F60-61) og vedvarende personlighedsforandringer, som ikke skyldes skade eller sygdom i hjernen (F62). Ud over de primære personlighedsforstyrrelser spiller personlighedspatologien en vigtig rolle for udvikling af depressioner, bipolære lidelser, misbrug, spiseforstyrrelser, reaktive psykoser, skizofreni samt angsttilstande. Der er ofte betydelige differentialdiagnostiske udfordringer mellem gruppen af primære personlighedsforstyrrelser og forskellige symptomlidelser, eksempelvis personlighedsforstyrrelse vs. Asperger, ADHD vs. borderline og dyssocial personlighedsforstyrrelse, bipolær personlighedsforstyrrelse og borderline, præfrontal hjerneskade og borderline, social angst og ængstelig undvigende personlighed, skizotypi og OCD 1. Omkring 15 % af patienter indlagte eller ambulant behandlet diagnosticeret efter ICD 10 får en personlighedsforstyrrelse som primær eller sekundær diagnose. De emotionelt ustabile, herunder borderline, udgør en 1/3, uspecificeret personlighedsforstyrrelse omkring 1/4, og de øvrige er spredt over flere diagnosegrupper 2. Korrekt og udtømmende diagnostik er af afgørende betydning for tilrettelæggelse af en relevant behandling. Siden introduktionen af DSM-III er der udviklet diagnostiske instrumenter, primært til brug i forskningen, men i de senere år i stigende omfang også anvendt i klinikken i takt med øget fokus på grundig udredning af psykopatologi. Mange instrumenter er nu tilgængelige på dansk 3. I de senere år er der udviklet en lang række forskellige behandlingsprogrammer til behandling af patienter med borderline. Det har givet anledning til nationale retningslinjer i flere lande, bl.a. England og USA (NICE & APA). Opbygning af kompetence og færdigheder til at kunne varetage de forskellige behandlingsmetoder kræver indsigt. Undersøgelser af personlighedsforstyrrelser har vist, at de giver anledning til betydelig social dysfunktion og dermed store samfundsmæssige omkostninger 4. Epidemiologiske undersøgelser i Norge har understreget, at arten og omfanget af personlighedsforstyrrelser har stærkere negativ indflydelse på livskvalitet end både køn, uddannelse, alder, økonomi samt andre ikke-psykotiske lidelser 5. Med behandlingspakkerne er der nu udstukket retningslinjer for diagnostik, psykofarmakologisk behandling, pårørendesamtaler, assessment mv. samt forløbstider for basisforløbene. Der er stor efterspørgsel blandt det kliniske personale for viden om diagnostik og behandling af personlighedspatologi, og forskningsaktiviteterne virker motiverende og skaber via projekterne øget indsigt i litteraturen og den evidensbaserede behandling. 1 Jørgensen,C.R., Simonsen E. (2010). Personlighedsforstyrrelser. I: E. Simonsen & B. Møhl (red.). Grundbog i psykiatri. København: Hans Reitzels forlag. 2 Pedersen, L. & Simonsen, E. (2012). Incidence and prevalence of personality disorders in Danish mental healtcare services after the introduction of the ICD-10 (submitted). 3 Andersen, R. & Simonsen, E. (2012). Neurobiologien ved borderline-personlighedsforstyrrelse. Ugeskrift for Læger, e-pub 23. april 2012. 4 Zanarini, M.C., Frankenburg, F.R., Reich, D.B., & Fitzmaurice, G. (2012). Attainment and stability of sustained symptomatic remission and recovery among patients with borderline personality disorder and Axis II comparison subjects: a 16-year prospective follow-up study. American Journal of Psychiatry, 169, 476-483. 5 Cramer, V., Torgersen, S., & Kringlen, E. (2003). Personality disorders: prevalence, sociodemographic correlations, quality of life, dysfunction, and the question of continuity. Theorie und Therapie, 7, 189-198. [1]
2. Lokal forskningstradition I Psykiatrien Øst er der lang tradition for forskning i personlighedsforstyrrelser, men forskningsinteressen er nu også spredt ud til Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrien Vest (Holbæk og Slagelse) samt Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri. Den tætte tilknytning til Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi (IPTP), som blev grundlagt i 1988 i forbindelse med afholdelsen af den første internationale kongres om personlighedsforstyrrelser, har en særlig betydning. Medlemmer af bestyrelsen gjorde for få år siden status for forskningen i personlighedsforstyrrelser i Danmark 6. Instituttet er beliggende i forskningsenhedens lokaler. Medarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland har gennemført en række forskningsprojekter omhandlende personlighedsforstyrrelser og publiceret artikler inden for et bredt område omkring personlighedsforstyrrelser, specielt assessment, relation til psykoser og depression, borderline og psykopati som diagnosegrupper samt i relation til behandling (se publikationer, lokale forfattere markeret med fede typer). 3. Igangværende ph.d.-forskning i personlighedsforstyrrelser For øjeblikket er der følgende ph.d.-projekter omkring personlighedsforstyrrelser: Personlighedsforstyrrelser hos unge (cand.psych.aut. Mickey Kongerslev, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri) Psykoterapeutisk intervention til depressioner med og uden personlighedsforstyrrelse (speciallæge i almenmedicin Janus Christian Jakobsen, Psykiatrien Øst) Tidligt udviklede Skemaer og Personlighedstræk hos patienter med ikke-psykotiske lidelser (cand.psych. Bo Bach Pedersen, Psykiatrien Vest) Psykopatologi ved svære personlighedsforstyrrelser i retspsykiatrien (cand.psych.aut. Ida Mailund Mikkelsen, Afdeling for Retspsykiatri) 4. Forskningsplan for 2012-2015 Arbejdsgruppen har udarbejdet et 10-punktsprogram for forskningsplanen 2012-2015, som vil omfatte følgende studier: Incidens og prævalens. Forskningsenheden har ekspertise i registerundersøgelser, og de internationalt set unikke betingelser for samkøring af registre giver særlige muligheder for at udvikle dette forskningsfelt. Personlighedsparametre (SAPAS) planlægges at indgå i befolkningsundersøgelsen af sundhedsprofilen for Region Sjælland i 2013. Forskningsgruppen: Seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen og professor, forskningschef Erik Simonsen. Sammenhæng mellem tidlige traumer, skemata og senere personlighedspatologi. Området udviklingspsykopatologi er relativt uudforsket, og der er nu igangsat et ph.d.-projekt om dette. Forskningsgruppen består af ph.d. studerende, psykolog Bo Bach Pedersen, professor, psykolog Erik Lykke Mortensen (Københavns Universitet) og professor, forskningschef Erik Simonsen 6 Simonsen, E., Haahr, U.H., Kjølbye, M., & Sørensen, P. (2007). Personlighedsforstyrrelser. Ugeskrift for Læger, 169, 2002-2005. [2]
Sammenhæng mellem ADHD og personlighedsforstyrrelse. I udviklingspsykopatologien er der påvist sammenhæng mellem impulsivitet og senere udvikling af personlighedsforstyrrelser Som led i en postdoc-ansættelse foregår der p.t. systematiske review om dette. Forskningsgruppen: Seniorforsker, psykolog, ph.d. Ole Jakob Storebø og professor, forskningschef Erik Simonsen. Mentaliseringsbaseret psykoterapi og neuropsykologi ved borderline. Psykiatrisk Klinik i Roskilde har udviklet et særligt behandlingsprogram med mentaliseringsbaseret psykoterapi for personer med af borderline. Der er planlagt opstart af ph.d.-projekt pr. 1.9.2012 med ph.d. studerende, psykolog Marianne Thomsen om neuropsykologiske forandringer efter interventionen. I forskningsgruppen indgår desuden seniorforsker, psykolog, ph.d. Rune Andersen, lektor, ph.d. Birgit Bork-Mathiasen (Institut for Psykologi, KU) og professor, forskningschef Erik Simonsen. Projektet er en del af MENTAB. Epigenetik og stressregulering ved borderline. Dette er et helt nyt forskningsområde, der ligeledes er under planlægning til forventet start i 2013. Der er planlagt ph.d.-studium med ansættelse pr.1.1.2013. I forskningsgruppen indgår desuden seniorforsker, psykolog, ph.d. Rune Andersen og professor, forskningschef Erik Simonsen. Projektet er en del af MENTAB. Tidlige erindringer hos patienter med borderline. Dette ph.d.-projekt vil starte 1.9.2012 med ph.d.-studerende, psykolog Morten Bech Sørensen. I forskningsgruppen indgår desuden professor, psykolog Ask Elklit (Syddansk Universitet) og professor, forskningschef Erik Simonsen. Projektet er en del af MENTAB. Psykopatologi ved svære personlighedsforstyrrelser i retspsykiatrien med særlig fokus på psykopati (fænomenologi og prototypiske fremtrædelsesformer). Dette er påbegyndt som ph.d.- projekt i foråret 2012 med ph.d.-studerende, psykolog Ida Mailund Mikkelsen. I forskningsgruppen indgår desuden seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen, professor, psykolog Erik Lykke Mortensen (Københavns Universitet) og professor, forskningschef Erik Simonsen. Fortsat forskning i forbindelse med revision af klassifikationssystemerne DSM5 og ICD-11. Som led i en postdoc-ansættelse vil Sune Bo Hansen validere et nyt undersøgelsesinstrument til vurdering af personlighedstræk i DSM 5. I forskningsgruppen indgår ph.d.-studerende Bo Bach Pedersen og professor, forskningschef Erik Simonsen. Vurdering af funktionstab ved personlighedsforstyrrelser vil blive udforsket nærmere af en forskningsgruppe bestående lektor, ph.d. Morten Hesse (Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet), psykolog, ph.d. Sebastian Simonsen, overlæge, ph.d. Per Sørensen (Psykiatrisk Center København) og professor, forskningschef Erik Simonsen. Komorbiditet mellem personlighedsforstyrrelse og andre psykiatriske lidelser, specielt depressioner og psykoser, er led i eksisterende projekter, dels gennem et ph.d.-projekt ved afdelingslæge Janus Jacobsen, der vil blive afsluttet i 2012 og ved Kompetencecenter for Debuterende Psykose (OPUS) under ledelse af forskningslektor, overlæge Ulrik Haahr. Socioøkonomiske konsekvenser af personlighedsforstyrrelse, specielt ved borderline, vil blive evalueret som led i en postdoc-ansættelse ved seniorforsker, økonom, ph.d. Lene Halling Hastrup. [3]
MENTAB forskningsgruppen består af professor, forskningschef Erik Simonsen (projektleder), seniorforsker, psykolog, ph.d. Rune Andersen (koordinator), ph.d.-studerende, psykolog Morten Bech Sørensen, ph.d. studerende, psykolog Marianne Thomsen, overlæge Kirsten Aaskov Larsen, psykolog, ph.d. Sebastian Simonsen, psykolog Mickey Kongerslev samt ledende overlæge Michael Bech-Hansen/ledende oversygeplejerske Karin Højen Johannesen. Andre områder som ligger i forlængelse af forskningserfaring er bl.a. tidlig identifikation af unge i risiko for udvikling af personlighedsforstyrrelse, især borderline eller psykopati eller sekundær prævention med tidlig opsporing af disse. Forskningsgruppen omkring TIPS-projektet har erfaringer fra området unge med psykoser, og det vil være naturligt at videreudvikle dette område i kommunerne i forlængelse af 15 M-projekterne om rehabilitering af unge med personlighedsforstyrrelse. Overordnet vil en videreudvikling af forskning i psykoterapi som den primære behandlingsform ved personlighedsforstyrrelser være afgørende, fx i forhold til behandlingspakker, både som proces- og som outcomeforskning. Forskergruppen har endvidere udviklet kompetencer i en række undersøgelsesinstrumenter, som det fremgår af forskningsenhedens testkatalog udarbejdet i samarbejde med Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (IPTP). Konklusion Forskningsområdet personlighedsforstyrrelser er i hastig udvikling, og forskningsenheden og netværket omkring Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (IPTP) råder nu over en lang række medarbejdere, som publicerer på internationalt niveau. Forskningsenheden og IPTP vil i fællesskab være drivkraften bag afholdelsen af 25 års jubilæumskongressen for International Society on the Study of Personality Disorders (ISSPD) til afholdelse i København 16.-19. september 2013, hvilket i sig selv vil være stærkt fremmende for inspiration og kvalitetsforøgelse af forskningen i personlighedsforstyrrelser generelt i Danmark, men særlig bestyrke regionens valg af dette område som et af de 4 prioriterede forskningsområder. Som led i dette vil tilknytning til universiteterne blive styrket gennem oprettelse af lektorater i forbindelse med postdoc-ansættelser i forskningsenheden, og ved SUND, Københavns Universitet er der planlagt et forskningsprofessorat i personlighedsforstyrrelser. Publikationer Andersen, R. & Simonsen, E. (2012). Testkatalog. Personlighedsstruktur og Personlighedspatologi. http://www.iptp.dk. Andersen, R. & Simonsen, E. (2012). Neurobiologien ved borderline-personlighedsforstyrrelse. Ugeskrift for Læger, 174/24, 1664-1667. Forth, A. E., Hansen, S. B., & Kongerslev, M. (in press). Assessment of Psychopathy: The Hare Psychopathy Checklists. In K. Kiehl & W. Sinnot-Armstrong (Eds.) Psychopathy and Law. Oxford University Press. Jørgensen, C.R., Simonsen, E. (2010). Personlighedsforstyrrelser. I: E. Simonsen & B. Møhl (red.). Grundbog i psykiatri. København: Hans Reitzels forlag. Hansen, S. B. (2012). Schizophrenia and aggression - the role of personality pathology, mentalizing and attachment. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet. [4]
Kongerslev, M., Simonsen, E., Bo, S., & Moran, P. (2011). Screening for personality disorder in a sample of incarcerated male youth: Preliminary validation of the standardised assessment of personalityabbreviated scale (SAPAS). Journal of Personality Disorders, Supplement: XIIth ISSPD Congress Abstracts, 25, 79-80. Pedersen, L., Kunz, C., Rasmussen, K. & Elsass, P. (2010). Psychopathy as a risk factor for violent recidivism investigating the Psychopathy Checklist Screening Version (PCL:SV) and the Comprehensive Assessment of Psychopathic Personality (CAPP) in a forensic psychiatric setting. International Journal of Forensic Mental Health, 9, 308-315. Rossi, G., Elklit, A., & Simonsen, E. (2010). Empirical evidence for a four factor framework of personality disorder organization: multigroup confirmatory factor analysis of the Millon Clinical Multiaxial Inventory-III personality disorder scales across Belgian and Danish data samples. Journal of Personality Disorders, 24, 128-150. Simonsen, E. (2009). Personlighedsforstyrrelser. I: L. Nyboe & B. Hvalsøe (red.), Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter (1 ed., pp. 395-411). København: Munksgaard Danmark. Simonsen, E. (2010). Personlighedsforstyrrelser. I: H.D. Poulsen HD (red.). Basisbog i psykiatri. København: Munksgaard Danmark. Simonsen, E. (2011). Commentary: a clinician s view of the proposed changes. Personality and Mental Health, 5, 286-295. Simonsen, E. (2011). First-episode psychosis: personality, clinical dimensions, and early course. Ph.d.- afhandling. Københavns Universitet. Simonsen, E. (2012). Culture and diagnosis: Considering avoidant personality disorder: A commentary on the case by Toshimasa Maruta et al. Personality and Mental Health, 6: e-pub 19 juli 2012 Simonsen, S. (2009). Personality Pathology: Assessment and prediction of outcome. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet. Simonsen, S. (2009). You can t always get what you want: A commentary on The clinical significance of co-morbid post-traumatic stress disorder and borderline personality disorder: Case study and literature review. Personality and Mental Health, 3(3), 231-233. Simonsen, S. & Simonsen, E. (2009). The Danish DAPP-BQ. Reliability, factor structure, and convergence with SCID-II and IIP-C. Journal of Personality Disorders, 23, 629-646. Simonsen, S., Nørgaard, N.L., Larsen, K.A., Bjørnholm, K.I. (2011). Complex case: Mentalization-inspired case formulation: Minding the difficult patient. Personality and Mental Health, 5(1):73-79. Simonsen, S. & Simonsen, E. (2011). Comorbidity between narcissistic personality disorder and axis I diagnoses. In W.K. Campbell & J. D. Miller (Eds.), The handbook of narcissism and narcissistic personality disorder (1 ed., pp. 239-247). Hoboken, New Jersey: John Wiley & Sons, Inc. Tyrer, P., Mulder, R., Crawford, M., Newton-Howes, G., Simonsen, E., Ndetei, D. et al. (2010). WPA Section Report. Personality disorder: a new global perspective. World Psychiatry, 9, 56-60. Wøbbe, T., & Kongerslev, M. (2011). Assessment and aspects of psychopathy. Nevropsykologi (Special Issue for the Nordic Meeting in Aalborg: The Social Brain - Development and Dysfunction), 14(1), 64-65. [5]
Articles submitted Bo, S., Abu-Akel, A., Kongerslev, M., Haahr, U. H., & Bateman. Mentalizing mediate the relationship between psychopathy and type of aggression in schizophrenia. Bo, S., Abu-Akel, A., Kongerslev, M., Haahr, U. H., & Simonsen, E. Can dimensional and categorical models of personality pathology predict aggression in patients with schizophrenia? Bo, S., Forth, A., Kongerslev, M., Haahr, U. H., Pedersen, L., & Simonsen, E. Subtypes of aggression in patients with schizophrenia: The role of personality disorders. Bo, S., Forth, A., Kongerslev, M., Haahr, U. H., Pedersen, L., & Simonsen, E. Subtypes of Aggression in Patients With Schizophrenia: The Role of Psychopathy. Kongerslev, M., Forth, A. E., Bo, S., Buhl-Nielsen, B., & Simonsen, E. Assessment of Psychopathy with the Inventory of Callous-Unemotional Traits in Incarcerated Adolescent Boys: Reliability and Concurrent Validity with the Psychopathy Checklist: Youth Version. Kongerslev, M., Moran, P., Bo, S., & Simonsen, E. Screening for Personality Disorder in Incarcerated Adolescent Boys: Preliminary Validation of an Adolescent Version of the Standardised Assessment of Personality- Abbreviated Scale (SAPAS-AV) (accepted). Kongerslev, M., Tringone, R., Bo, S., Buhl-Nielsen, B., & Simonsen, E. Reliability and Validity of the Danish Version of the Millon Adolescent Clinical Inventory. Pedersen, L. & Simonsen, E. Incidence and prevalence of personality Disorders in Danish Mental Healthcare Services after the Introduction of the ICD-10. [6]