2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten
2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor der gøres status på de områder, som er påkrævet i loven, samt indsatsområder i udviklingsaftalen 2011-2013. Kvalitesrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid i samarbejde med skolelederne. Den består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 stk. almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt 1 stk. 10. klassecenter - optager elever fra alle distrikter 3 stk. heldagsskoler - optager elever fra alle distrikter 3 stk. specialskoler - optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner Formålet med Kvalitetsrapporten er, at styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune Kvalitetsrapporten viser, at skoleområdet i Slagelse Kommune, i perioden 2011-2013, har udviklet sig overvejende positivt på indsatsområderne, som er beskrevet i udviklingsaftalen. Der er arbejdet strategisk og målrettet med at styrke elevernes faglighed, sundhed og trivsel og udvikle inklusionsindsatsen. Samtidig er skoleområdet blevet økonomisk mere effektivt. Den positive udvikling, der særligt kan fremhæves: Højere klassekvotienter En større andel af lærernes arbejdstid anvendes på undervisning Skolerne planlægger generelt med flere undervisningstimer Skolerne arbejder målrettet med læseindsatsen Fremgang i læseresultaterne på 3. og 5. klassetrin En generel stigning i afgangskaraktererne på 9. og 10. årgang for gruppen af alle elever og på 9. årgang for gruppen af tosprogede elever En positiv udvikling på specialskolerne i anvendelse af de nationale test til udvikling og evaluering af undervisningen En stigning i forhold til unge, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse inden de er fyldt 25 år Gennemførelse af kompetenceudvikling, især inden for indsatsområderne En større andel af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence Et fald i antallet af elever i specialpædagogiske tilbud De fleste skoler har oplevet, at deres behov for og forventninger til samarbejdet med centrale ressourcepersoner er blevet opfyldt En stigning i antallet af skoler, der tilbyder lektiehjælp til elever på alle klassetrin. En stigning i andel af skoler, der vurderer, at LP-modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø
3 Mange skoler har gjort en særlig indsats for at styrke og udvikle skole-hjem samarbejdet og evalueringskulturen Skolerne er godt på vej mod de fleste mål i it- og mediehandleplanen Skolerne har arbejdet målrettet med sundhedsindsatsen og har iværksat en bred vifte af sundhedsfremmende initiativer En større andel af skolerne inddrager mere bevægelse i skoletiden Rapporten peger også på, at skoleområdet i Slagelse Kommune fortsat bør være fokus på en række områder: Elevfraværet er fortsat højere end landsgennemsnittet. Der aflyses flest undervisningstimer ved lærerfravær i Dansk som Andetsprogsundervisningen Afgangskaraktererne på 9. og 10. årgang ligger fortsat under landsgennemsnittet Der er er fortsat behov for kompetenceudvikling, bl.a. inden for Dansk som Andetsprog og specialpædagogik Der er fortsat udfordringer med skolernes it-infrastruktur, da driftsikkerhed og hastighed på netværket ikke er helt tilfredsstillende på alle skoler Samtidig med, at antallet af elever i specialpædagogiske tilbud er faldet, er det samlede antal elever i Slagelse Kommune også faldet. Den procentvise andel er defor kun faldet meget lidt Ikke alle skoler har udarbejde et værdiregelsæt og opdateret deres undervisningsmiljøvurdering Fremtidige udviklingstemaer og mål inden for skoleområdet De fokusområder, som Center for Skole og Fritid peger på i kvalitetsrapporten, kan tilgodeses via de politiske mål og resultatmål i folkeskolereformen, samt de anbefalede udviklingstemaer i den kommende udviklingsaftale for skoleområdet 2014-2016. De politiske mål i folkeskolereformen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De nationale resultatmål i folkeskolereformen er: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Udviklingstemaerne i den kommende udviklingsaftale for skoleområdet er tæt forbundet med målene i folkeskolereformen. På baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten anbefaler Center for Skole og Fritid de konkrete mål, der er knyttet til de tre udviklingstemaer:
4 Styrkelse af de faglige læringsmiljøer I skoleåret 2014/15 er der cirka 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi. I skoleåret 2014/15 er elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den afsluttende prøve steget med 0,4 set i forhold til 2011. Inklusion Udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn. Eksisterende inklusionsindsatser er prioriteret og koordineret, så alle medarbejdere i de tre centre arbejder målrettet mod høj faglighed, trivsel og udvikling for alle børn. I skoleåret 2014/15 oplever 70 % af eleverne, at de får hjælp, er accepteret og vellidt af kammerater. I skoleåret 2014/15 er elevfraværet faldet til 6 % svarende til 12 dage årligt. Kreativitet og innovation Alle skoler arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne. I skoleåret 2014/15 synes mindst 85 % af eleverne godt eller nogenlunde om skolen Desuden anbefales følgende konkrete fokusområder, der for de flestes vedkommende kan indgå som mål i skolernes virksomhedsaftaler under de tre udviklingstemaer: At skolerne har fokus på gennemførelse af DSA-undervisningen ved lærerfravær At skolerne fortsat har fokus på læsning i alle fag og på alle årgange At skolerne intensiverer fokus på uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen på alle årgange At skolerne fortsat har fokus på brobygning At alle skoler udarbejder en plan for fastholdelse og institutionalisering af LPmodellen inden udgangen af 2013 At skolerne fortsat har fokus på inddragelse af eleverne ved opstilling af læringsmål og styrkelse af feedback-kulturen At skolerne fortsat arbejder målrettet med implementeringen af it- og mediehandleplanen At Center for It og Digitalisering fortsat arbejder målrettet på at få en tidssvarende it-infrastruktur på alle skoler At skolerne har fokus på, at der skal udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år og et værdiregelsæt At skolerne fortsat har fokus på bevægelse og uderummet som læringsmiljø Grundlæggende rammebetingelser Data bygger på resultater fra skoleåret 2012/2013, hvor skolerne fik tildelt ressourcer efter antallet af elever og grundtilskud til skoler under 400 elever. Samlet set er der opnået økonomisk mere effektivitet på skoleområdet i forhold til 2010/2011. Den gennemsnitlige klassekvotient for almenklasser er steget fra 20,0 til 22,8 elever. Den gennemsnitlige klassekvotient i specialklasser/funktionsklasser/modtageklasser er steget fra 5,7 til 6,9 i samme periode, mens den på specialskoler stort set er uændret. Klassekvotienten på ø-skoler er faldet fra 5,5 til 4,0. Der en stigning i antallet af elever pr. lærerårsværk på almenskolerne fra 11,9 til 12,3. Elev-lærerratioen ligger dermed tæt op ad det nationale gennemsnit, der i 2011/2012 var
5 12,2. På specialskolerne er den gennemsnitlige lærer-elevratio 4,4 og dermed det samme som i 2010/2011. Andelen af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes på undervisning i almenskoler er steget fra 38,4 % til 39,2 %. På specialskolerne er den steget fra 37,3 % til 42,2 %. Slagelse Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet. Der er et fald i antallet af elevers fraværsdage fra 7,7 % til 7,5 %. Til sammenligning er det samlede elevfravær på landsplan 5,4 %. Andelen af elever i 0.- 4. klasse, der er tilmeldt fritidsordninger, er steget fra 89,2 % til 92 %. 90,2 % af almenklasserne modtager det vejledende timetal, hvilket er en stigning på 3,1 %. 99,2 % af undervisningen på almenskoler og 99,9 % af undervisningen på specialskoler gennemføres med planlagt lærer eller vikar. Der aflyses flest timer i DSA-undervisningen og færrest timer i specialklasser og på specialskoler. Mange af de nuværende rammebetingelser for folkeskolerne ændres som følge af nye arbejdstidsregler og ny folkeskolereform, der træder i kraft 1. august 2014. Det betyder bl.a., at eleverne får flere undervisningstimer, og at lærernes undervisningsandel vil stige. Elevfraværet nedbringes til 6 %. Desuden er en handleplan under udarbejdelse vedr. tosprogede elever, der sendes på længevarende rejser til udlandet. Skolerne skal have fokus på gennemførelse af den supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog og undervisning på modtagehold/-klasser ved lærerfravær. Læseindsats og faglige resultater Mål i Udviklingsaftale er: At udvikle elevernes læsekompetencer i hele skoleforløbet og i alle faglige sammenhænge At øge lærernes kompetencer i læsning i fagene via kurser Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier Læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til 2011. Center for Skole og Fritid udbyder netværk og kurser Center for Skole og Fritid har igennem de sidste par år forestået kurser i læsning for dansklærere i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, samt læsekurser på mellemtrinnet og i udskolingen for faglærere der underviser i matematik, natur/teknik, engelsk, historie og kristendom. Skolerne har arbejdet målrettet med læseindsatsen. Læseinitiativerne er mangfoldige, og mange af dem bygger på evidensbaseret viden. På samtlige årgange er der en stigning i antallet af skoler, der afholder læsekonferencer. Stigningen er mest markant i udskolingsklasserne.
6 På første klassetrin er de gode resultater fra tidligere år fastholdt i forhold til 2011. Der er en lille tilbagegang i forhold til 2012. Slagelse Kommune ligger på landsnormen, når det gælder andelen af sikre læsere. På tredje klassetrin er der opnået en fremgang i andelen af sikre læsere på 4 % i forhold til 2011 og 7 % i forhold til 2012. Der er nu 82 % sikre læsere, hvilket er meget tæt på landsnormen på 83 %. I begge læsetest på 5. klassetrin er opnået en fremgang i andelen af elever med god læseforståelse på henholdsvis 2 % og 3 % i forhold til 2012. Alle almenskoler anvender de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Der er en positiv udvikling i specialskolernes anvendelse af de nationale test. Samlet set er der en stigning i kommunens afgangsresultater i 9. og 10. klasse for gruppen af alle elever og for gruppen af tosprogede elever i 9. klasse. De tosprogede elevers resultater i 10. klasse er faldet lidt. Resultaterne er fortsat under det nationale gennemsnit. Center for Skole og Fritid vurderer, at indsatserne for at øge fagligheden har haft god effekt, men der er fortsat behov for at styrke indsatsen I skoleåret 2014/15 skal der være 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi (målet i fysik/kemi og dansk er allerede opnået og skal fastholdes). Center for Skole og Fritid iværksætter kompetenceudvikling for medarbejdere bl.a. indenfor naturfag, matematik, læsning og Dansk som Andetsprog Skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk som Andetsprog, som bl.a. beskriver organiseringen af undervisningen. Elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den afsluttende prøve skal være steget med 0,4 i skoleåret 2015 set i forhold til 2011 Den viden, som lærerne har opnået gennem de seneste års kompetenceudvikling, sættes i spil. Skolerne skal fortsat lave læseaftaler for alle elever, arbejde med læsehastighedstræning, sprogforståelse, læsemotivation m.v. Overgang til ungdomsuddannelse Det er regeringens mål, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse i 2015. Mål i Udviklingsaftale er: At understøtte de faglige miljøer og sikre en evalueringskultur på skolerne for at fremme elevernes udbytte af undervisningen. Dette skal bl.a. ske ved kompetenceudvikling af lærerne inden for de forskellige indsatsområder, samt styrket brobygning til ungdomsuddannelserne. Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier: At antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse skal stige med 2 % om året frem til 2015
7 Alle almenskoler med overbygning anvender i udskolingen kommunens vejledende handleplaner i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, og Ungdommens Uddannelsesvejledning bistår med tilrettelæggelsen af undervisningen. I 0.-6. klasse anvendes UEA- handleplanerne i mindre grad, og det samme gælder for specialskolerne. Mere end 90 % af almenskolerne og 60 % af specialskolerne mener, at samkøringen af elev- og uddannelsesplanen har forenklet det administrative arbejde for lærerne, og at samspillet mellem planerne er blevet nyttiggjort. En mindre andel af elever søger fra 9. klasse til 10.klasse. Der er en lille stigning i andelen af elever, der søger fra 9 klasse mod en erhvervsuddannelse. Sidste års tilstrømning fra 9. klasse mod de gymnasiale uddannelser fortsætter. Søgningen fra 10. klasse mod de gymnasiale uddannelser er faldet, mens søgningen mod erhvervsuddannelserne er steget. Samlet set er der en lille stigning i antallet af elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate til den uddannelse, de har søgt. Det er primært elever der søger STX og HF, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate. Der er en stigning på 2,6 % i forhold til unge, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse inden de er fyldt 25 år. Målet med en årlig stigning på 2 % er opnået. Det er ikke muligt for Kommunen selv at måle på regeringens 95 procent - målsætning. Undervisningsministeriet måler dette ud fra en profilmodel en avanceret prognose - som fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Den sidst offentliggjorte analyse fra Undervisningsministeriet er fra 2011. Den viser, at der på landsplan forventes, at 92 % af en ungdomsårgang opnår mindst én ungdomsuddannelse, og i Slagelse Kommune er det 90 %. De tre udviklingstemaer i den nye udviklingsaftale for skoleområdet 2014-2016 (styrkelse af de faglige læringsmiljøer, inklusion samt kreativitet og innovation) skal understøtte, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Der skal være større fokus på UEA-orienteringen på de yngste og mellemste klassetrin, samt på specialskolerne. Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Mål i Udviklingsaftalen er: At understøtte de faglige miljøer og sikre en evalueringskultur på skolerne for at fremme elevernes udbytte af undervisningen. Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier: At Center for Skole og Fritid udbyder aktionslæringsforløb, kurser og netværk til understøttelse af især fire fokusområder: naturfag, læsning, bevægelse og inklusion. Center for Skole og Fritid har især haft fokus på kompetenceudvikling, der har taget afsæt i at understøtte indsatsområder i udviklingsaftalen. Der er blevet tilbudt en række forskellige skolenetværk, længerevarende kursusforløb, herunder aktionslæringsforløb samt kortere kurser, som skolerne har haft mulighed for at rekvirere lokalt.
8 Det gennemsnitlige timeforbrug til kompetenceudvikling på almenskolerne er for lærerne 33 timer og for medarbejderne i SFO 14 timer. Samlet set har almenskolerne anvendt mere tid til kompetenceudvikling i 2012/2013 end i 2011/2012. Det gennemsnitlige timeforbrug på kompetenceudvikling på specialskolerne er 41 timer. Det er en stigning i forhold til 2011/2012 som primært skyldes, at den nyoprettede Klostermarken Skole og Dagbehandling, har haft et højt forbrug af timer til kompetenceudvikling af medarbejderne. Generelt varetages en større andel af undervisningen af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Fagene fysik/kemi og dansk har den højeste dækning. Faget natur/teknik har den laveste dækning. Linjefagsdækningen er generelt lavere på specialskoler. 10,9 % af medarbejderne på almenskoler og 44,3 % af medarbejderne på specialskoler har linjefag eller tilsvarende kompetence inden for specialpædagogik. Der er ikke entydig sammenhæng mellem almenskoler med specialtilbud og høj andel af medarbejdere med specialpædagogiske kompetencer. På skoler med over 10 % tosprogede elever har 7,7 % af lærerne linjefag eller tilsvarende kompetencer i DSA. Der er en stor forskel skolerne imellem. Kompetenceudviklingen skal blandt andet understøtte udvikling af den nye folkeskolereform og målene i den kommende udviklingsaftale. Center for Skole og Fritid er i gang med at iværksætte kompetenceudvikling indenfor: - Naturfag, matematik, læsning og Dansk som Andetsprog. - Inklusion, herunder LP-modellen. - Bevægelse (Der arbejdes bl.a. på et koncept, hvor skolerne kan blive certificeret som bevægelsesskoler) - Implementering af folkeskolereform (for ledere m.v.) Center for Skole og Fritid vil understøtte en kreativ og innovativ tilgang til undervisning og læring. Center for Skole og Fritid og en række skoler samarbejder med Undervisningsministeriet om flere projekter med fokus på kompetenceudvikling i Dansk som Andetsprog frem til 2015/2016. Inklusion og specialpædagogisk bistand Regeringen og KL har en målsætning om, at 96 procent af eleverne skal gå i almenskole. Mål i Udviklingsaftalen er: At styrke en organisation, der fremmer og understøtter, at alle børn og unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige forudsætninger. At udbygge og udvikle specialpædagogiske tilbud i nærmiljøet. At styrke og udvikle vejledningsopgaven, så 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier: At der sættes fokus på ressourcetænkning, og at elevernes kompetencer sættes i centrum for undervisningens organisering. At vejledere og faglige ressourcepersoner på skolerne yder konsultativ bistand, for at styrke videndeling og sidemandsoplæring på skolerne.
9 At skolekonsulenterne yder konsultativ bistand på skolerne, for at implementere LP-modellen og andre former for systemisk og anerkendende tilgang til undervisningen. Antallet af elever bosiddende i Slagelse Kommune, der visiteres til specialpædagogiske tilbud, er faldet med 5 % fra 2012 til 2013. Samtidig er det samlede antal elever bosiddende i Slagelse Kommune faldet med 4 %. Det betyder, at andelen af elever i specialpædagogiske tilbud er faldet meget lidt. 94,8 % af eleverne går i almenklasser. Skolerne har oprettet lokale ressourcecentre med det formål, at kunne igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder, samt understøtte udviklingen af almenområdet, så flest mulige kan inkluderes. Skolerne har beskrevet deres ressourcecentre i skolerapporterne. Skolerne, herunder deres ressourcecentre, er blevet understøttet af centrale ressourcepersoner, og langt de fleste skoler har oplevet, at deres behov for og forventninger til samarbejdet er blevet opfyldt. Det er oftest skolernes ressourcecentre, der tilrettelægger den specialpædagogiske bistand på baggrund af individuelle behov. Der udarbejdes handleplaner for indsatsen. De tildelte midler til tidlig indsats anvender skolerne i høj grad til ekstra lektioner i indskolingen, men også til tolærerordninger eller pædagoger i undervisningen. Midlerne fra inklusionspuljen anvender skolerne dels målrettet til elever i vanskeligheder og dels generelt for at øge trivslen for alle elever. Undervisningen i dansk som Andetsprog organiseres alle steder ud fra individuelle hensyn. For nogle elevers vedkommende foregår den som supplerende undervisning uden for klassens almindelige skemalagte timer eller som en dimension i den almindelige undervisning. På alle skoler tilbydes lektiehjælp til elever i de yngste klasser i skolen og/eller i SFO en. Siden 2010/2011 er der en stor stigning i antallet af skoler, der også tilbyder lektiehjælp til elever på mellemtrinnet og udskolingen. Alle almenskoler og nogle specialskoler anvender LP-modellen, og de fleste skolekonsulenter og psykologer i Center for Skole og Fritid er uddannede LP-vejledere. Der er en stigning i andelen af skoler, der vurderer, at LP-modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, og at skolens kultur i alle sammenhænge er præget af den systemiske tænkning. 65 % af skolerne har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. På kommunens folkeskoleområde har der været 1 sag i Klagenævnet for Specialundervisning i 2011. Kommunen fik ikke medhold i sagen. I 2012 har der ligeledes været 1 sag. Sagen blev ophævet/ændret med dissens (uenighed). Skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk som Andetsprog, som beskriver organiseringen af undervisningen, skole-hjem-samarbejdet og SFO ens arbejde med tosprogede børn. Der skal ske et tværfagligt samarbejde med henblik på at skabe en fælles forståelse for inklusion, på tværs af alle aktører der arbejder med børn og unge. Herunder: - Kortlægning af nuværende indsatser for inklusion på hele 0-18-års området
10 - Analyse af nuværende indsatser for inklusion - Prioritering og koordinering af indsatser for inklusion - Involvering af forældre og forældrebestyrelser Center for Skole og Fritid fortsætter kompetenceudvikling indenfor inklusion, herunder LP-modellen. Alle skoler skal udarbejde en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen inden udgangen af 2013. Center for Skole og Fritid udarbejder strategi for inklusion, herunder strategien for talentudvikling. Skolerne udarbejder lokale retningslinjer for den tidlige forebyggende indsats og afdækker deres læringsmiljøer. Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur I kvalitetsrapporten skal fremgå oplysninger om samarbejdet mellem skole og hjem, anvendelse af elevplaner og den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Almenskolerne har i 2012/2013 anvendt et gennemsnitligt timeforbrug på 23,7 timer pr. lærer til skole-hjem samarbejde. Der anvendes cirka det dobbelte på specialskolerne. Der er stor forskel på timeforbruget fra skole til skole. Flere skoler har gjort en særlig indsats for at styrke skole-hjem samarbejdet ud over de ordinære forældremøder og skole-hjem samtaler. Bl.a. nævnes en ugentlig dag, hvor forældre til elever i udskolingen kan få en samtale med elevens lærere, åbent-hus arrangementer, informationsmøder til tosprogede forældre, hjemmebesøg, åben anonym rådgivning ved SSP og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasse til skole/hjem samarbejdet. Alle skoler anvender i større eller mindre grad elev- og uddannelsesplanerne aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen. Specialskolerne anvender planerne i højere grad end almenskolerne. Alle skoler inddrager eleverne ved opstilling af operationelle læringsmål og inddrager elevog uddannelsesplanerne i skole-hjem-samtalen, men i forskellig grad. Alle specialskoler og langt de fleste almenskoler har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres. Skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk som Andetsprog, som blandt andet skal beskrive skole-hjem-samarbejdet. Forældre og forældrebestyrelser skal involveres i udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn. Skolerne skal have fokus på inddragelse af eleverne ved opstilling læringsmål samt styrkelse af feedback-kulturen.
11 It og medier i skolen Mål i Udviklingsaftalen er: At it er integreret i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin. Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier: At Center for Skole og Fritid pr. 1/5 2012 har udarbejdet en vejledende handleplan for, hvordan lærerne integrerer it i undervisningen I 2011 blev gennemført en kortlægning af potentialer og barrierer for integration af it i fagene i Slagelse Kommune. På baggrund af denne, udarbejdede it- og medieteamet i Center for Skole og Fritid en it-vision og en it- og mediehandleplan. Desuden udviklede de en website, Startsiden, som kan hjælpe skolerne med et overblik over digitale værktøjer og læringsmidler m.v. For en succesfuld integration af it i skolens aktiviteter, er tilstrækkelige it-ressourcer en forudsætning. Der er en stigning i antallet af computere og interaktive tavler på skolerne. I 2012/2013 var der 1,8 elever pr. computer og 18,1 elever pr. interaktiv tavle. 72,3 % af lærerne har nu en kommunalt finansieret PC. Det er målet, at alle lærere har dette inden udgangen af 2013. Halvdelen af skolerne har fået opgraderet deres it-infrastruktur. Der er fortsat udfordringer med at opnå tilfredsstillende driftsikkerhed og hastighed på netværket på alle skoler. Skolerne er godt på vej mod de fleste mål i it- og mediehandleplanens tre visionstemaer: It i læreprocessen, Digital kommunikation og Medarbejderne it-kompetencer. Nogle af målene skal være opfyldt ved udgangen af 2013 og andre ved udgangen af 2014 eller 2015. Skolerne fortsætter implementering af it- og mediehandleplanen med understøttelse fra de centrale it- og mediekonsulenter. It og Digitalisering arbejder fortsat målrettet på at få en tidssvarende itinfrastruktur på alle skoler. Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Mål i Udviklingsaftalen er: At alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i skoletiden At fremme børn og unges forståelse for betydningen af motion for et godt liv og helbred Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier: At alle indskolingselever (0.-3.klasse) tilbydes minimum 1 lektion dagligt til bevægelse. Alle elever i 7. kl. på 3 skoler deltager via breddeidrætsprojektet Teen Move aktivt i 6 ugentlige idrætstimer i en 2-årig periode. Projektet Teen Move er afsluttet med gode resultater, og i foråret 2013 blev udarbejdet en evalueringsrapport.
12 I 2012 blev sundhedsprofilen for 11-15-årige i Slagelse Kommune afdækket. Samtidig fik de deltagende skoler adgang til deres egne sundhedsprofil, som kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Center for Skole og Fritid har tilbudt netværk og kompetenceudvikling inden for området bevægelse, og skolerne har iværksat en bred vifte af sundhedsfremmende initiativer - lige fra rygestopkurser for elever, til sunde kantineordninger. Et stigende antal almenskoler tilbyder flere idrætstimer (eller idrætslinje), legepatruljer og har et udvidet tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/eller i SFO. 60 % af almenskolerne har samarbejde med lokale idrætsforeninger. Størstedelen af skolerne har foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering inden for de sidste 3 år, og har udarbejdet et værdiregelsæt. Igennem de sidste par år har Naturskolen tilbudt et stigende antal arrangementer, og der er stor efterspørgsel. Alle skoler anvender uderummet som læringsmiljø i større eller mindre grad. 25 % af almenskolerne og 33 % af specialskolerne anvender uderummet som læringsmiljø i høj grad. Center for Skole og Fritid fortsætter kompetenceudvikling indenfor bevægelse. Desuden arbejdes på et koncept, hvor skolerne kan blive certificeret som bevægelsesskoler. Skolerne skal udarbejde lokale retningslinjer for den tidlige forebyggende indsats og afdække deres læringsmiljøer Skolerne skal udarbejde en lokal sundhedspolitik. Politikken skal blandt andet understøtte regeringens mål og Sundhedsstyrelsens anbefaling om 1 times fysisk aktivitet dagligt. Alle skoler skal udarbejde en undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år. og et værdiregelsæt. Skolerne skal fortsat have fokus på uderummet som læringsmiljø, da det kan understøtte anvendelsen af fleksible læringsmiljøer og styrke undervisningen både socialt og fagligt.