Punkt 97, beslutningsforslag om at tilskud til Grønlands Idrætsforbund for de næste 5 år forhøjes med 10 millioner kroner.

9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Mødet er åbnet på den 9. mødedag. I dag har vi til dagsordenspunkt, behandling af punkt 103, forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at etablere en minihal i Ikerasak. Punkt 114, beslutningsforslag ved til Landstinget om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der bliver etableret en Nordgrønlandsk skole i Ilulissat for fysisk-, og psykisk handikappede børn. Punkt 97, beslutningsforslag om at tilskud til Grønlands Idrætsforbund for de næste 5 år forhøjes med 10 millioner kroner. Punkt 117, beslutningsforslag til Landstinget om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at ældre mennesker og unge sportsfolk samt andre mindrebemidlede sikres mulighed for transport af søvejen, særlig med hensyn til vores sportsfolk pålægges Landsstyret at afsætte yderligere midler til sporten på finansloven for 2007. Og punkt 138, forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges på finansloven for 2008 og fremefter at afsætte 2 millioner kroner til støtte af filmprojekter. Og det sidste dagsordenspunkt punkt 65, forslag til Landstingsbeslutning om at man hvert år i

finansloven afsætter 2 millioner kroner til folkeoplysningsarbejde startende fra og med 2007. Og det er så disse dagsordenspunkter for i dag. I Landstingets møde den 29. september 2006 ønskede et flertal at udsætte 2. behandlingen til EM 2007 af forslaget under punkt 140, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ændring af gældende regler, således at lesbiske får samme adgang til kunstig befrugtning som ufrugtbare kvinder. Forslagets 2. behandling udgår således af dagsordenen for den 25. oktober 2006. Efter aftale med forslagsstilleren og Landsstyret indstilles punkterne 95 og 88 i mødet i morgen den 4. oktober behandlet i sammenhæng, men således at spørgsmålet om eventuel finansiering ved forhøjelse af afgifter behandles særskilt som sidste led i forhandlingen. Der foreligger nu betænkning fra Finansudvalget vedrørende punkt 52 om Landstingets udtalelse til forslag til lov om pengesedler i Grønland. 2. behandling af forslaget indstilles foretaget den 6. oktober 2006. Jeg skal spørge, om der er nogen der har indvendinger imod indstillingen. Det er ikke tilfældet. Så skal jeg meddele at Mogens Kleist er indkaldt som suppleant for Anthon Frederiksen den 3. oktober. Udvalget til Valgs Prøvelse har godkendt Kattusseqatigiit Partiiats suppleants valgbarhed. Jeg indstiller hermed, at Landstinget godkender Mogens Kleists deltagelse i Landstingets møde den 3. oktober 2006 som suppleant for Anthon Frederiksen. Er der nogen, der er imod? Det er ikke tilfældet. Velkommen, Mogens Kleist, du bedes indtage din plads her i Landstinget. Dermed kan vi gå i gang med behandlingen af punkt 103: Beslutningsforslag til Landsstyret

pålægges at etablere en minihal i Ikerasak. Og forslagsstilleren er Jens Lars Fleischer, Siumut.

9. mødedag tirsdag den 3. oktober 2006. Dagsordenens punkt 103 Beslutningsforslag til Landsstyret pålægges at etablere en minihal i Ikerasak. (Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut) (1. behandling) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut. Tak. Det seneste år har det enkelte individs sundhed været i fokus med forskellige tiltag til følge. Det er vigtigt at aktivere kroppen, ligesom det også er vigtigt uanset om man er by eller bygdebeboer, at påbegynde etablering af minihaller i bygerne. For at kunne optimere bygdebefolkningen fysiske udfoldelsesmuligheder. Samtlige byer har i dag en idrætshal, etablering af disse haller har medført en positiv idrætslig udvikling og ligeledes medført bedre muligheder for at få et bedre fysisk helbred. I takt med hjemmestyreprocessen, har der været talrige initiativer for bygdebefolkningen, eksempelvis er der bygderne blevet etableret fælles værksteder og des lige. I de lidt ældre dage blev der etableret forsamlingshuse i bygderne som i visse tilfælde blev selvfinansieret af bygdebefolkningen. Det er ikke længere tilstrækkeligt kun at have et forsamlingshus i bygderne, da bygdebefolkningen prioritere fysisk helbred højt. Et af de steder, hvor der er mange idrætslige aktiviteter er i Ikerasak som er en bygd i Uummannap kommunea. Der er gode argumenter for etablering af en minihal i Ikerasak. Bygdens idrætsforening beskæftiger børn og unge med idrætsarrangementer, som

efterfølgende er en vigtig faktor for forebyggelsesarbejdet i bygden, og derfor fremsætter jeg hermed et forslag om, at der etableret en minihal i Ikerasak. Etablering af en minihal i Ikerasak ville være en forløber til etablering af minihal i andre bygder. Vi er vel vidende om, at der er etableret minihaller i visse bygder, dog uden medfølgende plan om etablering af minihaller i andre bygder. Såfremt skridtet til et bedre såvel fysisk såvel psykisk helbred skal tages, er det nu på tide, at få startet etablering af minihaller i bygerne, og jeg håber, at Landstinget ville støtte op om mit forslag og have en god debat. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så forslagsstilleren Jens Lars Fleischer, Siumut og nu er det landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke med en besvarelse. Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Tak. Landsstyret takker landstingsmedlem Jens Lars Fleischer for hans interesse for det enkelte individs virke i bygder, herunder initiativer for at kunne optimere bygdebefolkningens fysiske og dermed psykiske udfoldelsesmuligheder. Af beslutningsforslaget fremgår det, at dette skulle ske ved at etablere en minihal i Ikerasak. Jeg skal for det første oplyse, at der ikke er afsat bevillinger på finansloven til opførsel af idrætsbyggeri som følge af behov for udbygning og renovering inden for andre indsatsområder. Jeg skal henvise til landstingets vedtagelse af finansloven 2006 og Landsstyrets netop fremlagte finanslovforslag for 2007. Det skal for det andet oplyses, at det af Uummannaq Kommunes liste over anlægsønsker til finanslovforslag 2007 ikke fremgår anlægsønske om etablering af en minihal i Ikerasak. I kommunens anlægsliste indgår alderdomshjem, boliger samt daginstitutioner som prioritet med kommunal finansiering. Havne, lufthavne, vandforsyning og skole indgår som prioritet uden kommunal finansiering.

Jeg skal for det tredje oplyse, at anlægssektorplan for folkeskolen, herunder for bygder, ikke kun vil være løsning til Den gode Skole, men vil i ligeså højt tilfælde være løsning til manglende idræts- og fritidsmuligheder. Særlig idræt og fritidsmuligheder i bygderne indgår som en integreret del i renovering og udbygning af bygdeskoler. Ved renovering og ombygning af bygdeskoler etableres der multiaktivitetslokale, hvor der kan udøves: - motoriske øvelser, leg, dans og lettere boldspil - sang, musiklære og instrumentalspil - drama og teaterøvelser Lokalet indrettes med ribber. Det er min opfattelse at lokaler til idrætslige som kulturelle aktiviteter bør ses i sammenhæng med skolernes lokale-, renoverings-, og udbygningsbehov, herunder særlig for bygderne. I tilfælde af etablering af idræts- og fritidsmuligheder tror jeg, at samarbejdet mellem by/bygden og skolen er en vigtig løsningsmulighed. Samarbejdet mellem bygderne og deres skole vil være et emne, som jeg vil sætte på dagsorden i løsning af de mange behov i bygderne. eg skal kvittere for landstingsmedlem Jens Lars Fleischer interesse for etablering af rammerne inden for idræt og fritid med henblik på at understøtte den psykiske og fysiske udvikling af vores ungdom og vores borgere, men skal henvise til nævnte tre begrundelser; Landstingets samt Landsstyrets overordnede prioritering af anlægsbevillinger, Uummannaq kommunes egen anlægsprioritering til finanslovforslag 2007 samt at idræt og fritidsmuligheder i bygderne indgår som en integreret del i renovering og udbygning af bygdeskolerne. Med disse bemærkninger kan landsstyret ikke tilslutte sig landstingsmedlems Jens Lars Fleischers beslutningsforslag. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke, og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Otto Jeremiassen, Siumut. Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører. I forbindelse med landstingsmedlem Jens Lars Fleischers beslutningsforslag skal vi fra Siumut udtale følgende. For det første skal vi udtale, at vi beklager at Landsstyret i deres svar ikke har taget hensyn til befolkningsstørrelsen i bygden, idet bygden har en befolkning på ca. 270 til 280 indbyggere, med en stigende tendens. Vi vil også påpege at forslagsstilleren ikke har lagt op til byggeri i indeværende år, men at forslaget arbejder med at der kan bevilges midler til et byggeri i de kommende år. Et sundt folk, som også udvikler sig positivt indenfor sporten, fordrer sundhed, hvilke kræver at byggeri af minihaller igen kommer ind i prioriteringen, med henblik på genoptagelse af minihalsbyggeri i bygderne. De planer som Landsstyret omtaler i sit svarnotat, som man vil begynde at benytte i bygderne, vil vi fra Siumut betragte som dårlig erstatning, da de jo er således at pladsforholdene i mange af bygdeskolerne er så småt, at man end ikke i mindre grad kan dyrke sport i disse. Fra Siumut vil vi støtte forslagsstilleren, idet de mere befolkningsrige bygder som er sakket agterud skal genoprettes gennem Landstingets indsats. Alle byerne har jo gode sportshaller, mens bygderne desværre sakker agterud, hvorfor vi på denne baggrund fra Siumut vil pålægge Landsstyret om at genoptage prioriteringen af minihaller i bygderne. I vore tanker finder vi det vigtigt at bygder som udvikler sig befolkningsmæssigt skal prioriteres, idet det jo er vigtigt at bygder som befolkningsmæssigt udvikler sig også tilgodeses ved udvikling af fritidsaktiviteterne, også omkring sportens område. Derfor skal vi fra Siumut udtrykke et ønske overfor Landsstyret, om at man i udviklingen af sportsaktivitetsmulighederne ikke kun har øje for byerne, men også tilgodeser bygderne.

Samtidig skal vi opfordre Landsstyret til: At man i prioritering af minihaller i bygderne i de kommende år, tager udgangspunkt i børne- og ungdomsårgangenes antal. At man i forbindelse med oprettelsen af storkommunerne i de kommende år, arbejder hen imod at byggeriet af sportshaller og minihaller overføres til kommunerne, og at der gennemføres forhandlinger mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne omkring den fremtidige finansiering Afslutningsvis skal vi foreslå at Jens Lars Fleischers forslag sendes videre til udvalget for kultur, uddannelse, forskning og kirke Baggrunden for vort forslag om at sende sagen i udvalg er at forslaget må behandles seriøst, således at man gennem udvalgsbehandlingen kan undersøge Landsstyrets finansieringsmuligheder. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Otto Jeremiassen, Siumut og nu er det Esmar Bergstrøm, Demokraterne. Esmar Bergstrøm, Demokraternes ordfører. Tak. Demokraterne er ikke i tvivl om, at rigtig mange af bygderne ønsker en minihal i deres samfund. Efter vores opfattelse vil det derfor være forkert at give penge til at etablere en minihal i Ikerasak. Ikerasak må via sin kommune på lige fod med den øvrige del af landet indgive en ansøgning om at få etableret en sådan hal. Herefter må dette ønske indgå i en samlet prioritering på lige fod med andre ønsker af denne karakter. Demokraterne vil derfor opfordre borgmesteren eller kommunalbestyrelsen i Uummannaq hvis disse deler forslagsstillers ønske - til at rette henvendelse til Landsstyret og ansøge om en minihal til Ikerasak. Med disse ord indstiller demokraterne forslaget til forkastelse. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Esmar Bergstrøm fra Demokraterne og nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. For det første ville vi fra Inuit Ataqatigiit rose befolkningen i Ikerasak for deres gode støtte til børn og unge på idrætsområdet, fritidsaktiviteterne og forebyggelsesarbejdet. Hidtil er der 3 større bygder, der har fået bygget en minihal og Atammiks minihal er en af disse som må bemærkes særskilt, da denne er bygget for midler der i stor grad, er blevet indsamlet af befolkningen selv. Det er rosværdigt når befolkningen på eget initiativ deltager i projekter og er samtidig et godt eksempel for andre. I Inuit Ataqatigiit mener vi, at byggeri af minihaller i fremtiden skal udføres efter et standardprojekt, som vi mener, at Landsstyret skal få udført. Derved ville man kunne spare mange penge til projektering i stedet for at enkelte projekter for hver by, der samtidig ville kunne få igangsat flere projekter. Uanset om idrætshaller er i byerne eller i bygderne, er det kommunalbestyrelsens opgave at fremkomme med forslag til bygning af disse, hvor de samtidig også står for en del af finansieringen, kan vi kun anbefale ligesom landsstyremedlemmet overfor forslagsstilleren Jens Lars Fleischers indstilling om at videreføre sit forslag via de normale kanaler, ligesom landsstyremedlemmet påpeger dette ved, at vedkommende kan rette henvendelse til kommunalbestyrelsen i Uummannaq og med kommunalbestyrelsen som bagland få realiseret forslaget. Med disse bemærkninger giver vi vores støtte til Landsstyremedlemmets besvarelse. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit og nu er det Kristian Jeremiassen fra Atassut. Vær så god. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører.

Tak. Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer fra Siumut foreslår at Landsstyret skal pålægges at etablere en minihal i Ikerasak ved Uummannaq. På trods af at vi fra ATASSUT kan forstå forslagsstillerens intentioner om at der skal være gode muligheder for at aktivere kroppen, skal vi fra ATASSUT understrege at vi fuldt ud respekterer kommunernes prioriteringer og planlægninger. Og såfremt Grønlands Hjemmestyre skal være med til at holde udgifterne, så respekterer vi også kommunernes og Grønlands Hjemmestyres forhandlinger og aftaler. Når vi har sagt dette fra ATASSUT, skal vi opfordre Ikerasak-borgerne og Kommunalbestyrelsen i Uummannap Kommunea til at undersøge søgemulighederne i Kulturministeriets Lokale- og Anlægsfond, for det er kendt at fonden støtter børne- og ungdomsprojekter og at projekterne er levet realiseret bl.a. ved fondens tilskud. Med disse korte bemærkninger skal vi fra ATASSUT indstille forslaget til forkastelse. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Kristian Jeremiassen, Atassut og nu er det Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiat. Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Tak. Så skal jeg lige først udtale, at det med allerseneste øjeblik, at jeg er blevet indkaldt hertil og derfor at jeg ikke er kommet så meget ind besvarelserne og derfor ville jeg blot læse Anthon Frederiksens forberedte besvarelser. Jeg har med interesse gennemlæst landstingsmedlem Jens Lars Fleischers forslag og har på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat følgende bemærkninger: forslagsstilleren har fuldstændig ret i sin udtalelse om, at sporten er en forudsætning for en sund fysik og sporten er en aktivitet som dyrkes med fordel i forbindelse med forebyggelse. Jeg skal i forbindelse med tilslutning til forslaget ikke undlade at udtale, etablering af

minihaller ikke kun ville være en fordel for Ikerasakborgerne alene, men at sportsfolk fra andre bygder som traditionelt kommer til Ikerasak hvert eneste år, for at spille, også fremover ville kunne gavn af minihallen. Eksempelvis tager Qeqertaq-borgerne til Ikerasak omkring påsketid med hundeslæde for at konkurrere. Opførelse af minihal i Ikerasak ville helt sikkert animere deres Qeqertaq-borgerne endnu mere til at tage til Ikerasak. Med disse korte bemærkninger, skal jeg udtale min tilslutning til forslaget og skal anbefale at punktet bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden andenbehandlingen. Og det var så Anthon Frederiksens forberedte besvarelse. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så et flertal der indstiller, at man giver afslag på den i den foreliggende form. Og finder ikke at den er nødvendig at sende til udvalg. Og nu er det så forslagsstiller Jens Lars Fleischer med en besvarelse. Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut. Ja tak. Først til landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke og til hendes besvarelse, så må jeg udtale, at det er meget ærgerligt, at der kommer en sådan besvarelse fra Landsstyret. Fordi her er det, hvis man skal fremlægge samtlige lister i Uummannaq Kommunes anlægsønsker, så mener jeg, at det er alt for meget med hensyn til at man skal kunne forhandle dem. Fordi økonomiudvalget i Uummannaq Kommune, det er dem der står for forhandlingen omkring midlerne. Og her må jeg præcisere, at det er ligesom landstingsmedlem, at jeg har fremlagt dette forslag. Og i henhold til 32 i vores forretningsorden, så kan vi fremsætte beslutningsforslag. Og med hensyn til Esmar Bergstrøm fra Demokraterne, så opfordre han mig som borgmester,

at jeg skal behandle forslaget via kommunalbestyrelsen, og det er helt korrekt, og det er også helt i orden. Men det er i henhold til 32 i forretningsordenen for Grønlands Landsting, at jeg har fremsat dette beslutningsforslag. Det er altså som landstingsmedlem, at jeg har denne mulighed. Og det er derfor med hensyn til denne mulighed med fremlæggelse af mange forskellige anlægsønsker, det er helt i orden, og det er heller ikke anderledes. Og jeg vil som landstingsmedlem arbejde for hele Landstinget. Derfor er det meget uforståeligt med Landsstyremedlemmets besvarelse. Hvis vi skal kunne fremsætte samtlige forhandlinger fra kommunalbestyrelsen omkring anlægsønsker. Jeg finder det ikke betryggende med en sådan arbejdsform fra Landsstyret. Kommunalbestyrelsen og et landstingsmedlem har deres egne særskilte rettigheder. Det kan være at landsstyremedlemmet mangler råd fra sine embedsmænd har udmøntet sig her. Først, så vil jeg først sige tak til Siumutborgerne fordi de har god forståelse for forslaget og støtter forslaget. Og jeg vil også sige tak til Kattusseqatigiit Partiiat for deres støtte i forståelse til mit forslag. Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, begyndte man at rose Ikerasakborgerne, men til sidst, så blev den bare væk i denne ros. Og der var ikke længere nogen ros. Og man kan heller ikke se, om den også kan sendes til udvalgsbehandling. Og derfor med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, først støtten og så henvise den til behandling i kommunalbestyrelsen. Det er et af dagsordenspunkterne for i dag, det er tilskud til fremme af bygderne, bygden og deres idrætsforening, det er fremme af idræt er også en del af Grønland, hvor man også medtager bygderne. Derfor hænger det sammen med de dagsordenspunkt 103 og et andet dagsordenspunkt til behandling for i dag. Derfor er det ellers vanskeligt at få adskilt Inuit Ataqatigiits ordføreindlæg. Og vi ved renoverings-, og anlægsfonden, når sagerne starter, så vil man få mulighed for disse. Man ville ellers kunne mulighed fra denne fond, hvis sagen startede. Og det er først når andre finansieringer er sikret, at man så kan får rokeret andre bevillinger. Selvfølgelig er det skuffende som forslagsstiller, at landsstyremedlemmet på den anden side

kommer et så letkøbt besvarelse, men jeg håber så på, at Ikerasakborgerne ville have fremgang i deres aktiviteter til næste gang, og jeg er også vidende om...eller mål vi har i fællesskab og derfor er det meget beklageligt, at man har et så letkøbt debat, fordi der er tale om mange gode initiativer i mit forslag. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Jens Lars Fleischer, Siumut og nu er det Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Ja, jeg må udtale, at Landstingsmedlem på vegne af Siumut Jens Lars Fleischers forslag i sig selv er helt i orden og på sigt, så mener jeg at det er et meget vigtigt målsætning som vi må følge. Hvis vi skal se på hele Grønland, så er der jo mange bygder som endnu ikke har minihaller. Og jeg er også vidne om, at mange bygder som har ønsket at få opført et minihal, måske næsten samtlige bygder. For det første i mit besvarelse kom jeg ind på, at man på nuværende finanslovsforslag så har vi sat midler til byggerier af minihal. Og for det andet, så respekterer vi kommunernes krav, vi som Landsstyret, derfor finder jeg det hensigtsmæssigt at man kigger på kommunernes anlægsønsker. Jeg har også lagt mærke til at de partier der kommer med besvarelser Inuit Ataqatigiit, Atassut og Demokraterne også har peget på denne mulighed. Derfor er det meget vigtigt, at lige netop der, at man i fremtiden i samarbejde med kommunerne kan gennemføre sådan nogen initiativer, men man som sagt, så er dette forslag i sig selv helt i orden. Jeg mener at man på sigt og med hensyn til kortere sigt, så må vi forberede nogen initiativer der skal tage hånd om problemet. Jeg mener at der er hel del forskellige ting der først må sikres, at det må man først undersøge ligesom Siumuts ordfører og Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på. Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, at man vil kunne bygge billigere hvor man bl.a. kan lave standardprojekt uden at man lavede projektering hver enkelt projekt.

Og dernæst må man også prioritere at det er nogen bygder som både har det største unge- og børneantal. Ligesom Siumuts ordfører også nævnte. Vi må så her sikre hvordan vi billigst muligt kan få det gennemført sådan byggeri. Jeg mener at man skal se på hele Grønland i perspektiv og ikke komme uden om disse planlægningsarbejder. Og hvis forslaget har løst som sådan, så vil det måske har været lettere at få accepteret og godkendt forslaget.. Fordi man ikke har noget imod at bygge minihaller i bygderne, men vi finder der er behov, at man har et landsdækkende planlægning. Derfor mener at forslaget som det blev udtalt fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, at man tager vel imod forslaget, og derfor med hensyn til det, som jeg trænger til interesseret at få undersøgt, så mener jeg at det også et af de skridt man skal tage fremad. Jeg kan udtale at selvom flertallet har givet afslag for forslaget, så vil jeg gerne undersøge disse muligheder som jeg har nævnt. Også med hensyn til at der kan komme tilsvarende forslag på senere tidspunkt. Fordi her er det også både skoler og byggerier. Skoler som man vil medtage. Og med hensyn til Siumuts ordfører, så er det at vores udmelding, at man kan inddrage minihaller til renovering af skolerne, det må man tage som en slags Her må man sige at man i.f.m. renovering af skolerne så er man opmærksom på, at man skal kunne bygge et minihal. Som eksempel projektering af skole i Kullorsuaq, det er en der er indblandet af byggeri af minihal der. Derfor mener jeg, at sådan et start ikke har udgangspunkt i alle forhold, og ikke kun og har og man beskyldte, at jeg har haft manglende rådgivning af mine embedsmænd. Jeg mener ikke der er grund for at komme med sådan nogen beskyldelser, når der kommer sådan nogen forslag, så læser jeg dem selv, så indkalder jeg embedsmænd og så fremsætter jeg med mine egne meninger til mine embedsmænd og får prioriteret hvordan disse skal blive besvaret. Derfor vil jeg blot sige, at jeg har et hensigtsmæssigt arbejde og hvor der ikke er nogen embedsmænd der ligger oven på mig. Og med disse bemærkninger og m.h.t. det gode indstillinger når der ingenting er fejl, når der er partier med indstilling til det så udtaler jeg mig som sådan.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke og nu er det Vittus Mikaelsen, Siumut, efterfølgende Jens Lars Fleischer. Vittus Mikaelsen, Siumut. Tak, jeg føler mig at skulle sige et par ord, fra denne her talerstol. Idet forslagsstilleren som har samme mening som os, som har stilling som mig, det er medlem af kommunalbestyrelsen og samtidig er medlem af Landstinget. Ja jeg har også fået samme formaninger blandt andet m.h.t. at jeg er borgmester. Jeg finder det meget mærkeligt efter der er gået et år efter valget. Så er det Atassut og Inuit Ataqatigiit som ikke længere støtter ungdommen i bygderne. Herved kan se, at hvis de kigget på finanslovsforslaget at der ikke også en eneste grund til bygde miniidrætshaller i bygderne. Hvis en Demokrat fremsætter et forslag hvad hjælper det, hvis der ikke er afsat penge i det kommende finansforslag som vi skal til at behandle nu. Ja, jeg har fået samme forslag fra en af partierne om at jeg så skal bruge kommunalbestyrelse til at komme med forslag og det har de så gjort uden at få nogen resultater. Der findes flere bygder i dag, som har fået deres egen minihaller. Men der findes andre bygder som er i fremgang og som befolkningsmæssigt er i fremgang, så er forskellen bare at der her i forslaget i Ikerasak, hvor der allerede findes mange andre lignende bygder. Så det er ikke mærkeligt, hvis nogen bliver snydt over, at der ligesom om, at jeg ligesom har påpeget problematikken omkring de myndighedsområder som kommunalbestyrelsen og Landstinget har. Jeg skal lige påminde at vi skal snakke om minihal i Ikerasak, det er det vi skal snakke om. Det er ordstyreren der har sagt det. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Vittus Mikaelsen, Siumut og det er så Jens Lars Fleischer, Siumut og derefter Kristian Jeremiassen, Atassut.

Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut. Vi skal altså behandle et forslag der vedrører minihal i Ikerasak, det og så kun det vi skal henholde os til. Det er et beslutningsforslag. Da jeg skulle til at fremsætte mit forslag, så har altså mit tidligere forslag har at blive til returneret fra formandskabet, hvor det lød på at en anlæggelse af minihaller i bygderne, ja, med den begrundelse at indholdet er for sporadisk Og eftersom jeg har kendskab til Ikerasakforholdene, hvor befolkningen ligesom har initiativer i gang. Så derfor har jeg fremsat dette forslag. Det er ærreligt, at mit tidligere forslag er blevet returneret som vedrører samtlige bygder. Men hvad angår for bygderne, ligesom Inuit Ataqatigiits ordfører har anbefalet, at man generaliserer bygdeplanlægning m.h.t anden anlæg. Jeg vil lige citere mig selv, at det at anlæggelse af en miniidrætshal i Ikerasak, så skal jeg danne udgangspunkt skal være udgangspunkt til starten af miniidrætshaller i bygderne. Og så vil jeg lige spørge Landsstyremedlemmet og benytte denne lejlighed, med hensyn til de kommuner der ønsker at anlæggelse af minihaller om der er indkommet ansøgninger fra disse kommuner om anlæggelse af miniidrætshaller i bygderne. Jeg vil også lige understrege, så vil jeg også lige spørge om hvordan finanseringsformen m.h.t anlæggelse af en miniidrætshal i bygderne. Det er altså forskellige procedure. Ja med henvisning til at man ligesom også skal eje 18 % som eget indskud, det vil jeg gerne lige spørge om. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut og derefter Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Det er til man kom ind på fra Siumuts ordfører, at med hensyn til at man har fra Atassut fravalgt at unge og børn, selvfølgelig er afhængig af indhold, det er det der er afgørende. Fordi her kan man se, at Uummannaq kommune ikke har ønsket minihal. Og hvorfor de ikke har lavet indskud for afsætte nogen midler. Og inden 1. marts, så uddeler man uddeler man anlægsønsker fra kommunerne og når der kommer nogen ønsker fra Uumanaq kommune

vil vi også fra Atassut deltage i debatten i finansudvalget. Det er blot en præcering i det forhold. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det er så Kristian Jeremiassen, Atassut og nu er Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit efterfølgende Landsstyreformand for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Ja, tak. Altså jeg har ellers ment at vi har respekteret og været venlige over for forslagsstilleren og kommenteret hans forslag i forståelse. Det er beklageligt, at man ikke tager vel imod dette. Hvis og såfremt vi har penge i krams og så vil man ellers godkende ønskerne, men forholdene er desværre ikke sådan, det er også derfor at Landsstyremedlemmet eller vi har udtalt os sådan i forståelse til landstingsmedlemmets udtalelse til forslaget. Og fordi vi er vidner om, at kommuner m.h.t anlægsbyggeri så føler det som om det ikke er blevet behandlet af bedrift færdigt. Derfor uanset hvor fra man kommer m.h.t. at man siger forslag hvor kommuner skal være medfinansierende så er det meget hensigtsmæssigt, at man fremsætter forslaget via det nævnte kommuner. Det er derfor vi har indstillet i vores forslag at forslagsstilleren skal kunne fremstille forslaget via Uummanaq kommune. Derfor vil vi forbedre argumentationer for at støtte dem, og så fordi man indtil nu at det går af minihaller om de er i kommunerne eller om det er byerne eller bygderne at kommuner der skal få bygget og medfinansierende. Jeg mener at Landsstyrets hensigt i sit fremlæggelse indtil nu er meget fint, at man på sigt m.h.t. skolebyggeri i bygderne også kan etablere idrætshaller, et oprigtigt muligheder for bygderbeboerne, derfor er jeg glad for at både Landsstyret og forslagstilleren tager vel imod det vi har henstillet fra Inuit Ataqatigiit m.h.t. at man i fremtiden skal bygge standardprojekt til byggeri af minihaller. Således at disse for elementer minimeres af besvarelser. Vi siger mange tak til denne, vi siger plejer at sige, nogle meget moderne byggerier anlægsbyggerier i bygderne, og da brugerne ikke ved hvordan det skal kunne bruge det mange moderne så går blot i forfald, når det går i stå, fordi der ikke er nogen der kan finde ud af at reparere dem. Men jeg siger tak for den gode modtagelse vores indstillinger har fået.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke efterfølgende Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiat. Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Ja, det er rigtigt at man i Finanslovsforslaget ikke er afsat en eneste krone m.h.t. anlæggelse af minihaller. Men som jeg allerede har sagt, så vil man i forbindelse med renovering og ombygning af bygdeskoler tænke på eventuelle muligheder for etablering af minihaller. Jeg tog Kullorsuaq Atuarfik som et eksempel, hvor der skal også indbygges en minihal. Jeg synes det er disse muligheder man skal tænke på, men alligevel m.h.t. Siumuts og Inuit Ataqagiits ordførerindlæg, så vil man også sikre at disse muligheder, når de er blevet undersøgt, så vil man også eventuelt kunne vedtage i her i Landstinget. Det er ærgeligt at Jens Lars Fleischer sagde tidligere forslag som havde et andet er blevet tilbagevist, ja så vil man eventuelt måske have godkendt dette forslag. Men det er generel planlægning vi har behov for her i Grønland. Hvem af kommunerne der har fremsat en ansøgning, ja mange kommuner har fremsendt deres ansøgninger og jeg kan ikke umiddelbart udenad, hvad det er, men jeg synes det vil være mere passende at skulle besvare det her skriftligt, men det er Qaanaaq, Upernavik, Qeqertarsuaq og Kangaatsiaq som har fået deres egne minihaller. Qeqertarsuaq ud over det, så er det Kullorsuaq der er i planerne til anlæggelse af en minihal. I.f.m. renovering og ombygning af skolen. Hvordan en finansieringform vi skal bruge, blev der spurgt om, i manglende tilfælde så er det fifty fifty finansiering. Altså hjemmestyret og kommunerne ligesom har betaler 50-50. Med hensyn til finansiering af minihallerne, det er ikke har afsat midler til disse formål i finansloven. Jeg synes at m.h.t. sikring af det nævnte forslag, så vil vi komme til forskellige former for finansieringsform. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var Landstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og jeg skal gøre opmærksom på fra formandskabet, at det forrige forslag ligesom for at generel til at blive behandlet her og derfor er den tilbagesendt til forslagsstilleren om anmode at ændre dette, og nu er det Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiat. Tak.

Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Når man læser forslaget hvor Landsstyret pålægges, ja forslagsstilleren havde tænkt nærmere over det, så havde han nok ændret formuleringen til at Landstyret pålægges til at lave en undersøgelse. Atassut og anden parti, så har i pligt til at kunne fremsætte et forslag uden først at spørge jeres kommunalbestyrelse, og det er jeres pligt at skulle fremsætte et forslag uden først at skulle spørge og hvis ikke, så må i sætte spørgsmålstegn ved demokratiet, det gør sig gældende m.h.t. byggeri af minihaller. Ja mange aspekter skal undersøges for Landsstyrets side, hvor stor skal det være, hvilke aktiviteter skal der målsættes for og hvilke muligheder har det så i bygden.. Ja hvis vi fortsat først skal spørge kommunalbestyrelserne så kan vi heller ikke bruge vores egne personlige muligheder. Ja, det er 42-46 hvor der står bl.a. om dette. Derfor støtter vi forslaget, hvis formuleringen havde været anderledes, og nemlig at pålægge Landsstyret til at undersøge mulighederne, så havde forståelse været bedre, hvor Landsstyrets besvarelse måske også havde været anderledes. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Mogens Kleist Kattusseqatigiit Partiaat og nu er Vittus Mikaelsen, Siumut, tak. Vittus Mikaelsen, Siumut. Det er mig en glæde at Landsstyremedlemmet for Uddannelser har fremsat sådanne besvarelse. Jeg har altså, jeg personlig har undersøgt mulighederne i.f.m. vore tanker om anlæggelse af minihal i Kuummiut. Og jeg så har afleveret projektplanerne til Landsstyremedllemmet, ja jeg har brugt stærke ord, ja det er netop fordi jeg ellers har arbejdet efter reglerne i.f.m. fremlæggelse af planerne. Vi har ellers gjort hvad vi skal, det er derfor jeg er også bekendt med Jens Lars Fleischer, hvor jeg så blander mig i debatten for at få afklaret spørgsmålet. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Der er ikke andre der har bedt om ordet, dermed er vi, ja det er så flertallet, nå, undskyld, der er pludselig det har en markeret, så Jens Lars Fleischer, Siumut, kort dette er treide gang.

Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut. Jeg har markeret for længe siden, jeg har overset mig. Ja hvad angår år 2007, hvor der ikke er afsat midler i.f.m. anlæggelse af minihaller, det skal vi ikke stoppe os, det er ikke kun år 2007 vi skal tænke på. Vi må ligesom tænke på overslagsårene. Så derfor i.f.m. vores viderearbejde så synes jeg, at vi har grundlag for at videreføre forslag uanset om det er tilbagevist. Ja så må Landsstyrets lov om at undersøge mulighederne, det skal realiseres. Og m.h.t. Inuit Ataqatigiits ordfører som sagde at jeg ikke har været glad for vores, ja. Vi er politikere her i salen, og derfor kan vi ikke få det vi alle sammen vil. Det glæder mig at Landsstyremedlemmet vil videreføre sagen, og det vil jeg følge op, og uanset dette overslag, så vi skal også give bygdebefolkningen et råb. Mogens Kleist fra Kattusseqatigiit Partiat er med hensyn til vores demokratiske redeheder, vi fremsætter han, og det takker jeg har brugt mit demokratiske rigtighed uanset hvad der bliver sagt om kommunalbestyrelsesmuligheder, ja det er ikke kommunalbestyrelsen der holder møde her, det er Landstinget der holder møde her i dag. Tak Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Jens Lars Fleischer, Siumut. Og forslaget, flertallet anbefaler at forslaget går til anden behandling i sin forelæggende form. Og Landsstyremedlemmet har understreget at hun vil fremkomme med hvilke muligheder der skal bygges i bygderne, på baggrund af debatten her i salen. Dermed er vi færdige, kommet frem til punkt 114: Beslutningsforslag til Landstinget om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der bliver etableret en nordgrønlandsk skole I Ilulissat for fysisk og psykisk handicappede børn. Forslagstilleren er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, er ikke kommet på grund af trafikale forhold, og det er så Mogens Kleist der skal fremlægge, Kattusseqatigiit Partiiat.

9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2006. Dagsordenens punkt 114 Beslutningsforslag til Landstinget om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der bliver etableret en nordgrønlandsk skole I Ilulissat for fysisk og psykisk handicappede børn. (Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat) (1. behandling). Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Mogens Kleist, forslagsstiller, Kattusseqatigiit Partiiat. Jeg fremlægger her et beslutningsforslag I henhold til 32 til Landstingsforrordningsorden. Belutningsforslag til Landstinget og Landsstyret pålægges der arbejde for at der bliver etableret en nordgrønlandsk skole for psykisk og fysisk handicappede børn. Det er så Anthon Frederiksen som har fremsat forslaget. Begrundelse som vi har i Grønlands Hjemmestyre haft et hjem for psykisk og fysisk handicappede børn og ude i Ilulissat. Da dette hjem blev etableret, har man desværre ikke haft i tankerne, at disse pyskisk og fysisk syge børn og unge ville få behov for uddannelse og skoleundervisning. Da undervisning af disse omtalte er en nødvendighed har Ilulissat kommuneat for egen regning nogle år tilbage været tvunget til at leje undervisningsfaciliteter som den dag i dag vi har brugt. Kommunens initiativ på vegne af Hjemmestyret er en positiv ting, og trods den kendsgerning af en del af lærerbygning ikke er optimal som undervisningslokale, er den dog blevet udpeget som den gode skole sidste andre, blandt de 20 undervisere.

En afstemning af den art er i sig selv god nok, og skal naturligvis tilfalde de dygtige lærere, som har givet alt i sig, men gældende børnekonventioner, at det offentlige har etableret en ikke tilpasset skole en del lærerbygning til handicappede børn og unge. Kattuseqatigiit Partiat er i den opfattelse at vi ikke kan udenom etablering af en passende og tilpasset skole til handicappede børn og unge, jeg stiller derfor nuværende forslag om etablere forslag til handicappede børn og unge i nordgrønland. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Mogens Kleist, Kattuseqatigiit Partiat og nu er det Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse. Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Jeg vil gerne takke Landstingsmedlem Anthon Frederiksen for hans interesse for etablering af et bedre vilkår for psykisk og fysisk handicappede børn. I beslutningsforslaget fremgår det, at dette ske ved at etablere en nordgrønlandsk skole i Ilulissat for pysisk og fysisk handicappede børn til uddannelse og skoleundervisning. Jeg skal pointere at Landsstyret finder det vigtigt, at de psysiske og fysiske handicappede i vores samfund, får det bedste tænkelige forhold så de kan sikres kvalificerede undervisningstilbud. Beslutningsforslaget vedrører specifikt undervisning af handicappede børn anbragt på Hjemmestyrets institution for handicappede børn og unge. Et handicappet barn vil ofte blive udenfor hjemkommunen, da der ikke er handicapinstitutioner i den enkelte kommune. For så vidt angår undervisning af børn og unge i Sungiusarfik Ikinngut i Ilulissat modtager disse i dag den vidtgående specialundervisning som de har behov for og krav på. PPR-kontorerne visiterer de skolesøgende børn der skal have vidtgående undervisning. Sådan at de får relevant undervisningstilbud. Hjemmestyret afholder udgifterne til lærerlønningerne

til denne undervisning. I Ilulissat kommunes forslag til anlægsønsker til finanslovsforslag 2007 fremgår anlægsønsker til specialskole til handicappede. Dette anlægsønske er samtidig med udbygning og renovering af Atuarfik Mathias Storch, som ifølge sektorplanen sker i per og det er kommunens anlægsønske, sammenholdt med udbygning og renovering af Atuarfik Mathias Storch. Dette skal ses i lyset af, at lærerne, der underviser elever fra Sunngiusarfik Ikinngut, i forvejen er tilknyttet Atuarfik Mathias Storch. Herudover er eleverne fra Sunngiusarfik Ikinngut fra 7. klasse og opefter, hvilket svarer til elevgrundlaget på Atuarfik Mathias Storch, der i dag har elever til og med 11. klasse, herved opnås, at handicappede børn får skolegang sammen med jævnaldrende børn og dermed bedst muligt pædagogisk og undervisningsmæssige forhold. Landsstyret kan med disse bemærkninger ikke tilslutte sig forslaget. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Forskning og Kirke. Vi går videre til partiernes ordfører, først er det Tommy Marø, Siumut. Tommy Marø, Siumuts ordfører. Tak. Indledningsvis skal vi fra Siumut udtrykke, at vi finder det af stor vigtighed, at vore børn og unge med fysiske og psykiske handicaps har gode muligheder og gode kår. Vi finder det centralt, at de har trygge levevilkår, ligesom Landsstyremedlemmet for Uddannelse giver udtryk for på Landsstyret vegne, derfor har vi med interesse vurderet Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats beslutningsforslag og skal udtale følgende: I disse dage er nyordningen med kommunesammenlægninger igangsat og vil fremover resultere i 4 storkommuner. På denne baggrund, hvor forslagsstilleren foreslår, at der oprettes en skole tilpasset for fysisk og psykisk handicappede børn i Nordgrønland i Ilulissat, kan vi fra Siumut i princippet tilslutte os forslaget.

I dag findes der allerede i Ilulissat Sunngiusarfik Ikinngut, et hjem for fysisk og psykisk handicappede fra kysten og derfor findes der allerede kræfter og viden omkring skolegang og uddannelse af fysisk og psykisk handicappede. På denne baggrund skal vi spørge Landsstyret, om skolen for beboerne i Sunngiusarfik Ikinngut er tilpasset deres handicap? og for det andet, hvor mange med baggrund af deres handicap, der har behov for en skolegang i Nordgrønland. Når man nærlæser finanslovsforslag for 2007, fremgår det, at der for multihandicappede børn og unge færdigbygges et nyt hjem i nyt Ivaaraq med 10 pladser i Qaqortoq. I denne forbindelse, skal vi fra Siumut forespørge Landsstyret, om man på baggrund af forøgelse af beboerne i Ivaaraq, i forhold til i dag, har taget højde for dette på undervisningssiden? Med disse udtalelser vedrørende forslaget, skal vi fra Siumut opfordre til at forslaget, inden 2. behandling, gøres til genstand for nærmere konkretisering sammen med Landsstyrets svarnotat i Udvalget for Kultur og Uddannelse, Forskning og Kirke. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Tommy Marø, Siumut og nu er det Jens B. Frederiksen fra Demokraterne, værsgo. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Demokraterne sætter stor pris på Ilulissat kommunes initiativ til at få etableret undervisningsfaciliteter for fysisk og psykisk syge børn og unge. Tak. Ud fra forslaget og de oplysninger, der gives af forslagsstilleren, kan Demokraterne ikke tilslutte sig en ekstrabevilling til formålet. Demokraterne er af den klare opfattelse, at Ilulissat Kommune, som andre kommuner må indgive en ansøgning til Landsstyret.

Herefter kan den indgå i den prioritetsrækkefølge, som Landsstyret har for skolebyggerier og -renoveringer. I den forbindelse vil Demokraterne opfordre Landsstyret til at se med alvor på Ilulissat kommunes ansøgning og de forhold, der kan retfærdiggøre en prioritet. Således indstiller Demokraterne forslaget til forkastelse. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Jens B. Frederiksen, Demokraterne og nu er det Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Inuit Ataqatigiit mener, at arbejdet for handicappede børn og unge skal være bedre, og udvides i forhold til i dag. Derfor har vi forståelse for Anthon Frederiksens forslag. Det er vigtigt, at alle handicappede får mulighed for at udvikle sig, efter individuelle behov. Når vi har sagt, at Grønland skal være et godt sted for vore børn og unge, gælder det selvfølgelig også for vores handicappede børn og unge. Inuit Ataqatigiit ønsker at forbedre de handicappedes forhold. Derfor vil Inuit Ataqatigiit gerne være med til at bane vejen for, at der etableres en skole for fysisk og psykisk handicappede børn I Grønland. Hvis man selv har set skolen, som forslagsstilleren henviser til, kan man kun være enig med forslagsstilleren. Ilulissat Kommunes etablering af en handicapskole, er et godt tiltag for de handicappede, og de ansatte gør en stor indsats. Lærerne på handicapskolen har, selvom omgivelserne ikke har været de bedste, med deres engagement og kreativitet skabt en forbilledlig og indholdsrig skole. Vi kan godt forstå, at handicapskolen er udnævnt til årets Atuarfitsialak. Og vi kan kun være enige med forslagsstilleren om, at de ansatte på skolen kan være stolte af deres indsats. For at skolen fortsat kan forbedre indsatsen for børn og unge, har man brug for, at omgivelserne tilpasses målgruppen, nemlig de svært handicappede børn. Som bekendt er

eleverne aldersmæssigt forskellige og har behov for en individuelt tilpasset indsats, ikke mindst, fordi deres handicap og kundskaber er forskellige. Pisiffiks lagerhal, som skolen holder til i, har ikke den ideelle indretning til elever og lærere. For eksempel er køkkenet ikke tilpasset handicappede. Elever og lærere har fælles toiletter, og badefaciliteterne er ikke de bedste. Man mangler opbevaringsrum til specielle redskaber, og man må dele pladsen med andre uden for skolen. Eleverne har ikke tilpassede udendørsaktivitetsområder, da det er svært at finde passende plads til dette formål. Landstyret skriver i sit svarnotat, at beboerne i Sungiusarfik Ikinngut modtager vidtgående specialundervisning. Det er naturligvis vigtigt, at de modtager den rette undervisning. Imidlertid er tendensen nu, at der er begyndt at komme elever fra andre byer, hvor finansieringen af den vidtgående specialundervisning ikke følger med i det nødvendige omfang. Denne tendens er desværre med til at undergrave lærernes store indsats, da den manglende finansiering går ud over timetallet til den enkelte elev. Disse forhold begrænser lærernes og forældrenes muligheder for at gøre den bedste indsats. Forslagsstilleren foreslår, at Nordgrønlands skole for psykisk og fysisk handicappede, etableres I Ilulissat. Vi i Inuit Ataqatigiit mener, at der skal arbejdes for at etablere en skole for handicappede børn og unge i Grønland. Desuden mener vi, at det bør undersøges grundigt, hvor det vil være bedst at etablere skolen, og at alle byer og regioner skal overvejes. Da sagen er af vigtig karakter, de psykisk og fysisk handicappede bør modtage den bedste undervisning, vil Inuit Ataqatigiit forestå, at forslaget sendes videre til Landstingets Kulturudvalg til grundig behandling. Tak. Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut, derefter Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiat. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Kattusseqatigiit Partiiats Landstingsmedlem Anthon Frederiksen fremkommer med et forslag om, at Landsstyret skal pålægges at arbejde for, at der bliver etableret en nordgrønlandsk skole i Ilulissat for fysisk og psykisk handicappede børn. Det er absolut vigtigt for Atassut, at vore handicappede i Grønland har de bedst tænkelige vilkår, også i uddannelsesøjemed. På trods af, at vi i Atassut er tilfredse med planerne om udvidelse af Atuarfik Mathias Storch også tilgodeser de handicappede, skal vi anmode Landsstyret om, at redegøre overfor Landstinget om, hvorvidt den i forslaget omtalte lagerbygning, er sikkerhedsgodkendt. Med disse korte bemærkninger fra Atassut, såfremt åremålet for planlægningen er passende, tage Landsstyres planer om udvidelse af den omtalte skole, til efterretning. Men såfremt skolen ikke er passende til de handicappede, skal vi fra Atassut indstille til, at planerne om renovering og udvidelse af Atuarfik Mathias Storch bliver fremskyndet. Tak. Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Kristian Jeremiassen, Atassut. Nu er det Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiat. Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Tak. Beslutningsforslag til Landstinget og Landsstyret pålægges at arbejde for, at der bliver etableret en nordgrønlandsk skole i Ilulissat for fysisk og psykisk handicappede børn, vil jeg naturligvis udtrykke min støtte til og jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat komme med følgende yderligere oplysninger om emnet: Alle er klar over, at Grønlands Hjemmestyre har kompetence over skolebyggerier. Og netop på grund af dette faktum, har Ilulissat Kommuniat, siden slutningen af 90 erne søgt

om midler til udvisning af fysisk og psykisk handicappede børn og unge og samtidig blev der søgt om midler til udvidelse af Atuarfik Mathias Storch, for netop at etablere undervisningsfaciliteter for fysisk og psykisk handicappede, men hidtil uden resultat. Og derfor har Ilulissat Kommuniat, for egen regning og for at sikre undervisningsfaciliteter for fysisk og psykisk handicappede børn og unge ved overgangen til år 2000 indgået en aftale med KNI A/S, om leje af den del af pakhuset, som ikke længere blev brugt i en 5-årig periode, med henblik på, at etablere undervisningsfaciliteter for fysisk og psykisk handicappede børn og unge fra forskellige kommuner, men med faciliteter, som desværre ikke er tilpasset nævnte grupper. Den 5-årige aftale er nu overstået. Det vil sige, at undervisningen af ni (9) fysisk og psykisk handicappede, kan til enhver tid stoppes, når og hvis udlejer beslutter sig for at få lokalerne tilbage. Og hvis det sker, så vil der opstå problemer for beboerne i Ikinngut. Byen, som er i rivende udvikling, søger konstant at løse facilitetsproblemer inden for skolen og trods det, at byens anden skole nu bliver udvidet, så kan dette ikke imødekomme behovet for pladser, på grund af byens hurtige udvikling. Og da behovet er markant, fremsætter jeg nærværende beslutningsforslag, altså Anthon Frederiksen. Til slut vil jeg citere lærerne på skolen, som til dagligt bliver kaldt specialcenter for deres udtalelser den 18. august 2006: Der er nu ni (9) skolesøgende børn i specialcentret. Skolen er ikke tilpasset handicappede børn, fordi den holder til på pakhuset. Vi har ellers vurderet at kunne tage 12 elever på skolen, men normeringen er aldrig blevet udnyttet, fordi der ikke er mere plads på Sunngiusarfik Ikinngut og det til trods for det faktum, at der fortsat går flere rundt på kysten med undervisningsbehov. Det er ønskeligt, at man hurtigst muligt stopper med at indstille handicappedes skolegang, når