Kendelse af 23. oktober 1995. 94-49.804. Et forsikringsselskabs tilskud til tidligere ansattes pensionering anset for pensionstilsagn, der skulle afdækkes. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 1. (Ellen Andersen, Merete Cordes, Holger Dock, Connie Leth og Ebbe Christensen) A/S Forsikringsselskabet K har den 1. august 1994 klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelse af 1. juli 1994 (j.nr. 571-0020) bestemte, at der skal ske forsikringsmæssig afdækning af nogle nærmere angivne pensionstillæg. Sagens omstændigheder: Forsikringsselskabet C A/S har i en årrække månedligt betalt beløb til nogle tidligere ansatte som tillæg, kaldet gratifikationstillæg, til den pension, de pågældende fik udbetalt som medlem af en pensionskasse tilknyttet C-koncernen eller via anden pensionsordning. Den udbetalte pension har endvidere været dyrtidsreguleret, ligeledes ved tillæg fra forsikringsselskabet. Beløbene er ikke afdækket forsikringsmæssigt. Forsikringsselskabet C A/S blev den 28. marts 1993 solgt af Holdingselskabet D A/S til K og fusioneredes med A/S Forsikringsselskabet K den 1. juli 1993 med dette selskab som det fortsættende selskab. I forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse af om de pågældende beløb burde afdækkes forsikringsmæssigt, anmodede tilsynet ved skrivelse af 11. januar 1994 klageren, A/S Forsikringsselskabet K, om en nærmere redegørelse, herunder om svar på følgende spørgsmål: "- i hvilket omfang det drejer sig om egentlige pensionstilsagn, der efter selskabets vurdering bør funderes, - efter hvilke kriterier tillæggene er blevet fastsat, herunder størrelsen af de samlede årlige tillæg, - hvor længe udbetalingen har foregået, og - hvorledes medlemmerne er blevet informeret om tillæggene, herunder om, at der alene har været tale om et-årsbevillinger." Direktionssekretær advokat E svarede den 13. april 1994 på selskabets vegne: "Under henvisning til Deres skrivelse af 11. januar 1994 skal jeg herved oplyse følgende om de nævnte "pensionstilsagn". I 1974 blev det i forbindelse med fusionen mellem C og F besluttet at opløse selskabernes pensionskasser ("A" og "F"). Der blev i den forbindelse indgået aftale mellem C - F og pensionskasserne om, at selskabet skulle udstede nye policer til medlemmerne med ydelse svarende til kassepension + bonus. Som supplement skulle selskabet tilstræbe at betale yderligere bidrag, således at pensionen kom til at svare til 2/3 af sidste 5 års gennemsnitsløn, dog mindst 50% af slutløn, og således at
pensionsydelsen blev dyrtidsreguleret. Jeg vedlægger kopi af Resumé af forhandlingsresultat i forbindelse med aftalen om ophævelse af C's Pensionskasse A og Retningslinier for ændring af F's pensionskasse. Som det fremgår af vedlagte Interne memo af 15. september 1993 er tilsvarende ordninger etableret for funktionærer i G og andre medarbejdere, medlemmer af H's Pensionskasse B, direktion og ledende medarbejdere i I samt enkelte andre medarbejdere. Regler for Pensionsforhold for I vedlægges. Alle disse ordninger er i de senere år fortolket ens og svarende til de først omtalte regler. De nævnte pensionsmål var en videreførelse og præcisering af en gældende praksis. Jeg vedlægger som eksempel brev af 23. marts 1964 fra G til assurandør L. De etablerede ordninger synes ikke at indeholde et juridisk bindende tilsagn om at supplere de pensionsydelser, som kan komme til udbetaling på grundlag af de for den enkelte medarbejder etablerede pensionsforsikringsordninger. De pågældende selskaber - i de seneste år alene Forsikringsselskabet C A/S efter de gennemførte fusioner - har da også hvert år bevilget et beløb til fordeling blandt pensionisterne, opgjort som forskellen mellem de forsikringsbetingede udbetalinger og de opgjorte "pensionsmål". Ved gennemgang af forhandlings-protokollen for Forsikringsselskabet C A/S har jeg konstateret, at forholdet nærmere har været administreret på den måde, at bestyrelsen har bemyndiget direktionen til at bevilge og udbetale gratifikationsbeløbene til de aktuelle pensionister, men at direktionen en gang årligt skulle orientere bestyrelsen om tilkomsten af nye pensionister og få godkendelse af, at også disse fremover modtog gratifikationer. I forbindelse med udbetalingerne har der i en del - men langt fra alle - tilfælde været givet meddelelse om, at det pågældende beløb kom til udbetaling som en særlig bevilling fra selskabet, som var gældende for et år ad gangen. Dette forbehold er dog såvidt ses generelt ophørt medio 1980'erne, og de månedlige udbetalinger er sket som et samlet beløb uden angivelse af, at en del deraf var en gratifikation. Eksempler på skrivelser fra før midten af 1980'erne og fra slutningen af 1980'erne vedlægges. Den årlige meddelelse om det beløb, som ville komme til udbetaling i det følgende år, har haft karakter af en meddelelse om, at beløbet som følge af dyrtidsregulering blev forhøjet. Hvor der tidligere blev taget forbehold om, at der var tale om en gratifikation, kan modtageren have forstået det således, at man ikke kunne påregne yderligere dyrtidsregulering. I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for 1991 har selskabets revisorer peget på, at de meddelelser, der blev sendt til pensionisterne, ikke indeholdt et forbehold om, at en del af ydelsen var en gratifikation. Foranlediget heraf har selskabet den 11. december 1992 givet pensionisterne meddelelse om 1993 ydelsen som den i kopi vedlagte skrivelse. En kopi af den for 1992 udsendte skrivelse af 6. januar 1992, enslydende med tidligere års skrivelser, vedlægges.
Ved skrivelse af 30. november 1993 anmodede jeg Holdingselskabet D A/S om at redegøre for, om der forelå en forpligtelse overfor pensionisterne eller ej. Uden svar på denne forespørgsel blev gratifikationerne stillet i bero ved skrivelse af 15. december 1993 til pensionisterne. Holdingselskabet D A/S meddelte ved skrivelse af 20. december 1993, at der efter deres opfattelse ikke forelå nogen juridisk forpligtelse over for pensionisterne. Det er efterfølgende oplyst, at denne opfattelse primært er baseret på protokollaterne og skrivelsen af 11. december 1992, men ikke på den øvrige her nævnte korrespondance, som nu tillige er udleveret til Holdingselskabet D A/S. Kopi af korrespondancen med Holdingselskabet D A/S vedlægges. Efter denne generelle redegørelse for gratifikationerne vil jeg besvare Deres spørgsmål således: ad 1) Det er min opfattelse, at der i hvert fald gennem årene er erhvervet en berettiget forventning om, at de årlige gratifikationer ville blive fortsat, således at pensionisterne, uanset om der oprindeligt har været taget forbehold om den juridiske forpligtelse, har opnået et bindende tilsagn om også at få den supplerende ydelse udbetalt. Pensionisterne har éntydigt givet udtryk for denne opfattelse, jfr. også den fremsendte skrivelse... I det omfang, hvori der foreligger et egentligt pensionstilsagn, er der formentlig ingen tvivl om, at tilsagnet skal funderes, medmindre der er særlig hjemmel til at undlade sådan fundering, f.eks. ved pensionstilsagn over for selskabets direktion. Ad 2) Tillægsbeløbene er opgjort ved fra det beregnede pensionsmål at fratrække de ydelser, der kommer til udbetaling fra etablerede pensionsforsikringsordninger. For ledende medarbejdere i I er yderligere fratrukket beløb, som er kommet til udbetaling fra I's Fond, som er etableret af dette selskab for at bidrage til opnåelse af pensionsmålet. Der er i intet tilfælde foretaget en individuel vurdering af modtagerens behov eller selskabets evne til at betale tillægsbeløbene. En samlet oversigt over gratifikationer for 1994 vedlægges. Det bemærkes, at der ikke skete dyrtidsregulering ved C's skrivelse af 11. december 1992 for 1993, og der er fortsat ikke sket dyrtidsregulering. Ad 3) Gratifikationerne har været udbetalt efter de her medsendte regler siden 1994 [efter det øvrige antagelig en skrivefejl for: 1974], men ved samtaler med tidligere medarbejdere kan det konstateres, at gratifikationer er forekommet i hvert fald siden 1930'erne, dog kun i
beskedent omfang og formentlig med tydeligt forbehold om, at der var tale om et ikke-juridisk bindende tilsagn. Ad 4) Jeg henviser til de medsendte skrivelser. En nøjagtig aktuarmæssig vurdering af hensættelsesbeløb er ikke foretaget, men det samlede beløb skønnes at andrage kr. 110 mio., hvorfra dog skal trækkes ikke hensættelsespligtige beløb for direktører. Usikkerheden vedrørende beløbets størrelse skønnes at ligge indenfor 5-10 mio kr. Jeg vedlægger kopi af den cirkulæreskrivelse, der den 15. december 1993 blev sendt til pensionisterne, samt ny cirkulæreskrivelse af 13. januar 1994 med meddelelse om, at udbetalingerne blev genoptaget indtil videre. Endvidere vedlægges skrivelse af 28. december 1993, som ligelydende er sendt til de pensionister, som gjorde indsigelse mod, at gratifikationerne blev stillet i bero. Det bemærkes, at Holdingselskabet D A/S er holdt ansvarlig for hensættelsesbeløbet, men som nævnt har Holdingselskabet D A/S gjort gældende, at der ikke - eller i hvert fald ikke over for alle - består en egentlig juridisk forpligtelse...." Som nævnt i redegørelsen var denne vedlagt forskelligt materiale, herunder det nævnte Resumé af forhandlingsresultatet i forbindelse med aftalen om ophævelsen af C's Pensionskasse A, Retningslinier for ændring af F's pensionskasse, internt memo af 15. september 1993 samt eksempler på bevilling af beløb til enkeltpersoner. Endvidere var vedlagt en liste med navne på pensionister/enker med anførsel af den månedlige pensions/gratifikationstillægs størrelse. I Resumé af forhandlingsresultatet i forbindelse med aftalen om ophævelsen af C's Pensionskasse A var i punkt 1.1 og punkt 1.2 anført: "1.1 Selskabet udsteder til hver enkelt af de tjenstgørende (herunder førtidspensionerede) medlemmer police (forsikringsbevis) med bonusret efter selskabets almindelige bonusregler - hvis policeydelse på skæringsdatoen svarer til medlemmets kassepension beregnet efter hidtidige regler. Herudover vil selskabet ved hjælp af de overenskomstmæssige pensionsbidrag og eventuelt yderligere bidrag forhøje pensionerne, således at disse incl. enhver form for bonus ved alderspensioneringens påbegyndelse svarer til 2/3 af gennemsnittet af de sidste 5 års pensionsgivende bruttoløn, dog mindst 50% af den pensionsgivende bruttoløn, der oppebæres umiddelbart før alderspensioneringens påbegyndelse. 1.2 Såfremt selskabets økonomiske forhold tillader det, er selskabet sindet at supplere den under 1.1 nævnte policeydelse med dyrtidstillæg efter de retningslinier, som gælder for funktionærernes
gager. Eventuel ydelse i henhold til ovenstående ændres tilsvarende, såfremt der sker offentlige indgreb i funktionærlønninger eller i pensionsydelser." I Retningslinier for ændring af F's pensionskasse var i punkt A 1) bl.a. anført: og i punkt B: "Som supplement til medlemmernes overenskomstmæssige pensionsbidrag vil selskabet hvert år på policerne foretage indbetalinger, der mindst er så store, at de medlemmer, som i det pågældende år fratræder med alderspension, kan få deres policeydelse forhøjet således, at årsydelsen i forbindelse med bonus svarer til 2/3 af gennemsnittet af de sidste fem års bruttoløn, og således at den månedlige pension svarer til mindst halvdelen af sidste månedsløn." "B. De aktuelle pensionister. Der udstedes straks begyndende livrenter (uden bonus) på den samlede aktuelle ydelse (kasseydelse + gratifikation). Selskabet er sindet at supplere ydelserne med dyrtidstillæg efter de retningslinier, som gælder for funktionærers gager." I det vedlagte eksempel med assurandør L var der i skrivelsen af 23. marts 1964 til L anført: "... 5. Når De fratræder, er vi indstillet på at yde Dem et beløb på 12.000 kr. årligt. Vi ser herved bort fra Deres livsforsikring... stor 11.560 kr., der forfalder den 22/4 1967 eller ved død forinden. Vi kan af hensyn til pensionskasseloven kun give Dem dette tilsagn for et år, men vi er indstillet på at forlænge tilsagnet, så længe De lever. Vi kan tilføje, at vi har haft flere tilsagn af denne art løbende over for ældre medarbejdere, og et sådant tilsagn er aldrig blevet forringet. Hvis Deres hustru overlever Dem, vil overlevelsesrenten, stor 2000 kr. årlig, komme til udbetaling fra Pensions- og Livrente-Instituttet. Vi vil supplere dette beløb + bonus på en sådan måde, at Deres hustru oppebærer halvdelen af den Dem bevilgede ydelse, altså 6.000 kr...." Der var endvidere vedlagt eksempler på selskabets skrivelser henholdsvis af 6. januar 1992 om forhøjelse af pensionen for året 1992 og af 11. december 1992 om forhøjelse af pensionen for året 1993. Meddelelsen af 6. januar 1992 er sålydende: "Selskabets bestyrelse har besluttet, at pensionsydelserne forhøjes med 2,25% pr. 1. januar 1992.
Regulering for januar vil finde sted med næste pensionsudbetaling." Meddelelsen af 11. december 1992 er i det vedlagte eksempel sålydende: "Det er os en glæde at kunne meddele Dem, at selskabets bestyrelse har besluttet med virkning fra 1993 - og foreløbig for et år - fortsat at udbetale en pension på kr. 17.390,80. Deres nuværende månedlige pension er sammensat således:
I alt : 17.390,80 Såfremt der skulle ske en ændring i opad-/nedadgående retning af en evt. forsikringsydelse, vil der ske ændring i nedad-/opadgående retning af gratifikation- /tilskuds-/ydelsesbeløbet." I den påklagede afgørelse af 1. juli 1994 skrev Finanstilsynet:
"I skrivelse af 13. april 1994 har selskabet redegjort for forholdet vedrørende tilsagn om udbetaling af gratifikationstillæg til pensionister fra pensionsordninger knyttet til C-koncernen. Tillæggene blev ydet af Forsikringsselskabet C A/S, der nu er fusioneret med A/S Forsikringsselskabet K. Det fremgår af redegørelsen, at disse tillæg har været udbetalt gennem en lang årrække og er fastlagt således, at de udbetalte pensioner i alt svarer til et tilstræbt mål, så - ydelsen fra pensionskassen bliver suppleret, så den samlede pension udgør en bestemt andel af den tidligere løn, og - den samlede pension bliver dyrtidsreguleret. Endvidere fremgår, at det ved udbetaling af disse tillæg tidligere er blevet anført, at de blev bevilget for et år ad gangen, men at denne praksis i en periode har været bortfaldet. I denne anledning skal Finanstilsynet meddele, at man ud fra det foreliggende materiale er af den opfattelse, at de omfattede pensionister og medlemmer gennem årene har erhvervet en berettiget forventning, og dermed et bindende tilsagn, om dels den supplerende udbetaling til grundydelsen fra pensionskassen dels en dyrtidsregulering af den samlede pension. Finanstilsynet finder derfor, at tillæggene skal afdækkes forsikringsmæssigt i henhold til 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser (lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1993 som ændret ved lov nr. 363 af 18. maj 1994), medmindre der er tale om tilsagn til direktører og disses efterladte. Finanstilsynet har tidligere i en lignende sag forlangt, at sådanne tillæg skal afdækkes. Denne afgørelse har været forelagt Industri- og Sam-ordningsministeriets Erhvervsankenævn, som den 23. juli 1992 har givet Finanstilsynet medhold i, at pensionsudbetalingerne i den pågældende sag skal afdækkes forsikringsmæssigt. Den bagvedliggende virksomhed, der yder disse pensioner, har dog indbragt sagen for Landsretten. Når Landsrettens afgørelse foreligger, vil tilsynet vende tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt de ydede tillæg skal afdækkes forsikringsmæssigt...." Finanstilsynet har i den nedenfor omtalte redegørelse for sagen af 21. marts 1995 med henvisning til K's redegørelse af 13. april 1994 nærmere præciseret, hvilke pensionsordninger, der er omfattet af tilsynets afgørelse. Det drejer sig om:
(udeladt) Over for Erhvervsankenævnet har klageren i klageskrivelsen af 1. august 1994 og en supplerende skrivelse af 27. januar 1995 med henvisning til det til Finanstilsynet indsendte materiale afvist, at de pågældende pensionister og medlemmer af pensionsordninger gennem årene skulle have erhvervet et juridisk bindende tilsagn om supplerende udbetaling. Som følge heraf er selskabet heller ikke forpligtet til at fortsætte udbetalingerne, og selskabet kan derfor heller ikke være forpligtet til at foretage forsikringsmæssig afdækning. Klageren oplyste iøvrigt i klageskrivelsen, at klagen skete ex tuto, og at man ville vende tilbage til sagen, når denne havde været forelagt for Holdingselskabet D A/S. Ankenævnet satte behandlingen af klagesagen i bero herpå. Den 27. januar 1995 meddelte klageren, at man havde anmodet holdingselskabet om en nærmere begrundelse for, at der ikke i de givne tilsagn kan indlægges en juridisk forpligtelse. Da klageren ikke havde fået svar herpå, måtte klageren henholde sig til det foreliggende materiale og det i klageskrivelsen anførte. Den 7. februar 1995 henledte ankenævnet parternes opmærksomhed på ankenævnets kendelser af 23. juli 1992 (j.nr. 89-16.872), Årsberetning 1992, s. 134 og 8. november 1993 (j.nr. 91-43.753), Årsberetning 1993, s. 136, og at begge kendelser var indbragt for Østre Landsret. I en redegørelse til ankenævnet af 21. marts 1995 har Finanstilsynet fastholdt sin afgørelse og bl. a udtalt: "Finanstilsynets afgørelse er baseret på Erhvervsankenævnets kendelse af 23. juli 1992 (j.nr. 89-16.872). Det fremgår heraf, at ankenævnet lagde vægt på følgende forhold: a. De omhandlede tillæg har været ydet gennem en lang årrække. b. Tillæggene har gennem årene været tildelt efter uændrede og ensartede principper. c. Tillæggene udgør en væsentlig andel af de pågældendes samlede pension. d. Tillæggene har herved virket som en integreret del af den pensionsordning, der var et led i de pågældendes ansættelsesvilkår. Der vil nedenfor blive redegjort for, at disse fire forhold også gælder for de pensionsordninger, der er omfattet af Finanstilsynets afgørelse af 1. juli 1994... Finanstilsynet skal indledningsvis pege på følgende - efter Finanstilsynets opfattelse - modsætningsfyldte citater fra henholdsvis K's skrivelse af 13. april 1994... til Finanstilsynet og K's skrivelse af 1. august 1994 til Erhvervsankenævnet: - "Det er min opfattelse, at der i hvert fald gennem årene er erhvervet en berettiget forventning om, at de årlige gratifikationer ville blive fortsat, således at pensionisterne, uanset om der oprindeligt har været
taget forbehold om den juridiske forpligtelse, har opnået et bindende tilsagn om også at få den supplerende ydelse udbetalt." - "På vegne A/S Forsikringsselskabet K skal jeg herved indbringe Finanstilsynets afgørelser..., idet der ikke ses at påhvile A/S Forsikringsselskabet K en juridisk forpligtelse til at fortsætte de pågældende udbetalinger og derfor heller ikke forpligtelse til at foretage forsikringsmæssig afdækning." Endvidere skal nævnes, at Finanstilsynet ikke har kunne finde anden begrundelse for anvendelsen af de såkaldte 1-årsbevillinger end ønsket om at undgå det lovmæssige krav om fundering. I denne forbindelse skal følgende citeres fra brev af 23. april 1964 til L, som er vedlagt K's skrivelse af 13. april 1994... : "Vi kan af hensyn til pensionskasseloven kun give Dem dette tilsagn for et år, men vi er indstillet på at forlænge tilsagnet, så længe de lever. Vi kan tilføje, at vi har haft flere tilsagn af denne art løbende over for ældre medarbejdere, og et sådant tilsagn er aldrig blevet forringet." K anførte da også selv i skrivelsen af 13. april 1994, at "der er i intet tilfælde foretaget en individuel vurdering af modtagerens behov eller selskabets evne til at betale tillægsbeløbene". Af samme skrivelse fremgår endvidere, at der indtil 1993 ikke havde været taget forbehold over for pensionisterne om, at en del af pensionsydelsen var gratifikation. Ad. a. De omhandlede tillæg har været ydet gennem en lang årrække. K har i skrivelse af 13. april 1994... oplyst, at selskabet ved samtaler med tidligere medarbejdere havde konstateret, at gratifikationer var forekommet i hvert fald siden 1930'- erne, dog kun i beskedent omfang, men senere hen, i hvert fald siden 1974, var tillæggene bevilget generelt som supplement til forsikringsbetingede udbetalinger. Ad b og d.tillæggene har gennem årene været tildelt efter uændrede og ensartede principper. Tillæggene har dermed virket som en integreret del af den pensionsordning, der indgår som led i de pågældendes ansættelsesvilkår. K har i skrivelse af 13. april 1994... oplyst, at til pensionister, som tidligere var medlemmer af de to nu opløste pensionskasser C's Pensionskasse A og F's Pensionskasse, blev hvert år bevilget et beløb til fordeling, opgjort som forskellen mellem de forsikringsbetingede udbetalinger og det opgjorte "pensionsmål". Pensionsmålet var, at pensionen kom til at svare til 2/3 af sidste 5 års gennemsnitsløn, dog mindst 50% af slutløn, og således at pensionsydelsen blev dyrtidsreguleret. Dette pensionsmål blev aftalt og nedskrevet i forbindelse med opløsningen af de to kasser i 1974. Af denne aftale, som er vedlagt som bilag til K's skrivelse af 13. april
1994... fremgår, at mens tilsagn om dyrtidsregulering blev taget under forbehold af, at selskabets økonomiske forhold tillod dette, blev tilsvarende forbehold ikke taget vedrørende selve pensionsmålet. K har endvidere oplyst i skrivelsen, at de øvrige pensionsordninger... der er omfattet af Finanstilsynets afgørelse, tilsvarende hvert år blev bevilget beløb til fordeling blandt pensionister. Alle ordninger er i de senere år blevet fortolket ens svarende til oven for anførte pensionsmål. Disse pensionsmål var dog blot en videreførelse og præcisering af en gældende praksis. Dyrtidsreguleringen er blevet indstillet fra og med bevillingen for 1993. Ad c. Tillæggene udgør en væsentlig andel af de pågældendes samlede pension. Finanstilsynet drager denne konklusion på grundlag af den til K's skrivelse af 13. april 1994... vedlagte oversigt over gratifikationer. Der kan endvidere henvises til skrivelse af 1. oktober 1993 fra C-selskabernes Pensionskasse for Assurandører (afviklingskasse)... der sammenholdt med pensionskassens regnskabstal for 1991 og 1992, jf. regnskab for 1992... viser, at gratifikationstillæggene er i samme størrelsesorden som den egentlige pension fra pensionskassen i de pågældende år. For god ordens skyld skal nævnes, at såfremt Finanstilsynets afgørelse stadfæstes, skal der ifølge K afsættes et beløb i størrelsesordenen 110 mio. kr., jf. K's skrivelse af 13. april 1994......" Den 10. maj 1995 afsagde Østre Landsret (3. afd. nr. B - 2911-92) dom i den sag, der vedrører ankenævnets kendelse af 23. juli 1992 (j.nr. 89-16.872). Sagen var anlagt mod Finanstilsynet. Med to stemmer mod en tog Landsretten Finanstilsynets frifindelsespåstand til følge, hvorved Finanstilsynets og Erhvervsankenævnets afgørelser om, at nærmere bestemte etårige bevillinger fra en bank til nogle pensionister skulle afdækkes forsikringsmæssigt, stod ved magt. Dommens præmisser er sålydende: "Dommerne Birte Lynæs og Østerborg udtaler: De etårige bevillinger er under pensionskassens afvikling givet hvert år i en meget lang årrække til alle pensionerede medlemmer af pensionskassen. Beregningen af bevillingernes størrelse er sket efter ganske ensartede principper, og således at de har kompenseret for dyrtiden. Ydelserne har udgjort en væsentlig andel af den udbetalte pension. For de erhvervsaktive medlemmer af pensionskassen er de etårige bevillinger i en meget lang årrække indgået i de årlige meddelelser om beregningen af pensioner på tilsvarende måde. Både for de pensionerede og for de erhvervsaktive
medlemmer af pensionskassen må bevillingerne anses for givet i forbindelse med ansættelsesforholdet. Uanset at bevillingerne kun har været givet for et år ad gangen uden tilsagn om fortsættelse, findes der efter det anførte at være opstået et retskrav for alle pensionskassens medlemmer på pension beregnet efter den hidtil fulgte praksis. I henhold til 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser påhviler det banken at afdække denne forpligtelse, der omfatter fremtidig pristalsregulering. Disse dommere stemmer derfor for at tage Finanstilsynets frifindelsespåstand til følge. Dommer Bent Otken udtaler: I henhold til det, der af flertallet er anført om tilskudsbevillingerne, findes der såvel hos allerede pensionerede som hos endnu erhvervsaktive medlemmer af pensionskassen at være skabt en forventning om, at de årlige bevillinger af pensionstilskud alt andet lige ville blive fortsat. Det er imidlertid hvert år og ved de særlige henholdsvis i 1970 og 1982 givne lejligheder udtrykkeligt blevet tilkendegivet, at tilskuddene alene blev bevilget for et år ad gangen. Hverken princippet i funktionærlovens 17 a, der vedrører ophør af et ansættelsesforhold, eller andre retsgrundsætninger kan føre til, at der bortses fra disse tilkendegivelser. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at pensionskassens medlemmer har erhvervet retskrav mod banken på udbetaling af de omhandlede pensionstilskud. Da ydelserne således ikke er omfattet af afdækningspligten i henhold til 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. den tidligere lov om tilsyn med pensionskasser, har Finanstilsynet ikke haft hjemmel til at pålægge banken at foretage afdækning af ydelserne. Denne dommer stemmer herefter for at tage sagsøgers principale påstand til følge. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet." Dommen er anket til Højesteret. Såvel Finanstilsynets redegørelse som en kopi af landsrettens dom har været sendt til klageren til eventuel udtalelse. Den 22. maj 1995 svarede klageren, at man, i det omfang landsretssagen havde lighedspunkter med nærværende sag, kunne henholde sig til det af mindretallet afgivne votum. Herudover havde klageren ingen bemærkninger.
Ankenævnet udtaler: Efter lov om tilsyn med firmapensionskasser 1, stk. 1, skal "ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold" afdækkes i et forsikringsselskab eller en pensionskasse. Efter samme lovs 1, stk. 2, nr. 2, gælder dette dog ikke for pensionsløfter afgivet over for direktører eller disses efterladte. Tilsvarende bestemmelser fandtes i den tidligere lov om tilsyn med pensionskasser (lov nr. 183 af 11. maj 1935, senest: lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984 med senere ændringer), jf. dennes 1, stk. 2. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at forsikringsselskabet C A/S, henholdsvis forsikringsselskaber i C-koncernen eller selskaber fusioneret hermed, i hvert fald siden 1974 har ydet tilskud til tidligere ansattes pensionering. Disse tilskud har år efter år været givet til de samme personer efter faste og ensartede retningslinier, til dels på grundlag af aftaler med vedkommende pensionskasser. Tilskuddene har udgjort en væsentlig andel af de pågældendes samlede pension og har virket som en integreret del af deres pensionsordning. Forsikringsselskabet har i et vist omfang over for modtagerne anført, at tilskuddene kun blev bevilget for et år ad gangen, men efter det oplyste er dette ikke sket konsekvent, og man har ikke anvendt et sådant forbehold i tiden fra omkring midten af 1980'erne og indtil skrivelsen af 11. december 1992. På denne baggrund finder ankenævnet, at forsikringsselskabet såvel hos modtagerne af pension som hos de endnu tjenestegørende ansatte, der er omfattet af vedkommende pensionsordning, har skabt en berettiget forventning om, at tilskuddene ville fortsætte, uanset at disse i et vist omfang fremtrådte som etårige bevillinger. Der er herved opstået et retskrav for de pågældende på fortsat at modtage tilskuddene. Dette retskrav må anses for et pensionstilsagn, der er omfattet af den tidligere lov om tilsyn med pensionskasser og nu af lov om tilsyn med firmapensionskasser. Efter de foran nævnte bestemmelser skal tilsagnet afdækkes forsikringsmæssigt. Som følge af den skete fusion påhviler pligten til at udrede tilskuddene og til at afdække disse set i forhold til pensionister og ansatte klageren, forsikringsselskabet K A/S. Ankenævnet kan derfor tiltræde, at Finanstilsynet i skrivelsen af 1. august 1994 meddelte klageren, at de pågældende pensionstillæg skal afdækkes forsikringsmæssigt. Ankenævnet stadfæster herefter den påklagede afgørelse.