Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var sidst i 70erne, altså inden proppen kom, og han skriver stadig ung. Jeg spørger: Hvad så med nu? Han skriver: aktiv er nul. Jeg svarer: Ja du er ikke så aktiv, men føler du dig gammel? Han skriver skrot. Det er lidt voldsomt, og jeg beder ham uddybe. Han skriver: lagt hen i en dynge af ubrugelige. Det er krasse ord. Jeg spørger Vagn, om han er sårbar. Han skriver Ja og fortsætter Hævde sig selv er vel kernen. Jeg spørger, om det er vanskeligt. Han skriver Ja er jo overgivet andres måde ( ) Senere kommer jeg til at nævne ordet håb, og det griber Vagn med det samme. Det er tydeligt, at ordet har betydning. Han skriver: Der har altid været et håb. Hver gang jeg beder ham præcisere håbet, som for eksempel håb om behandling, nikker han, men det er, som om han med håb mener noget andet og mere udefinerbart end det. Noget der altid er der sammen med alt det andet. 2 1
Baggrund og organisering Arne Rolighed, Jens Kristian Gøtrik og Jes Søgaard tager initiativ til projekt: Sund aldring for alle afvikling eller udvikling i fremtidens ældreomsorg (DSI 2011): kortlægning af ældresundhed baseret på interviews med relevante aktører registerbaseret/epidemiologisk udredning af de sårbare ældre ældre billeder baseret på etnografisk feltarbejde udenlandske erfaringer udvikling af hvidbog Velux Fonden støtter et årigt etnografisk pilot studie: Sårbarhed og ulighed i alderdommen, der både rummer kortlægning og ældrebilleder 3 Etnografiske feltarbejde i et geografisk og institutionelt landskab Fase 1: Kortlægning/detektivarbejde i de tre sundhedscentre i Horsens kommune: Deltagerobservation og fokusgruppeinterviews m. medarbejdere fra ældreomsorgen (26 medarbejdere, mødt 100 ældre borgere) Fokusgruppeinterview med ledere (19) og med ældre fra aktivitetscentre (20). Derudover et fokusgruppeinterview med ejendomsfunktionærer i udsat boligområde, samt et med medarbejdere fra forebyggende hjemmebesøg Fase 2: Nærbilleder Interview eller deltagerobservation med ni ældre om livshistorie og situation, samt oplevelsen af alderdom og sårbarhed Fase 3: Feltarbejde blandt bosniske og tyrkiske ældre Fokusgruppeinterview m otte tyrkiske kvinder + to individuelle interview, samt med fire bosniske ældre (to kvinder og to mænd) Interview med fire fagpersoner Deltagerobservation ved aktiviteter (systue og værksted) 4 2
Forskningsspørgsmål 1. Hvornår er man ældre eller gammel? Hvordan opleves og forstås alderdommen i vores samtid? 2. Hvem er de sårbare ældre? Hvad fører til sårbarhed i aldring? a. Er der nogen, der efterlades, nogen systemet ikke når? b. Er der nye former for sårbarhed i alderdommen? 5 Den institutionelle aldringsproces Omfattende diskussioner af hvornår man er ældre og gammel Overlap mellem diskussionerne af aldring og diskussionerne af sårbarhed. Den institutionelle aldringsproces: stigende alder knyttes ikke til kronologisk alder men til stigende sårbarhed, der udmøntes i institutionelle tilhørsforhold Aldrig foregår mellem fire poler: kronologisk alder, fænomenologisk alder (den oplevede, indre alder) kroppens alder, alder i den institutionelle proces 6 3
Sårbarhed til debat Deltager: Det ved jeg ikke rigtig, for jeg tænker lidt, at det er de professionelle, der egentlig sætter folk i bås. Deltager: Jeg kan heller ikke rigtige lige Deltager: Fordi mennesker er så forskellige og skal have lov til at være så forskellige, og dem, som vi tænker er sårbare og har et dårligt liv, jamen, de kan jo godt føle, at de har det godt. ( ) Interviewer: Så I vil egentlig helst helt være fri for at bruge det begreb? Flere siger ja. 7 Fortsat Deltager: Det er jo ikke sådan en grænse, der siger, herfra og ned er du sårbar, herfra og op er du ikke.. Deltager: Jeg synes, det virker gammeldags. Deltager: Jeg synes også, det virker gammeldags. Interviewer: Hvordan tænker I det, gammeldags? Deltager: Jeg tror, vi siger mere sådan knap så ressourcestærk person i stedet for sårbar. Flere siger ja. Deltager: Også fordi det ændrer sig hele tiden. Deltager: Sårbarhed. Det minder mig om sådan en dame, der bare sidder og kan ingenting. 8 4
Modstand mod begrebet Modstand mod at putte folk i kasser især fra fagpersoner og ledere Sårbarhedsbegrebet kritiseres upræcist begreb gammeldags ord, der umyndiggør folk hvem har definitionsretten til at karakterisere andre som sårbare? 9 Sårbarhed: Det er ikke en ting, det er mange Seks + to temaer, der gensidigt står i forbindelse med hinanden Fysik forfald (fra skavanker til alvorlig sygdom) Udsathed (manglende evne til at tage vare på sig selv) Ulighed (især økonomisk ulighed, et økonomisk hold ) Skrøbelighed (oplevet sårbarhed, psykologisk dimension) Familie/netværk Kompensation/pleje Bosniske og tyrkiske ældre Samme temaer, men flere af dem på samme tid Sprog Savn 10 5
Sårbarhed og handlekraft hænger sammen Noget, vi ikke får øje på, hvis vi fokuserer på sårbarhedstemaerne på tværs af nærbillederne, men som til gengæld fremtræder meget tydeligt, hvis vi ser på den enkelte. Hver sårbarheds dimension eller tema, kan også være en ressource dimension Hvert enkelt menneskeliv repræsenterer en særlig sammensætning af sårbarheder og ressourcer, ligesom det enkelte menneske mestrer eller håndterer disse på en særlig måde. Disse forhold er desuden ikke konstante, men forandrer sig over tid. Alderdommen udspændt mellem sårbarhed og handlekraft: hverken muligt eller ønskværdigt at skille disse to begreber ad. 11 Thea og hendes familie Datteren er tydeligt mærket af de sidste tre års kamp med at forstå og håndtere, hvad der sker med hendes mor. Hun oplever Thea som en tom skal, der ikke længere rigtigt er Thea, og i hvert fald ikke kan indtage den både praktiske og emotionelle plads i familien, som en bedsteforælder ellers ville kunne. I stedet for at være en ressource i familiens liv, er hun blevet en meget tidskrævende opgave, der kæmper med de andre ansvar: børnene, manden, arbejdet. Men smitsomheden fra en persons sårbarhed til andre familiemedlemmer stopper ikke her. Datteren ser Theas demens som fremprovokeret eller i hvert fald forstærket af de mange år, hun har passet sin syge mand, de mange år hendes liv har været centreret, nærmest hermetisk lukket, omkring hans pleje. 12 6
Sårbarhed smitter i familie og sociale netværk Den gensidige afhængighed og påvirkning mellem familiemedlemmer. Som et sæt dominobrikker hvor en persons fald bevirker at andre falder. Det handler om at sårbarhed ikke kan afgrænses til et individ, men både bæres, måske stoppes midlertidigt, men også spreder sig i sociale netværk 13 Nye former for sårbarhed? Ikke noget nyt under solen: et velkendt billede af alderdom præget af sygdom, af forskellige former for fravær og forfald Det billede der tegner sig af alderdommen for dem, der har levet et helt liv på samfundets yderkant er heller ikke overraskende. Dog også nye problemstillinger: forandringer i den institutionelle aldringsproces den udbredte digitalisering af adgangen til det offentlige Danmark. en ny type økonomiske problemer omkring pensionsopsparinger, huse der ikke kan sælges udfordringer med sammenbragte og skilsmisseramte familier 14 7
Dem vi ikke når? Etniske minoriteter? De psykisk syge fremhævet som både særligt sårbare, og dem vi ikke når Et problem at få adgang (ejendomsfunktionærer i udsatte boligområder en mulig indgang) Fagpersoner ved ikke, hvordan de skal håndtere dem (i modsætning til den viden og praksis der er omkring demens) Noget skulle have været gjort for lang tid siden Ikke nødvendigvis mange, men det fylder 15 Hvordan vi skal forstå og italesætte sårbarhed i et aldringslandskab under opbrud og i forandring? Vigtigt at vi fortsat kan tale om sårbarhed i alderdommen, at den ikke ties ihjel. Men opdelingen i sårbare og stærke ældre er ikke empirisk holdbar, og heller ikke konstruktiv for forståelsen af sårbarhed i alderdommen. I stedet udgangspunkt i en nuanceret og empirisk funderet forståelse af sårbarhed i alderdommen, der både anerkender betydningen af ulighed og den sociale distribution af sårbarhed, men samtidig åbner for at sårbarhed er en dimension i langt de fleste ældreliv. 16 8
Hvad er p.t. de største udfordringer? Der er mange, men Vagns ord opsummerer det jeg gerne vil fokusere på: Skrot! Empowerment eller styrkelse af alderdommen kan ikke kun handle om at italesætte de stærke ældre. Vagn, Thea og de andre skal også tænkes med i forreste række. Gentænke nogle af de idealer og værdier, der har kendetegnet moderniteten: ansvarlig individuel udfoldelse, menneskelig værdighed og solidaritet (Baars et al. 2006), hvis alderdommen skal give mening i postmoderne samfund hvor drivkraften er effektivitet og vækst. Med henblik på både intra og intergenerationel solidaritet. Ikke kun fordelingspolitisk fokus på alderdommen, men og eksistentielt, moralske/etisk perspektiv. Fx fokus på dilemmaer og ressourcer i et aldringslandskab underforandring (både for den enkelte, for familien og personalet og for samfundet). Muligvis her flere fællestræk på tværs af forskellige typer af aldringsprocesser. 17 9