DOM afsagt den 6. april201 8 af Vestre Landsrets Il.afdeling (dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Lisbeth Kjærgaard og Teresa Lund Tøgern (kst.)) i ankesag V.L. B-1397-1 7 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (advokat Whitney Maria Bjerrum, København) mod A (advokat Erik Gram, Haderslev) Retten i Sønderborg har den 2. oktober 2017 afsagt dom i l. instans (rettens nr. BS C5-1216/2015). Påstande For landsretten har appellanten, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, gentaget sine påstande for byretten. Indstævnte, A, har påstået dommen stadfæstet. A har også haft fri proces for landsretten, jf. retsplejelovens 331, stk. 5. Forklaringer Der er ikke afgivet supplerende forklaringer for landsretten.
- 2 Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Dommerne Henrik Bjørnager Nielsen og Lisbeth Kjærgaard udtaler: Det beror som anført af byretten på en konkret vurdering, om A kan anses for mere end midlertidigt at være ophørt med det personlige arbejde i den selvstændige virksomhed, med den virkning at han er at anse for ledig i arbejdsløshedsforsikringsiovens 57, stk. 3's, forstand. Når virksomheden har været drevet fra egne lokaler, skallokalerne som hovedregel være solgt eller udlejet på ophørstidspunktet, jf. bemærkningerne i vejledning nr. 51 af24. juni 20 Il til bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 20 Il om ophør med drift af selvstændig virksomhed 7. Af kapitel 3 i vejledningen fremgår bl.a., at kravene til dokumentation ved overdragelse og lukning ikke kun afhænger af ophørsmåden, men også andre konkrete forhold, f.eks. virksomhedens art. Det fremgår af begrundelsen for afgørelsen, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har lagt vægt på, at ejendommen, hvorfra virksomheden havde været drevet, ikke var solgt eller udlejet den 28. september 2012. Det fremgår endvidere, at udvalget ved sin vurdering også har taget hensyn til en række andre omstændigheder, herunder oplysningerne om salg af virksomhedens maskiner m.v., beslutningen om at lade X ApS træde i solvent likvidation, den betingede opløsning af Y lis samt bemærkningerne til klagen. Vi finder ikke grundlag for at fastslå, jf. også Vestre Landsrets dom af 13. december 2016 i V.L. B-2030-15, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ved afgørelsen har undladt at foretage en konkret vurdering af de relevante forhold i sagen, ligesom der heller ikke er det nødvendige grundlag for at fastslå, at udvalgets vurdering er forkert. Højesterets dom gengivet U.20 17.1308H og oplysningerne om administrativ praksis kan ikke føre til en anden vurdering. Afgørelsen af lo. januar 2014 om, at A ikke har ret til dagpenge fra den 28. september 2012, kan herefter ikke tilsidesættes.
- 3 Vi stemmer derfor at tage Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs påstand om frifindelse til følge. Dommer Teresa Lund Tøgern udtaler: Højesteret har fastslået i U.2017.1308H, at der ikke kan opstilles faste generelle dokumentationskrav til, hvornår en dagpengeansøger kan anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden. Afgørelsen beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Z A/S blev opløst den 3. november 2011, og alle driftsmidlerne blev solgt, og medarbejderne blev opsagt. Ejendommen, hvorfra der var drevet bogbinderivirksomhed, blev sat til salg den l. oktober 2010, men var ikke solgt den 28. september 2012. A havde endvidere ladet sit anpartsselskab træde i solvent likvidation pr. 30. september 2012, og selskabets formål blev ændret til formueforvaltning. Han havde ligeledes sammen med B besluttet, at selskabet Y 1/S skulle opløses, når ejendommen var solgt, og dette selskabs formål blev også ændret til formueforvaltning. Han havde sammen med B givet en uigenkaldelig fuldmagt til sin advokat til at administrere og sælge ejendommen. Endelig afgav advokaten erklæring om, at As personlige arbejde i virksomhederne var ophørt. Jeg finder på baggrund af ovenstående, at der er grundlag for at fastslå, at udvalgets vurdering af de relevante forhold i sagen er forkert på baggrund af Højesterets præmisser i U.2017.1308H, og den efterfølgende ændring af praksis om kravene til dokumentation for ophør af selvstændig virksomhed, idet Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ved vurderingen må anses for reelt at have opstillet et fast generelt dokumentationskrav om, at en fast ejendom skulle være afhændet eller udlejet for, at det personlige arbejde i virksomheden kunne anses for ophørt mere end midlertidigt. Efter omstændighederne i sagen tiltræder jeg på denne baggrund, at As selvstændige virksomhed med virkning fra 28. september 2012 skal anses for endeligt lukket med den konsekvens, at hans personlige arbejde i virksomheden var ophørt mere end midlertidigt. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, stemmer jeg for at stadfæste byrettens dom.
- 4 Der afsiges dom efter stemmeflertallet Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal statskassen betale sagsomkostninger for begge retter til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg med 64.000 kr. Beløbet er sammensat af 4.000 kr. til retsafgift for landsretten og 60.000 kr. til advokatudgifter (inkl. moms). Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet til advokatudgifter lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang. Thi kendes for ret: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter til Ankestyrelsens Beskæfti- gelsesudvalg med 64.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. Henrik Bjørnager Nielsen Lisbeth Kjærgaard Teresa Lund Tøgern (kst.) Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 6. april20 18 Majbritt Poulsen retssekretær
Publiceret til portalen d. 19-09-2018 kl. 09:54 Modtagere: Advokat (L) Whitney Maria Bjerrum, Advokat (H) Erik Gram