Klasseanalyse i en globaliseret verden.

Klasseanalyse i en globaliseret verden. Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Karl Marx klassebegreb 2 2.a. Klassebevidsthed 2 2.b. Merværdi og fremmedgørelse 3 2.c. Konfliktteori vs. konsensusteori 3 3. Pierre Bourdieu om klasser 4 3.a. Det sociale rum 4 4. Perspektivering 5 5. Litteraturliste 6 Bilag A: Udvalgte citater fra Karl Marx: Det kommunistiske partis manifest. 1

1. Indledning. Alle hidtidige samfunds historie er en klassekampenes historie skrev Karl Marx og Friederich Engells i 1848 1. Siden da har klasseanalyse konstant spillet en meget stor rolle i politiske og sociologiske diskussioner. Klassekampens død har flere gange været erklæret. I dag hævdes det fra flere sider, at begreber som arbejderklasse, klassekamp og klassebevidsthed hører en svunden fortid til at dette skulle være forsvundet i takt med at industrisamfundet til dels er blevet erstattet af det såkaldte service-samfund. Derfor ønsker vi med denne synopsis, at diskutere klassebegrebet. Vi vil her åbne for en diskussion af selve essensen af begrebet klasse, som en faktor med fortsat indflydelse på samfundsudviklingen. Det er vores opfattelse, at denne diskussion er fundamental for at forstå det moderne samfund, samt for at forstå de spændingsflader der kan opstå og der i sidste ende kan medføre radikale samfundsforandringer. Vi vil belyse forskellige indfaldsvinkler til klasseanslysen, og primært benytte os af Karl Marx og Pierre Bourdieus overvejelser. Slutteligt vil vi diskutere klassediskussionens relevans i dag. Med inddragelse af Zygmunt Baumans Globalization problematiseres den traditionelle klasseinddelings relevans i en verden, der hævdes at være fortsat mere globaliseret og med øget fokus på øvrige antagonismer. 2. Karl Marx klassebegreb Karl Marx har aldrig givet os en entydig definition på hvornår en samfundsgruppe efter hans opfattelse udgør en klasse. I det kommunistiske manifest uddyber han citatet om alle hidtidige samfunds historie som en klassekampenes historie med at undertrykkere og undertrykte har stået i stadig modsætning til hinanden ( og) ført en uafbrudt kamp 2. Under kapitalismen opererer Marx dog med to hovedklasser som står i skarp kontrast til hinanden nemlig bourgeoisiet og proletariatet. De andre klasser går tilbage og forsvinder, efterhånden som storindustrien trænger frem, 3 forudser han. Grundlæggende beskriver Marx klasseteori altså udbytningsprocesser på grundlag af arbejdsdelingen i et samfund, som direkte er afhængigt af ejendomsretten til produktionsmidlerne. Hvad der gør klasseanalysen interessant ud fra en teoretisk synsvinkel er dens teori om samfundsændring, at klassekonflikter ofte har konsekvenser for samfundet som helhed hermed transcenderer klasseanalysen stratifikationsdiskussionen. Marx dialektiske materialisme opfatter klassekampen som historiens drivkraft, der kan sprænge det statiske system. 2.a. Klassebevidsthed For at forstå klassebegrebet er det ikke tilstrækkeligt at kunne afgrænse en klasses omfang og definere hvem der tilhører hvilke klasser. Ifølge Danmarks Statistik udgør 54,3% af den danske befolkning arbejdsstyrken. 92% af arbejdsstyrken er lønarbejdere, og hele 81% af dem er fagligt 1 Marx, Karl: Det kommunistiske partis manifest. I: Karl Marx Økonomi og Filosofi Ungdomsskrifter. Udvalg og indledning ved Villy Sørensen. Gyldendals Uglebøger, København 1973, p. 159. 2 Ibid pp. 159-160. 3 Ibid p. 169. 2

organiseret 4. Disse tal kan umiddelbart give indtryk af at vi i Danmark har en stor og stærk arbejderklasse, men det siger jo intet om hvorvidt arbejderklassen i Danmark er en samfundsforandrende kraft. En sådan opgørelse af arbejderklassens omfang, hvem der objektivt, økonomisk tilhører arbejderklassen, kaldte Marx klasse an sich. Han mente, at det også er nødvendigt at inddrage klasse für sich det subjektive, bevidsthedsmæssige klassetilhørsforhold. I det kommunistiske manifest problematiserer Marx, hvordan den indbyrdes konkurrence arbejderne imellem er hæmmende for en organisering af arbejderne som klasse. Denne problemstilling er stadig aktuel, ikke mindst pga. tidens trend med individuelle lønforhandlinger, selvom den har taget en noget anden form. 2.b. Merværdi og fremmedgørelse Som tidligere nævnt er ejendomsretten til produktionsmidlerne afgørende for klasseinddelingen og dennes udbytning af proletariatet. De der ikke besidder produktionsmidlerne (proletarerne), er tvunget til at sælge deres arbejdskraft. Og de der besidder produktionsmidlerne (kapitalisterne), køber arbejdskraft som en anden vare for overhovedet at kunne få værdier ud af deres produktionsmidler. I Kapitalen forklarer Marx på glimrende pædagogisk vis hvordan kapitalisterne altså tjener deres penge på arbejdernes arbejdskraft. Ifølge sin natur [betinger arbejdslønnen] altid, at arbejderen leverer en bestemt mængde ubetalt arbejde. 5 Det er denne merværdi, der udgør kapitalismens nødvendige udbytning af arbejderne. Lønarbejdet består som social institution i, at arbejderen stiller sin arbejdskraft til rådighed for kapitalisten (mod betaling, forstås). Det er således ikke arbejderen selv, der er herre over egen arbejdskraft, men derimod den kapitalist, der på markedet har købt arbejderens arbejdskraft. Det er kapitalisten der bestemmer hvad der skal produceres, hvordan, hvornår og i hvilke mængder. Således bliver arbejderen fremmed overfor sit arbejdsprodukt og dermed også overfor sig selv. Arbejdsproduktet er altså som objekt en objektivering af arbejderen som subjekt. 2.c. Konfliktteori vs. konsensusteori Som det fremgår af ovenstående bygger Marx klasseteorier i høj grad på en antagelse om, at samfundet er i konflikt og at denne konflikt primært pågår mellem kapitalistklassen og arbejderklassen. Derfor benævnes marxister som konfliktteoretikere. I modsætning til konfliktteorietikerne står konsensusteoretikerne, der opfatter det kapitalistiske samfund som et harmonisk samfund. Max Weber, der er konsensusteoretiker, er enig i, at det kapitalistiske samfund er klassedelt. Han tillægger dog ikke klassedelingen samme dialektiske betydning som Marx: En klasse representerer bare et mulig grunnlag for fellesskap og solidarisk opptreden 6. I modsætning til Marx opstiller Weber en klar og struktureret definition af begrebet klasse, som dog ikke umiddelbart er i modstrid med Marx. Han lægger dog særlig vægt på at en klasses økonomiske interesser er betinget af markedet for økonomiske goder og arbejdskraft. For Weber er klassesituationen således identisk med markedssituationen. Weber mener, at det kapitalistiske samfund forudsætter en retsorden, og at det er en betingelse for at det skal oppstå klassesituasjoner 4 www.leksikon.org/html/dk/arbejderklassen.htm 5 Marx, Karl: Den generelle lov for den kapitalistiske akkumulation. I: J. Witt-Hansen (red.): Karl Marx. Kapitalen. Kritik af den politiske økonomi, 1. bog, Rhodos, København 1971. Kapitel 23, p. 873 6 Weber, Max (1904): Klasse, Stand, Partier I: M. Weber: Makt og byråkrati, Det lille forlag, Oslo, 1994, p. 54. 3

at det foregår sosial samhandling 7. Weber påpeger dog, at klasserne ikke er grupper af mennesker, som står i et subjektivt samhørighedsforhold til hinanden. 3. Pierre Bourdieu om klasser Den franske sociolog Pierre Bourdieu er en af dem der har forsøgt, at videreudvikle klasseteorien samt, at udvikle nye instrumenter til klasse analysen. Han kritiserer Marx for, at have betragtet klasser som konstante og for udelukkende at være bestemt udfra forholdet til produktionen 8. Klasser er noget der er under stadig forandring og det er de forskellige betingelser der afgør hvilke variabler der er vigtige for deres bestemmelse. Bourdieu mener at klassebegrebet og dets foranderlighed kan sammenlignes med "a flame whose edges are in constant movement, oscillating around a line or surface" 9. Klasser er altså ikke, i deres praktiske form, fast afgrænsede objektivt iagttagelige grupper, som bestemmes udfra aktørernes placering i forhold til produktionen. Hvor det er individets rolle i produktionsforholdene, der er det altafgørende i marxistisk teori, er den afgørende komponent i Bourdieus klassedefinition, de sociale relationer mellem forskellige aktører, hvorfor han definerer en klasse således: "sets of agents who, by virtue of the fact that they occupy similar positions in social space (that is, in the distribution of powers), are subjected to similar conditions of existence and conditioning factors and, as a result, are endowed with similar dispositions which promt them to develop similar practices" 10. 3.a. Det sociale rum Bourdieus klassedefinition rummer altså hans begreb det sociale rum, hvori der forgår et spil af magtkampe om positioner mellem aktører, der kan have divergerende habitus eller tilhøre forskellige klasser. Det sociale rum betegner en objektiv struktur af gensidige relaterede sociale positioner, som står i hierarkisk forhold til hinanden og hvor forskellige aktører er placeret. Aktørernes placering i det sociale rum er afhængig af forskellige tilstande af praksiser, egenskaber, forskellige tilegnelser af magt og besiddelser af forskellige former for kapital 11. Bourdieu understreger, at det sociale rum er en teoretisk konstruktion, der er udarbejdet med henblik på at afdække en objektiv struktur som ikke nødvendigvis svarer til noget i aktørens bevidsthed, hvorfor han taler om klasser på papiret 12. Man må undgå at forveksle de teoretiske klasser som er afdækket, med de virkelige eller praktiske klasser, forstået som klassebevidste og mobiliserede grupper. Meningen med at konstruere det sociale rum er blot at afdække de objektivt foreliggende ligheder og uligheder mellem mennesker og på denne måde sige noget om sandsynligheden og det objektive grundlag for, at disse påviser ligheder og forskelle også på andre sociale områder. De praktiske klasser og de praktiske klassifikationer er aldrig helt 7 Ibid p. 58. 8 Ritzer, George: Sociological Theory, McGraw-Hill, Singapore, 2000, p. 64 9 Bourdieu, Pierre: What makes a social slass? On theoretical and Practical Existence og Groups. I: Berkeliy Jourlan og Sociologi: A Critical Reiiew. Vol 32, 1987, p. 13 10 Bourdieu, Pierre: What makes a social slass? On theoretical and Practical Existence og Groups. I: Berkeliy Jourlan og Sociologi: A Critical Reiiew. Vol 32, 1987, p. 6 11 Bourdieu, Pierre: Af praktiske grunde, Hans Reitzels Forlag, København, 1997, p 53 12 Bourdieu, Pierre: Af praktiske grunde, Hans Reitzels Forlag, København, 1997, p 27 4

sammenhængende og har sjældent nogen egentlig indbygget logisk sans, det praktiske element klasserne besidder varierer i sådan grad, at klassifikationsprocessen er situationel, da den er baseret på foranderlige kriterier 13. 4. Perspektivering Til at belyse spørgsmålet om hvorvidt klassedebatten aktuelt finder nogen berettigelse i samfundsvidenskaben kan man inddrage Baumann, der i sin bog Globalization- the Human Consquences foretager en art klassificering der ifølge ham får den konsekvens at the riches are the global, the misery is local but there is no causal link between the two; not in the spectacle of the fed and the feeding, anyway. 14 Baumann ser en tendens til at disse samfundsgrupper er uafhængige af hinanden. Han benævner dem dog ikke klasser, og det står uklart hvorvidt han opfatter dem som sådanne. Hans sondring mellem de globale og de lokale, sker i takt med at globaliseringen bliver et tema indenfor samfundsvidenskaben. Heraf kan man stille spørgsmålstegn ved hvor vidt globaliseringens tendenser er nye, eller blot gamle problematikker der artikuleres på ny. Allerede i det kommunistiske manifest beskriver Marx en øget internationaliseret handel, som til forveksling kan minde om den aktuelle globaliseringsdiskurs (se udvalgte citater i bilag A). I dette lys kunne man problematisere Bauman og nutidens begejstring for globaliseringsfænomenet, som noget nyt. Ikke desto mindre, kan Baumans betragtninger åbne for nye forståelser af klasseanalysen, som står i kontrast til både Marx og Bourdieu. Et andet samfundsvidenskabeligt fikspunkt hvor klasseteori i vis forstand kan give mening at bibeholde som analyseform er i kønsforskningen, hvor man tidligere har skelnet skarpt mellem kønnene produceres der i dag en mængde viden der tyder på at der er blevet åbnet for nye tilgang til forskningen. Med udgangspunkt i sociale konstruktivismen giver West & Zimmermann i deres Doing gender 15 et alsidigt syn på hvorledes kategorien køn kan betragtes. Denne problematik beskæftiger Bourdieu sig også en del med dog kun i begrænset omfang i forbindelse med hans forskning i sociale klasser. 13 Bourdieu, Pierre: What makes a social slass? On theoretical and Practical Existence og Groups. I: Berkeliy Jourlan og Sociologi: A Critical Reiiew. Vol 32, 1987, p. 12 14 Bauman, Zygmunt: Globalization the Human Consequence, Columbia University Press, New York, 1998, p. 74 15 West, Candace & H Zimmermann: Doing Gender, I Gender and Society Vol. 1, no 2, 1987 ISBN: 0891-2432 5

5. Litteraturliste Bauman, Zygmunt: Globalization the Human Consequences, Columbia University Press, New York, 1998 Bourdieu, Pierre: What makes a social slass? On theoretical and Practical Existence of Groups. I: Berkeliy Jourlan og Sociologi: A Critical Reiiew. Vol 32, 1987 Bourdieu, Pierre: Af praktiske grunde, Hans Reitzels Forlag, København, 1997 Marx, Karl: Den generelle lov for den kapitalistiske akkumulation. I: J. Witt-Hansen (red.): Karl Marx. Kapitalen. Kritik af den politiske økonomi, 1. bog, Rhodos, København 1971 Marx, Karl: Det kommunistiske partis manifest. I: Karl Marx Økonomi og Filosofi Ungdomsskrifter. Udvalg og indledning ved Villy Sørensen. Gyldendals Uglebøger, København 1973 Ritzer, George: Sociological Theory, McGraw-Hill, Singapore, 2000 West, Candace & H Zimmermann: Doing Gender, I Gender and Society Vol. 1, no 2, 1987 Weber, Max (1904): Klasse, Stand, Partier I: M. Weber: Makt og byråkrati, Det lille forlag, Oslo, 1994 www.leksikon.org 6

Bilag A Udvalgte citater fra Det kommunistiske partis manifest : De ældgamle nationale industrier er blevet tilintetgjort, og tilintetgørelsen fortsætter dag for dag. De bliver fortrængt af nye industrier, som det bliver et livsspørgsmål for alle civiliserede nationer at indføre, af industrier, der ikke mere forarbejder indenlandske råstoffer, men råstoffer fra de fjerneste egne, industrier, hvis fabrikater forbruges ikke alene i landet selv, men i alle verdensdele. I stedet for de gamle behov, der kunne tilfredsstilles af landets egne frembringelser, kommer der nye, som kræver produkter fra de fjerneste lande og himmelstrøg for at blive tilfredsstillet. I stedet for som tidligere at isolere sig og være sig selv nok, træder de forskellige områder og nationer ind i et alsidigt samkvem med hinanden, og nationerne kommer til at stå i en alsidig afhængighed af hinanden. Og som det går med den materielle produktion, sådan går det også med den åndelige. 16 Den nationale isolation og modsætningerne mellem folkene forsvinder mere og mere med bourgeoisiets udvikling, med handelsfriheden, verdensmarkedet, industriproduktionens og de tilsvarende livsvilkårs ensartethed. 17 16 Marx, Karl: Det kommunistiske partis manifest. I: Karl Marx Økonomi og Filosofi Ungdomsskrifter. Udvalg og indledning ved Villy Sørensen. Gyldendals Uglebøger, København 1973, p. 163. 17 Ibid. p. 177. 7