Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.



Relaterede dokumenter
Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Langfredag 3. april 2015

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24, Salmer:

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

Skrtorsdag Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde!

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014.

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

Påskedag den27. marts 2016 kl i Skelager Kirke.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Din tro har frelst dig!

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx side 1. Prædiken til fastelavns søndag Tekst. Matt. 3,

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Prædiken Kristi Himmelfartsdag

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Jeg boede engang som nabo til en kirkegård. Og der var der nogle lyde, der. altid hørte til lørdagen før påske. Lågen knirkede, som en kirkegårdslåge

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

19. oktober s.e.T. BK: Ø: 2 dåb:

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Vejledning 2008 til Fastelavns søndag, 2. tekstrække ud fra en diakonal synsvinkel.

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.

Langfredag Alting var uafvendeligt, smerten måtte bæres, for der var ingen panodiler at tage. Tiden måtte være så lang,

Konfirmation 3. april 2016 Tre gange Peter. Halleluja, vor Gud er stor! Og himlen svare amen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: Godmorgen I

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

MED RETNING MOD LIVET

6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum

Tale i Korning Missionshus d Emne: Målgruppe: Varighed: Tekst: Tale:

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25, Salmer: Lihme kl 10.30

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

PRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

Prædiken til Palmesøndag, Københavns Domkirke 2016

Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28. Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Guide til til Højmessen

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Langfredag Lk. 23, Meditationer over langfredags-vidner

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, , 408

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Liturgisk gudstjeneste i Skibet Kirke

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11, tekstrække.

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Æblerne hænger og lyser, georginerne stråler i. bedet. En munter glæde ved at gro, som var det. forårsdage, som det hedder i sangen, der i de her

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

Prædiken 1. søndag efter trinitatis

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Seksagesima d Mark.4,1-20.

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

Transkript:

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som der står i begyndelsen af Johannesevangeliet: Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke... Det er svært, ja, og langfredag er vel også ufolkelig...på grund af helligdagens tema: nemlig; lidelse, død og ofring. Selv om alle kender til et liv med smerte og er klar over, at døden tager dem, man elsker og en selv, så vil man vel helst glemme det, og de fleste dage gøre som om hverken lidelse eller død eksisterer. Langfredag handler om, at Guds søn ofrede sig på korset for vores skyld, og det er virkelig ufatteligt for tanken. Det er heller ikke mærkeligt, at vi har svært ved at forstå, hvorfor Jesu liv skulle indeholde lidelse og død for andres skyld, men det var lige præcis det som Jesu liv handlede om. At ofre sig for os, at dø på et kors for at sætte os fri. Frie til at være dem vi er, med alle de fejl og mangler vi har, frie til at være elskede af Gud på trods af at vi er nogle store idioter. Han viser os jo helt konkret, at den mindste er den største. Han, der blev pint og plaget som den ynkeligste, der ikke engang slog fra sig, det var ham der blev den største, det var ham der gennem død og opstandelse vandt over døden og mørket og alle onde magter! Der har været så meget debat om forsoningslæren, altså netop det, at Jesus dør for vores skyld, her inden påske. Der er præster der mener, at tanken om, at Jesus kom for at frelse mennesket er makaber, mærkelig, problematisk, fattig.. Ja, tænker jeg.. og det er vel netop en del af korsets gåde, at vi ikke rigtig kan forstå det. Men, fordi vi ikke kan forstå det, så betyder det vel ikke, at det ikke dur, eller at det skal forstås, så vi kan putte det i en kasse, så vi kan få styr på det? Der er nogen, der mener, at Jesu korsfæstelse skal forstås som et forbillede på, at kærligheden kræver ofre. Jesus er bare ikke noget forbillede, han er Kristus, Gud selv, den der vinder over døden og mørket.. Korsfæstelsen på langfredag er ikke til at begribe eller til at trænge til bunds i.. Men derfor kan vi vel godt forsøge at forstå den og fordybe os i den..

Korsfæstelsen var vel også noget af det, der fik mig selv til at begynde på det teologiske studium. Det uforståelige ved det. Kunne man mon finde en mening? Jeg kendte jo bibelhistorierne fra både Gammel- og Ny testamente fra jeg var barn, men jeg havde aldrig hæftet mig særligt ved, at Jesus faktisk sagde noget da han hang på korset.. Men som vi ved, så siger Jesus jo blandt andet ordene fra Salmernes bog: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Historien om påskens begivenheder havde jeg fået genfortalt mange gange, men lige netop, at Jesus følte sig gudsforladt, havde jeg, må jeg nu indrømme, aldrig før været bevidst om. Men så kom jeg til at tale med en ung filosofi-studerende som lige netop mente, at disse ord: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig, var grunden til, at han ikke kunne tro... For hvis Jesus virkelig var Guds søn, hvorfor i alverden kunne han så føle sig forladt af Gud? Og hvorfor dette bizarre med at Gud korsfæster sin egen søn? Hvad i alverden er meningen? Det er et rigtig godt spørgsmål som til stadighed optager os, hvad også denne påskes debat vidner om. Langfredag, den lange dag fyldt med lidelse. Dagen hvor ethvert lyspunkt af mening overskygges af det uigennemtrængelige mørke der hviler over Golgata. Mørke, menighedsløshed, desperate tanker om, om man nogensinde igen vil kunne finde lys og vand og sol i livet? Det der fyldte ens liv og tanker, det der gav mening og drømme så fulde af håb om en lykkelig fremtid med eet var det væk, med eet blev det hele vendt til mareridt og rædsel.. Når man har mistet én man elskede, så kan man sætte sig ind i den smerte der var i disciplene og i kvinderne for foden af korset. Det er som Lissner udtrykker det: Nu har du taget fra os, hvad du engang har givet. Nu favner døden den, der for os var selve livet. Og intet bliver mere helt, som det var, herefter, for sorgen river i os med kærlighedens kræfter.

Jesus hænger på korset for at dø. Han har mødt de udstødte og trukket dem ind i fællesskabet. Forladt synderne og forsonet mennesker med Gud. Udfordret de religiøse ledere og angrebet dem for deres regelrytteri. Altid - altid i den tro og tillid, at Gud stod ved sit ord og ikke forlod ham! Men nu hører han ikke længere Guds røst. Gud er tavs. Og hvem af os kender ikke det? At Gud er tavs når vi har allermest brug for ham? Brug for, at han griber ind og gør noget, redder os fra det der smerter så ubærligt? Men himlen er mørk og lukket. Og man fristes til at tro: det var et bedrag! Han var der aldrig! Og hvis han er der, så vil han ikke tage denne smerte fra mig! Og værre endnu: straffer Gud mig? Piner han mig, for al min skyld? Og tvivlen melder sig endda hos Jesus - tyngende som de tunge sorte skyer, der hviler over hele jorden. Og netop her lyder så det dybeste skrig af angst: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?". Ja, det var virkelig det, han råbte! Han råbte ikke efter den mening, som hverken livet eller nogen levende kunne give ham. Han råbte efter det eneste, der virkeligt betød noget. Han skreg på Guds hjælp og nærvær.. Sådan var det for frelseren selv i hans lidelse langfredag, sådan er det for os når vi lider. Og netop det er noget af meningen, hvis man kan sige det sådan, med langfredag.. Korset symboliserer, også, al den smerte og lidelse ingen af os slipper for igennem livet.. Men det er ud fra dette kors at der stråler lys og håb og trøst. Bag det skinner nemlig lyset fra den tomme grav. Evangeliet om, at der altid er håb og at der altid er mere end vi kan sige os selv. For de døde kan da ikke stå op igen... Alligevel skete det, som ingen havde tænkt på eller forestillet sig. På samme måde for os - hvor sort det end ser ud, har vi lov at håbe på hvad end der kan være opstandelsen i vores liv.. Måske, at den elskede vender tilbage.. At vi kan tilgives hvad vi har gjort, som var ondt og egoistisk overfor den vi netop har allermest kær Og vi har lov at tro på løftet om, at der hvor Jesus gik hen, der skal vi også komme hvordan det end skal gå til. Langfredag har været fortalt og mindet utallige gange siden korsfæstelsen, og han der hænger på korset som det ynkeligste af alle mennesker, er den opstandne. Han har været overalt i

menneskelivet, også hos de jammerligste, de mest forpinte og forladte; der er ikke længere det fortabte sted i menneskers verden der ikke er taget med ind i Guds verden. At Gud selv har været i de nederstes sted. At Gud faktisk tager vores sorte, klistrede, slæbende synd med sig op på korset. Og at vi er sat frie. Det ER ufatteligt. Uforståeligt. Men vi kan spørge til gåden! Vi kan fordybe os i at vi mødes af en så stor kærlighed at den vil træde i vores sted og forsone det vi har forbrudt mod vores næste, den der står nærmest éns hjerte, såvel som alle de andre. Der hvor vi har forbrudt os mod livet og mod Gud og de gaver han gav os. Og vi kan glædes og undres over opstandelsens trøst der er givet til os alle - fordi han har sonet og genoprettet hvad vi har ødelagt. Derfor er langfredag nu fuld af lys, af håb og trøst i modsætning til den første langfredag. Det fællesskab Jesus skaber omkring sig, er ikke fortvivlelsens fællesskab som det i sin tid var for kvinderne ved korset, men opstandelsens fællesskab. Det er den opstandne vi følger til korset i dag. Det er Gud selv der hænger der: hånet, tortureret, forladt af dem han regnede med, som det ynkeligste menneske dør han i jammerlig godsforladthed. Og at vi ikke kan forstå det, jamen, det er vel evangeliets forargelse. Og man må ikke tage alt det uforståelige, det paradoksale, det man tager livtag med, ud af kristendommen. For så bliver den hyggelig og tandløs og Kristus bliver netop reduceret til et forbillede, en supermand.. Og ikke det han er, var og bliver: Frelsen, Sandheden, Gud selv, Vejen og livet. Se, døden er forandret. Nu kan den ikke vinde! Da Kristus tog den på sig, blev den en slagen fjende. Og derfor kan vi håbe, at også vi får givet at gå i morgensolen og glæde os ved livet.

Så lad kun sorgen synge, få luft for al sin klage, og lad kun savnet tynge, din godhed blir tilbage. Du gir os nye kræfter. Du knytter nye tråde. Og hvad så sker derefter, må komme af din nåde. 5 Amen.