Bofællesskaber Bofællesskaber er blevet en rry måde at bo på. BUR har støttet 3 forsøgsprojekter om bofællesskaber, hvis resultater sammerifattes i dette resume. Det drejer sig om bofællesskaberne»sol og Vind«)»Trudeslund«og»Tinggården 2«. hed for at drage sammenligninger mellem hovedtrækkene i de tre sagers udvikling. Resumeet vil ikke overflødiggøre et nærmere studium af rapporterne, hvis man ønsker at engagere sig direkte i forberedelserne til et nyt bofællesskab. Bofællesskabet en eks enmenterencle boform Kollektive boligformer har fået en betydelig udbredelse i Danmark. De varierer meget i størrelse og indre struktur. De egentlige kollektiver, hvor en gruppe mennesker bor sammen med fælles husholdning, for eksempel indrettet i ældre bygninger, i store villaer og ældre landbrugsbygninger, er langt de mest udbredte. Mulighederne for at etablere et bofællesskab i form afet sådant kollektiver relativt ukompliceret, men det tætte fællesskab er ikke uden problemer. Ønsket om at være sammen med andre mennesker for tryghedens skyld eller for at gøre hverdagen rigere på fællesaktiviteter eksisterer også hos familier, der ikke vil give afkald på kernefamiliens privatliv. At etablere et bofællesskab på disse vilkår synes at være langt mere kompliceret end dannelsen afegentlige kollektiver. I hvert fald er der næppe mere end nogle og tyve bofællesskaber sammenlignet med mere end tusinde kollektiver. Bofællesskabet kan karakteriseres som en boligform, hvor både de fysiske rammer og bofællesskabets indre organisation tilbyder et valg mellem at være deltager i fælles aktiviteter og beslutninger eller at være alene og sammen med familien. Dannelsen afbofællesskaber af den bet" nævnte type er endnu så få, at de 'har karakter af eksperimenter. Men på forskellig måde har man kunnet konstatere, at interessen for at bo i et sådant fællesskab er meget stor. Der er tale om forliøg på at finde frem til nye boligformer, der på længere sigt kan blive en del afny~. Derfor har Byggeriets UdviklingsrAd Mit tilblivelsen og udviklingen afnogle typiske bofællesskaber, der er etableret på forskelligt grundlag. Forløbet aftre sager er blevet rapporteret med BUR's støtte. Det drejer sig om bofællesskabet Sol og Vind, bofællesskabet 'TI:udeslund og boligbebyggelserne Tinggården 1 og Tinggården 2. De to førstnævnte er bofællesskaber etableret som ejerboliger. Tinggården er et almennyttigt byggeri. Herudover har BUR givet tilsagn om støtte til at følge og rapportere etableringen og udviklingen affire bofællesskaber, deriblandt et der organiseres som en andelsboligforening. De erfaringer, der er rapporteret fra de tre bofællesskaber, har visse fælles træk. Andre forhold er s~ielle, og kan variere fra sted til sted. Det kan være initiativgruppens mål med fællesskabet, forholdene omkring fremskaffelsen af en byggegrund, den økonomiske udvikling, de lokale myndigheders smidighed m.m. I det følgende er de tre rapporter refereret med henblik på at give en mulig- Sol og Vind, Beder Initiativfasen Der er en betydelig forskel på etableringen af et bofællesskab i et almennyttigt byggeri og et bofællesskab i ejerboliger. I førstnævnte tilfælde er det ikke nødvendigvis de kommende brugere af bofællesskabet, der er initiativtagere, men det vil det altid være i sidstnævnte tilfælde. Tinggården 1 og Tinggården 2 er det synlige resultat afet initiativ, der blev taget i 1971 af Statens Byggeforskningsinstitut. SBI udskreven konkurrence om tætllavt boligbyggeri. 1. præmien gik til et hold unge arkitekter, der kombinerede ideen om en tæt boligform med etableringen af et beboerfællesskab. De kommende brugere af bebyggelsen skulle være med til at udarbejde programmet for bebyggelsen og sammen med arkitekter og ingeniører deltage i projekteringen. Vinderne af SBI-konkurrencen fik til opgave at samle en gruppe interesserede, som også kunne antages at ville blive brugere afen kommende tæt/lav bebyggelse. Til dette formål
arrangerede de på 1;'orvet i Køge en lille udstilling, der gjorde rede for tankerne med et sådant projekt. Samtidig opfordrede de folk, som var interesserede, til at melde sig til en studiekreds, der skulle viderebearbejde ideen. Der meldte sig tilstrækkeligt til, at der kunne dannes en studiegruppe, hvis arbejde skulle blive længere varende, end forventet. Og selvom initiativet resulterede i bygningen af en tætllav bebyggelse og etablering af et bofællesskab, så betød den lange forberedelse og formodentlig også økonomiske forhold, at kun få af de oprindeligt medvirkende blev de faktiske brugere af bebyggelsen. I andre tilfælde, hvor bofællesskabet blev etableret på grundlag af ejerboliger, var initiativtagerne kommende brugere af bofællesskabet. Det var som i andre lignende tilfælde relativt små grupper, overvejende bestående af forældrepar med børn, der ønskede et bedre bomiljø end det traditionelle parcelhus eller etagehuskvarter. I de fleste tilfælde har den først etablerede gruppe måttet avertere efter interesserede for at nå op på det antal deltagere der blev anset for gunstigt, i de to her omtalte tilfælde cirka 30. Ved etablering af bofællesskaber med ejerboliger har processerne været relativt korte. Specielt hurtigt gik det for Trudeslund, hvor der kun gik cirka 2lf2 år fra dannelsen af den første diskussionsgruppe til indflytningen. Alligevel har der undervejs været en stor udskiftning af deltagerne. I Trudeslund var kun fire af de allerførste familier tilbage ved indflytningen. Det var navnlig i den første fase, at frafaldet var stort. Næsten alle, der var medlemmer efter tre kvart års forløb, blev i gruppen i Trudeslund. Det er altså den første fase, hvor usikkerheden er størst, der belaster samarbejdet. Mange møder med store forventninger men ringe vmen om de praktiske og økonomiske vanskeligheder, der skal overvindes. I de senere faser, og navnlig i den seneste fase, når grunden er anskaffet og væsentlige beslutninger med hensyn til bebyggelsens form og indhold er truffet, ved de tilbageværende og de nytilkomne hvad det drejer sig om. Man binder sig, også økonomisk, til fællesskabet. Brugerindflydelsen En væsentlig kvalitet ved bofællesskabet er brugernes, de kommende beboeres, indflydelse på tilblivelsesprocessen. Fællesskabet er både den fysiske ramme og den sociale struktur. I processen udvikles det sociale fællesskab. Det struktureres både med henblik på beslutningsprocesserne omkring den fysiske rammes tilblivelse og med henblik på fællesskabets fortsatte beståen efter indflytningen. Fællesskabet udvikles og styrkes gennem deltagelsen i planlægningen og projekteringen af de fysiske rammer. Nogle kalder det en brugerstyret proces. I rapporten om erfaringerne fra Trudeslund foretrækker man at karakterisere brugernes medvirken som brugerindflydelse. Hvilket også er i større overensstemmelse med det, der faktisk foregår. Der er tale om et samarbejde mellem de projekterende, arkitekter og ingeniører, og kommende brugere. I et vist omfang må brugerne nødvendigvis overlade styringen til de af dem valgte teknikere. Der er en betydelig forskel-på brugernes medvirken ved etableringen af et bofællesskab i almennyttigt byggeri og ved udviklingen af et bofællesskab i ejerboliger. Teoretisk er forskellen meget stor, men nok noget mindre i praksis. I det almennyttige boligbyggeri kender man sjældent de kommende beboere, når byggeriet planlægges. Ved forberedelserne til bofællesskaberne i det almennyttige boligbyggeri Tinggården forsøgte man at finde frem til kommende brugere af bebyggelsen. Som allerede nævnt var processen ved etableringen af Tinggården 1 så langvarig, at kun ganske få af de oprindeligt medvirkende brugere kom til at bo i bebyggelsen. Ved Tinggården 2 averterede man efter kommende beboere, der ville deltage i en tidsbegrænset proces. Tilmeldelsen var ikke overvældende, men dog tilstrækkelig til at der kunne dannes en gruppe. Den blev suppleret og styrket med beboere fra Tinggården 1. De mødte med friske erfaringer fra en bebyggelse, der på mange måder lignede den, der var under forberedelse. En sådan kombination af erfarne og uerfarne brugere viste sig atvære meget funktionsduelig. Samarbejdet i praksis Samarbejdet mellem brugergruppen og planlæggerne ved forberedelsen af Tinggården 2 fungerede på den måde, at planlæggerne mødte med oplæg til de debatter, der gik forud for beslutningerne, både vedrørende helheder og detaljer. I dette tilfælde var grunden, som allerede var erhvervet af boligselskabet, en nabogrund til Tinggården 1. Den diskussion om grundkøb, som har belastet etableringen af de private bofællesskaber, var her udelukket. Afgørende beslutninger i den indledende fase vedrørte bebyggelsesplanen, og dermed også til en vis grad grundstrukturen i det sociale fællesskab. Det var spørgsmål om boliggruppernes størrelse, om forholdet mellem boligens private del og fælleslokalernes størrelse og placering, om de ubebyggede arealers form og indhold. Der var ikke alene tale om et valg mellem flere fremlagte muligheder, men også en debat om principielle forhold, som førte til fastlæggelsen af den endelige bebyggelsesplan.
øvrige faser i processen forløb på lignende måde med en fremlæggelse af alternative muligheder, udarbejdet af arkitekterne og ingeniørerne, i visse sager med indhentning af udtalelser fra specialister. I Tinggården 2 er der altså tale om en betydelig brugerindflydelse, men ikke en afgørende brugerstyring. Og det er kun få af de indflyttede beboere, der har været med i hele processen. Man kan sige, at de brugere, der har deltaget i planlægningen og projekteringen, har repræsenteret brugerønsker af en vis udbredelse. De, der har meldt sig til at bo i bebyggelsen, har kunnet orienteres om de brugerideer, der har ligget til grund for bebyggelsens særlige udformning. Derved sker der en udvælgelse af brugere, som giver en vis sikkerhed for, at bofællesskabets sociale side også vil kunne fungere. Ved etablering af bofællesskaberne på basis af ejerboliger er der teoretisk den mulighed, at brugerne, der også er bygherrer, kan blive fuldstændig bestemmende for både bofællesskabets sociale struktur og dets fysiske rammer, altså husene med omgivelser. Men i praksis har det næppe været tilfældet i noget bofællesskab. Både ved etableringen af Trudeslund og bofællesskabet Sol og Vind er der relativt få afde indflyttede brugere, der har været med i processen fra starten. Men alligevel er der tale om en stærkere brugerindflydelse end ved etablering afbofællesskaber i almennyttigt boligbyggeri. Den gruppe, der samles om dannelsen af et bofællesskab, vil som oftest starte med at diskutere graden af fællesskabet, men ofte på et meget løst grundlag indtil de første skitser til en bebyggelse foreligger. Og denne skitse er igen helt afhængig af, at der eksisterer en byggegrund med dens begrænsninger og muligheder. Altså bliver en af de første opgaver at finde en byggegrund, hvis størrelse, beliggenhed og pris kan accepteres. Allerede her vil der ofte opstå store meningsforskelle. I tilfældet bofællesskabet Sol og Vind medførte beslutningen om grundkøbet en deling af gruppen. Beslutningerne omkring grundkøbet vil ofte konfrontere gruppens medlemmer med de banke reali- teter, som drømmene skal sættes i relation til. Her møder fællesskabet jurister, ejendomsmæglere og kommunale myndigheder. Valget af ".. projekterede -..;, ;;:. ~. Det er ikke alene i forbindelse med..- grundkøbet, at der er forskel på etablering afbofællesskaber i henholdsvis lejeboliger og ejerboliger. Det gælder også i forholdet til de projekterende. I det almennyttige byggeri har boligselskabet valgt arkitekter og ingeniører, før brugerne bliver inviteret. Det ejerboligbaserede fællesskab er i forbindelse med grundkøbet blevet organiseret, så det kan godkendes som juridisk per~on. Det kan for eksempel ske ved dannelse af en byggeforening. En eventuel udskiftning af personer i foreningen vil derefter ikke ændre på omgivelsernes accept af foreningen som aftalepartner. Dermed er der også skabt et grundlag for aftaler med de projekterende. Der er eksempler på at, en eller flere af de projekterende har været med i initiativgruppen. Men i de to her omtalte beboerejede bebyggelser er arkitekterne valgt ud fra deres kvalifikationer, blandt andet deres erfaringer fra lignende byggesager. Aftalen med de projekterende kan i en vis udstrækning hvile på de almindelige betingelser for honoraraftaler, men Tinggårdtn, Herfølge derudover bør det aftales, at udarbejdelsen af programmet og selve projekteringen sker i samarbejde med beboergruppen. Dette samarbejde kan kræve en særlig honoraraftale. Økonomi og udbudsfonner Ved fællesskabets start overstiger ønsker og forventninger som regel deltagernes økonomiske evner. Der kan desuden være store forskelle på deltagernes økonomiske situation. I udlejningsbyggeriet disponeres der ud fra en række love og bestemmelser om boligernes størrelse og finansiering, som nogenlunde fastlægger boligudgiftens størrelse pr. kvadratmeter boligareal. De, der søger ind i et almennyttigt byggeri ved nogenlunde, hvad de går ind til. Men det udelukker ikke, at der ved efterregulering afhuslejen kan opstå problemer som følge af manglende betalingsevne. I ejerbolig-fællesskabet er usikkerheden omkring økonomien langt større. På et tidligt tidspunkt må der opstilles et budget, der allerede ved grundkøbet er en nødvendig vejledning. Dernæst må man diskutere boligstørrelse og udstyrsstandard, fordelingen mellem privat boligareal og fælleslokaleareal, omfanget af eget arbejde m.m. Om disse spørgsmål kan der ud fra den enkeltes økonomiske formåen opstå betydelig uenighed.
Ønsker om medbestemmelse eller medindflydelse har ofte som mål at få individuelle ønsker til boligen opfyldt. Ideelt set ud fra denne målsætning skulle alle boliger være forskellige. Men variation i boligstørrelse og udstyr koster mere end et standardiseret byggeri, både i planlægning, projektering og udførelse. Derfor bliver resultatet som regel et kompromis med forholdsvis få varianter, men med åbne muligheder for senere individualisering. Det tager tid at blive enige, og tid kan være kostbar. Inflation, renteudgifter og ændringer i obligationsrenten kan true økonomien i et projekt, der trækker ud.. U nder en stor del af processen må der arbejdes med overslagspriser. De endelige og realistiske priser må hvile på et temmelig detaljeret projekt. Priserne kan for eksempel fremkomme ved indhentning af tilbud, enten ved en indbudt eller en offentlig licitation. H vad der er mest hensigtsmæssigt kan være vanskeligt at afgøre. I begge tilfælde vil resultatet ofte være, at byggeriet bliver dyrere end forventet. Der skal derefter skæres ned i arealer og udstyr. Måske besluttes det som i bofællesskabet Sol og Vind, at en større del af arbejdet skal udføres som selvbyggeri. Omstillingen er en langsommelig og ikke helt billig proces. I rapporten fra Sol og Vind konkluderes det, at det kan være en fordel at engagere sig med håndværkerne tidligere i processen. Sammen med dem kan man finde frem til boligstørrelser, konstruktioner og materialer, der er realistiske indenfor budgettet. Byggefasen med og uden brugerdeltagelse Når der er opnået enighed om byggeprojektet og dets gennemførelse vil det i almindelighed være en fordel at overlade den fulde styring til teknikerne. Bygherrernes indblanding efter dette tidspunkt kan forsinke og fordyre byggeriet. Men der kan selvfølgelig opstå problemer under byggeriet, som kræver bygherrens godkendelse. Derfor kan det være hensigtmæssigt, at beboergruppen nedsætter et byggeudvalg, som hurtigt kan træde sammen og handle på beboernes vegne. Er en del af byggeriet tilrettelagt som medbyg, må der være en form for beboerdeltagelse i byggefasen ~ men forholdet til håndværkerne må være fastlagt i en forudgående aftale. Fællesskabets indhold og form Gennemførelsen af byggeriet er den vigtige og vanskelige fase i processen, der skal føre til det endelige mål: Et varigt og indholdsrigt beboerfællesskab. Når indflytningen har fundet sted er byggeriet nok afsluttet i juridisk forstand. Det skal i hvert fald være så vidt afsluttet, at de myndighedsattester, der er nødvendige for en varig finansiering, kan opnås. Men i de fleste fællesskaber er der åbne muligheder for tilbygning af udhuse og vinterhaver, der mangler udstyr i fælleshusene, og de fælles udearealer skal anlægges og udstyres. Fælles gøremål kan på længere sigt være knyttet til nogle af disse praktiske opgaver. Andre langsigtede fælles opgaver kan være af mere social karakter, fælles spisning, børnepasning, festarrangementer m.m. _ Bofællesskaber BUR-rapporter: 'Bofællesskabet Sol og Vind' August 1982 77 sider illustreret Pris kr. 30,- ISBN 87-503-4165-0 ISSN 0108-2116 'Veje til Bofællesskab.' September 1983 187 sider illustreret Pris kr. 100,- ISBN 87-503-4683-0 ISSN 0108-2116 'Beboerdeltagelse - men hvordan?' Erfaringer fra planlægningen aftinggården 2 Maj 1985 24 sider illustreret Pris kr. 90,00 ISBN 87-503-5449-3 ISSN 0108-2116 Rapporterne kan las hos Byggecentrums Litteraturtjeneste, Vester Voldgade 94 1552 København K telefon: 01-12 70 70 samt gennem Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20 DK-1260 København K og boghandlerne Dette resume er udarbejdet af arkitekt m.a.a. Poul Erik Skriver på baggrund af de tre rapporter. Fotos: Lilian Bolvinkel og Tegnestuen Vandkunsten.
Trudeslund, Birkerød De omtalte rapporter Rapporten,Neje til bofællesskab" er udformet som en håndbog til bosætning med udgangspunkt i Trudeslunderfaringerne. Den giver i indledningen en oversigt over de ideer, der har inspireret til dannelsen af bofællesskaber. Der er en omtale af den betydning, der i forskellige sammenhænge er tillagt brugerdeltagelsen i planlægningen og projekteringen af en boligbebyggelse. Også bofællesskabernes muligheder i fremtiden omtales. Derefter følger en detaljeret gennemgang af planlægningen og projekteringen af Trudeslund med gode råd til andre, der måtte give sig i lag med en tilsvarende opgave. Det er en vejledning, som har til hensigt at forebygge nogle af de fejltagelser, der truer de helt ukyndige. Som bilag er der eksempler på en byggeforeningsvedtægt, en arkitektkontrakt, hovedentreprisekontrakt, bofællesskabsvedtægt m.m. Rapporten "Bofællesskabet Sol og Vind" er en redegørelse for tilblivelsesprocessen, en beretning, der ikke skjuler de samarbejdsproblemer, der har været undervejs. Hver for sig har brugerne, arkitekterne, ingeniørerne og byggestyringsfirmaet redegjort for erfaringerne i forbindelse med etableringen af boligbebyggelsen, der rummer bofællesskabet. Sol og Vinds organisation er beskrevet og interessentskabskontrakten bringes som bilag. Rapporten om "Tinggården 2" indledes med en kort omtale af Tinggården 1. Erfaringerne fra denne bebyggelse har været anvendt ved tilrettelægningen af brugergruppens medvirken ved planlægningen og projekteringen af Tinggården 2. I rapporten er det især samvirket mellem beboergruppen og de projekterende, der er gjort rede for. Det har været karakteristisk for metoden, at de projekterende i alle faser har udarbejdet alternative forslag, der har dannet grundlag for de fælles diskussioner. Brugergruppen har også kunnet møde med egne forslag. BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. B UR har til opgave atfremmeforanstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt,marked. Som et led i sit arbejde skal B UR bl.a. virkefor, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydningfor byggeriets udvikling og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. BURyder støtte til gsennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfornyelsesområdet. BUR-resumeer, der offentliggøresfra afsluttendeforsøg, kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. B UR-rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg kan købes i Direktoratetfor Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K samt i Byggecentrums Litteratur~jeneste, vester Voldgade 94, 1552 København V, tlf. 01-12 70 70 og gennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Løngangsstræde 37A, DK-1468København K, telefon: 01-122811. DY ISSN 0109-8187