Undervisningsforløb
Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Den anden Verdenskrig Formål Formålet med emnet og de tilhørende undervisningsaktiviteter er, at eleverne bliver i stand til at forklare årsagerne til, at 2. verdenskrig fandt sted, og hvilke konsekvenser krigen fik både for de implicerede, men også for eftertiden. Ydermere skabes forudsætningen for elevernes indsigt i, at konsekvenserne af 2. Verdenskrig blev grundlaget for de menneskerettigheder, som stadigvæk er gældende i dag. Der arbejdes ydermere med udviklingen af elevernes historiske bevidsthed gennem diskussionen om, hvorledes verden havde set ud i dag, såfremt Tyskland havde vundet krigen, og hvilken betydning dette kunne have fået både globalt, nationalt og lokalt. Forenklede Fælles Mål Klassetrin: 8.-9. klasse Kompetenceområde 1: Kronologi og sammenhæng Færdigheds- og vidensmål: Kronologi, brud og kontinuitet. Principper for overblik. Det lokale, regionale og globale. Kompetenceområde 3: Historiebrug Færdigheds-og vidensmål: Historiske scenarier. Historisk bevidsthed. Kanonpunkt: FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Lærervejledning Undervisningsaktiviteterne er tilrettelagt, så der med fordel kan indledes med emner til fremlæggelse og gruppearbejde 1 og 2 som en forberedelse til et tværfagligt samarbejde med samfundsfag kaldet Nürnberg-lovene og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Emnerne til fremlæggelse, samt gruppearbejde 1 og 2 kan dog uden problemer stå alene, såfremt der ikke er tid og mulighed for et tværfagligt forløb. Emner til fremlæggelse: En mulighed for at komme omkring de mange fokuspunkter under 2. verdenskrig, uden at bruge uforholdsmæssigt mange lektioner, er at lade eleverne arbejde gruppevis (3-4 personer) med forskellige fokuspunkter. Disse punkter kan f.eks. være: Blitzkrieg Vigtige personer Holocaust Operation Barbarossa D-dag Pearl Harbor Nürnberg-processen
For at sikre at alle elever får et samlet overblik, bør gruppernes arbejde munde ud i en præsentation for resten af klassen. En Power Point præsentation kan understøtte gruppernes fremlæggelser. Ydermere kan der laves en fælles tidslinje, hvor grupperne placerer deres begivenhed, og som hænges op i klassen eller laves elektronisk og lægges i skoletasken på Den digitale Historiebog, så alle elever har adgang til den. Gruppearbejde 1: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer og får udleveret opgavearket med spørgsmål, som skal besvares og diskuteres i gruppen. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser. Gruppearbejde 2: Eleverne inddeles igen i grupper på 3-4 personer. Ved denne opgave er det dog vigtigt med fokus på elevernes faglige styrke, når grupperne sammensættes: Den kontrafaktiske opgave kan være svær for fagligt svage elever. Det er derfor vigtigt, at der i alle grupper er repræsenteret elever, der er fagligt stærke nok til at magte opgaven, så gruppearbejdet ikke går i stå eller slet ikke kommer i gang. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser. Nürnberg-lovene og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Opgave 1: I grupper på 3 personer skal eleverne undersøge indholdet af Nürnberg-lovene og FN s menneskerettighedserklæringer og notere, hvordan og hvor de to strider mod hinanden. Eleverne skal diskutere, hvem der er afsender af lovene og erklæringerne og forklare, hvordan det påvirker indholdet. Herefter fælles klassediskussion på baggrund af elevernes arbejde. FN s rolle i verdenssamfundet diskuteres, og der samtales om grundlæggende demokratiske rettigheder. Opgave 2: I par skal eleverne skrive et dagbogsnotat, der omhandler en dag i en 14-årigs liv. Fortællingen foregår i nutiden, men i et Danmark, som har været besat af Nazi-Tyskland siden 1940. Enkelte af dagbogsnotaterne læses op for resten af klassen. Herefter fælles klassediskussion om dagligliv og demokrati på baggrund af fortællingerne. Opgave 3: Eleverne skal her illustrere fascisme vs. demokrati. Selvom begrebsafklaringen var en del af en tidligere opgave, kan det være en god idé at tage en fælles gennemgang af begreberne på klassen for at sikre, at alle elever har forstået dem. Eleverne arbejder sammen i par og har lov til at lade fantasien råde: Der kan laves en planche, maleri, tegneserie eller andet. Eneste krav er, at eleverne skal illustrere fascisme vs. demokrati uden at bruge nogen former for tekst. Eleverne fremlægger til slut deres arbejde for resten af klassen.
Den anden Verdenskrig Gruppearbejde 1 Formål Undersøg og forklar følgende begreber: Formålet Demokrati med emnet og de tilhørende undervisningsaktiviteter er, at eleverne bliver i stand Fascisme til at forklare årsagerne til, at 2. verdenskrig fandt sted, og hvilke konsekvenser krigen fik både for de implicerede, men også for eftertiden. Ydermere skabes forudsætningen Nazisme for elevernes indsigt i, at konsekvenserne af 2. Verdenskrig blev grundlaget for de menneskerettigheder, som stadigvæk er gældende i dag. Der arbejdes ydermere med udviklingen Brug jeres af viden elevernes om første historiske verdenskrig bevidsthed og konsekvenserne gennem diskussionen af denne om, krig: hvorledes verden Giv havde jeres set bud ud på, i dag, hvorfor såfremt 2. verdenskrig Tyskland havde brød ud. vundet krigen, og hvilken betydning dette kunne have fået både globalt, nationalt og lokalt. Tyskland blev syndebuk efter første verdenskrig. Nazisterne udpegede Forenklede også syndebukke Fælles - hvorfor? Mål Og hvem var disse syndebukke? Klassetrin: 8.-9. klasse Kompetenceområde Hvornår vendte Tysklands 1: Kronologi krigslykke og sammenhæng og hvorfor? Færdigheds- og vidensmål: Kronologi, brud og kontinuitet. Principper for overblik. Det lokale, regionale og globale. Hvordan behandlede krigens sejrherrer (de allierede) krigens taber (Tyskland), da 2. Verdenskrig Kompetenceområde 3: Historiebrug var omme? Hvad kan årsagerne være til, at de Færdigheds-og allierede valgte vidensmål: denne fremgangsmåde? Historiske scenarier. Historisk bevidsthed. Kanonpunkt: FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Lærervejledning Undervisningsaktiviteterne er tilrettelagt, så der med fordel kan indledes med emner til fremlæggelse og gruppearbejde 1 og 2 som en forberedelse til et tværfagligt samarbejde med samfundsfag kaldet Nürnberg-lovene og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Emnerne til fremlæggelse, samt gruppearbejde 1 og 2 kan dog uden problemer stå alene, såfremt der ikke er tid og mulighed for et tværfagligt forløb. Emner til fremlæggelse: En mulighed for at komme omkring de mange fokuspunkter under 2. verdenskrig, uden at bruge uforholdsmæssigt mange lektioner, er at lade eleverne arbejde gruppevis (3-4 personer) med forskellige fokuspunkter. Disse punkter kan f.eks. være:
Gruppearbejde 2 hvorfor tror I, at nazisterne kom til magten i Tyskland, som ellers var et land med demokratiske spilleregler? Forestil jer, at Hitler og nazisterne havde vundet 2. verdenskrig. Hvilken betydning ville det have fået for: Europas landegrænser Nazisternes syndebukke Danmark Jer og jeres liv
Den anden Verdenskrig Nürnberg-lovene og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Formål Opgave 1 Formålet med emnet og de tilhørende undervisningsaktiviteter er, at eleverne bliver i Notér stand til i stikordsform at forklare årsagerne hvad Nürnberg-lovene til, at 2. verdenskrig og FN s Verdenserklæring fandt sted, og hvilke om konsekvenser Menneskerettigheder krigen fik handler både for om. de implicerede, men også for eftertiden. Ydermere skabes forudsætningen Finder for I elevernes nogen ligheder? indsigt i, at konsekvenserne af 2. Verdenskrig blev grundlaget for de menneskerettigheder, som stadigvæk er gældende i dag. Der arbejdes ydermere med udviklingen Hvilke forskelle af elevernes finder historiske I? bevidsthed gennem diskussionen om, hvorledes verden Hvem havde er set afsender ud i dag, af såfremt lovene og Tyskland erklæringerne? havde vundet krigen, og hvilken betydning dette Hvilken kunne betydning have fået har både det globalt, for indholdet? nationalt og lokalt. Hvorfor blev menneskerettighedserklæringen lavet? Forenklede Kender I nogen Fælles steder i verden Måli dag, hvor menneskerettighedserklæringerne ikke Klassetrin: bliver overholdt? 8.-9. klasse Kompetenceområde 1: Kronologi og sammenhæng Opgave Færdigheds- 2 og vidensmål: Kronologi, brud og kontinuitet. Principper for overblik. Skriv Det lokale, et dagbogsnotat, regionale og der globale. omhandler en dag i en 14-årigs liv. Fortællingen skal foregå i Kompetenceområde nutiden, men i Danmark, 3: Historiebrug som har været besat af Nazi-Tyskland siden 1940. Inden I Færdigheds-og går i gang med at vidensmål: skrive, bliver Historiske I derfor scenarier. nødt til at Historisk overveje, hvordan bevidsthed. samfundet er anderledes, end det samfund I lever i? Hvilken betydning har dette for danskernes hverdag? Kanonpunkt: Osv. FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Hvad oplever personen i løbet af dagen? Lærervejledning Hvilke tanker gør personen sig? Undervisningsaktiviteterne Hvilke følelser har personen tilrettelagt,? så der med fordel kan indledes med emner til fremlæggelse og gruppearbejde 1 og 2 som en forberedelse til et tværfagligt samarbejde med samfundsfag kaldet Nürnberg-lovene og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. 3 Emnerne til fremlæggelse, samt gruppearbejde 1 og 2 kan dog uden Opgave I problemer skal beskrive stå alene, fascisme såfremt vs. demokrati der ikke er uden tid og at mulighed bruge nogen for former et tværfagligt for tekst. forløb. I skal altså være kreative og lade jeres fantasi få frit spil. Lav f.eks. en planche, et maleri, en tegneserie, Emner til fremlæggelse: eller find gerne En selv mulighed på noget for helt at komme andet. omkring de mange fokuspunkter under 2. verdenskrig, uden at bruge uforholdsmæssigt mange lektioner, er at lade eleverne arbejde gruppevis (3-4 personer) med forskellige fokuspunkter. Disse punkter kan f.eks. være: