REFERAT ØKONOMIUDVALGET. den i Borgmesterens mødelokale -- SAGSOVERSIGT

Relaterede dokumenter
REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET

Politik for Nærdemokrati

side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen

REFERAT BORGER & SUNDHEDSUDVALGET. den i Borgmesterens Mødeværelse

Referat. fra Sundhed & Omsorgsudvalget

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET. den på Ib Dam Schultz kontor

REFERAT SOCIALUDVALGET

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGETT. den i Borgmesterens Mødelokale

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET

Reduktion i antallet af afstemningssteder.

REFERAT ØKONOMIUDVALGET. den i Borgmesterens mødelokale -- Afbud: Ingen SAGSOVERSIGT

REFERAT SOCIALUDVALGET. den på Ribelund, Kastanie Alle 7, 6760 Ribe

Det foreslås, at der i første omgang meddeles en bevilling til de indledende arbejder, der vil beløbe sig til 1,2 mio. kr. inkl. moms.

REFERAT SOCIALUDVALGET

REFERAT ØKONOMIUDVALGET

Referat. fra møde i Teknisk udvalg. Referat åben Mødedato 06. september 2010 Mødetidspunkt Mødelokale 188

REFERAT ØKONOMIUDVALGET. den i Borgmesterens Mødeværelse

Dagsordenpunkt. Boliv - Fremtidens boliger og liv på Kellersvej, anlægsbevilling. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Møde i Udvalget for Idræt og Sundhed

REFERAT SUNDHED & OMSORGSUDVALGET

Særtransportruter til vindmølletransporter

Landsbypuljen Behandling af indkomne ansøgninger

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Byrådet Dato: 21. december 2004 Blad nr. 406 INDHOLDSFORTEGNELSE - ÅBENT MØDE.

Overordnet ramme for arbejdet med Skøjtehal

Forslag om lukning af 25 folkeskoler pr. 31. juli 2015 og oprettelse af 9 nye skoler pr. 1. august 2015 Dok.nr.: 1936 Sagsid.: 14/24120 Åben sag

Anlægsinvesteringer

Mødet blev holdt torsdag den 16. august 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 15:00 og sluttede kl. 17:30.

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Dagsorden til møde i Kultur- og fritidsudvalget

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

REFERAT Udvalget for Kultur og Fritid Onsdag d. 23. maj 2007 Internt mødelokale, Biblioteket - kl Ekstraordinært møde

Kommunalt tilskud til genopførelse af Jyllingehallerne efter brand

Nedrivning/udlejning af ejendom

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Tids-og rækkefølge 2010

REFERAT ØKONOMIUDVALGET

Social- og Sundhedsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kultur- og Fritidsudvalget

REFERAT TEKNIK & FORSYNINGSUDVALGET

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Social- og Sundhedsudvalget

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET. den på Esbjerg Kulturskole, Islandsgade 50

Anlægsinvesteringer

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling

Referat af møde i Kultur- og fritidsudvalget

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

- 18. Kapacitetsanalyse: Kommunal overtagelse og renovering af den selvejende institution Albo

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Skoleudvalg

REFERAT ØKONOMIUDVALGET

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

Sagsoversigt. 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning Økonomiudvalget den Uddeling af midler fra lokalråds - og landdistriktspuljer

Ekstraordinært møde. Dato 21. april Tid 15:00. Sted Partirum 0.27 NB. Stedfortræder

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Tønder Kommune Kultur- og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 4. marts lokale 121. Starttidspunkt for møde: 15:00.

Beslutningskompetence Økonomiudvalget for så vidt angår indstillingens punkter og byrådet for så vidt

Administrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således:

Åben referat Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Referat Udvalget for Teknik & Miljø mandag den 20. september Kl. 16:15 i Mødelokale 2, Lejre

Lukket punkt - Projekt

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 14:45. Sted: Mødelokale 1, Terndrup Rådhus.

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

Resumé af byggeprogram vedr. Om og nybygning af Østruplund samt bæredygtighedsvurdering

Børne- og Kulturudvalget

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid

REFERAT ØKONOMIUDVALGET. den i Borgmesterens mødelokale

1. Svendborghallerne DGI-hus i Svendborg - Juni

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Udkast til kasse- og regnskabsregulativ I Ny Svendborg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet.

Udlejning af erhvervsejendom

Vedtægter for. ældrerådet i Esbjerg Kommune. Udarbejdet af: ældrerådet og Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 14. maj Kl. 15:30 i Mødelokale 1, Allerslev

Brønderslev Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning)

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat

Møde 7. december 2011 kl. 15:00 i mødelokale 3

Kulturudvalget Dato: 1. september 2005 Blad nr. 135

REFERAT ØKONOMIUDVALGET

Åben tillægsdagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

REFERAT SOCIALUDVALGET

Åben referat for Socialudvalgets møde den 12. november 2007 kl. 15:30 i Løgstør 214

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

REFERAT. fra. Økonomiudvalgets møde den 15. august Budget Økonomiudvalgets område 2. Flytning af Vinderup Bibliotek

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET

Folkeoplysningsudvalget

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Transkript:

REFERAT ØKONOMIUDVALGET den 08.02.2010 i Borgmesterens mødelokale -- SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Fremlejetakst 2010 for teatersal samt retningslinjer for særligt fremleje... 4 3 Evaluering af Politik for Nærdemokrati... 6 4 Fourfeldskolen, etablering af fjernvarme i 2 pavilloner. Ansøgning om anlægsbevilling... 10 5 Beskæftigelses- og aktivitets tilbud Askekrattet. Ansøgning om anlægsbevilling... 12 6 Kommunal deltagelse i digelaug... 15 7 Frigivelse af rådighedsbeløb til etablering af Cykelsti fra Tømmerby i Bramming til Tjæreborg samt Kongeåvej i Gredstedbro.... 18 PUNKTER PÅ LUKKET MØDE 8. Fastsættelse af priser og øvrige vilkår for salg af 10 grunde i Sønderparken, Bramming - etape III 9. Fastsættelse af priser og øvrige vilkår for salg af 25 grunde i Jomfruens Kvarter, Sønderris 10. Informationer, forespørgsler, meddelelser

Side 2 af 19

Sagsnr. 2010-229 1 Godkendelse af dagsorden, den 08.02.2010 punkt nr. 1 Godkendt Side 3 af 19

Sagsnr. 2009-22210 2 Fremlejetakst 2010 for teatersal samt retningslinjer for særligt fremleje Indledning Kommunen har indgået erhvervslejekontrakt med Musikhuset Esbjerg, Fond om leje af den nyetablerede teatersal med virkning fra 1. januar 2010. Kommunen råder over teatersalen 145 dage om året, og det lejede må ikke uden udlejers samtykke anvendes til andet end teater, opera og andre kulturelle arrangementer. Sagsfremstilling Der er udarbejdet forslag til fremlejeaftale med Den Ny Opera om 115 dage om året. Kommunen kan således fremleje de resterende 30 dage ad hoc til ansøgere, der ønsker at afvikle kulturelle arrangementer i teatersalen, idet Esbjerg Teaterkreds som følge af ophør/fusion ikke længere er aktuel som fremlejetager. Teatersalen i Kongensgade kunne i særlige tilfælde stilles gratis til rådighed for foreninger hjemmehørende i kommunen, foreninger hvor en væsentlig del af medlemmerne kommer fra kommunen, arrangører af forestillinger med særlig interesse for borgerne og kommunens kulturpolitiske profilering samt Esbjerg Kommunes egne arrangementer. Reviderede retningslinjer for disse særlige fremlån er vedhæftet som bilag. Lovgrundlag, planer m.v. Intet Økonomi Kommunens lejeudgift i 2010 jf. kontrakt er 2,2 mio. kr. Hertil kommer andel af forbrugsafgifter, som er skønnet til 35.000 kr. Huslejeindtægt fra Den Ny Opera udgør jf. fremlejeaftale 1.744.800 kr. plus andel af forbrugsafgifter skønnet til 27.800 kr. Da Musikhusvennerne og Esbjerg Teaterkreds fusionerede til Teater og Musikhusvennerne blev tilskuddet (oprindeligt tildelt Esbjerg Teaterkreds) nedsat med 112.500 kr., som blev overført til teatersalsbudgettet som kompensation for manglende huslejeindtægt. Huslejeindtægtsbudgettet i 2010 er herefter 20.300 kr. og med en huslejetakst pr. dag på 5.100 kr. skal teatersalen fremlejes 4 dage årligt for at budgettet overholdes. Til sammenligning var taksten det sidste år (2006) i Esbjerg Teater 4.500 pr. dag. Huslejeintægten pålignes ikke moms. Personaleforhold Intet Planmæssige konsekvenser Intet Side 4 af 19

Konsekvenser for andre udvalg Intet Høring Bemærkningerne er indarbejdet. Vurdering herunder alternativer Intet INDSTILLING Direktionen indstiller, at det indstilles til byrådet, at retningslinjer for særligt fremlån af teatersal godkendes taksten for fremleje i henhold til retningslinjerne sættes til 5.100 kr. pr. dag. Kultur & Fritidsudvalget, den 26.01.2010 punkt nr. 2 Godkendt, idet der i retningslinjer tilføjes "og kulturinstitutioner" og "Kommune" under pkt. 1., den 08.02.2010 punkt nr. 2 Godkendt som indstillet af Kultur & Fritidsudvalget. Side 5 af 19

Sagsnr. 2009-20396 3 Evaluering af Politik for Nærdemokrati Indledning Ved vedtagelsen af Politik for Nærdemokrati blev det fastsat, at der ved udgangen af byrådsperioden skulle foretages en evaluering af politikken, hvor lokalrådene skulle inddrages. besluttede den 31. august 2009, at evalueringen skulle foregå ved, at lokalrådene fik et spørgeskema. På baggrund heraf skulle sagen forelægges økonomiudvalget primo 2010. Der er 18 lokalråd, og økonomiudvalget mødes med hvert af lokalrådene én gang årligt i løbet af maj/juni måned, således at eventuelle ønsker fra lokalrådene kan indgå i budgetlægningen. Møderne har været tilrettelagt således, at de gennemføres over 6 forskellige dage med 3 møder pr. dag. Eksempelvis møde i Grimstrup kl. 14.00, Endrup kl. 16.00 og Vejrup kl. 18.00. Lokalrådene indsender forslag til dagsordenspunkter til møderne. Sønderris har rettet henvendelse omkring oprettelse af et lokalråd. Dette ønske er taget med i evalueringen. Sagsfremstilling Formålet med evalueringen har været at undersøge, om der er behov for at revidere Politik for Nærdemokrati, og har besluttet, at følgende emner skal indgå i evalueringen: Antal lokalråd Samspil mellem lokalråd og det politiske system Temaer i politikken / punkter på møderne Tilskud til lokalrådene Der er 18 lokalråd i Esbjerg Kommune, og der er kommet svar fra de 16, dog er der ikke kommet et fælles svar fra Ribe Syd, som har sendt 3 forskellige svar fra henholdsvis Mandø, Vester Vedsted og Egebæk-Hviding. Sædding og Hostrup lokalråd har ikke svaret på spørgeskemaet. Side 6 af 19

Side 7 af 19

Af evalueringen kan konkluderes følgende: Antal lokalråd Alle lokalråd, med undtagelse af Esbjerg Øst og Ribe Syd, tilkendegiver, at deres lokalråd repræsenterer et passende antal borgere, et størrelsesmæssigt passende areal samt et naturligt sammenhængende lokalområde. Esbjerg Øst vil gerne have området syd for Darumvej indlemmet i lokalrådet. Årsagen hertil udspringer af de store forestående anlægsarbejder i området med motorvej og jernbane. Mandø (del af Ribe Syd) ønsker et selvstændigt lokalråd. Egebæk-Hviding og Vester Vedsted ønsker Ribe Syd splittet op i 2-3 lokalråd. Sønderris ønsker at oprette et lokalråd. Sønderris er en del af Guldager Sogn, og der har i gamle Esbjerg Kommune været en holdning om, at man kun ønskede ét lokalråd i området, dækkende både Guldager og Sønderris. Samspil mellem lokalråd og det politiske system Da hovedvægten af emnerne i lokalrådsarbejdet ligger inden for det tekniske område, er lokalrådene blevet forelagt en alternativ model, hvor lokalrådsmøderne puljes, så økonomiudvalget holder ét årligt møde med 3-4 lokalråd ad gangen, hvor temaer af mere overordnet og principiel betydning drøftes. Teknik & Forsyningsudvalget kunne så holde årlige møder med hvert af lokalrådene, hvor de går mere i detaljen. Lokalrådene er tilfredse med den nuværende model, som de ønsker at fastholde. Temaer i politikken / punkter på møderne Lokalrådene er tilfredse med temaerne i politikken og punkterne på møderne. Tilskud til lokalrådene 5 af lokalrådene giver udtryk for, at tilskuddet er tilstrækkeligt, mens 11 af lokalrådene ønsker tilskuddet forøget. Der er indkommet forskellige forslag til fastsættelse af tilskuddet: Model/kr. Fast tilskud Tilskud pr. indbygger Max. tilskud Udgifter alt. 0 (Nuværende) 2.000 1 8.000 92.000 1 4.000 1½ 12.000 151.300 2 5.000 2 12.000 172.600 3 6.000 1 12.000 164.000 Model 0 er den nuværende model. Model 1 er den model, som der var foreslået i spørgeskemaet. Model 2 og 3 er alternative modeller foreslået af henholdsvis Hunderup- Sejstrup og Vejrup lokalråd. Bramming lokalråd foreslår desuden, at det maksimale tilskud øges til 15.000. De 4 modeller kan alle justeres hermed. En uddybning og gennemgang af lokalrådenes svar samt modellernes betydning for de enkelte lokalråd fremgår af bilaget. Revision af Politik for Nærdemokrati. Side 8 af 19

Alt efter hvilke beslutninger, der bliver truffet, vurderes det efterfølgende, hvorvidt der er behov for en revision af Politik for Nærdemokrati. Økonomi Der blev i 2009 udbetalt tilskud til lokalrådene for ca. kr. 96.000. Hvis tilskuddet forhøjes, vil det medføre øgede udgifter, afhængig af den valgte model. Hvis model 1 vælges kombineret med et maximalt tilskud pr. lokalråd på kr. 15.000, svarer det til en samlet udgift på ca. kr. 167.000. Hvis beløbet finansieres af lokalrådspuljen, vil der tilsvarende være færre midler til løbende projekter. Lokalrådspuljen udgør i 2010 kr. 236.700. Konsekvenser for andre udvalg Teknik & Forsyning skal fremover holde årlige møder med hvert lokalråd, hvis den alternative model vælges. Høring Lokalrådene er hørt via deres svar på spørgeskemaet. INDSTILLING Direktionen indstiller den 2. februar 2010 til, at sagen drøftes., den 08.02.2010 punkt nr. 3 Udsat. Side 9 af 19

Sagsnr. 2010-935 4 Fourfeldskolen, etablering af fjernvarme i 2 pavilloner. Ansøgning om anlægsbevilling Indledning Sektorplan for Skoleområdet indeholder mål for skolernes størrelse, skolernes fysiske rammer, skoleindretning samt skolestruktur. Målet for holdrum siger, at der enten er 1 holdrum på 25 m 2 pr. 2 normalklasselokaler eller tilsvarende plads, der giver mulighed for holdaktiviteter. Sagsfremstilling Fourfeldtskolen opfylder alle sektorplanens mål med undtagelse af målet for holdrum. I 2007 blev der etableret varme i gang- og fællesarealer i to pavilloner på Fourfeldtskolen, hvorefter arealerne kunne anvendes som holdrum. Der skal nu etableres fjernvarme i gang- og fællesarealer i yderligere to pavilloner, således sektorplanens mål for holdrum overholdes. Projektet udbydes i fagentreprise og forventes gennemført i skolernes sommerferie 2010. Lovgrundlag, planer m.v. Sektorplan for skoleområdet. Økonomi Etablering af varme i gang- og fællesarealerne i 2 pavilloner anslået til ca. kr. 504.000. Der søges en anlægsbevilling på kr. 504.000. Projektet finansieres af Børn & Families anlægsramme afsat til ud- og ombygninger af skoler. Personaleforhold Ingen bemærkninger. Planmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Konsekvenser for andre udvalg Børn & Famlieudvalget godkendte på møde den 21. januar 2010 projektet samt at Teknik & Forsyningsudvalget foranlediger et i 2010 afsat rådighedsbeløb på kr. 504.000 frigivet. Side 10 af 19

Høring Ingen bemærkninger. Vurdering herunder alternativer Ingen bemærkninger. INDSTILLING Direktionen indstiller, at det indstilles til byrådet, at der meddeles en anlægsbevilling på kr. 504.000 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb. Teknik & Forsyningsudvalget, den 01.02.2010 punkt nr. 3 Godkendt Afbud Bente Bendix Jensen (V), den 08.02.2010 punkt nr. 4 Godkendt Side 11 af 19

Sagsnr. 2010-776 5 Beskæftigelses- og aktivitets tilbud Askekrattet. Ansøgning om anlægsbevilling Indledning I forbindelse med budgetlægning for 2009-2012 traf Byrådet beslutning om en udvidelse af beskæftigelsestilbuddet i Esbjerg med 18 pladser til voksne udviklingshæmmede. Behovet for udvidelse af beskæftigelsestilbuddet opstod i forbindelse med flytning af 12 multihandicappede fra Ribelund til et nyt botilbud i Esbjerg i Åmoseparken. Hertil kommer et behov for at kunne give et daghjems/dagcentertilbud til personer på venteliste. Sagsfremstilling Der var oprindeligt forslag om at etablere et beskæftigelsestilbud ved en udvidelse af Aktivitets- og samværstilbuddet Åmosen/Åkæret, med en placering på et bagvedliggende grundareal. Lokalplanen giver imidlertid ikke mulighed for denne placering, og i stedet er forslag om en placering af tilbuddet i Askekrattet i Esbjerg på en kommunal ejet grund. En vurdering viser, at der er størst behov for at etablere et beskæftigelsestilbud, som er indrettet til brugere med autismespektrumforstyrrelser således at beskæftigelsestilbuddet i Åmoseparken primært anvendes til multihandicappede borgere. Den målgruppe som beskæftigelsestilbuddet ønskes etableret for har et socialt og kommunikativt handicap, og har svært ved at begå sig i store grupper. Brugerne har behov for meget plads i overskuelige rammer, hvor de ikke bliver forstyrret af hinanden samt for at kunne være inddelt i mindre grupper. I forudsætningerne for det afsatte beløb er anført et areal på 420 m 2. Byggeprogrammet viser, at der er behov for et areal på 522 m 2. Arealet er dels begrundet i brugernes særlige behov for plads omkring sig, og i placeringen som en enhed, der ikke kan have fælles faciliteter med Åmosen/Åkæret. Ejendomme vurderer, at det i den nuværende gunstige periode for byggeri, vil være realistisk at kunne etablere projektet for det afsatte beløb. Der blev i samarbejde med Ejendomme udarbejdet et byggeprogram for projektet. På grundlag af det godkendte byggeprogram udarbejdede Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S, et dispositionsforslag som blev godkendt i Borger & Sundhedsudvalget den 7. december 2009. Arkitektfirmaet har nu udarbejdet et projektforslag, som fremsendes vedlagt i form af tegninger og beskrivelse. Byggestart er planlagt til primo juni 2010, og ibrugtagning til januar 2011. Lovgrundlag, planer m.v. Tilbuddet etableres i henhold til Lov om Social Service. Side 12 af 19

Økonomi Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S har opstillet følgende økonomi i forhold til projektforslaget: Projektering Kr. 550.000 Jordkøb Kr. 30.000 Grundudgifter Kr. 1.496.000 Håndværkerudgifter Kr. 7.328.000 Inventar Kr. 712.500 Omkostninger Kr. 200.000 I alt excl. moms Kr. 10.316.500 Tidligere bevilget projekteringsbevilling Kr. 1.000.000 Ansøgning om anlægsbevilling Kr. 9.316.500 Anlægsbevilling finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb. Personaleforhold Ingen bemærkninger. Planmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Konsekvenser for andre udvalg Borger & Sundhedsudvalget godkendte den 7. december 2009 dispositionsforslaget som grundlag for udarbejdelse af projektforslag, samt anmodede Teknik & Forsyningsudvalget foranledige det afsatte rådighedsbeløb kr. 9.316.500 frigivet. Høring Ingen bemærkninger. Vurdering herunder alternativer Ingen INDSTILLING Direktionen indstiller, at - projektforslaget godkendes som grundlag for udarbejdelse af hovedprojekt og udbud i offentlig licitation. Det indstilles til byrådet, at - der gives en anlægsbevilling kr. 9.316.500 i 2010 finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb. Side 13 af 19

Teknik & Forsyningsudvalget, den 01.02.2010 punkt nr. 4 Godkendt Afbud Bente Bendix Jensen (V), den 08.02.2010 punkt nr. 5 Godkendt Side 14 af 19

Sagsnr. 2009-21310 6 Kommunal deltagelse i digelaug Indledning Esbjerg kommune besluttede på det konstituerende møde den 27. november 2006 at Esbjerg Kommune ikke ønskede at være politisk repræsenteret i de digelag, hvori Ribe Amt tidligere var repræsenteret. Teknik & Forsyningsudvalget havde den 16. april 2007 sagen oppe til fornyet overvejelse, efter at flere af digelagene bad om en revurdering af beslutningen. Udvalget besluttede dog at fastholde den tidligere beslutning. Esbjerg Kommune er imidlertid fortsat repræsenteret via embedsmænd fra Vej & park, i kystbeskyttelseslagene for Sædding og Hjerting syd/nord, hvor Esbjerg kommune havde repræsentation i den gamle Esbjerg Kommune. I begge kystbeskyttelseslag er Esbjerg Kommune en betydelig lodsejer. Sagsfremstilling Digelagenes opgave er at stå for drift og vedligeholdelse af diger og dertil hørende anlæg, herunder sluser. Digelagenes arbejde finansieres overvejende af lodsejerbidrag. I henhold til en gammel aftale i de tidligere Ribe og Bramming kommuner afholdes lodsejerbidraget vedrørende Ribediget imidlertid af Esbjerg Kommune. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev det besluttet, at Esbjerg Kommune på lignende vis skulle afholde lodsejerbidragene for Kystbeskyttelseslaget på Mandø og den del af Rejsby Diget (Kong Chr. Xs dige) der er beliggende i Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune afholder ligeledes lodsejerbidraget for Darum-Tjæreborg digelag. Sædding og Hjerting syd/nord kystbeskyttelseslag opkræver selv lodsejerbidrag hos lodsejerne, i det omfang det er nødvendigt. Esbjerg Kommune bidrager her som almindelig lodsejer. Vej & Park deltager sammen med Kystdirektoratet, der har det fagtekniske tilsyn med digerne, og Fødevaredirektoratet i digelagenes halvårlige digesyn. Esbjerg Kommune (og for Rejsby Diget ligeledes Tønder Kommune) har det økonomiske tilsyn med digelagene. Digelagenes bestyrelser udfærdiger regnskab og budget for fremtidig drift og vedligeholdelse bl.a. på baggrund af bemærkningerne i forbindelse med de halvårlige digesyn. Det er problematisk at Esbjerg kommune, der foruden at have det økonomiske tilsyn med digelagene også er den væsentligste bidragsyder til disses drift, ikke er med i beslutningsprocessen omkring økonomi og drift. Som hovedregel betaler staten ikke til kystbeskyttelse. Undtagelsen er større anlægsarbejder, så som gennemgribende renovering og forhøjelse af digeanlæg, der er gennemført ved anlægslove der traditionelt har været finansieret ved en partsfordeling hvor staten har afholdt 3/6, amtet 2/6 og Kommunen 1/6 af udgifterne. Side 15 af 19

Lovgrundlag, planer m.v. Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 om Lov om kystbeskyttelse Bilag: Bilag: Aftale mellem Bramming, Ribe Kommune og Ribe Amtsråd af den 27. december 1982. Aftale med Ribe Amt af den 25. september 2006 om Ny Esbjerg Kommunes overtagelse af betalingsforpligtelsen af digebidraget til Mandø og Rejsby digelag. Økonomi Digelagene i den sydlige del af kommunen finansieres alene af Esbjerg Kommune. Hvis der kommer større uforudseelige udgifter skal Esbjerg Kommune tilføre ekstra midler til digelagene. Som eksempel kan nævnes at der ved digesynet på Darum-Tjæreborg dige blev besluttet at der i 2010 skal fortages et hovedeftersyn af Sneum sluse. Dette hovedeftersyn kan medføre større renoveringsarbejder (jævnfør Kammerslusen), som digelaget ikke umiddelbart har økonomi til at løfte via det nuværende kommunalt finansierede lodsejerbidrag. Det bliver dermed Esbjerg Kommune der skal finansiere renoveringerne. Personaleforhold Tidsforbruget til deltagelse i Digelagenes bestyrelsesarbejde er begrænset. Planmæssige konsekvenser Ingen Konsekvenser for andre udvalg Ingen Høring Ingen Vurdering herunder alternativer Som følge af at Esbjerg Kommune finansierer lodsejerbidraget er det afgørende at Esbjerg Kommune har indflydelse på planlægning og budgettering af reparations og vedligeholdelsesarbejderne. Da vigtigheden af diger og sluser i forbindelse med klimaforandringerne bliver større i de kommende årtier, er det forvaltningens vurdering at det fremadrettet er endnu vigtigere at Esbjerg Kommune har indflydelse på økonomien i forbindelse med drift og anlæg. Da der er tale om tekniske forhold, foreslås det at Esbjerg Kommune repræsenteres på embedsmandsniveau. Hvis Esbjerg Kommune ikke ønsker at være repræsenteret i digelagenes bestyrelser, bør digelagenes respektive vedtægter ændres og tilpasses derefter, da det i de nuværende fremgår at kommunen er repræsenteret. Side 16 af 19

INDSTILLING Direktionen indstiller, at det indstilles til byrådet, at Esbjerg Kommune fremover er repræsenteret i bestyrelserne for digelagene ved medarbejdere fra teknik og miljø. Teknik & Forsyningsudvalget, den 01.02.2010 punkt nr. 6 Det indstilles til byrådet, at Esbjerg Kommune fremover er repræsenteret i bestyrelserne for digelagene. For Teknik & Forsyningsudvalget udpeges Jørgen Skov. Afbud Bente Bendix Jensen (V), den 08.02.2010 punkt nr. 6 Godkendt, idet det præciseres, at forvaltninger også er repræsenteret i bestyrelserne for digelagene. Side 17 af 19

Sagsnr. 2010-1425 7 Frigivelse af rådighedsbeløb til etablering af Cykelsti fra Tømmerby i Bramming til Tjæreborg samt Kongeåvej i Gredstedbro. Indledning I forbindelse med budgetvedtagelse blev puljen til cykelstianlæg i budget 2010-2013 forhøjet med 6,5 mio. kr. til 7,7 mio. kr. i årene 2010 og 2011, med henblik på etablering af cykelsti fra Tømmerby i Bramming til Tjæreborg samt langs Kongeåvej i Gredstedbro finansieret af afsat rådighedsbeløb samt puljemidler fra Staten. Sagsfremstilling Esbjerg Kommune har søgt Vejdirektoratet om tilskud til to projekter som har til formål, at sammenbinde kommunens hovedbyer Ribe, Bramming og Esbjerg: Cykelsti mellem Tjæreborg og Bramming langs med Sneumvej, Bjerggårdsvej, nordsiden af banen og Tømmerbyvej. Cykelsti langs med Kongeåvej i Gredstedbro. Ud over cykelstierne er der søgt om tilskud til cyklistpladser med cykelpumper, fremme af lys på cyklerne og cykelbus. Projekterne skal udføres over 2 år. Prisen på de to projekter er 22.725.000 kr. Esbjerg kommune har af cykelpuljen fået bevilget 30% af anlægssummen svarende til 6,8 mio. mod, at kommunen har afsat restbeløbet 15.925.000 kr. over to år til projekterne. Der er i budget 2010-2013 afsat 7.796.900 kr. i 2010 og 7.796.900 kr. i 2011 i alt 15.593.800 kr. Derudover søges overført uforbrugt rådighedsbeløb fra cykelstipuljen 2009 til 2010 på 313.700 kr. i forbindelse med regnskabsafslutningen. Det betyder, at de afsatte midler til cykelstier for 2010 og 2011 bliver brugt til de ovennævnte strækninger. Lovgrundlag, planer m.v. Ingen Økonomi Der er i budget 2010-2013 til cykelstipulje afsat 7.796.900 kr. i 2010 og 7.796.900 kr. i 2011. Bevilget tilskud fra Statens cykelpulje 2.889.000 i 2010 og 3.928.500 i 2011. Personaleforhold Ingen Side 18 af 19

Planmæssige konsekvenser Ingen Konsekvenser for andre udvalg Ingen Høring Høringssvar ligger på sagen. Vurdering herunder alternativer Ingen INDSTILLING Direktionen indstiller, at sagen fremsendes til byrådet med anbefaling at der bevilges 10.999.600 kr. i 2010 og 11.725.400 kr i 2011 til etablering af cykelsti fra Tømmerby i Bramming til Tjæreborg samt langs Kongeåvej i Gredstedbro finansieret af afsat rådighedsbeløb samt tilskud fra Vejdirektoratets cykelstipulje. Teknik & Forsyningsudvalget, den 01.02.2010 punkt nr. 10 Godkendt Afbud Bente Bendix Jensen (V), den 08.02.2010 punkt nr. 7 Godkendt Side 19 af 19