har tusset rundt i det store hellige hus i en menneskealder og lidt til. Han kender alle rutinerne og ritualerne. Han har holdt kulten



Relaterede dokumenter
forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver

undertrykkelse, mishandling verden er fuld af vil ophøre. Men nogle har sandelig en mere akut grund til det end andre. En ting er at du er sur og

Æblerne hænger og lyser, georginerne stråler i. bedet. En munter glæde ved at gro, som var det. forårsdage, som det hedder i sangen, der i de her

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Men når du går, og bevæger benene, og. blodcirkulationen kommer i gang og pulsen. sættes op, og du ser, hvad der sker ude omkring

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Sct Stefans Dag. 26.dec Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl

i deres spil. tabte kampe.

udvidet. Og det er vores menighed også. Og det er der en rigtig god mening i. For det budskab vi I dag har vi bevæget os udenfor murene.

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Prædiken til 3. s. i advent kl i Engesvang

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: Godmorgen I

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx side 1. Prædiken til fastelavns søndag Tekst. Matt. 3,

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Hellig 3 Konger 5. januar 2014

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Vi må ikke opgive for vi har en opgave

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

1 s e H 3 K. 11.jan Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl Vium Kirke kl (Afskedsgudstjenester).

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Sådan er det med samtaler, de gode samtaler. Med fremmede, med gode venner, med naboen. eller ægtefællen. Ved brønden, bordet, i

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

En ny skabning. En ny skabning

Prædiken 1. søndag efter trinitatis

med at tildække, fjerne, skjule og til sidst bortskaffe den døde. Lazarus var død, som vi alle skal dø. Og han var

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke Salmer: Trefoldighedssalme // v Genfødt

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

Skrtorsdag Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Septuagesima 24. januar 2016

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

MELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt.

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Ikke vores, men Guds frugt!

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guide til til Højmessen

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Prædiken til Bededag, Matt. 3, tekstrække

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Gud Herren har givet mig disciples

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

1. s. i advent 30. november Haderslev Domkirke kl. 10

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Lige præcist derfor bliver de skriftkloge i dagens. tekst knotne over at Jesus helbreder den lamme. Som de ser det blander han sig i noget, der er en

Transkript:

3.søndag i advent, 15.12.2013. Domkirken 10 og Gråbrødre 17: (90 Op glædes alle), 80 Tak og ære, 89 Vi sidder i mørket, 86 Hvorledes skal jeg møde, 117 En rose, Nadver: D. 88 Hør det, Zion, G: 78 Blomstre som har tusset rundt i det store hellige hus i en menneskealder og lidt til. Han kender alle rutinerne og ritualerne. Han har holdt kulten Dagens tekst er en sang. En sang sprængfyldt med glæde og håb, sunget af en gammel mand med hæs og sprukken røst, med en stemme der ikke har været brugt længe. Hvorfor den ikke har det, og hvorfor den nu bruges til takkesang, vender jeg tilbage til. Men stemmen tilhører Zakarias, den gamle tempeltjener, en sær skæbne fra det store bibelske persongalleri. Det er alligevel som om, vi kender ham ret godt, den gamle tempeltjener eller præstemand. Han kørende. Han har set det hele, og han kender menneskene. Der er nok ikke rigtigt noget, der kommer bag på ham længere. Der er ikke noget, der længere kan overraske ham. Måske har der også med alderen sneget sig en vis desillusionering ind. Det sker jo for de fleste. Engang forventede og troede man jo noget andet. Den unge ser muligheder. Den gamle vil sige, at det hele ligesom er forsøgt før, og se bare, hvad der kom ud af det. Den gamle siger, at han eller

hun har erfaring, og at erfaringen lader en se lidt mere nøgternt på tingene. Andre vil måske kalde det noget andet. Resignation f.eks. Hvis man nu skal være flink. Under alle omstændigheder kan det gå hen og blive til en livsstil. Man josker rundt, som æslet i Peter Plys, der hilser Godmorgen med tilføjelsen: Hvis det da ER en god morgen. Og hver gang en dårlig nyhed dukker op, tænker man som det første, at dét havde man da nok regnet med I synagogen havde man I al den tid, Zakarias havde været erhvervsaktiv læst op fra profeterne, der taler om en ny tid for landet og Israles folk. Ørkenen skal blomstre som rosen, sagde de. Men hvad havde man lige set til det? Romerne stod i landet. Medløberne var mange. Alle mulige lommeprofeter stod på hvert gadehjørne. Hverdagen var ligeså brutal, som den altid havde været. Zakarias, den gamle støvede tempeltjener, kan man næsten sige, inkarnerer en træthed, en folkelig stemning af opgivelse og resignation. Som vi andre gamle æsler jo også kender ret godt. Vi sætter bare nogle andre navne på. Politikerlede bl.a. når der igen-igen løbes storm på en minister efter at vedkommende har tilbragt

en uge eller to i mediemøllens gabestok. I demokratiets navn, hedder det. Men tror vi lige på, at demokratiet får næring af den slags? Tror vi lige på, at det løser de dagens udfordringer, der trænger til at blive løst? Nogle taler om at Mandela var den, der gav os håbet om at politik og demokrati virker, tilbage. Andre - de skeptiske nøgterne resignerende æsler siger - at han nu også er fortid. Nutiden tilhører dem, der tager billeder af sig selv, mens lokummet brænder derhjemme. Vi har jo set det hele før. Der er ikke noget nyt under solen, Zakarias har vi, rigtigt mange af os, sådan et gammelt tempel vi sjosker rundt og gør tjeneste i. Men så en dag, mens han er på arbejde i templet, møder Zakarias en engel. Jeg ved ikke om han genkender den som en engel. Det er jo ikke altid vi genkender en engel, når vi ser en. Det er ikke altid til at se det på dem. Ligesom det heller ikke altid, at de selv er klar over, at de er engle for os. Men Zakarias bliver i hvert fald forskrækket og senere ret så overrasket, da englen præsenterer sig og fortæller ham, at han og hans hustru, den ligeså gamle Anna, skal være forældre til en sukker vi, mens vi passer vores dont. Som

dreng, der skal føre sit folk ind på retfærdighedens vej. Og så kommer skeptikeren hurtigt op i Zakarias igen. Nøgternheden genvinder fodfæstet. Han tror ikke på det. Hans gamle cirkler kan ligesom ikke rumme sådan et mirakel. Og så slås han med stumhed. For når man ikke engang orker at lade sig bevæge af glæde, håb og godt budskab, hvad er der så at tale om? Så kan man nøjes med at mumle surt bag avisen eller foran fjernsynet. Men barnet, da det kommer, øver så det mirakel børn altid gør, når de kommer til verden. Han skal hedde Johannes, skriver Zakarias på en tavle, og hans tale vender tilbage som sang. Zakarias overgiver sig. Han giver sig hen til håbet og det nye og alt det urimeligt gode, som tilværelsen kan have til en. Også når man tror, at der er lukket og slukket. Så Zakarias synger. For at synge er at give sig hen, at lade sig føre med. Det er derfor vi synger salmer her i kirken, fordi vi er fælles om en glæde. Fordi vi som Zakarias kan give vores indgroede skepsis og tilbageholdenhed og æselvaner en god dag og lade os føre med af større ord end dem vores træge og snævre hjerter kan rumme og udtrykke.

Men det vi har fået, og som vi får forkyndt i den jul, som vi nu nærmer os, at Gud i sin søn har sat en ny dagsorden for vores liv, at han har ladet en sol stå op over vores liv det aner Zakarias kun. Han aner det som en morgenrøde på himmelen, en solopgang som vil besøge hans trætte og udmarvede og desillusionerede folk, og som hans egen søn Johannes også kaldet døberen - skal bringe bud om. Solopgangen fra det høje vil besøge os, siger eller synger Zakarias. Solopgaven besøgte os, kom til os, ja, er hos os nu som vores sol, synger vi, når vi synger vores salmer i vores kirke. Og så længe vi gør det, er den ikke et gammelt tomt tempel, hvor støvet falder tungt. Så længe budskabet om, at Gud kom til os, trøster og giver mod til vores slunkne æselsind, så er huset ikke overladt til desillusionerede gamle præstemænd, der har set det hele, og ikke længere rigtigt kan tro og håbe, så er der engle og ånd på spil. Så lever det. Men det lys, de ord kan tænde i os, kan nogle gange være som et spinkelt lys i vores trætte vintermørke. Bekymringer og tristhed er stærke magter i vores liv. Men lyset er tændt, Vi skal vide, at det er tændt. Tændt julenat, som et

stædigt glimt i mørket. Som en stædig insisteren på, at Gud med sin søn har givet os en mening, en betydning, en horisont, et lys, et håb, et mod, der altid vil forstyrre vores små cirkler og hele tiden udfordre døden og de skygger, den kaster Det lys bærer vi rundt i vores skrøbelige krop og tanke, som en skat i en lerkrukke. Og det lys vil og skal gennemgløde os, give os styrke og mod til at kæmpe hverdagens kampe, så vi, med Paulus ord, nok kan presses fra alle sider, men ikke slås til jorden, så vi kan tvivle, men ikke fortvivle, så vi nok kan forfølges, men ikke forlades, nok kan slås til jorden, men ikke slås ihjel. At lade lyset tage bolig i os, at lade Gud komme til og hjertet fylde af hans lys og føle håbet og modet spire, det er, hvad gamle Zakarias lærer os her i dagene ind under jul, hvor det som bekendt kan være list trist. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Vor himmelske far, du, som hver dag skænker os livet, vi takker dig for din nåde og kærlighed. Vi beder dig for vore kære, for alle, som vi er forbundet med, og som vi holder af. Lad din Ånd holde os i bevægelse. Åbn vores døre og lad os se alt det gode, du giver os. Ja, lær os at glemme os selv og vores eget over alt det vi har fået og stadigt får. Lær os at din miskundhed hver eneste morgen er ny over os. Vi beder for kongehus og alle øvrigheder, lær dem og os at forvalte det ansvar, som vi hver Giv os styrke og vilje til at hjælpe og værne om hinanden. Giv os øjne at se vores næste med og vilje til at lindre vor næstes nød. Vi beder for alle, der sørger og savner, for de ulykkelige, for dem, der er faret vild. Vær med dem, der sidder i mørkets og dødens skygge. Vis os dit milde ansigt, når mørket lukker sig om os. (Vær med vores soldater derude. Giv dem frimodighed til at rygte deres tunge ansvar og lad dem ikke gå under i, eller miste sig selv til, krigens ondskab.) især er blevet givet.

Vær hos vore kristne brødre og søstre som forfølges verden over i disse år. Giv dem styrke til at bære deres lidelser og håb og mod til at komme videre. Gør forsoning og fremtid mulig. Trods alt. Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen Hold os fast i den pagt, som du ved dåben satte os i. Styrk os gennem nadveren. Bevar os i troen på, at vi ved din søn, Jesus Kristus, er dine elskede børn. Giv os alle nåde, fred og velsignelse og efter et liv under dit ord den evige salighed. Amen. Tillysninger