Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3 Generelt formål med uddannelsen til teatertekniker med speciale i lyd Videngrundlag Mål for læringsudbytte på uddannelsen til teatertekniker med speciale i lyd Viden og forståelse Færdigheder Kompetencer 5: Moduler s. 5 6: Regler om udarbejdelse af afgangsprojekt s. 5 7: Regler om bedømmelse s. 6 Typer af bedømmelser Semesterevalueringer Produktionsevalueringer Midtvejsbedømmelse Afgangsbedømmelse Refleksion og formidling 8: Afgangsbevis s. 7 9: Regler om merit s. 7 10: Regler om overgangsordning s. 7 11: Dispensation s. 8 Bilag 1: Fagbeskrivelser s. 9 1
Indledning: Statens Teaterskoles studieordninger er ændret fra skoleåret 2011/2012. Det gældende lovgrundlag for Statens Teaterskoles uddannelser er bekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 og bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli 2004. Med studieordningen følger 2 bilag: 1: Fagbeskrivelser. 2: Regler om overgangsordning. Som supplement til studieordningen, udarbejder Statens Teaterskoles uddannelser hvert år et studiekatalog, hvor uddannelsens fag beskrives detaljeret. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1: Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen: Teatertekniker med speciale i lyd. 1.2: Uddannelsen giver ret til at anvende den engelske betegnelse: Sounddesigner. 2: ECTS normering Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point svarende til 4 års heltidsstudier. 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1: Adgangskrav Adgangskravet til uddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Afgørelse om optagelse træffes af Statens Teaterskole på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens talent, evner og færdigheder. 3.2: Optagelsesprocedure Aspiranter vurderes ved optagelsesprøven af et optagelsesudvalg, der er sammensat af interne og eksterne censorer. Eksterne censorer godkendes af Kulturministeriet efter indstilling fra Statens Teaterskole. 2
4: Formål 4.1: Generelt formål med uddannelsen til teatertekniker med speciale i lyd. Statens Teaterskole har til formål at uddanne selvstændige kunstneriske professionsudøvere, der med basis i grundlæggende teoretisk viden om scenekunst, solide håndværksmæssige færdigheder og indgående tværfaglige kompetencer, kan udøve professionel kunstnerisk og sceneteknisk virksomhed på højeste niveau. 4.2: Videngrundlag Uddannelsen til teatertekniker er baseret på følgende videngrundlag: a) Kunstnerisk udviklingsarbejde b) Viden fra faglig praksis 4.3: Mål for læringsudbytte på uddannelsen til teatertekniker med speciale i lyd. Ved afslutningen af uddannelsen skal den studerende fungere som en alsidig lydtekniker, der med bred kunstnerisk indsigt, solid teaterteknisk viden og med specialiserede færdigheder og kompetencer på højt kunstnerisk og teknisk niveau indenfor lydteori, lydteknik, lyddesign og lyddramaturgi evner at påtage sig et dramatisk fortælleransvar ved hjælp af lydmediet i samarbejde med det øvrige produktionshold på en scenekunstnerisk produktion. Endvidere skal den studerende have indsigt i selvstændigt kunstnerisk udviklingsarbejde. Der er udarbejdet faglige mål for læringsudbytte indenfor tre overordnede områder: a) Viden og forståelse b) Færdigheder c) Kompetencer Stk. 4.3.1: Viden og forståelse Efter afsluttet uddannelse kan den studerende: Udvise omfattende teaterteknisk grundviden. Demonstrere specialiseret teoretisk viden om lydteknik, lyddesign og lyddramaturgi. Udvise bred indsigt i hovedlinjerne indenfor teater-, kunst-, og musikhistorien fra antikken frem til vor tid. Se vor tids scenekunst i en teater- og kunsthistorisk sammenhæng. Læse, analysere og forholde sig til et dramatisk materiale med sigte på en professionel realisering. Analysere billeder og rum. Udvise omfattende viden om akustik, elektroakustik, elektronik, digital og analog teknik 3
Forholde sig til teori og metode i arbejdet med at udvikle et teknisk realiserbart og dramatisk medfortællende lyddesign til en scenekunstnerisk produktion. Udvise viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde. Stk. 4.3.2: Færdigheder Efter afsluttet uddannelse kan den studerende Udføre professionelt lydteknisk arbejde inden for teatrets forskellige kunstarter Konfigurere et større lydanlæg. Betjene og sammenkoble større og mindre mixerpulte, både analogt og digitalt.. Demonstrere færdigheder i illustrativ, kommunikativ tegning og formidling. Skabe personlige teatrale lydeffekter/billeder. Udvælge egnet musikalsk udtryk for en given produktion. Udvikle et teknisk realiserbart og dramarisk meddigtende lyddesign i samarbejde med instruktøren. Formidle sine kunstneriske idéer verbalt og visuelt til fagfæller og ikke-specialister. Anvende metoder til kunstnerisk udviklingsarbejde. Stk. 4.3.3: Kompetencer Efter afsluttet uddannelse kan den studerende: Udvikle koncept og lyddesign til en forestilling. Analysere et manuskript eller en idé og omsætte analysen til et personligt lydudtryk. Researche og opsøge viden om relevante emner knyttet til en given forestilling. Fungere selvstændigt og samarbejdende i et professionelt teater med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i og interesse for teatrets øvrige fagområder og faggrupperinger. Indgå professionelt i en kollektiv arbejdsproces og forstå og respektere betydningen af sin egen rolle og ansvar i denne proces. Identificere, evaluere og videreudvikle sit eget personlige sceniske sprog og arbejdsmetode. Tilføre sig selv ny viden, indsigt og kundskaber på eget fagområde. 4
5: Moduler Uddannelsen indeholder følgende moduler: MODULER ECTS 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem Sum Kunstteori og analyse (KT) 4 4 2 2 2 14 Visuel kommunikation (DA) 5 5 10 Grundlæggende teaterteknik (GT) 7 7 5 4 23 SPECIALEKURSER I ALT (SK) : 4 7 10 9 9 7 3 9 58 Lydteori Lydteknik Lyddramaturgi Lyddesign Formidling og branchekendskab (FB) 3 4 7 Tværfagligt fundament (TF) 9 6 15 Forestillinger (FO) 3 10 15 15 17 60 Praktik(SP) 1 7 3 3 14 Afgangsprojekt (AP) 15 15 Kunstnerisk udviklingsarbejde (KU) 1 3 2 6 5 4 3 24 ECTS I ALT: 30 30 30 30 30 30 30 30 240 Fagbeskrivelserne for de enkelte moduler findes i bilag 1. For hvert fag beskrives: Mål Indhold Omfang i ECTS Tidsmæssig placering Undervisnings- og arbejdsformer 5
6: Regler om udarbejdelse af afgangsprojekt. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 15 ECTS-point. 7: Regler om bedømmelse Formålet med bedømmelse er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer, der er opstillet for uddannelsen. Bedømmelserne har desuden til formål: At forøge den studerendes egen bevidsthed om sit arbejde og faglige niveau. At udarbejde målsætninger for den studerendes fremtidige udvikling. At bidrage til en stadig udvikling og kvalitetssikring af skolens undervisning. På teaterteknikeruddannelsen er der ingen eksamen, men en række bedømmelser. Bedømmelsen af den studerende finder sted ved afslutningen af et semester, og efter udvalgte produktioner/forestillinger. Bedømmelserne består af to dele: Den studerendes refleksion over eget arbejde og en skriftlig og mundtlig bedømmelse fra undervisere og uddannelsesleder. Bedømmelsen indeholder en bedømmelse af den studerendes faglige udvikling og deltagelse i projekter/forestillinger m.v. Bedømmelsen indeholder endvidere konkrete råd om arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende studieforløb. Hvis den studerende ikke opfylder skolens krav om faglig udvikling, afgives en særlig skriftlig bedømmelse. Gentagne skriftlige bedømmelser af denne art kan medføre, at den studerende relegeres (jvf. 23 i Bekendtgørelse om Statens Teaterskole). I særlige tilfælde kan den studerende tilbydes at gå et år om. 7.1: Typer af bedømmelser. Stk 7.1.1: Semesterevalueringer Der afholdes individuelle bedømmelser ved hver semesterafslutning. Disse foregår ved et møde med den studerendes fagreferent og hovedlærer, hvor den enkelte studerendes faglige udvikling gennemgås. Ved alle bedømmelserne gælder følgende principper: Bedømmelsen forudsætter forberedelse fra alle deltagende parter. Den studerende forudsættes at kunne reflektere over sit arbejde. Bedømmelsen bygger på en på forhånd fastlagt struktur. Stk 7.1.2: Produktionsevalueringer Forud for en produktion/forestilling defineres indholdet og den pædagogiske målsætning for den konkrete produktion. Ved udvalgte produktioner vil den studerendes arbejde efterfølgende blive evalueret i lyset af den fastlagte målsætning. Bedømmelsen er mundtlig med mindre andet er aftalt. Enkelte produktioner bedømmes både i grupper og individuelt. 6
Stk. 7.1.3: Midtvejsbedømmelse Ved afslutningen af 4. semester gennemføres en midtvejsbedømmelse. Der deltager en ekstern censor godkendt af Kulturministeriet i bedømmelsen. Bedømmelsen sammenfattes skriftligt og vedhæftes afgangsbeviset. Stk. 7.1.4: Afgangsbedømmelse. Ved uddannelsens afslutning gennemføres en afgangsbedømmelse med deltagelse af ekstern censor godkendt af Kulturministeriet. Bedømmelsen sammenfattes skriftligt og vedhæftes afgangsbeviset. Stk. 7.1.5: Refleksion og formidling I løbet af uddannelsen afleveres et antal skriftlige opgaver. Alle opgaver skal godkendes af uddannelseslederen, før undervisningsforløbet kan betragtes som afsluttet og bestået. Udover nævnte bedømmelser og evalueringer, modtager den studerende kontinuerlig vejledning og coaching af fagreferenter, konsulenter, undervisere og uddannelsesleder. 8: Afgangsbevis Statens Teaterskole udsteder et afgangsbevis for gennemført uddannelse. ECTS-point, evt. meritoverførte uddannelseselementer, evt. bedømmelsessprog, og uddannelsens betegnelse på engelsk. Som bilag til beviset udstedes et engelsksproget Diploma Supplement. Derudover vedlægges skriftlige bedømmelser fra midtvejs- og afgangsbedømmelserne. 9: Regler om merit Beståede uddannelseselementer fra en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse kan efter Statens Teaterskoles afgørelse i det enkelte tilfælde træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af Bekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 og bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli 2004. 10: Regler om overgangsordning Der henvises til overgangsregler der vedtages af Statens Teaterskoles Skoleråd. Overgangsreglerne er endnu ikke udarbejdet men vil kunne findes i bilag 2, når den endelige studieordning foreligger. Statens Teaterskole (STS) 7
11: Dispensation Statens Teaterskole kan dispensere fra de regler i Studieordningen, der alene er fastsat af skolen. 8
Bilag 1: Fagbeskrivelser Fagbeskrivelse: KUNSTTEORI OG ANALYSE (KA) Mål: Ved afslutningen af modulet kunstteori og analyse kan den studerende: Udvise bred indsigt i hovedlinjerne indenfor teater-, kunst- og musikhistorien fra antikken frem til vor tid. Se vor tids scenekunst i en teater- og kunsthistorisk sammenhæng. Læse, analysere og forholde sig til et dramatisk materiale med sigte på en professionel realisering. Omsætte sin viden til individuel research og praksis. Indhold: Inden for et bredt område af kunstteori og analyse arbejdes der med følgende områder: Skelsættende begivenheder Spillestilskonventioner Teatrenes indretning og teknik Filosofi og mentalitet Forskellige epokers kunstneriske udtryk Musikhistoriske tendenser Scenografiske udtryksformer Performativitet og avantgardeteori Metodelære: Metoden for handlende analyse og Metoden for fysiske handlinger Dramatisk komposition og struktur Dramaturgisk analyse Fabel, motivrække og intrigebeskrivelse Principper for kunstnerisk udviklingsarbejde ECTS: 1. sem 4 2. sem 4 3. sem 2 4. sem 2 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 2 8. sem 0 ECTS i alt 14 Statens Teaterskole (STS) 9
Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppeundervisning med lærer Oplæg fra de studerende Individuel undervisning Forberedelse Skriftlige opgaver Statens Teaterskole (STS) 10
Fagbeskrivelse: VISUEL KOMMUNIKATION (VK) Mål: Ved afslutningen af modulet visuel kommunikation kan den studerende: Demonstrere viden om og færdigheder i illustrativ, kommunikativ tegning og formidling. Analysere billeder og rum. Skabe personlige teatrale billeder. Kommunikere sine kunstneriske idéer visuelt til sine samarbejdspartnere. Indhold: Inden for et bredt felt arbejdes der med følgende områder: Kunstforståelse Maleriets historie Visuel værkgennemgang Farvelære Form og komposition Flerdimensionelle rum Analyse af billede, video og rum Billedsprog Projektionstegning Principper for aksonomiske afbildninger og perspektiver Rumlig frihåndstegning Illustrativ, kommunikativ tegning: Hvordan kommunikerer jeg tydeligst min idé til mine samarbejdspartnere? ECTS: 1. sem 5 2. sem 5 3. sem 0 4. sem 0 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 0 ECTS i alt 10 11
Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppeundervisning med lærer Individuel undervisning Praktiske øvelser Forberedelse 12
Fagbeskrivelse: GRUNDLÆGGENDE TEATERTEKNIK (GT) Mål: Ved afslutningen af modulet grundlæggende teaterteknik kan den studerende: Udvise omfattende teaterteknisk grundviden. Udvise grundig metodisk viden om arbejdsmetodikker og samarbejdsformer indenfor teaterteknikerens arbejdsområde. Udvise grundlæggende viden om de øvrige teatertekniske specialer. Indhold: Inden for et bredt udsnit af det teatertekniske felt, arbejdes der med følgende områder: Løfteteknik og fysiologi Sikkerhedsregler og procedurer Grundlæggende praksis og teoretiske begreber indenfor specialerne: Lyd, lys, produktionsledelse og regi Værksteder og maskinhåndtering Strømlære Rigning Statik Programmering og automatisering / midi-protokol ECTS: 1. sem 8 2. sem 6 3. sem 5 4. sem 4 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 0 ECTS i alt 23 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppeundervisning med lærer Individuel undervisning Praktiske øvelser 13
Fagbeskrivelse: TEORI (LT) Mål: Ved afslutningen af specialemodulet lydteori kan den studerende: Udvise omfattende viden om teorier og metoder indenfor specialeområdet lyd. Udvælge metoder til specifikke opgaver og argumentere for brugen af dem. Demonstrere omfattende viden om lydteknikerens arbejdsredskaber. Indhold: Det lydteoretiske modul tager udgangspunkt i de lydteorier, som den studerende vil møde i sit praktiske arbejde med konfigurering og anvendelse af et lydteknisk udstyr. Den studerende vil lære tilstrækkeligt om akustik, elektroakustik og elektronik til at kunne vurdere sin egen indsats i de pågældende fag og vurdere, hvornår det er nødvendigt at opsøge ekspertbistand til løsning af en given opgave. Der vil også blive undervist i diverse lydtekniske udstyrs standarder, for derigennem at kunne sammensætte det mest hensigtsmæssige lydanlæg til den pågældende opgave. Inden for et bredt udsnit af det lydteoretiske felt arbejdes der i modulet med følgende områder: Akustik Elektroakustik Elektronik Lydudstyr Grundlæggende beregning ECTS: 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem ECTS i alt 14
Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppeundervisning med eksterne undervisere Praktiske øvelser Skriftlige opgaver og prøver 15
Fagbeskrivelse: TEKNIK (LTK) Mål: Ved afslutningen af specialemodulet lydteknik kan den studerende: Udvise omfattende kendskab til brugen af teorier og metoder indenfor specialeområdet lyd. Demonstrere omfattende erfaring med lydteknikerens arbejdsredskaber. Påtage sig professionelt arbejde som lydtekniker og designer på en scenekunstnerisk produktion. Indhold: I modulet lydteknik er der fokus på den teknik, der anvendes i forbindelse med skabelse af et lyddesign, enten i form af lydbilleder eller elektrisk forstærkning til scenekunst. Der undervises på højt niveau i anvendelsen af de teknikker, som skabelsen af et lyddesign og afvikling af en forestilling kræver. Den studerende får grundlæggende indsigt i lydstudieteknik i forbindelse med musikindspilning og stifter bekendtskab med photoshop og video. Samtidig får den studerende kendskab til de nyeste lydprodukter, og igennem produktioner og workshops afprøves lydteknisk udstyr i praksis. I modulet arbejdes der med følgende områder: Indspilningsteknik Harddisc-recording Lydeffekter Lydstudieproduktion Midi Elektronik Outboardudstyr Dimensionering af lydanlæg Fejlfinding i elektronisk udstyr Photoshop og basis video ECTS: 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem ECTS i alt 16
Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisning med lærer Praktiske øvelser Forberedelse Hjemmeopgaver 17
Fagbeskrivelse: DRAMATURGI (LD) Mål: Ved afslutningen af specialemodulet lyddramaturgi kan den studerende: Analysere et dramatisk materiale og på baggrund af analysen udarbejde kunstneriske lydbilleder til brug for en dramatisk fortælling. Påtage sig et dramatisk fortælleransvar i samarbejde med det øvrige kunstneriske hold på en scenekunstnerisk produktion.. Indhold: I modulet lyddramaturgi bliver den studerende introduceret til de virkemidler lyd og musik kan understøtte den dramatiske fortælling med, og ved gennemgang af diverse værker præsenteres forskellige komponister og lyddesigneres opfattelse af det lyddramaturgiske arbejde. Den studerende vil via skriftlige opgaver skærpe sin individuelle opfattelse af de lyddramaturgiske virkemidler i en scenekunstnerisk sammenhæng. Der vil også blive stillet praktiske opgaver, hvor fortolkning af et billede eller en tekst udmunder i en lyttevisning, hvor den stillede opgave evalueres ud fra kunstneriske og lyddramaturgiske kriterier. Modulet fungerer som overbygning til den grundlæggende dramaturgi- og analyseundervisning, og der arbejdes lyddramaturgisk med følgende områder: Filmanalyse Musik Lydeffekter Abstrakte lydbilleder Det lyddramaturgiske sprog Det personlige udtryk ECTS: 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem ECTS i alt 18
Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Individuel vejledning Praktiske øvelser Forberedelse 19
Fagbeskrivelse: DESIGN (LDE) Mål: Ved afslutningen af specialemodulet lyddesign kan den studerende: Skabe et teknisk realiserbart og dramatisk medfortællende lyddesign til en scenekunstnerisk produktion. Beherske funktionen lyddesigner i en professionel scenekunstnerisk sammenhæng. Indhold: I modulet lyddesign arbejdes der i to spor: Med systemteknisk lyddesign og med kreativt lyddesign. Fokus i det systemtekniske design er prioritering af teknisk udstyr til en given forestilling, fra mindre scener til det store musical-design. Den studerende vil anvende sin viden fra modulerne lydteori og lydteknik til at sammensætte det mest hensigtsmæssige lydanlæg. I det kreative lyddesign anvendes redskaber fra det lyddramaturgiske modul og den praktiske afprøvning på produktionerne i forestillingsmodulet. De to spor er gensidigt afhængige, og begge spor vægtes ligeligt i hele uddannelsesforløbet. Der arbejdes med følgende områder: Analyse af akustiske forhold i rum Anvendelse akustiske målinger i et akustiksoftware Analyse af scene, auditorium og stilart Anvendelse af lydudstyr Planlægning af lyddesign Udførelse af lyddesign Lydbilleder Musicalproduktion ECTS: 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem ECTS i alt 20
Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Projektundervisning Forberedelse Skriftlig dokumentation 21
Fagbeskrivelse: FORMIDLING OG BRANCHEKENDSKAB (FB) Mål: Ved afslutningen af modulet formidling og branchekendskab kan den studerende: Udvise et solidt kendskab til formidling, kommunikation og samarbejde i en scenekunstnerisk sammenhæng. Beherske teknikker og modeller til konfliktløsning og forhandlingsteknik. Formidle sine idéer til fagfæller og ikke-specialister Indhold: I forløbet arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Psykologiske modeller Egne styrker og svagheder Konfliktløsning Holdudvikling Kolbs læringsdiagram Kompetencetrappen Visuelt, auditivt og kinæstetisk sprog Kropssprog Rollespil ECTS: 1. sem 0 2. sem 0 3. sem 0 4. sem 3 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 4 8. sem 0 ECTS i alt 7 Undervisnings- og arbejdsformer: Individuel vejledning Dialogbaseret undervisning med praktiske øvelser 22
Fagbeskrivelse: TVÆRFAGLIGT FUNDAMENT (TF) Mål: Ved afslutningen af modulet tværfagligt fundament kan den studerende: Udvise grundlæggende teoretisk og praktisk viden om arbejdsmetodikker og samarbejdsformer indenfor eget arbejdsfelt, samt indenfor instruktørers, skuespilleres, scenografers og andre relevante faggruppers arbejdsområder i den kollektive sceniske arbejdsproces. Indhold: I forløbet arbejdes der med følgende områder: Samarbejde i praksis Scenisk bevidsthed Kollektivt sprog Parameterforståelse Genreforståelse Kollektiv konceptudvikling Tværfagligt fundament omfatter forløbene: Fællesfundament, Juleshow og Fællesforløb. Modulet er placeret på 1. og 2. semester og danner grundlag for den tværfaglighed, der repræsenteres i de mere omfattende moduler: Forestillinger og Afgangsprojekt. ECTS: 1. sem 6 2. sem 9 3. sem 0 4. sem 0 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 0 ECTS i alt 15 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Praktiske øvelser i grupper 23
Visninger Forberedelse 24
Fagbeskrivelse: FORESTILLINGER (FO) Mål: Ved afslutningen af modulet forestillinger kan den studerende: Fungere professionelt i rollen som lydtekniker og lyddesigner i en scenekunstnerisk produktion. Indgå konstruktivt og kunstnerisk meddigtende i større professionelle, scenekunstneriske produktioner. Indhold: Modulet består af et antal forestillinger, som produceres i samarbejde med de øvrige faggrupper på Statens Teaterskole, studerende fra andre uddannelsesinstitutioner samt professionelle kræfter. Forestillingsprocesserne er kendetegnet ved følgende læringselementer: Samarbejde og kommunikation i praksis Dramaturgi / tekstbearbejdelse i praksis Integration og anvendelse af fagspecifik viden og færdigheder Procesarbejde Konceptarbejde Den personlige fortolkning Refleksion og evaluering ECTS: 1. sem 0 2. sem 0 3. sem 0 4. sem 10 5. sem 15 6. sem 15 7. sem 17 8. sem 0 ECTS i alt 60 25
Undervisnings- og arbejdsformer: Forberedelse / research Fremlæggelse gennem intentionsmøde, teknisk møde og modelaflevering Prøvearbejde Planlægning Opbygning og nedrigning Tekniske prøver Kommunikation med medarbejdere Kontakt til værksteder Gennemspilninger Individuel vejledning Visninger Skriftlige opgaver 26
Fagbeskrivelse: PRAKTIK (PR) Mål: Efter gennemførte praktikophold kan den studerende: Fungere som lydtekniker og lyddesigner i en professionel scenekunstnerisk sammenhæng. Udvise indgående kendskab til scenekunstbranchen i Danmark og i mindre grad Europa. Demonstrere at have opbygget et væsentligt fagligt netværk i den danske scenekunstbranche og dermed at have optimeret sine chancer for beskæftigelse. Indhold: Praktikopholdene er af kortere eller længere varighed og med forskelligt fokus. De fastlagte delelementer er følgende: Børne- og ungdomsteaterfestival med fokus på turnévirksomhed og de danske børneteatres vilkår Praktik 1: På teater i Danmark med fokus på at relatere undervisningen på skolen til praksis på teatrene samt at opbygge netværk. Supervision fra praktikstedet. Praktik 2: På teater i Danmark eller Europa med fokus på specialisering og fortsat opbygning af netværk. Supervision fra praktikstedet. Praktik 3: Praktiksted i udlandet eller Danmark med fokus på yderligere specialisering og opbygning af et internationalt netværk. ECTS: 1. sem 0 2. sem 1 3. sem 7 4. sem 0 5. sem 0 6. sem 3 7. sem 0 8. sem 3 ECTS i alt 14 Undervisnings- og arbejdsformer: Forberedelse / research Intentionsmøde, teknisk møde og modelaflevering Prøvearbejde 27
Tekniske prøver Kommunikation med medarbejdere Kontakt til værksteder Gennemspilninger Individuel vejledning Premiere, forestillinger Skriftlig opgave Refleksion og evaluering 28
Fagbeskrivelse: AFGANGSPROJEKT (AP) Mål: Ved afgangsprojektets afslutning kan den studerende: Fungere selvstændigt og samarbejdende på et professionelt teater med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt og interesse for scenekunstens øvrige fagområder. Demonstrere et personligt og identificerbart kunstneriske sprog. Reflektere over eget værk samt det kunstneriske udviklingsarbejde, der har ført frem til værket. Indhold: Afgangsprojektet er afslutningen på uddannelsen og produceres i samarbejde med samtlige teateruddannelser på Statens Teaterskole. Med forestillingerne forventes det, at den studerende er i stand til at udføre et professionelt værk på sit eget fagområde og kommunikere og reflektere over værket. Rammerne for projektet er: Repertoirevalg foretages af den instruktørstuderende i dialog med den scenografstuderende og relevante uddannelsesledere Materialet skal indeholde opgaver til alle medvirkende faggrupper Ca. 9 ugers prøvetid. Ca. 10 visninger Forestillingen spilles for offentligheden ECTS: 1. sem 0 2. sem 0 3. sem 0 4. sem 0 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 15 ECTS i alt 15 29
Undervisnings- og arbejdsformer: Forberedelse / research Fremlæggelse gennem intentionsmøde, teknisk møde og modelaflevering Prøvearbejde Tekniske prøver Kommunikation med medarbejdere Kontakt til værksteder Gennemspilninger Individuel vejledning Visninger Skriftlige opgaver Refleksion / evaluering 30
Fagbeskrivelse: KUNSTNERISK UDVIKLINGSARBEJDE (KU) Mål: Ved afslutningen af modulet kunstnerisk udviklingsarbejde kan den studerende: Udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere kunstneriske projekter, alene og i samarbejde med andre. Demonstrere et reflekteret forhold til begreberne proces og produkt set i relation til kunstneriske projekter. Træffe og begrunde personlige og fælles kunstneriske valg. Tage ansvar for videreudviklingen af scenekunsten gennem egne kunstneriske valg. Indhold: Med udgangspunkt i den enkelte studerendes faglighed, arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Forskellige projektformer Projektarbejde: Research, udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af projekter Refleksion i forhold til begreberne proces og produkt i relation til projektarbejde Projektbeskrivelser Samarbejde, dialog og kommunikation Logbog Projektrapport Forberedelse og research Det personlige projekt ECTS: 1. sem 0 2. sem 1 3. sem 3 4. sem 2 5. sem 6 6. sem 5 7. sem 4 8. sem 3 ECTS i alt 24 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppearbejde Individuelle projekter 31
Forberedelse Research 32
Bilag 2: Overgangsregler for studieordningerne for uddannelserne: skuespil, instruktør, scenograf, danser, koreograf, danseformidler og teaterteknikeruddannelserne: lys, lyd, regi og produktion. Ikrafttrædelse af studieordninger Der er vedtaget nye studieordninger for ovennævnte uddannelser. Disse studieordninger træder i kraft til skoleåret 2011/2012 og er gældende for alle studerende indskrevet på de pågældende uddannelser. Revision af studieordningerne Studieordningerne er gældende, indtil nye studieordninger med nye overgangsregler er vedtaget og behandlet på skolerådet. Studieordningerne og overgangsreglerne er offentliggjort på skolens hjemmeside. August 2011 33