Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 411 Offentligt



Relaterede dokumenter
Status på det skærpede tilsyn vedr. forbrugerindflydelse

Med henvisning til 21 i bekendtgørelse nr. 581 af 22. juni 2000 (tilslutningsbekendtgørelsen)

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN. for KNUD HØJGAARDS FOND

V E D T Æ G T E R. for TV 2/DANMARK A/S

E.ON Varme Danmark Aps Opfyldelse af en bestemmelse i varmeforsyningsloven om forbrugerindflydelse

VEDTÆGTER FOR AFLØB BALLERUP A/S CVR. NR: Horten Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax J.nr.

E.ON Varme Danmark ApS Side 1 af 7 Bestyrelsen PROTOKOL 9. møde i bestyrelsen 17. september 2009, kl

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at købe.

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a.

1. Referat af ekstra ordinær generalforsamling. Tilstede: 12 grundejere + 2 fuldmagter

Forretningsorden. for bestyrelsen i. Foreningen af Fodbold Divisionsklubber i Danmark

Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN ASTERSHAVEN

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

OMX Den Nordiske Børs København Meddelelse nr. 25 Nikolaj Plads 6 6. maj København K Side 1 af 8

Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

[...] over Energitilsynet af 18. august 2003 Ekstrabetaling pga. for ringe afkøling af fjernvarmevand

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk A.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

Vedtægter for Orø Bådelaug

E.ON Varme Danmark ApS Side 1 af 6 Bestyrelsen PROTOKOL 11. møde i bestyrelsen 4. november 2009, kl

For de resterende klagere stadfæstes Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015, dog med en ændret begrundelse.

E.ON Varme Danmark ApS Side 1 af 7 Bestyrelsen PROTOKOL 10. møde i bestyrelsen 27. oktober 2009, kl

Forretningsorden for selskabsbestyrelsen i Boligselskabet Sjælland

2) Hvad er det for en sundhedsrisiko, der er anderledes fra det støv stenbunkerne udsender end fra det støv stenknuseren frembringer?

Vedtægter for fotorammenviborg.dk

Vedtægter. for TDC A/S

NØRRESUNDBY SEJLKLUB`S LOVE

Referat af mødet mellem bestyrelsen og havelejerne i have 56 den, 10. april 2013

København Karateklub Mariendalsvej 57, Frederiksberg. Vedtægter

Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq

Ændringer af Vandsamarbejde Sjælland A/S vedtægter og aktionæroverenskomst (nu ejeraftalen )

Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

Tandlægernes Nye Landsforening

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse

Valgregulativ. Forbrugervalgt repræsentanter til bestyrelsen i Hørsholm Vand ApS

Kredsbestyrelsen DSR Kreds Sjælland

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Vedtægter for Støtteforeningen for Sorø Skovbørnehave

VEDTÆGTER. for. Assens Forsyning A/S /

Haderslev Kraftvarmeværk A/S over Haderslev Kommune af 25. oktober 2007 godkendelse af projektforslag for Haderslev Fjernvarme a.m.b.a.

Morsø Kommune Aktindsigt i referat og bilag til lukket punkt på udvalgsmøde. Statsforvaltningens brev til en borger.

VEDTÆGTER TØLLØSE LOKALFORUM. Stk. 2. Hjemsted er Tølløse lokalområde, som geografisk er defineret ved den gamle Tølløse Skoledistrikt.

Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynets afgørelse af 6. juli 2006 undersøgelse af Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. budgetter og regnskaber

Vedtægter. for TDC A/S

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er BUILDINGCONTROL DANMARK, efterfølgende kaldet Foreningen.

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist

VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG VAND A/S

VEDTÆGTER. for. Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab af 1999 (CVR-nummer ) ----ooooo----

Styrelsesvedtægt. for de kommunale 0-6 års dagtilbud i Glostrup Kommune

Vedtægter for BÅDELAUGET KIGNÆS MOLE

Administrationen vil i den forbindelse gerne beklage overfor ejer, at ovenstående har givet anledning til en misforståelse.

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:

Vedtægt for HADSUND ROKLUB

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

[...] over Energitilsynet af 2. maj nægtelse af gratis tilslutning til Hjordkær Fjernvarme A.m.b.a. af ejendommen [...]

Albertslund Kommune. Kommunens tilsyn med alment boligselskab.

Vedtægter for Optikerforeningen

Klager. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. SchultzBoliger ApS Ordrupvej Charlottenlund

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår. 2. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning.

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Vedtægter for Dansk Træforening. Foreningen er etableret ved fusion af Foreningen Danske Trælastimportører og Dansk Træhandlerforening.

- at administrere og vedligeholde de veje, der er nævnt i deklaration 6481

Vedtægter for VP SECURITIES A/S

Forretningsorden for skolebestyrelsen Nørrebro Park Skole

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Referat af ekstraordinær generalforsamling den

M a n d a t o g f o r r e t n i n g s o r d e n f o r v e d e r l a g s u d v a l g e t i A m b u A / S

Henvendelser vedrørende Vejle Kommune

VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S

Vedtægter for Klatreklub Nordsjælland

Vedtægter Aarhus Vand A/S

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir

1 Navn. 2 Formål. 3 Medlemsforhold

Vedtægter for Generationsskifte & Vækst A/S cvr-nr

DE JURIDISKE RAMMER FOR 60- FÆLLESSKABET NORDSJÆLLANDS PARK OG VEJ

VEDTÆGTER. for COMENDO A/S

"Stk. 2. Loven omfatter følgende værdipapirer:

Statsforvaltningens brev af 21. marts 2011 til et kommunalbestyrelsesmedlem

1 Navn og hjemsted Laugets navn er "KRAGSBJERG ANTENNELAUG". Laugets hjemsted er Odense Kommune.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ean@erst.dk

Og repræsentantskab inkl. Organisationsbestyrelse i Sindal Boligselskab

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

VEDTÆGTER FOR BRFKREDIT A/S. pr. 16. juni 2014

Forretningsorden for bestyrelsen på Svendborg Gymnasium & HF

VEDTÆGTER. for. Andelsselskabet Hou Lystbådehavn A.m.b.A.

DANISH DESIGN ASSOCIATION. Vedtægter for Danish Design Association. Version 4.0

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune

Vedtægter for Danske Advokater

VEDTÆGTER. for. Teleforeningen NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud (Daginstitutioner og Dagpleje) i Vallensbæk Kommune Gældende fra 1. august 2013

V E D T Æ G T E R. for. Danmarks Skibskredit A/S. CVR-nr

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Afgørelse - klage over Rebild Kommunes afgørelse af 19. december 2011 om afslag vedrørende dispensation fra forblivelsespligt for ejendommen

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

Vedtægter for HEF Net A/S

Fiskeklubben. Hornsherred. Vedtægter

Vedtægter for Skjern Bank A/S 6900 Skjern CVR. NR

Transkript:

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 411 Offentligt Fra: Jens Allerslev [mailto:ja@sunway.dk] Sendt: 24. september 2009 15:22 Til: Energitilsynet (KS) Cc: Dan Riise; Morten Skovgaard; Peter Hansen; René Tuekær; Postkasse til 2. Udvalgssekretariat; Marie Louise Allerslev; Nikolaj Rasch Skou Emne: Klage over E.ON Varme Danmark ApS' vedtægter Energitilsynet Nyropsgade 30 1780 København V. 24. september 2009 Kopi Forbrugerrepræsentanterne i E.ON Varme Danmark ApS' bestyrelse Folketingets Energipolitiske Udvalg Marie Louise Allerslev Nikolaj Rasch Skou Klage over E.ON Varme Danmark ApS' vedtægter Indledningsvis skal jeg bemærke at jeg er klageberettiget og har partsstatus efter varmeforsyningslovens 23k Stk. 4, jf. Energiklagenævnets afgørelse 1021-5 af 20. oktober 2008, side 13, 2. afsnit. Endvidere skal jeg gøre opmærksom på Energitilsynets afgørelse 4/0920-0101-0082 af 28. januar 2008, hvor pkt. 31 lyder: Det understreges, at Energitilsynet af egen drift eller i anledning af en klage ikke ved denne afgørelse er afskåret fra at kunne behandle spørgsmål om vedtægterne i selskabet eller den faktiske udmøntning af forbrugerindflydelsen. Jeg klager over at E.ON Varme Danmark ApS' vedtægter, i modstrid med varmeforsyningslovens bestemmelser, indskrænker forbrugernes rettigheder på urimelig vis, og at Energitilsynet derfor skal sørge for at de ændres, jf. varmeforsyningslovens 21 Stk. 6. De mere detaljerede krav fremgår af sidste afsnit, "Konklusion på min klage", i denne henvendelse. Klagen er foranlediget af de seneste hændelser i E.ON Varmes bestyrelse, se afsnittet "Den seneste udvikling" samt bilag 1, 2 og 3 (findes nederst). Varmeforsyningslovens 23h Stk. 1 Varmeforsyningslovens 23h Stk 1 lyder således: Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, skal vælges af de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg,

eller af en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde i kraft af disses udøvelse af deres ejerbeføjelser på virksomhedens generalforsamling eller på anden måde. Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale bestyrelser i forening. Lovens forarbejder nævner intet om, hvorledes ordet "flertal" skal forstås. Det må derfor antages at ordet skal forstås bogstaveligt, som det opfattes i det danske sprog, og således ikke kan fortolkes indskrænkende. Det følger heraf at de af forbrugerne eller kommunalbestyrelserne valgte bestyrelsesmedlemmer skal have samme rettigheder og pligter som de af selskabet valgte bestyrelsesmedlemmer. Energitilsynets og Energiklagenævnets tidligere afgørelser Ved afgørelse 4/0920-0101-0082 af 28. januar 2008, som stadfæstet af Energiklagenævnet i afgørelse 1021-5 af 20. oktober 2008, har man imidlertid godkendt E.ON Varmes vedtægter, der indskrænker forbrugernes bestyrelsesmedlemmers rettigheder væsentligt: 1. E.ON Varme tildeler sig selv vetoret, idet intet forslag kan vedtages uden at mindst et E.ONvalgt bestyrelsesmedlem stemmer for. Derved deler vedtægterne bestyrelsesmedlemmerne op i et "A-hold" og et "B-hold", hvor udviklingen har vist (se nedenfor), at forbrugerne i praksis er frataget enhver form for indflydelse. 2. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, hvis samtlige E.ON-valgte medlemmer er tilstede, medens der kun behøver at være eet forbrugervalgt medlem tilstede for beslutningsdygtighed. E.ON sikrer sig herved at der altid er det maksimale antal E.ON stemmer tilstede. 3. Vedtægterne foreskriver at der skal vælges suppleanter for de E.ON-valgte medlemmer, medens der ikke kan vælges suppleanter for de forbrugervalgte medlemmer. Dette forhold er dog ændret ved E.ON Varmes vedtægter af 10. april 2008. 4. "Ekstraordinære" beslutninger skal godkendes af generalforsamlingen. 5. Ansættelse og afskedigelse af direktionen skal forelægges generalforsamlingen. Under de nævnte sagers behandling nævnte jeg flere gange at Energitilsynet og Energiklagenævnet hermed har forvandlet forbrugerindflydelsen til blot observatørstatus. Denne observatørstatus er på det seneste blevet yderligere udvandet, se nedenfor. Effekten af Energitilsynets og Energiklagenævnets afgørelser 1 år og 8 måneder senere Via aktindsigt hos Energitilsynet i sag 4/0920-0200-0111 om skærpet tilsyn med bestyrelsesarbejdet i E.ON Varme, samt i nogle tilfælde direkte fra E.ON Varme, har jeg bla. modtaget mødereferater fra de bestyrelsesmøder, der har været afholdt med forbrugerrepræsentation. I alle møder deltager E.ONs advokat, Klavs V. Gravesen. Det er tydeligt at han ikke er tilstede for at belyse specifikke juridiske problemer, idet dette lige så vel kunne varetages af E.ONs koncernjurist. Man får helt klart det indtryk, at advokatens opgave er at være "vagthund" overfor forbrugerrepræsentanterne. Det kan her nævnes at aktindsigten også omfattede møder fra før forbrugerrepræsentanterne tiltrådte, og i intet tilfælde optræder der advokater i disse mødereferater.

Det overordnede billede referaterne giver, er ufuldstændig information og udeladelse af vigtige sager til behandling. Her er nogle eksempler: 1. Der behandles kun sager, som E.ON har udvalgt og sat på dagsordenen. Hovedparten af disse er uden betydning. Et af de få virkelig betydningsfulde emner, som E.ON ikke kan undgå, er tariferingen, men her leveres i højeste grad ufyldestgørende oplysninger. Det fremgår af referaterne at E.ON til stadighed har hævdet, at man tariferer efter Energitilsynets praksis, nemlig at priserne skal være fuldt ud "kostægte", dvs. at faste omkostninger skal opkræves som faste betalinger, og variable omkostninger (varmeprisen) skal opkræves som variabel betaling. E.ON har på intet tidspunkt nævnt 80/20 reglen, hvorefter indtil 80% af den samlede betaling kan opkræves via den variable betaling, også selvom det drejer sig om faste omkostninger. Ved denne undladelse er det lykkedes E.ON at lokke forbrugerrepræsentanterne til at stemme for en "kostægte" prisstruktur, der i særklasse giver de højeste faste forbrugerbetalinger i landet. 2. På forespørgsel fra forbrugerrepræsentanterne i foråret 2009 om ikke prisstrukturen kunne lægges om, så de faste omkostninger udgjorde en mindre del af den samlede betaling, blev 80/20 reglen heller ikke nævnt. I stedet arrangerede E.ON et møde med Energitilsynets sekretariat, der skulle klarlægge hvilke muligheder, der findes for omlægning af priserne. Fra dette møde har jeg modtaget sekretariatets officielle referat. Det har kun få lighedspunkter med det, der blev refereret på det følgende bestyrelsesmøde i E.ON Varme. 3. På bestyrelsesmødet i slutningen af maj, hvor bestyrelsen skulle godkende selskabets årsrapport, fik forbrugerrepræsentanterne først udleveret årsrapporten på selve mødet. Herved blev forbrugerrepræsentanterne frataget muligheden for at rådføre sig med hinanden eller fx. regnskabskyndige rådgivere, hvilket er meget lidt betryggende for de betalende forbrugere, som forbrugerrepræsentanterne repræsenterer. Det, at et så vigtigt dokument til godkendelse først fremlægges på selve mødet, kan karakteriseres som "usædvanligt", men det kan også karakteriseres som "uanstændigt". 4. E.ON hævder gang på gang, overfor bestyrelsen såvel som overfor offentligheden, at det astronomisk høje prisniveau udelukkende skyldes barmarksværkernes dårlige økonomi, men undlader at nævne, at priserne for disse først begyndte at tage fart ved E.ONs overtagelse af værkerne. Dertil kommer at E.ON helt glemmer at nævne, at Frederikssund slet ikke er et barmarksværk, men at priserne også dér er på himmelflugt. Bestyrelsen blev derfor enig om at forbrugerrepræsentanterne (og ikke E.ONs folk) skulle gå til ministeren for at bede om statssubsidier til E.ON. Det fremgår af materialet at dette iniatiativ skulle være taget af forbrugerrepræsentanterne, men disse havde formentlig ikke fået ideen uden E.ONs massive propaganda. Ministeren var fornuftig nok til at afslå et sådant møde. 5. Den 29. juni beder E.ON Energitilsynet træffe afgørelse vedrørende tilsynets tilkendegivelse af 22. juni om udtrædelse. Denne anmodning bliver afsendt kun få timer efter afslutningen af et bestyrelsesmøde, men uden at bestyrelsen blev orienteret herom, og derfor ikke fik mulighed for at stille spørgsmål eller gøre indsigelse. 6. Den 20. august udsteder Energitilsynet pålægget vedrørende udtrædelse til E.ON Varme. Selvsamme dag indbringer E.ON pålægget for Energiklagenævnet, stadig uden at det forelægges bestyrelsen. (Det forlyder at Energiklagenævnets sekretariatschef skulle have udtalt, at man aldrig tidligere har set en klage komme så hurtigt ind). 7. Den 25. juni beder Energitilsynet E.ON om at komme med forskellige forslag til priser et al. inden den 1. september som oplæg til forhandlinger ifm. Energitilsynets tilkendegivelse af 22. juni. E.ON afsender sit svar den 31. august uden at det først er blevet forelagt bestyrelsen, så denne kunne få mulighed for at afsløre, at E.ON - i stedet for at foreslå

prisnedsættelser som forudsat - foreslår prisforhøjelser (i eksemplet for Ørslev-Terslev, hvis man anvender standardhuset på 130 kvm / 18,1 MWh i stedet for at anvende det af E.ON brugte mindre hus med et meget lille forbrug). Som det ses, styres bestyrelsesarbejdet af E.ON - og kun af E.ON. Forbrugerrepræsentanterne er prisgivet E.ONs dispositioner. Den seneste udvikling På E.ON Varmes bestyrelsesmøde den 17. september var der stor vrede blandt forbrugerrepræsentanterne mht. til en del af de undladelser, der er beskrevet ovenfor. Borgmester René Tuekær har foranlediget en redegørelse herfor på Faxe kommunes hjemmeside. Redegørelsen er gengivet i bilag 1. På mødet vedtog forbrugerrepræsentanterne også et protokollat, der er gengivet i bilag 2. Forbrugerrepræsentanterne var af den opfattelse, at protokollatet var vedtaget med deres flertal i bestyrelsen, men er senere af direktør Tore Harritshøj, E.ON Varme, blevet belært om, at man i E.ON kun betragter protokollatet som en hensigtserklæring, idet det ikke var vedtaget i bestyrelsen, da intet E.ON-medlem havde stemt derfor! Det var helt nyt for forbrugerrepræsentanterne, at E.ON Varme har udstyret sig selv med en vetoret, så også den oplysning har E.ON forholdt forbrugerrepræsentanterne. Af en efterfølgende email korrespondance, gengivet i bilag 3, ses det da også, hvorledes journalist Nikolaj Rasch Skou dokumenterer dette faktum. Af disse tre bilag er det således dokumenteret, hvorledes E.ON unddrager vore forbrugerrepræsentanter den indflydelse varmeforsyningsloven skulle sikre dem ved at være i flertal i bestyrelsen, og ligeledes ses det, hvorledes E.ON manipulerer forbrugerrepræsentanterne ved at unddrage dem relevant og vigtig information. De seneste to bestyrelsesmøder har ikke været beslutningsdygtige 5.5 i E.ON Varmes vedtægter foreskriver at bestyrelsen er beslutningsdygtig når samtlige E.ONvalgte medlemmer samt mindst eet kommunalbestyrelsesvalgt medlem er tilstede. Ved de bestyrelsesmøder, der har været afholdt efter at formanden for E.ON Varmes bestyrelse, direktør i E.ON Danmark A/S Jørn Bue Madsen, fratrådte, ser det ikke ud til at dennes suppleant ikke været indkaldt. Der har således kun været 2 ud af 3 E.ON-valgte medlemmer tilstede, og bestyrelsen har derfor ikke været beslutningsdygtig. Det kan undre at advokat Gravesen, der var tilstede ved begge møder (og hvis sikkert ikke ubetydelige honorar formentlig skal betales af forbrugerne som "nødvendig omkostning ved distribution af varme") ikke gjorde opmærksom på dette forhold ved starten af møderne. Heller ikke efterfølgende har det været nævnt. Konklusion på min klage

Med baggrund i ovenstående dokumentation ønsker jeg at Energitilsynet, med hjemmel i varmeforsyningslovens 21 Stk. 6, skaffer E.ON Varme Danmark ApS' forbrugere den indflydelse gennem det reelle flertal i selskabets bestyrelse, som varmeforsyningsloven foreskriver i 23h Stk 1: 1. At E.ON Varmes vedtægter ændres således at alle indskrænkninger i forbrugerrepræsentanternes rettigheder fjernes, herunder 1. at E.ONs vetoret fjernes. 2. at pligter og rettigheder er ens for de kommunalt valgte forbrugermedlemmer og for de E.ON-valgte medlemmer. 3. at der skal være ens regler, og dermed ligevægt, for bestyrelsens beslutningsdygtighed ved bestyrelsesmedlemmers forfald. 2. At al henlæggelse til generalforsamlingen af beslutninger, der sædvanligvis blandt aktie- og anpartselskaber ikke henlægges til generalforsamlingen, fjernes fra E.ON Varmes vedtægter. Det gælder især 1. De såkaldte "ekstraordinære" beslutninger som opremset i vedtægternes 7.1. 2. Leveringsbetingelser. 3. Ansættelse og afskedigelse af direktionen. Kun gennem sådant et indgreb vil E.ON Varmes forbrugere få de samme rettigheder og gennemskuelige forhold som forbrugerne har i andelsselskaber, og som varmeforsyningsloven tilsigter. Jeg henviser også til email korrespondancen i bilag 3, hvor formanden for Energitilsynet citeres for at sige: Hvis jeg som medlem af en bestyrelse ikke blev gjort opmærksom på en vildfarelse, som at bestyrelsen ikke var beslutningsdygtig, eller at afstemningsreglerne gjorde, at forbrugernes stemmer ikke alene kunne vedtage et forslag, så ville jeg tale med meget store bogstaver. Jeg går ud fra at formanden i denne sag vil tale med lige så store bogstaver på vegne af E.ONs forbrugere. Med venlig hilsen Jens Allerslev. Egetoften 7 3660 Stenløse. tel. 5190 3822 email ja@sunway.dk

Bilag1 Efter bestyrelsesmødet i E.ON Varme den 17. september, udsendte forbrugerrepræsentant, borgmester René Tuekær, Faxe kommune, en meddelelse på Faxe kommunes hjemmeside - originaludgaven kan ses her, og teksten er gengivet her: 17.september 2009 Fjernvarme i Terslev/Ørslev: Forbrugerrepræsentanter kræver billigere varme Torsdag den 17. september 2009 blev der afholdt møde i bestyrelsen i E.ON Varme Danmark ApS. Ved mødet deltog de fire kommunalpolitiske bestyrelsesmedlemmer; Dan Riise (Hillerød Kommune), Morten Skovgaard (Frederikssund Kommune), Peter Hansen (Egedal Kommune) og René Tuekær (borgmester i Faxe Kommune). De kommunalpolitiske bestyrelsesmedlemmer har på mødet givet udtryk for, at prisen på varme fra E.ON Varme Danmark ApS skal sættes ned. Oplægget er, at de fremtidige priser maksimalt skal udgøre to tredjedele af det nuværende niveau. Kravet er således en prisnedsættelse på 33 %. De fire kommunalpolitiske bestyrelsesmedlemmer har desuden krævet, at E.ON Varme Danmark ApS trækker sin klage til Energiklagenævnet tilbage. En klage, som vedrører Energitilsynets pålæg den 20. august 2009 og som E.ON Varme Danmark ApS har sendt uden at de fire kommunalpolitiske bestyrelsesmedlemmer har været orienteret. De fire kommunalpolitiske bestyrelsesmedlemmer har derudover bedt om et møde med den øverste ledelse i E.ON-koncernen, med henblik på at foreligge direktionen deres vurdering af den nuværende situation. Mødet skal afholdes senest den 10. oktober 2009. Vi har i dag sendt et klart signal om, at priserne skal ned!, fastslår borgmester René Tuekær og fortsætter: Vi kan ikke acceptere E.ON s seneste udspil til en ny prisstruktur, for det hjælper ikke forbrugerne, at prisen bliver minimalt billigere i 2009, hvis den stiger igen allerede i 2010. Samtidig giver den nye struktur kun billigere varme til nogle af forbrugerne, mens andre kommer til at betale mere. Det er ikke godt nok forbrugerne skal have reelle prisnedsættelser og det er afgørende, at vi finder en løsning, hvor priserne holdes nede, også på længere sigt, René Tuekær understreger, at det netop er derfor, at han og de øvrige kommunalpolitiske bestyrelsesmedlemmer nu ønsker et møde med den øverste ledelse i E.ON koncernen. E.ON Varme Danmark hævder, at det ikke vil være økonomisk forsvarligt at imødekomme vores ønsker. Vi vil derfor nu gå til koncernens øverste ledelse og foreligge dem vores synspunkter. Der

er behov for, at man internt i E.ON-koncernen tilfører en betydelig kapital til E.ON Varme Danmark ApS, så det bliver muligt at sætte priserne varigt ned. René Tuekær tilføjer, at det desuden har været afgørende for de kommunalpolitiske bestyrelsesmedlemmer, at klagen til Energiklagenævnet bliver trukket tilbage. Klagen blev sendt uden at vi var orienteret, og en klage over Energitilsynets pålæg er med til at trække sagen i langdrag. Det kan vi ikke acceptere. Sagen har allerede varet længe og forbrugerne skal have en afklaring. De fire kommunalpolitiske bestyrelsesmedlemmer har udarbejdet et selvstændigt protokollat efter dagens møde, som dags dato er tilført den samlede bestyrelsesprotokol (anført i bilag 2). Bilag 2 På E.ON Varmes bestyrelsesmøde den 17. september vedtog forbrugerrepræsentanterne dette protokollat: Forslag 17. september 2009 Forbrugerrepræsentanterne i bestyrelsen for E.ON Varme ønsker snarest og senest 10.10.09 et møde med E.ON koncernen, idet vi ønsker at forelægge vores vurdering af situationen p.t., som efter vores opfattelse vil medføre væsentlig tilførelse af kapital. Vi mener, at der som oplæg til forhandlingerne med Energitilsynet skal ske en nedsættelse af varmepriserne til 2/3 af nuværende niveau. For at sikre en hurtig afklaring ønsker forbrugerrepræsentanterne endvidere, at E.ON trækker sin påklage til ankenævnet vedrørende Energitilsynets tilkendegivelse om udtrædelsesydelse. Morten Skovgaard René Tuekær Peter Hansen Dan Riise Bilag 3 En email korrespondance der viser noget af den tumult og frustration, der fulgte i kølvandet på bestyrelsesmødet den 17. september 2009.

Jens Allerslev <ja@sunway.dk> SV: beslutninger fra sidste bestyrelsesmøde Jens Allerslev <ja@sunway.dk> 23. sep. 2009 16.33 Til: Dan Riise <dar@hillerod.dk>, Morten Skovgaard <MSKOV@frederikssund.dk>, Peter Hansen <Peter.HansenPolitiker@egekom.dk>, René Tuekær <retu@faxekommune.dk> Cc: Nikolaj Rasch Skou <Nikolaj.Rasch.Skou@sj-medier.dk>, Marie Louise Allerslev <marie@sunway.dk>, "Kamma Eilschou Holm Jonassen (KS)" <kj@ks.dk> Til vore forbrugerrepræsentanter i E.ON Varme Danmark ApS' bestyrelse. Peter Hansen beder nedenfor om gode råd i forbindelse med den tumult, der hersker efter bestyrelsesmødet den 17. september. Her er mit bidrag: Den 28. januar 2008 traf Energitilsynet afgørelse om "at sekretariatet frem til december 2009 fører et skærpet tilsyn med selskabets overholdelse af forbrugerindflydelsesbestemmelserne". Afgørelsen, hvor tilsynet også udtaler en skarp kritik (tilsynets ordvalg) af selskabets håndtering af varmeforsyningslovens krav om forbrugerrepræsentation i bestyrelsen, har sagsnr. 4/0920-0200-0111 og kan ses her. Jeg antager at I, som forbrugerrepræsentanter, kan henvende jer til Energitilsynets sekretariat, kontorchef Kamma Eilschou Holm Jonassen, og med henvisning til det skærpede tilsyn bede sekretariatet om at endevende hele forløbet. Med venlig hilsen Jens Allerslev Egetoften 7 3660 Stenløse. tel. 5190 3822 email ja@sunway.dk ---------- Videresendte meddelelser ---------- Fra: Nikolaj Rasch Skou <Nikolaj.Rasch.Skou@sj-medier.dk> Dato: 23. sep. 2009 10.15 Emne: SV: beslutninger fra sidste bestyrelsesmøde Til: "Peter Hansen (Politiker)" <Peter.HansenPolitiker@egekom.dk>, Jens Allerslev <ja@sunway.dk> Hej Peter. Jeg har netop talt med Energitilsynets formand. Han mener, at E.ONs vedtægter ikke adskiller sig fra de erhvervsbestyrelser han kender til. MEN: Hvis jeg som medlem af en bestyrelse ikke blev gjort

opmærksom på en vildfarelse, som at bestyrelsen ikke var beslutningsdygtig, eller at afstemningsreglerne gjorde, at forbrugernes stemmer ikke alene kunne vedtage et forslag, så ville jeg tale med meget store bogstaver. Med hensyn til det første, så ER Morten Skovgaard vel konsitueret, således at E.ON anerkender, at bestyrelsen er beslutningsdygtig!? Med hensyn til det andet, så er det meget interessant som du fortalte at ingen af de to vellønnede advokater, fortalte jer, at afstemningen under punkt 6 resulterede i en ugyldig beslutning. Reglerne er her: De væsentligste bestemmelser om forbrugerindflydelse i E.ON Varmes vedtægter kan sammenfattes således: Bestyrelsen er på 7 medlemmer. 3 medlemmer vælges af virksomhedens generalforsamling. 4 medlemmer vælges af de fire kommuner i hvilke E.ON Varme har flest slutbrugere. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når samtlige generalforsamlingsvalgte medlemmer er til stede samt mindst ét kommunalbestyrelsesvagt medlem. Anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal. Dog skal mindst et generalforsamlingsvalgt medlem udgøre en del af flertallet. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der vælges suppleanter for de bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af generalforsamlingen, men tilsvarende gælder ikke for de bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelserne. 18. Med hensyn til vedtægtsbestemmelserne om beslutningsdygtighed, stemmelighed og at mindst et generalforsamlingsvalgt medlem skal udgøre en del af flertallet bemærker sekretariatet, at de gældende vedtægter på den ene side indebærer, at de kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer har mulighed for at blokere et forslag fra virksomhedens ejere, og på den anden side at de kommunalt valgte medlemmer ikke kan gennemtrumfe et forslag, som ejerne er imod. 19. Sekretariatet finder på dette grundlag, at de gældende vedtægter tilgodeser ejernes legitime interesser i virksomhedens drift på en måde, som ikke griber mere ind i forbrugerindflydelsen end interessen tilsiger. Jeg hører gerne fra dig, hvis du heller ikke i dag får besked om, at E.ON foretager sig noget. Mvh/Nikolaj.

Fra: Peter Hansen (Politiker) [mailto:peter.hansenpolitiker@egekom.dk] Sendt: 22. september 2009 14:47 Til: Nikolaj Rasch Skou; 'Marie Louise Allerslev'; Per Terjesen Cc: 'Morten Skovgaard'; René Tuekær; Dan Riise Emne: VS: beslutninger fra sidste bestyrelsesmøde Prioritet: Høj Til alle interesserede Da det synes helt klart, at E.ON ikke ønsker at repektere de beslutninger, som vi træffer i bestyrelsen for E.ON Varme, har jeg skrevet som anført nedenfor til dire. Hvis der ikke er handlet fra direktionen inden i morgen, vil jeg foreslå at vi(forbrugerrepræsentanterne i bestyrelsen) fremsender beslutningerne til de relevante modtagere. Jeg modtager gerne reaktioner og/eller gode råd. Venlig hilsen Peter Fra: Peter Hansen (Politiker) Sendt: 22. september 2009 14:35 Til: 'Andersen Thrane, Thomas'; Harritshøj, Tore Cc: René Tuekær; 'Morten Skovgaard'; Dan Riise Emne: beslutninger fra sidste bestyrelsesmøde Prioritet: Høj Kære Thomas og Tore Fra pressen erfarer jeg, at hverken Energitilsynet eller Energiklagenævnet har modtaget meddelelse om vores bestyrelsesbeslutning om varmeprisernes nedsættelsetil 2/3 af nuværende niveau eller tilbagetrækning af anken over nuværende udtrædelsesydelse!? I bedes venligst snarest fremsende dokumentation for fremsendelse af de på bestyrelsesmødet trufne beslutninger jvf. ovenstående. Venlig hilsen Peter Hansen bestyrelsesmedlem E.ON Varme