Arbejdsmiljøinstituttet Virksomhedsregnskab 2001 København, 3. april 2002
Indhold 1. Beretning 3 1.1. Mission og vision 3 1.1.1. Mission 3 1.1.2. Vision 3 1.2. Mål og væsentligste resultater 2001 4 1.3. Årets regnskabsresultat 6 1.4. Forventninger til fremtiden 6 2. Resultatanalyse 7 2.1. Produkter og effekter 7 2.1.1. Kvalitet af forskning og formidling 7 2.1.2. Synlige resultater 8 2.1.3. Fagligt beredskab og ny viden 10 2.2. Ressourceanvendelse 16 2.2.1. Produktivitet 16 2.2.2. Ressourceforbrug 17 2.2.3. Medarbejderressourcer og arbejdsmiljø 18 2.2.4. Systemer og materielle ressourcer 20 2.2.5. Grønt regnskab 21 2.3. Interne udviklingsforhold 21 2.3.1. Viden og personale 21 2.3.2. Organisationsudvikling 24 3. Driftsregnskab 26 3.1. Bevillingsafregning 26 3.2. Akkumuleret resultat 26 3.3. Driftsregnskab 27 3.4. Tilskudsfinansierede aktiviteter 27 3.5. Resultatopgørelse for markedsstyrede aktiviteter 27 4. Påtegning 29 Bilag 1 Status for målopfyldelse af AMI s resultatkontrakt 2001-2004 30 Bilag 2 Datablad 35 Bilag 3 Driftsregnskaber for hovedformålene 36 Bilag 4 Sammendrag af regnskabsmæssige forklaringer for 2001 38 Side 2
1. Beretning 1.1. Mission og vision 1.1.1. Mission AMI s mission følger af Lov om arbejdsmiljø og Lov om sektorforskningsinstitutioner med tilhørende bekendtgørelser samt disse loves udmøntning i Vedtægt for Arbejdsmiljøinstituttet. AMI skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. AMI skal klarlægge og udforske forhold i arbejdsmiljøet af betydning for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder disse forholds betydning for arbejdstagernes trivsel, udvikling og velfærd (det udvidede sundhedsbegreb). Instituttet skal også undersøge og forske i forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger. AMI s virke skal tilrettelægges fagligt og tværfagligt ud fra et helhedshensyn, der tager udgangspunkt i samspillet mellem mennesket og dets omgivelser samt i udvikling af de menneskelige ressourcer. AMI skal varetage forskningsopgaver og forskningsbaserede rådgivnings-, dokumentations- og formidlingsopgaver samt forskeruddannelse inden for arbejdsmiljøområdet og skal deltage i det internationale arbejdsmiljøforskningssamarbejde. AMI skal fungere som et nationalt forskningsfagligt samlingspunkt og videncenter på arbejdsmiljøområdet, medvirke til koordinering af arbejdsmiljøforskning og udføre opgaver for og formidle viden til offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og private, herunder rådgivning af Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet. AMI skal offentliggøre sine forskningsresultater. 1.1.2. Vision Som led i den løbende organisationsudvikling udarbejdedes i 1996 tre visioner, der udtrykker, at instituttet arbejder henimod at være: et nationalt center for tværfaglig arbejdsmiljøforskning på internationalt niveau et forskningscenter for forandring og forebyggelse, der løser aktuelle og forebygger fremtidige arbejdsmiljøproblemer en inspirerende arbejdsplads med arbejdsmiljø og produktivitet i top Visionerne konkretiseredes til, at AMI skal være centrum for forskningsbaseret videnformidling om arbejdsmiljø og systematisk videreuddannelse i arbejdsmiljø. Formidlingen skal være synlig og anvendelsesorienteret. Den skal være brugerorienteret og rette sig mod såvel de brugere, der anvender resultaterne i praksis som den nationale og internationale forskningsverden. AMI s virksomhed skal baseres på et veludviklet nationalt og internationalt samarbejde med relevante offentlige og private forskningscentre samt arbejdsmiljøinstitutioner. AMI's styrke skal være vidende og produktive medarbejdere, der fungerer i et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde med en fremsynet, resultatorienteret og socialt bevidst ledelse. Medarbejderne 3
er i stadig udvikling for at fastholde og videreudvikle deres status som fagligt højt kvalificerede, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienterede, engagerede og brugerorienterede arbejdsmiljøprofessionelle med stor viden om de aktuelle arbejdsmiljøforhold på danske arbejdspladser. Personalepolitikken har et værdigrundlag, der er fælles for ledelse og medarbejdere. Det drejer sig om tillid og åbenhed samt gensidig respekt, der skaber tilfredshed, tryghed samt arbejdsglæde og dermed mulighed for at arbejds-, familie- og fritidsliv bliver en tilfredsstillende helhed. Visionerne er forankret i instituttets daværende status som en organisatorisk enhed i Arbejdstilsynet samt den daværende arbejdsmiljølov, hvorfor en ny vision ventes udarbejdet. 1.2. Mål og væsentligste resultater i 2001 Det er AMI s vurdering, at 2001 var et økonomisk og fagligt tilfredsstillende år med rekordstor publicering og international citering målt i absolutte tal, ligesom især de nye forskningsområder psykosocialt arbejdsmiljø og epidemiologi markerede sig med betydelige forsknings- og kommunikationsaktiviteter, herunder bl.a. formidlingen af nye resultater fra den Nationale Arbejdsmiljø- Kohorte (NAK) og ErhvervsHospitaliseringsRegistret (EHR). Instituttet fremstår ultimo 2001 med en afbalanceret forskningsprofil, der dækker arbejdsmiljøforskningens kerneområder og brugernes efterspørgsel. Kvantitativt i forhold til resultatkontrakten er 25 af de i alt 28 mål for 2001 opnået. AMI s resultatprofil sammenfattes visuelt i figur 1, der viser instituttets efterlevelse af 8 centrale kvantitative mål, heraf 7 fra "Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt 2001-2004" og én intern målsætning. Der er udvalgt to indikatorer for henholdsvis forskning, brugerorientering, økonomi/- administration og personale. Blandt de 8 kvantitative mål er de tre, der ikke nåedes i 2001. Omsætningen øgedes i forhold til året før, især i kraft af ekstraordinært store satspuljemidler, og blev i 2001 på knap 100 mio. kr. Den eksterne finansiering voksede til 35% af den totale virksomhed svarende til 54% af forskningsvirksomheden. Beskæftigelsen voksede samlet med 9 årsværk til i alt 171 årsværk, hvilket bl.a. afspejler, at forskningspersonalet voksede med 11 årsværk til 68 årsværk og ledelsespersonalet faldt fra 10 til 8 årsværk. Fordelt på forskningsområder er det især den psykosociale og epidemiologiske forskning, der har oplevet en ressourcemæssig vækst. Desuden har Afdeling for Kemisk Arbejdsmiljø fået overført opgaver og ressourcer ved inkorporering af Referencelaboratoriet. Andelen af bruttoudgifter anvendt til generel ledelse og administration faldt fra 10,1% i 2000 til 9,5% i 2001, og kom således under målsætningen om max. 10%. Personaleomsætningen, målt som den procentvise andel af ophørte medarbejdere, var også i 2001 på 9%, hvilket er en opfyldelse af instituttets interne målsætning om en personaleomsætning på højst 10%. Sygefraværet ligger fortsat på 8,5 dage pr. medarbejder, hvilket er klart for højt i forhold til målsætningen om at ligge under statens gennemsnit på 7,6 dage pr. medarbejder i 2001. Det høje sygefravær skyldes, at en række medarbejdere gennem 2001 har været ramt af langtidssygdom, der i øvrigt ikke er arbejdsmiljørelateret. Korttidssygefraværet havde svagt faldende tendens. 4
Figur 1. Resultatprofil 2001 120 Forskning Brugere Økonomi og adm. Personale 110 100 90 80 Internationale artikler pr. forskerårsværk Citationer pr. artikel Brugerrettede publikationer Deltagere i formidlingsmøderne Ekstern finansiering i % af total Administrationsandel i % af total Personaleomsætning i % Sygefraværsdage pr. medarbejder Note: Resultaterne er standardiserede, således at 100 svarer til 100% målopfyldelse, mens underopfyldelse giver et tal under 100 og overopfyldelse giver et tal over 100. For områder hvor målet er en reduktion, betyder tal over 100 derfor, at en reduktion faktisk er realiseret. Der er standardiseret i forhold til målene i "Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt 2001-2004". For Personaleomsætning gælder AMI s interne målsætning om højst 10%. Målt på konkrete produkter og effekter har den brugerrettede og forskerrettede publicering med henholdsvis 67 og 68 publikationer aldrig været større end i 2001. Målsætningen nåedes således for den brugerrettede formidlings vedkommende. Derimod nåedes målsætningen trods rekordstor publicering ikke inden for den forskerrettede formidling, da målsætningen her sættes i forhold til antallet af forskerårsværk. Den store stigning i antallet af forskerårsværk og forsinkelsen på 3-5 år mellem ansættelse og publicering slog igennem og resulterede i 1,0 publikationer pr. forskerårsværk mod en målsætning på 1,2. Antallet af citationer pr. publikation er vokset mere end ventet fra 3,1 i 1996-2000 til 3,5 i 1997-2001, hvilket er væsentligt bedre end resultatkontraktens krav. Også målsætningerne vedrørende samarbejdet med universiteterne indfries med igangværende vejledning af 30 specialestuderende og 25 ph.d.-studerende ved udgangen af 2001. Samarbejdet styrkes yderligere fremover, idet der ultimo 2001 blev givet grønt lys for etablering på Københavns Universitet af en forskerskole i folkesundhedsvidenskab med arbejdsmiljø som en integreret del. Kommunikationsindsatsen har i 2001 været betydelig og er ikke mindst baseret på koordinering af formidlingsmøder, rapportpublicering, hjemmeside og pressekontakt. Samtidigt ligger antallet af faglige interviews til radio, TV, aviser og tidsskrifter over målsætningen, ligesom der har været omfattende omtale af AMI s forskningsresultater i massemedierne. Målt på antal deltagere i de ordinære formidlingsmøder er der tale om en markant nedgang, hvilket bl.a. kan tilskrives, at emnerne har været fagligt smalle og måske derfor mindre populære end året før. AMI er imidlertid forpligtet til også at formidle sådanne emner, såfremt de er af væsentlig betydning for arbejdsmiljøet. De 10 formidlingsmøder i 2001 havde 473 deltagere, mens de 12 møder i 2000 havde 960 deltagere. Såfremt en række særarrangementer om mere populære emner medregnes nåede antallet af mødedeltagere imidlertid op på 1.047. Hertil kommer forsøg med 5
videotransmission af et formidlingsmøde med 70 deltagere. At dømme ud fra antallet af besøgende på hjemmesiden har mange arbejdsmiljøprofessionelle fremfor mødedeltagelse valgt at hente deres viden om AMI s seneste forskningsresultater gennem den direkte elektroniske adgang til instituttet. Antallet af besøgende steg med hele 90% fra 53.782 i 2000 til 101.211 i 2001. Samtidigt er tendensen, at brugerne i stigende grad downloader AMI s publikationer direkte i pdf-format fremfor at rekvirere dem i papirformat. 1.3. Årets regnskabsresultat AMI har fra 1. januar 1999 haft status som statsvirksomhed. Den reelle omsætning i 2001, renset for tekniske posteringer, udgjorde næsten 99,3 mio. kr., hvilket er en stigning i faste priser på 7,6% i forhold til året før. Hvoraf hovedparten af stigningen udgør øgede lønudgifter. Driftsresultatet i forhold til Finanslovsbevillingen udviser et overskud på ordinær virksomhed på ca. 1,5 mio. kr., hvilket hovedsageligt er et resultat af et mindre forbrug, i forhold til det budgetterede, på 3,9 mio. kr. Aktivitetsstigningen i forhold til 2000 afspejles i en stigning i beskæftigelsen på 9 årsværk inkl. ph.d.-studerende. 1.4. Forventninger til fremtiden Instituttet befinder sig efter årsskiftet i en væsentlig ændret situation. En ny forsknings- og kommunikationsstrategi vil være af afgørende betydning for instituttets udvikling. Den iværksatte undersøgelse af hele sektorforskningen samt drøftelserne af arbejdsmiljøsystemets fremtidige udformning vil indvirke på AMI. I øjeblikket er mange af instituttets forskningsprojekter finansieret af midlertidige satspuljer. Mulighederne for at få midler til afløsning af satspuljemidler vil sammen med finanslov 2003 være vigtig for AMI s udvikling de kommende år. Forskningsfagligt vil der ikke være en aktivitetsudvikling inden for det psykosociale område, inden for bevægeapparatsområdet samt inden for overvågning. På kommunikationsområdet vil der i 2002 sættes fokus på videreudvikling af hjemmesiden, kurser samt presseaktiviteter. I 2001 blev grundmodulet i regnskabssystemet NavisionStat implementeret på AMI. I 2002 vil AMI sammen med andre statsinstitutioner og Økonomistyrelsen implementere et nyt økonomistyringsmodul. Personale- og organisationsudvikling har høj prioritet for udviklingen de kommende år. 6
2. Resultatanalyse Nedenfor analyseres AMI s væsentligste resultater i 2001 fordelt på temaerne 1) produkter og effekter, 2) ressourceanvendelse, og 3) interne udviklingsforhold. Der lægges særlig vægt på målene for 2001 i Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2001-2004. En samlet status for efterlevelsen af resultatmålene fremgår af bilag 1. 2.1. Produkter og effekter 2.1.1. Kvalitet af forskning og formidling Sikringen af den videnskabelige kvalitet og troværdighed er, jf. AMI s mission og vision, helt essentiel for instituttet. Forskningsresultater har kun værdi, hvis omverdenen stoler på dem. Den videnskabelige kvalitet og troværdighed sikres grundlæggende ved dels at udsætte forskningsresultaterne for eksterne kollegers fagkritik, dels at optimere videnudvekslingen med omverdenen, herunder gennem rekruttering og uddannelse af nye forskere. På det overordnede niveau styrkede AMI i 2001 sit samarbejde med de øvrige europæiske arbejdsmiljøinstitutter, der i løbet af året holdt to møder med henblik på gensidig orientering og konkret fagligt samarbejde. For første gang i dette samarbejde indgiver institutionerne en fælles ansøgning til EU s 5. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling om støtte til et europæisk forskningsprojekt om arbejdsmiljø i IT-virksomheder. AMI deltog desuden i et møde i det verdensomspændende netværk af direktører for arbejdsmiljøinstitutter. Forskningsfagligt styrkede AMI i 2001 sit internationale netværk bl.a. gennem organisering af det 15. symposium om epidemiologi og arbejdsmiljø i samarbejde med Scientific Committee on Epidemiology in Occupational Health under International Commission of Occupational Health (ICOH), Dansk Selskab for Arbejdsmedicin og Arbejdsmiljørådet med sponsorering af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Symposiet blev afholdt 20.-22. august 2001 og havde i alt 180 deltagere. For at kunne opretholde en bestand af talentfulde arbejdsmiljøforskere på sigt, er AMI en aktiv spiller i kampen om nyuddannede, talentfulde og potentielle forskere. Udbuddet er lille som følge af de små årgange og den lave aflønning af ph.d.-studerende i forhold til jobmarkedets karrierealternativer. Med henblik på at skabe en attraktiv, grundig, ensartet uddannelse af høj kvalitet for fremtidens forskere på arbejdsmiljøområdet har AMI i 2001 sammen med bl.a. andre sektorforskningsinstitutioner indgået aftale med Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet, om opbygning og drift af en Forskerskole i Folkesundhedsvidenskab med arbejdsmiljø som delelement. Forskeruddannelsesrådet har bevilget midler til forskerskolen, der imidlertid først kan iværksættes efter at Finansloven for 2002 er vedtaget. Forskerskolen skal sikre, at de ph.d.- studerende tilknyttes en organisation med et ledelsesmæssigt ansvar for kvalitet, knyttes til et aktivt, stærkt og internationalt forskningsmiljø, får kvalificeret vejledning, kan deltage i gode og relevante forskerkurser samt får mulighed for relevante internationale ophold og kontakter. Resultatkontraktens målsætning om 31. december 2001 mindst at have 12 ph.d.-studerende indskrevet opfyldtes til fulde, idet 25 studerende var indskrevet på dette tidspunkt. Det store antal skyldes, at en række af de indskrevne har haft ekstraordinært lange gennemførelsestider pga. barselsorlov. AMI samarbejder med 9 universiteter om uddannelsen af de aktuelle ph.d.-studerende, der typisk er tilknyttet programbevillinger. Siden 88 har instituttet uddannet 48 ph.d. er i et stadigt større tempo. Forskeruddannelsesaktiviteten ventes at aftage fremover, da samfinansieringsordningen er ophørt, ligesom programbevillinger og puljemidler reduceres. 7
Kontakten til universitetsmiljøerne er afgørende for rekrutteringen af kommende forskere til ph.d.- forløb. Samtidigt er der et generelt forskningspolitisk ønske om, at udnytte sektorforskningen optimalt i studenterundervisningen, hvilket AMI opfylder ved at stille undervisere til rådighed for universiteter og andre læreanstalter, når disse udtrykker behov herfor. Instituttets kontakt til universiteternes forskere og studerende etableres således primært gennem AMI-forskeres undervisning der og ved vejledning af specialestuderende indskrevet ved videregående uddannelser. Resultatkontraktens målsætning om at have 20 specialevejledninger i gang ultimo 2001 mere end opfyldtes med 30 igangværende vejledning 31. december. Størstedelen af specialevejledningerne finder pt. sted inden for områderne kemisk arbejdsmiljø, indeklima og arbejdsfysiologi/ergonomi. Det er hensigten, at nogle af disse studerende skal fortsætte karrieren som ph.d.-studerende og siden som forskere og seniorforskere på instituttet. Antallet af citationer i internationalt anerkendte tidsskrifter anvendes inden for bibliometrien som en indikator for videnskabelig kvalitet og gennemslagskraft i den internationale forskningsverden. Mange internationale citationer tages som et udtryk for høj videnskabelig kvalitet og relevans, selvom de teoretisk set også kan afspejle udbredt negativ kritik eller kontroversialitet. Resultatkontrakten for 2001-2004 indeholder en målsætning om, at antallet af citationer pr. publikation i 2001 skulle være 3,1 og herefter stige med 0,1 pr. år. Denne målsætning er nået til fulde, idet den underliggende tendens til vækst er slået uventet stærkt igennem efter en midlertidig nedgang i forbindelse med, at meget citeret kræftforskning fra første halvdel af 1990 erne gled ud af den 5-årige rullende opgørelsesperiode. I perioden 1997-2001 citeredes den gennemsnitlige artikel således hele 3,5 gange, hvilket er rekord for AMI. Tabel 1. Produkter og effekter - kvalitet af forskning og formidling 1998 1999 2000 2001 Mål 2001 Igangværende specialevejledninger* 23 18 22 30 >20 Igangværende ph.d.-projekter* 20 20 21 25 >12 Citationer** 762 733 754 879 - Publikationer indekseret af ISI** 232 242 247 252 - Citationer pr. publikation** 3,3 3,0 3,1 3,5 3,1 * Pr. 31. december. ** Baseret på publikationer med AMI-forfattere indekseret af Institute for Scientific Information (ISI), USA. Tabellen angiver publikationer og tilhørende citationer i sammenlignelige 5-årsperioder løbende til og med det angivne årstal. Det ventes på længere sigt, at væksten i internationale citeringer pr. publikation vil aftage og niveauet stabilisere sig. Citationsovervågningssystemet favoriserer generelt set naturvidenskabelige, amerikanske tidsskrifter i forhold til fx europæiske mere samfundsvidenskabeligt orienterede tidsskrifter. Da AMI i disse år netop styrker den samfundsvidenskabelige forskning i forhold til den naturvidenskabelige, kan man forestille sig, at dette i sig selv vil slå negativt igennem i det absolutte antal citationer. Det er endnu for tidligt at konkludere, om det nuværende niveau er naturligt for AMI. 2.1.2. Synlige resultater Ligesom forskningsresultaterne skal være troværdige for at kunne tilføre omverdenen værdi, skal de, jf. instituttets vision fra 1996, også kommunikeres for at kunne blive værdifulde. AMI s kommunikationsstrategi fra 1999 flyttede vægten fra den tunge skriftlige formidling over mod mundtlig, personlig og elektronisk kommunikation, ligesom modtagergruppen er udvidet til at omfatte den brede offentlighed. Endelig er koordineringen af formidlingsmøder, pjece- og rapportudgivelser, hjemmesideformidling og pressekontakt nu opprioriteret. 8
De regelmæssigt gennemførte brugerundersøgelser bekræfter, at brugerne lægger stor vægt på den direkte face-to-face kontakt med forskerne, eksempelvis på formidlingsmøder og i undervisningsforløb. Det er derfor væsentligt for AMI, at antallet af konfrontationer med brugerne opretholdes på et højt niveau. Målsætningen om 130 præsentationer opnåedes med i alt 133 præsentationer i 2001. De fordeler sig med 105 overfor arbejdsmiljøprofessionelle bl.a. i form af indlæg på de omtalte formidlingsmøder og 28 undervisningslektioner primært på de højere læreanstalter. Antallet af præsentationer er følsomt overfor dels antallet af AMI- formidlingsarrangementer, dels omverdenens efterspørgsel. Instituttet stiller principielt altid oplægsholdere og undervisere til rådighed, når de efterspørges fra myndigheder, organisationer, virksomheder og universiteter. En indikator for instituttets gennemslagskraft i forhold til massemedierne og den brede offentlighed er mediernes anvendelse af interviews med AMI-ansatte som kilder til deres historier. Niveauet for antal faglige interviews pr. år synes at stabilisere sig på et niveau omkring 100. I 2001 gav AMIforskere 105 interviews til radio, TV, aviser og tidsskrifter, hvilket skal ses i forhold til målsætningen om mindst 102 interviews, der var niveauet for 1999. Interviewene, der i 2001 fortrinsvis omhandlede rygning, udbrændthed, museskader og ulykker, gav anledning til betydelig omtale i massemedierne. Tabel 2. Produkter og effekter - synlige resultater 1998 1999 2000 2001 Mål 2001 Faglige interviews 99 102 128 105 >102 Dansksprogede publikationer 54 59 60 67 >60 Internationale artikler 47 58 62 68 - Besøgende på AMI s hjemmeside 17.638 36.144 53.782 101.211 >60.000 Solgte publikationer 3.235 2.647 5.459 3.313 - Downloads af udgivelser i pdf-format - - 11.998 41.808 - Downloadet datamængde i pdf-format (Mb) - - 1.037 4.375 - Deltagere i formidlingsmøderne 845 837 960 473 >900 Deltagere i tema- og dialogmøder - 336 724 574 - Mødedeltagere i alt - 1.173 1.684 1.047 - Præsentationer for studerende 37 24 37 28 - Præsentationer for arbejdsmiljøprofessionelle 57 92 91 105 - Præsentationer i alt 94 116 128 133 >130 Udgivelsen af traditionelle tidsskriftartikler, bøger, rapporter, pjecer etc. er fortsat helt essentiel for en forskningsinstitution, selvom sideløbende mundtlig og elektronisk kommunikation af nye forskningsresultater får stadig større betydning. Det lykkedes i 2001 AMI at øge den dansksprogede publicering til 67, der er det hidtil højeste antal og også klart over målsætningen om at nå 60. Den dansksprogede, skriftlige formidling henvender sig primært til arbejdsmiljøprofessionelle og finder fortrinsvis sted i pjece-, rapport- og bogform, da der udover Arbejdsmiljø, Ugeskrift for Læger og Dansk Kemi er få alternative tidsskrifter. I henhold til kommunikationsstrategien vil AMI i stigende grad udgive populariserede pjecer om forskningsresultaterne, idet læsere, der ønsker at gå i dybden med stoffet, henvises til de tilgrundliggende rapporter og tidsskriftartikler. Publiceringen af artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review er et væsentligt led i kvalitetssikringen af forskningen, men den udgør også et vigtigt led i udvekslingen af viden og skabelsen af netværk med udlandet. Også antallet af artikler i internationale tidsskrifter voksede fra 62 i 2000 til 68 i 2001, hvilket bl.a. afspejler, at opbygningen på det psykosociale og epidemiologiske område efterhånden kaster publiceringer af sig. Der ventes dog fortsat at gå nogle år før disse nyere enheder kommer op på et optimalt publiceringsleje, og det er da også fortsat de etablerede afdelinger inden for kemisk arbejdsmiljø, indeklima og arbejdsfysiologi/ergonomi, der er mest publicerende. 9
Koordineringen i forbindelse med formidlingsmøderne og populære emner som psykisk arbejdsmiljø og IT-relaterede arbejdsmiljøproblemer gav et meget stort antal formidlingsmødedeltagere i 2000. De i alt 12 møder i København og Århus havde 960 deltagere. På formidlingsmøderne fremlægger forskerne nye og aktuelle forskningsresultater. Møderne er åbne for alle, men tiltrækker sig størst opmærksomhed fra arbejdsmiljøprofessionelle, studerende og pressen. I 2001 var mødeemnerne indeklima, hudallergi, grafisk branche, arbejdsevne og rygning. Disse fagligt vigtige, men også fagligt smalle og tilsyneladende mindre populære emner tiltrak 473 deltagere ved i alt 10 møder. Til gengæld flyttedes en væsentlig del af formidlingsressource til særarrangementer om aktuelle og meget debatterede emner som ulykker, fravær og arbejdsophør, arbejdsmiljø på sygehuse, sundhedskløften og Den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Sammenlagt nåede antallet af mødedeltagere således op på 1.047. AMI s websted www.ami.dk blev i 2000 blevet udvidet og omlagt så informationer om AMI s aktiviteter blev lettere tilængelige for brugerne, ligesom informationsmængden på webstedet øgedes bl.a. ved at give adgang til referencerne for alle publikationer tilbage fra 1974. Publikationer kan nu bestilles direkte fra webstedet, såfremt de er placeret i AMI's Forlag eller hos AT-Salg, eller de kan downloades direkte i pdf-format. Tendensen er, at brugerne i stigende grad downloader publikationer fremfor at rekvirere dem i papirformat. Samtidigt bliver størrelsen af de downloadede publikationer stadigt større. Det må tages som et udtryk for, at kommunikationsstrategiens intention om at styrke anvendelsen af hjemmesiden som medium fremfor papirformatet var rigtig. Hjemmesiden udvikles fortsat i dialog med brugerne og fungerer som en portal for arbejdsmiljøforskning. En avanceret søgemaskine søger på hjemmesider for 100-200 arbejdsmiljøforskningsinstitutioner i ind- og udland. AMI har vurderet og godkendt, at hver af disse institutioner udfører forskning af en kvalitet, AMI kan stå inde for. Væksten i antallet af opslag på AMI s hjemmeside fortsætter og var på knap 90% fra 53.782 i 2000 til 101.211 i 2001. Dette skal ses i sammenhæng med, at en række kernebrugere via bogmærker, links og søgning opnår direkte adgang til webstedets underliggende sider, hvilket taler for, at de målte antal opslag på hovedsiden undervurderer trafikken. Antallet af såkaldte brugersessions bekræfter da også den meget markante vækst, der formentligt forklares af såvel den løbende forbedring af instituttets hjemmeside som brugernes øgede anvendelse af Internet. Sammenlagt tegner der sig altså et billede af en meget stor formidlingsindsats i 2001 målt på publicering, citering, mundtlige præsentationer og omtale i medierne. Brugerne foretrak imidlertid i 2001 i nogen grad at hente AMI s nyeste forskningsresultater direkte fra hjemmesiden fremfor ved personligt fremmøde til formidlingsarrangementer. Såvel trafikken på hjemmesiden målt som download af publikationer steg markant. 2.1.3. Fagligt beredskab og ny viden Størstedelen af AMI s forskningsfaglige virksomhed i 2001 var målrettet mod visionerne i regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005, mens en mindre del af forskningen udførtes som led i regeringens løbende initiativer. I perioden 1998-2001 er der sket betydelige forskydninger i ressourcetilførslen til de forskningsfaglige områder. Det fremgår af tabel 3 og 4, at især forskningen på de nye områder psykosocial og epidemiologiske forskning er vokset ressourcemæssigt, hvadenten der opgøres i årsværk eller mio. kr. Væksten fra 2000 til 2001 på området, der dækker forskning i kræft og nerveskader skyldes, at en del af ressourcerne fra Referencelaboratorium er overflyttet dertil. Den selvstændige afdeling til forskning i arbejdsmiljø i forbindelse med informationsteknologi nedlagdes ultimo 2001, idet en række aktiviteter herfra fremover forankres i Arbejdsfysiologisk-ergonomisk Afdeling. 10
Tabel 3. Ressourceforbrug for forskning, undersøgelse og dokumentation fordelt 1998 1999 2000 2001 på områder (årsværk)* Kræftfremkaldende og nervesystembeskadigende stoffer (Vision 2 og 7) 24,5 24,5 22,5 24,0 Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (Vision 4) 12,2 11,8 12,8 13,8 Psykosociale risikofaktorer (Vision 5) 4,2 8,0 11,9 17,6 Indeklima (Vision 6) 18,4 14,8 19,4 20,1 Arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi, herunder ulykker (Vision 1) 8,6 18,5 20,6 22,2 Nationalt referencelaboratorium 9,7 8,2 8,6 7,3 Informationsteknologi 7,8 9,6 12,9 12,2 I alt 85,4 95,4 108,9 117,2 * Opgjort ved udtræk af tidsregistrering. I det følgende gennemgås de væsentligste forskningsfaglige aktiviteter i 2001 fordelt på resultatkontraktens områder, der i store træk modsvarer AMI s nuværende afdelingsstruktur. Tabel 4. Ressourceforbrug for forskning, undersøgelse og dokumentation 1998 1999 2000 2001 fordelt på områder (mio.kr. i 2001-priser) Kræftfremkaldende og nervesystembeskadigende stoffer (Vision 2 og 7) 10,7 12,1 8,6 11,2 Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (Vision 4) 4,9 6,3 5,4 6,2 Psykosociale risikofaktorer (Vision 5) 1,5 3,2 4,7 7,6 Indeklima (Vision 6) 8,7 8,0 9,4 8,8 Arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi, herunder ulykker (Vision 1) 2,7 7,0 8,3 10,9 Nationalt referencelaboratorium 4,3 4,6 3,6 2,1 Informationsteknologi 4,1 4,4 5,7 4,9 I alt 37,0 45,6 45,4 51,8 Kræftfremkaldende og nervesystembeskadigende stoffer (Vision 2) og høreskader (Vision 7) Flere undersøgelser har vist, at skader på arveanlæg er et tidligt tegn på en øget risiko for senere at udvikle kræft. Det er derfor et overordnet mål for AMI s forskning at oparbejde og formidle viden om sammenhænge mellem påvirkninger og skader på arveanlæg i forskellige brancher. Herunder vil AMI etablere metoder til at farevurdere kræftfremkaldende stoffer for derved at bidrage til at skabe et vidensgrundlag for substitution af disse. Undersøgelsen i den grafiske branche blev afsluttet i 2001. AMI udfører delprojekter under Center for Miljø og Luftveje (Det Strategiske Miljøforskningsprogram) og under det tværinstitutionelle program HEAPOD sundhedseffekter af luftforurening og kost. Delprojekterne omhandler helbredseffekter af udsættelse for dieseludstødningspartikler og andre partikler og kemiske forureninger belyst i gnavere. Resultater fra projektet har vist, at inhalation af dieselstøv forårsager arvematerialeskader i mus. AMI deltager i et stort tværinstitutionelt projekt, der løber til medio 2003. Projektet vedrører evnen til at reparere de skader, der opstår på arvematerialet som følge af potentielt kræftfremkaldende påvirkninger. AMI har kortlagt betydningen af udvalgte gener, der koder for evnen til at reparere visse typer af skader. Forskningen har skabt stor international opmærksomhed, og de internationale artikler citeres hyppigt. Desuden deltager AMI i et stort EU-forskningsprojekt om sammenhænge mellem påvirkninger og skader på arvematerialet. Dette projekt finansierer et nyt ph.d.-projekt, der startede på AMI i 2001. AMI og instituttets samarbejdspartnere fik i 2000 en bevilling på 7,4 mio. kr. fra Sundhedsministeriet til en forskningsbaseret intervention, der har til formål at forebygge arbejdsbetingede 11