Lemvig Kommune Teknik & Miljø August 2011 CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE

Lemvig Kommune Teknik & Miljø August 2011 CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Cykelstiplanen er udarbejdet af Lemvig Kommune, Teknik & Miljø i samarbejde med Rambøll. Revision 13 Udarbejdet af JKD Kontrolleret af MTM Godkendt af Ref. TBN 9649166A

INDHOLD INDHOLD Indledning 1 Baggrund 1 Sammenhæng til øvrig planlægning 2 Målsætninger og særlige indsatsområder 3 Særlige indsatsområder 3 Nationale målsætninger 3 Løsningskatalog 5 Stityper i åbent land 5 Stityper i by/landsby 6 Skoleelevernes ruter og transportmiddel 9 Elevernes ruter til skole 10 Inddragelse af borgere 13 Trafiksikkerhed 15 Uheldsudvikling for lette trafikanter 15 Hvem er de lette trafikanter? 16 Typiske faktorer ved uheldene 16 Spiritus 17 Hvor sker uheldene med lette trafikanter? 17 Indsatsområder overfor lette trafikanter 17 Cykelturisme og fritidsture 19 Turisme og fritidsture 20 Indsatsområder 21 Flere skolebørn på cykel 21 Øvrige indsatsområder 22 Stinet i landområde 23 Princip for stier i landområde 23 Kvalitetskrav for stinettet i landområde 24 Stiprojekter i åbent land 24 Stinet åbent land, langt sigt 26 Stinet i byområde 29 Princip for stier i byområde 29 Kvalitetskrav for stinettet i byområde 29 Stinet Lemvig 30 Stinet Bækmarksbro 32 Stinet Bøvlingbjerg 33 Stinet Harboøre 34 Stinet Klinkby-Hove-Tørringhuse 35 Stinet Nørre Nissum 36

Stinet Ramme 37 Stinet Thyborøn 38 Cykelstiprojekter 39

INDLEDNING INDLEDNING Cykling er en transportform, som vælges af mange i Lemvig Kommune. Cyklen bruges både til daglige ture mellem f.eks. hjem og skole eller arbejde, men i høj grad også til rekreative ture, både blandt lokale og turister. Lemvig Kommune vil gerne have endnu flere til at benytte cyklen som transportmiddel - også de mange turister som besøger kommunen. Cykling er både sundt og miljøvenligt, hvilket er en af grundene til at Lemvig Kommune gerne vil fremme cykeltrafikken. Det kræver dog en aktiv indsats at sikre gode fysiske forhold, således at cyklen vælges som et alternativ til bilen. I dag er utryghed ved at færdes på cykel i trafikken ofte en af grundene til at cyklen vælges fra, f.eks. når forældre kører deres børn i bil i stedet for at lade dem cykle. Dette ses også af de borgerhenvendelser, som kommunen har modtaget. Lemvig Kommunes overordnede vision Det skal være sjovt, sikkert og trygt at færdes som cyklist i Lemvig Kommune! igangsættes informations og adfærdsændrende tiltag. Dette være sig overfor f.eks. turister- og fritidscyklister og skoleelever, som er to af de grupper kommunen ønsker af satse på. Baggrund Udgangspunktet for stiplanen er cyklisternes forhold, mens fodgængere behandles mere overordnet. Stiplanen behandler hovedsageligt transportstier, altså stier der anvendes til hverdagstrafik, mens rekreative stier kun er medtaget hvis de er en del af transportstinettet. Der er dog forsøgt at skabe sammenhæng mellem transportstierne og det rekreative stinet. Stiplanen er udarbejdet på baggrund af Eksisterende stier En kortlægning af skoleelevernes korteste rute til skole Borgerhenvendelser Henvendelser fra lokalråd Uheldsanalyse for de lette trafikanter Regionale og nationale cykelruter For at opfylde den overordnede vision har Lemvig Kommune udarbejdet denne cykelstiplan, som skal være med til at sikre et sammenhængende og sikkert stinet især på de kortere ture f.eks. mellem hjem og skole, samt skabe forbindelser til kommunens rekreative stier og turistattraktioner. På længere sigt er det målet, at man skal kunne cykle mellem alle kommunens byer langs trygge og sikre stier. Foruden fysiske anlæg som stier og sikre stikrydsninger, er det hensigten at der også Stiplanen fokuserer på Lemvig samt kommunens lokalcentre: Bækmarksbro, Bøvlingbjerg, Harboøre, Klinkby-Hove- Tørringhuse, Nørre Nissum, Ramme og Thyborøn. Stiplanen omfatter kommunens overordnede stier, lokale stiforbindelser i boligområder eller mindre byer indgår således ikke. Ønsker om stier af denne type vil blive behandlet løbende bl.a. sammen med ønsker om byggemodninger. Stiplanen omfatter primært stier på kommunens vejog stinet, men der indgår også stier langs statens veje, da disse er med til at binde nettet sammen i kommunen. 1

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Sammenhæng til øvrig planlægning Stiplanen er en temaplan under kommuneplanen. Stiplanen danner dermed grundlag for fremtidige lokalplaner, således at der skabes overensstemmelse mellem nye lokalplaner og stiplanen. Stiplanen er en langsigtet og ambitiøs plan, som vil blive implementeret i den takt, som økonomien tillader. Planen vil desuden løbende blive revideret, særligt i forbindelse med udbygninger i kommunen og sideløbende med kommuneplanen. Cyklist på cykelsti i eget tracé ved Bovbjerg Fyr. 2

MÅLSÆTNINGER OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER MÅLSÆTNINGER OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER Lemvig Kommune ønsker at fremme cyklen som transportmiddel, da det både er sundt og miljøvenligt. Lemvig Kommunes overordnede vision med stiplanen er: Lemvig Kommunes overordnede vision Det skal være sjovt, sikkert og trygt at færdes som cyklist i Lemvig Kommune! For at opnå det overordnede vision arbejdes der mod følgende mål: Skabe sikre skoleveje Skabe sikkert og sammenhængende stinet i de større byområder Forbinde større byområder med deres nærområder Skabe stiforbindelser til større turistattraktioner og skabe sammenhæng til det rekreative stinet På sigt forbinde byområder på tværs i kommunen og cykler til skole f.eks. ved at bede skolerne spørge eleverne. Endvidere er turisme og fritidsture valgt som et særligt indsatsområde. Turisme er et stort aktiv for kommunen, samtidig med at der fra borgere er store ønsker om stier til fritidsture. For at nå disse mål vil kommunen især koncentrere indsatsen omkring følgende områder: Etablere manglende stiforbindelser Sikre krydsninger mellem stinettet og trafikvejnettet Sikre en god vedligeholdelse af stinettet Deltage og gennemføre kampagner og events som fremmer brug af cyklen Stier og stikrydsninger bestræbes udført, så de kan anvendes af alle borgere herunder kørestolsbrugere, blinde/svagtseende og dårligt gående. Særlige indsatsområder Lemvig Kommune ønsker med stiplanen, at sætte særlig fokus på især turisme- og fritidscyklismen samt cyklisme blandt skoleelever. For at få flere skoleelever til at benytte cyklen som transportmiddel er det vigtigt, at grundlægge de gode transportvaner i barndommen. Et af tiltagene for at få flere børn til at cykle i skole er ved at etablere gode stiforbindelser samt informere og lære eleverne hvordan man færdes i trafikken. Det er derfor valgt at lægge særlig vægt på sikre skoleveje og kampagner rettet mod skoleeleverne. Desuden vil kommunen løbende registrere antallet af elever, der går Nationale målsætninger Der er på nationalt plan stor fokus på cykeltrafikken. Transport- og Energiministeriet offentliggjorde i maj 2007 en cykelstrategi Flere cykler på sikker vej i staten. I strategien er visionen: Transport- og Energiministeriet vil arbejde for, at cykeltrafikken i Danmark forøges, og at cykelinfrastrukturen medvirker til en fremkommelighed og trafiksikkerhed for cyklister, som er blandt de bedste i verden. I strategien er der udpeget 6 hovedinitiativer til at forbedre den statslige cykelinfrastruktur og 6 hovedindsatser for at bl.a. kommunerne sikres den nødvendige 3

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Statslige hovedinitiativer Forbedring af den statslige cykelinfrastruktur: 1. Etablering af ny trafiksikker cykelinfrastruktur 2. Målrettet vedligeholdelsesindsats 3. Forbedret planlægningsindsats 4. Særlig inddragelse af hensyn til cykeltrafik i VVM-undersøgelser 5. Initiativer for øget cyklistsikkerhed 6. Øget fokus på cyklismen i den kollektive trafik Sikring af viden/inspiration til brug for den lokale indsats: 1. Regional forankring af trafiksikkerhedskampagneindsats 2. Nye initiativer vedr. cykelrutefaciliteter og cykelturisme 3. Etablering og udvikling af internetbaserede vidensportaler 4. Udbredelse af kendskabet til virksomhedsordninger 5. Årlig konference om udvikling af cykeltrafikken 6. Udvikling af ny viden om cykeltrafik viden og inspiration for deres indsats omkring cyklister. Cykelstrategiens forhjul og baghjul med hver 6 indsatsområder [Flere cykler på sikker vej i staten, Transport- og Energiministeriet, maj 2007] 4

LØSNINGSKATALOG LØSNINGSKATALOG Hvilke stityper, der vælges for en given strækning, afhænger især af trafikmængden på vejen samt bilernes hastighed, således at der tages hensyn til cyklisternes sikkerhed og tryghed. I Idekatalog for cykeltrafik findes en vejledning i, hvornår hvilke typer af stier kan anvendes. I det følgende kommer en kortfattet beskrivelse af nogle af nævnte stityper med billedeksempler. Stityper i åbent land Cykelstier langs vej I åbent land adskilles cykelstierne fra kørebanen med en rabat, hvis bredde afhænger af hastigheden på vejen. Cykelbaner må opfattes som en nødløsning i åbent land, i hvert fald ved hastigheder på 80 km/t. Cykelstier langs vej kan enten udformes som en enkeltrettet sti i begge sider af vejen, eller som en dobbeltrettet sti i én side af vejen. Dobbeltrettet cykelsti anvendes ofte i åbent land, hvor der ikke er mange sideveje og indkørsler. Løsningen er billigere end stier i begge sider. Det er dog vigtigt at være opmærksom på hvordan stien starter og slutter, da dette medfører at cyklister skal krydse vejen, med de trafiksikkerhedsproblemer det medfører. Eksempel på principper for separation. [Idékatalog for cykeltrafik, Vejdirektoratet 2000] Separat sti I åbent land kan det være muligt at etablere separate stier. Separate stier er set fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt den bedste stiløsning, da stitrafikanterne er helt fri for kontakt med bilisterne. Det er dog ikke altid muligt at etablere nye separate stier. Dobbeltrettet cykelsti langs vej (Lemvigvej) 5

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Cykelrute ad fartdæmpet trafik- eller lokalvej Også i åbent land vil det være nødvendigt at inddrage vejstrækninger i stirutenettet. For at en vej kan accepteres som cykelrute er det et krav at trafikmængden og hastigheden på vejen er lav. Der er begrænsede erfaringer med fartdæmpning i åbent land. En af mulighederne er dog et etablere en såkaldt 2 1 vej. 2 1 veje er en måde at reducere hastigheden væsentlig på veje med meget lav trafik og at skaffe bedre forhold for lette trafikanter uden kostbare stianlæg. 2 1 vej vil sige, at der kun er ét kørespor til rådighed for begge retninger af kørende trafik, som så skal vige for hinanden når de mødes. Vigearealet fungerer som cykelbane (men kan dog ikke afmærkes som sådan). Separat sti i åbent land (Stien ved Bovbjerg Fyr) Stityper i by/landsby Cykelstier eller -baner langs vej Disse 2 løsningsmodeller giver erfaringsmæssigt omtrent samme sikkerhedsmæssige gevinst, men cykelstier, som er afgrænset med kantsten fra kørebanen er langt tryggere. Denne løsning bør derfor foretrækkes, hvis mange skoleelever benytter vejen til skole. Eksempel på 2-1 vej (Gurrevej, Helsingør) Cykelbaner er en billig løsning, hvor kørebanen er bredere end nødvendigt. Som en sidegevinst kan afmærkningen på brede kørebaner give en indsnævring af kørebanearealet, hvorved en hastighedsreducerende effekt kan opnås. Dobbeltrettet cykelsti langs vej Denne løsning anbefales generelt ikke i bysammenhæng, fordi den medfører en del problemer både i forhold til sidevejstilslutninger, og fordi den medfører at cyklisterne skal krydse vejen flere gange end nødvendigt. Cykelbane langs vej (Havnegade, Lemvig) 6

LØSNINGSKATALOG Hvis der er særlige geografiske forhold, f.eks. at en skole ligger på samme side af vejen som de fleste elevers bopæl, kan dette begrunde en dobbeltrettet cykelsti. Separat sti Som i åbent land er separate stier på mange måder den bedste stiløsning, da stitrafikanterne er helt fri for kontakt med bilisterne. Men det er sjældent muligt at etablere nye separate stier i eksisterende byområde. I forbindelse med separate stier er det vigtigt at være opmærksom på at snerydning og anden drift skal være mulig. Separat sti (Ved Ærøvej, Thyborøn) Cykelrute ad fartdæmpet trafik- eller lokalvej Det er som regel ikke realistisk at opbygge et sammenhængende stinet i en by kun bestående af egentlige stianlæg. Derfor er det nødvendigt at inddrage vejstrækninger, hvor cyklisterne må dele kørebanen med bilisterne. Dette kan både være trafikveje og lokalveje. Lokalveje er det sikreste og tryggeste, men trafikvejene giver ofte de mest direkte forbindelser, og er derfor de mest attraktive for cyklisterne. Cykelrute ad fartdæmpet lokalvej (Ydunslund, Lemvig) 7

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE 8

SKOLEELEVERNES RUTER OG TRANSPORTMIDDEL SKOLEELEVERNES RUTER OG TRANSPORTMIDDEL Lemvig Kommune vil gerne have flere til at benytte cyklen som transportmiddel specielt blandt skoleelever. Endvidere skal det være mere sikkert og trygt at færdes som let trafikant i kommunen. For at danne et overblik over skoleelevernes transportvaner er der foretaget en registrering af elevernes transportform til skole. Dette er foretaget af skolerne ved håndsoprækning hvor eleverne er spurgt om deres transportmiddel en given dag. I alt har knap 1.500 elever deltaget i undersøgelsen svarende til ca. halvdelen af kommunens skoleelever. Undersøgelsen viser at størstedelen af de adspurgte elever anvendte cykel til skole på spørgedagen. Det fremgår også at knap en 29% 17% Cykel 10% 44% Gang Elevernes transportmiddelvalg til skole på undersøgelsesdagen (undersøgelse gennemført i november 2009). tredjedel af de adspurgte blev kørt i skole i bil, hvorfor der er et stort potentiale i at flytte eleverne fra bil til cykel. Ved løbende at registrere elevernes transportvalg til skole kan resultatet af undersøgelsen anvendes som en måleparameter for om tiltagene i stiplanan virker. Bil Kollektiv trafik Elever på vej hjem fra skole (Skolegade, Harboøre) 9

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Elevernes ruter til skole For at finde de veje og stier flest skoleelever forventes at anvende til skole, er elevernes korteste rute fra hjem til skole kortlagt for hver elev i kommunen. For at bestemme hvilke elever, der sandsynligvis vil transportere sig selv til skole, er de elever der har ret til skolebus pga. afstanden mellem hjem og skole sorteret fra (se faktaboks om befordring). Da det er gratis at anvende lokale busser til skole i kommunen må det forventes at en del elever anvender bus, selvom de ikke er befordringsberettiget. Dette er ikke muligt at tage højde for ved kortlægningen af ruterne. Undersøgelse giver altså ingen oplysninger om elevernes faktiske ruter, valg af transportmiddel eller utrygge lokaliteter. Hvis der Skolevejsanalyse En skolevejsundersøgelse er en af de metoder, som ofte anvendes i forbindelse med kommunal stiplanlægning. Her opfordres eleverne til at deltage i en internetundersøgelse, hvor de på et kort skal angive deres skolevej, evt. utrygge steder undervejs, mm. I forbindelse med denne stiplan er der ikke udført en egentlig skolevejsundersøgelse. I stedet er der foretaget en kortlægning af alle elevers bopæl på basis af adressedata fra kommunen. Et program har så beregnet den korteste rute på vej- og stinettet fra hjem til skole for hver elev (efter samme princip, som f.eks. en GPS anvender). Eksempel på skoleelevers korteste rute mellem hjem og skole for skoleåret 2009-2010 (Nørre Nissum). 10

SKOLEELEVERNES RUTER OG TRANSPORTMIDDEL bliver behov for mere detaljeret viden omkring dette, anbefales det at udføre en egentlig skolevejsunderøgelse. Skoleruterne er anvendt som en del af grundlaget for opstilling og prioritering af stiprojekter. Befordring mellem skole og hjem I henhold til Folkeskoleloven af 30/11 2006 skal kommunen sørge for befordring mellem skole og hjem eller dettes nærhed: For børn i 0. 3. klasse, dersom skolevejen er længere end 2,5 kilometer For børn i 4. 6. klasse, dersom skolevejen er længere end 6,0 kilometer For børn i 7. 9. klasse, dersom skolevejen er længere end 7,0 kilometer For børn i 10. klasse, dersom skolevejen er længere end 9,0 kilometer Herforuden skal kommunen tilbyde befordring til børn, der har kortere til skole, hvis hensynet til børnenes sikkerhed gør det særligt påkrævet. Baggrundsmateriale Notat om skoleruter 11

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE 12

INDDRAGELSE AF BORGERE INDDRAGELSE AF BORGERE Lemvig Kommune modtager løbende henvendelser fra borgere angående problemer på stinettet, og forslag til udvidelse af stinettet. For at få yderligere inddragelse af kommunens borgere i stiplanen er interessenter opfordret til at indsende henvendelser omkring stinettet i Lemvig Folkeblad. Desuden er der sendt brev ud til kommunens skoler, institutioner samt større virksomheder. Kommunen har desuden modtaget forslag til stinettet gennem kommunens Lokalråd. Der er i alt modtaget 40 henvendelser omkring stinettet fra borgere, skoler og virksomheder. I nogle henvendelser er der udpeget flere lokaliteter, som ønskes forbedret. Der er desuden modtaget 28 henvendelser fra kommunens Lokalråd. Henvendelserne omhandler både Annonce fra Lemvig Folkeblad (uge 47, 2009). Borgere på gågaden i Lemvig. 13

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE transportstier og rekreative stier. Da stiplanen har fokus på de overordnede transportstier, er henvendelserne omkring disse anvendt som en del af grundlaget for opstilling af stiprojekter. Indkomne borgerhenvendelser omkring kommunens transportstinet 14

Uheld TRAFIKSIKKERHED TRAFIKSIKKERHED Der er som baggrund for stiplanen gennemført en analyse af uheld på kommunevejene i Lemvig Kommune, hvori cyklister, knallertkørere og fodgængere har været involveret. 27% Udgangspunktet for analysen er de politiregistrerede uheld i perioden 2004 2008. 73% Uheld med lette trafikanter Øvrige uheld Politiregistrerede uheld Lette trafikanters andel af de registrerede uheld på kommunevejene i Lemvig Kommune. Undersøgelser viser, at den officielle uheldsstatistik er behæftet med et højt mørketal for lette trafikanter. Undersøgelser foretaget af Danmarks Statistik har vist, at kun cirka 6 % af de tilskadekomne cyklister i landet, som registreres på skadestuen, kommer til politiets kendskab [Færdselsuheld 2008, s. 52]. I den betragtede periode var 80 % af uheldene med lette trafikanter på kommunevejene med personskade, hvilket resulterede i 3 dræbte, 19 alvorligt tilskadekomne og 19 lettere tilskadekomne. Dette svarer til 34 % af alle registrerede personskader i perioden. Uheld med lette trafikanter har således en høj alvorlighedsgrad. Uheldsudvikling for lette trafikanter Der er registreret 51 uheld med lette trafikanter involveret i perioden 2004-2008 i Lemvig Kommune, heraf er de 44 sket på kommunevejene. I samme periode blev der i alt registreret 165 uheld, hvorfor lette trafikanter er involveret i 27 % af alle uheld, hvilket er en stor andel. Målsætning for trafiksikkerhed Lemvig Kommune ønsker at uheldsbilledet for lette trafikanter følger Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om en 40 % reduktion i antallet af tilskadekomne inden 2012 med udgangspunkt i tallene for 2005. 14 12 10 8 6 4 2 0 2004 2005 2006 2007 2008 Statsvej Kommunevej Udvikling i antal af uheld med lette trafikanter i Lemvig Kommune I perioden 2004-2008, fordelt på vejbestyrelse. 15

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Hvem er de lette trafikanter? De 44 uheld med lette trafikanter på kommunevejene involverede i alt 53 lette trafikanter, heraf var hele 66 % knallertkørere og kun 8 % cyklister. Hermed afviger uheldsbilledet i Lemvig Kommune fra landsgennemsnittet hvor cyklistuheld er oftere repræsenteret end knallertuheld. Det er dog sandsynligt, at et stort antal uheld med cyklister aldrig kommer til politiets kendskab. Det er bemærkelsesværdigt at 8 ud af 10 af de uheldsimplicerede knallertkørere er mænd, hvor over halvdelen af disse er under 18 år. Typiske faktorer ved uheldene 70 % af de lette trafikanter har været impliceret i et uheld i byområde, hvor uheldene ofte sker i kryds. 26% Knallert-30 8% 66% Forbedringer af trafiksikkerheden for lette trafikanter drejer sig generelt om konflikterne mellem lette trafikanter og personbiler, idet en personbil var modpart i knap 80 % af uheldene. Cykel Fodgænger Uheldsimplicerede lette trafikanter fordelt på transportmiddel. Uheldene med knallertkørere har oftest karakter af mødeuheld eller krydsuheld. Der er kun registreret få cyklistuheld, men flere af disse er sket i forbindelse med at cyklisten bliver overhalet. Fodgængeruheldene er Cyklist på Havnegade, Lemvig 16

TRAFIKSIKKERHED oftest indtruffet ved, at fodgængerne er blevet påkørt i forbindelse med passage af kørebanen eller i forbindelse med ophold på kørebanen. Uheldsbelastede lokaliteter Uheldsbelastede kryds er i udpegningen defineret som: Kryds, hvor der i udpegningsperioden er observeret mindst 5 uheld med lette trafikanter involveret Uheldsbelastede vejstrækninger er i udpegningen defineret som: Sammenhængende (del-)strækninger, hvorpå der er observeret mindst 5 uheld med lette trafikanter involveret over en strækningslængde på maksimalt 500 meter. Den mest hyppige uheldstype for hhv. knallert-30, cyklister og fodgængere. Generelt er der potentiale for at øge anvendelsen af hjelm da ca. en tredjedel af de uheldsimplicerede knallertførere og knap halvdelen af cyklister ikke brugte hjelm. Spiritus 11 af uheldene med lette trafikanter er spiritusuheld, svarende til 25 %. Det er dog kun i 9 af uheldene hvor den lette trafikant har været den påvirkede part. Alle spiritusuheldene er med en mandlig fører af en knallert-30. Hvor sker uheldene med lette trafikanter? Som nævnt er størstedelen af uheldene med lette trafikanter sket i byerne. Det er bemærkelsesværdigt at uheldene hovedsageligt er lokaliseret i Lemvig samt Thyborøn. Uheldene i åbent land ligger spredt, men der er generelt mange uheld med personskade. Indsatsområder overfor lette trafikanter I den betragtede periode er der kun registreret 44 uheld på kommunevejene med lette trafikanter involveret. Grundet den lave uheldsforekomst er det vanskeligt at udpege egentlige indsatsområder. Analysen viser dog, at de største problemer findes under følgende punkter: Unge trafikanter, især knallertførere Brugen af hjelm Spirituspåvirkede knallertførere Generelt er der sket meget få uheld med lette trafikanter, hvorfor indsatsen for at nedbringe disse vil ske gennem de øvrige tiltag som er opstillet i stiplanen. Dette være sig både kampagner og informationsmateriale og anlæg af flere stier og stikrydsninger. Der er dermed ikke projekter, som kun er rettet mod trafiksikkerhed. Der er ikke fundet lokaliteter der er uheldbelastet for lette trafikanter. Dog er der steder hvor koncentrationen af uheld er særlig høj, herunder i centrum af Lemvig og Ringkøbingvej mellem Lemvig og Rom. 17

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Uheld med lette trafikanter involveret på stats- og kommuneveje i Lemvig Kommune i perioden 2004-2008. 18

CYKELTURISME OG FRITIDTURE CYKELTURISME OG FRITIDSTURE Lemvig Kommune gennemskæres af en række rekreative cykelruter, både regionale og nationale. Der er 11 nationale cykelruter i Danmark, hvoraf to af dem passerer igennem Lemvig Kommune, desuden passerer to regionale. Der også et veludbygget net af lokale stiruter i kommunen. De rekreative cykelruter er oftest ikke den korteste rute mellem kommunens byer og attraktioner, men derimod rekreative ruter som ikke nødvendigvis forløber ad asfalterede stier eller veje. Ruterne er i høj grad anlagt med henblik på cykelturister frem for dagligt pendlende cyklister. De rekreative cykelruter er oprindelig etableret af Vejdirektoratet og amterne. Efter en aftale mellem staten og kommunerne er vedligeholdelsen af ruterne efter kommunalreformen overgået til kommunerne. Følgende overordnede cykelruter passerer Lemvig Kommune Nationale cykelruter: 1 Vestkyststien (del af Nordsøruten) 12 Limfjordsruten Regionale cykelruter: 17 Nissum Fjord Rundt 32 Harboøre - Brande Skiltning af national cykelrute nr. 12 - Limfjordsruten (Remmerstrandvej, øst for Nørre Nissum) 19

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Turisme og fritidsture Turisterne skal føle sig sikre og trygge, når de færdes som cyklist i Lemvig Kommune. Samtidig skal de synes at det er attraktivt at cykle rundt i kommunen. Det er kommunens ønske at fremme brugen af cykel som transportmiddel blandt turisterne. Samtidig er det ønsket, at kommunens egne borgere skal benytte cyklen mere i deres fritid. Det fremtidige stinet er derfor planlagt således, at der er mulighed for længere ture på cykel, samtidig med at stinettet er forbundet med de største turistattraktioner og øvrige vandre- og cykelture som turister ofte benytter. De største turistområder i Lemvig Kommune findes langs vestkysten, ved Klosterheden, samt i Lemvig by. Der findes allerede i dag nogle meget benyttede cykelruter som forbinder disse områder bl.a. Vestkyststien (udgør en del af Nordsøruten). Der har bl.a. gennem borgerhenvendelser været flere ønsker om forbedring af og anlæg af nye stier, hvor det er muligt at opleve kommunen på cykel. Sammenhæng mellem turistattraktioner og det overordnede stinet I planlægningen af det overordnede stinet, er der taget hensyn til de største turistattraktioners beliggenhed samt de eksisterende cykelruter. Da det er forbundet med meget store omkostninger at binde de forskellige rekreative områder sammen med cykelsti, er stiforbindelser, der sikrer adgang fra det overordnede stinet til turistattraktionerne, prioriteret højere end forbindelser mellem områderne. Dette sikrer at turisterne altid kan komme til de rekreative områder fra det overordnede stinet. 20 Rekreative cykelruter i Lemvig Kommune

INDSATSOMRÅDER Indsatsområder Flere skolebørn på cykel Lemvig Kommune vil gerne have flere til at benytte cyklen som transportmiddel specielt blandt skoleelever. De gode vaner grundlægges i en meget tidlig alder også indenfor det trafikale område. Det er derfor meget vigtigt, at børnene tidligt lærer god trafikal adfærd og sunde trafikvaner i forhold til valg af transportmiddel og at læringen fortsætter gennem hele opvæksten. Her har både forældre og skole en meget vigtig rolle både som underviser og som rollemodel. Lemvig Kommune vil igangsætte et samarbejde på tværs af forvaltningerne med politiet for at udvikle en trafikpolitik for børn og unge, som skal sætte rammerne for færdselsundervisning i børnehaven, skolerne, ungdomsskolen og evt. også tekniske skoler og gymnasier. Den skal have fokus på sikre og gode transportvaner i forhold til trafiksikkerhed, tryghed og sundhed. Trafikpolitikkerne skal udarbejdes af hver skole, således at der kommer fokus på de lokale problemstillinger om f.eks. afsætningsforhold, brugen af cykelhjelm og gode cykelvaner. Etableringen af stiprojekter vil understøtte arbejdet med trafikpolitikken og dermed forbedre trygheden rundt om skolerne, idet utilstrækkelig sikkerhed på skolevejen ofte er årsagen til at børn bliver kørt til skole i bil. Indsatser Udarbejde af trafikpolitikker på skolerne Deltagelse i nationale kampagner, som f.eks. Alle børn cykler Gennemførelse af årlig tælling af transportmiddelvalg og brug af cykelhjelm samt cykellygter blandt skoleelever. Gennemførelse af stiplanens fysiske projekter, således at der skabes sikre skoleveje. Uddrag fra pjece omkring trafikpolitik for skoler udgivet af Rådet for Større Færdselssikkerhed 21

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Øvrige indsatsområder For at fremme brugen af cykel anvendes følgende øvrige indsatsområder. Der er især fokuseret på turisme- og fritidscyklismen: Trafikpolitik for skoler Nogle elementer kunne eksempelvis være: Gøre byerne mere cykelvenlige ved at tillade cykling mod ensretning Forbedre cykelparkering ved kollektiv trafik Bedre mulighed for at medtage cykler i busser Etablere forsøgsordninger med udlejning af el-cykler. Både i samarbejde med arbejdspladser og turistforeningen. Udarbejde stikort med både de rekreative cykelruter og det overordnede stinet, samt udpegning af forskellige ruter. Dette kan gøres i samarbejde med turistforeningen og Dansk Cyklist Forbund. Arbejde med forbedret skiltning af cykelruter og attraktioner. Etablering af servicefunktioner for cyklister rundt på ruterne, som f.eks. vandposter, automater med lappegrej, luftpumper og cykelparkering. Dette gøres primært i forbindelse med naturlige stop på ruterne. Løbende dialog med borgere og borgergrupper, herunder Dansk Cyklist Forbund, om forbedring af cykelmulighederne Etablere små arrangementer, med guidede cykelture, både for kommunens egne borgere og for turisterne. Herunder bl.a. Store Cykeldag, som afholdes årligt sammen med Cyklistforbundet. Løbende informationsmateriale om de forskellige aktiviteter gennem avisen, hjemmeside og turistbureauet. Støtte og vejledning til skoler, som vil udarbejde en trafikpolitik for skolen. Den kan f.eks. have fokus på, hvordan børnene kommer til skole, om de bruger cykelhjelm, brug af skolepatrulje, forbedret færdselsundervisning etc. Etablering af netværk for færdselskontaktlærere, hvor kommunen holder et årligt inspirationsseminar med nye ideer omkring færdselsundervisning. Kursus om lastbiler og ulykker i 5./6. klasse i et samarbejde med transportører og 3F. Besøg af en trafikinformatør (person, som har været involveret i trafikuheld) i 8./9. klasse eller på ungdomsuddannelserne. Trafiksikkerhedsundervisning i ungdomsskolerne, når eleverne tager knallertkørekort. Udarbejde et stikort, som udleveres til alle nye skoleelever med en opfordring til at gå eller cykle til skole. Systematisk anvendelse af skolepatruljer omkring skolerne for på den måde at øge trygheden. 22

STINET I LANDOMRÅDE Stinet i landområde Stinettet i åbent land skal primært give forbindelse mellem kommunens bysamfund samt større trafikmål i det åbne land. To af kommunens overordnede mål med stiplanen er at forbinde større byområder med deres nærområder samt skabe sikre skoleveje. Princip for stier i landområde Et væsentligt element i planen er, at fokusere på etablering af sikre stiforbindelser til kommunens større byområder inden for en afstand af 5 km, hvor det er realistisk, at elever dagligt vil benytte stierne. Det er også på disse ruter, at øvrige pendlere typisk har behov for at cykle mellem hjem og arbejde. For cyklister, der ønsker at køre f.eks. hele vejen fra Lemvig til Bøvlingbjerg vil tilbuddet bestå i en kombination af cykelstier langs vej og cykelruter ad lokalveje, delvist sammenfaldende med rekreative ruter på strækningen. Planen giver hermed de Princip Andelen af cyklister falder ofte drastisk ved rejseafstande over 5-6 km. Det er baggrunden for, at forbindelser på 5 km fra lokalcentre prioriteres højere end øvrige forbindelser. Dette er ikke ensbetydende med at det ikke skal være muligt at pendle på cykel mellem f.eks. Lemvig og Bøvlingbjerg, det forventes bare at antallet af cyklister der vil gøre dette vil være så beskedent, at det vil være acceptabelt at give dem et dårligere tilbud end f.eks. cyklister mellem Lemvig og Rom. Det - set med pendlerøjne - dårligere tilbud vil være anvendelse af de rekreative ruter, som i modsætning til rigtige pendlerruter ikke har så meget fokus på direkte linjeføringer og god belægning. Stinet i åbent land (dobbeltrettet cykelsti mellem Lomborg og Ramme). 23

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE rekreative ruter en rolle som supplement til det øvrige stinet. Kvalitetskrav for stinettet i landområde Stinettet i åbent land skal være belagt med fast belægning og på udvalgte steder kan der være belysning. Det er vigtigt med sikre krydsninger mellem stinettet og vejnettet, så vejene kan krydses af alle brugere. Dette er specielt vigtigt på trafikvejnettet, hvor de største trafikmængder og hastigheder findes. I landområderne vil stiruterne bestå af Separate stier Cykelstier langs trafikveje (enkeltrettede, evt. dobbeltrettede, hvis der er få krydsninger). Stiruter ad fartdæmpede lokalveje (max 60 km/t) Cykelruter ad fartdæmpede trafikveje (fordelingsveje maks. 60 km/t, maks. 1.000 ÅDT) Princip for etablering af cykelstier og ruter i åbent land. Afstand på 5 km markeret fra de større byområder i Lemvig Kommune. Krydsninger mellem vejnet og stiruter i landområde Niveaufri krydsninger Helleanlæg, som gør det muligt for de lette trafikanter at krydse vejen i 2 tempi Rundkørsler Signalreguleringer bruges kun sjældent i åbent land nye stier. Stiprojekterne er alligevel medtaget i planen, da de er vigtige for stinettets sammenhæng i kommunen og blandt de største ønsker fra kommunens borgere. Kommunen er løbende i dialog med Vejdirektoratet om etablering af disse stier. Rekreative stier Stiprojekter i åbent land Stiprojekterne i det åbne land er udpeget med udgangspunkt i at skabe sikre skoleruter til eleverne, for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Dette betyder også, at der skabes gode stiforbindelser fra oplandsbyerne og ind til de større byområder. En stor del af stiprojekterne er beliggende på statsveje, hvor det er Vejdirektoratet og ikke kommunen der har myndighed til at anlægge De nationale og regionale cykelruter opretholdes og vedligeholdes. Ansvaret for vedligeholdelsen af stierne er overgået til kommunerne efter kommunalreformen. Strækninger som følger trafikveje, hvor der ikke planlægges stianlæg omlægges til lokalveje eller fartdæmpede trafikveje. På de rekreative cykelruter accepteres omvejskørsel. De rekreative cykelruter må være anlagt med løs belægning og uden belysning. 24

STINET I LANDOMRÅDE 4 16 1 3 5 6 9 2 13 17 7 8 10 11 12 18 19 15 14 20 Stirutenet for åbent land (Stirutenettet for Lemvig samt lokalcentrene: Bækmarksbro, Bøvlingbjerg, Harboøre, Klinkby-Hove-Tørringhuse, Nørre Nissum, Ramme og Thyborøn fremgår af separate kort). Numre henviser til projektliste nedenfor. 25

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Projektliste, åbent land Separat sti: 1. Planetstien (Lemvig - Gjellerodde) 2. Vestkyststien (Bovbjerg Ferring) 3. Vestkyststien (Vejlby Klit Ferring) Sti/cykelbane langs vej: 4. Thyborøn Hygum Bakke (Thyborønvej) - Statsvej 5. Vandborg Hove (Vandborgvej) 6. Lemvig Nr. Nissum (Nissumvej) 7. Lemvig Kommunegrænse (Fabjergvej) - Statsvej 8. Nr. Nissum Gudum (Gudumvej) 9. Nørre Nissum Kommunegrænse ved Å Mølle (Remmerstrandvej) 10. Lemvig Rom (Ringkøbingvej) 11. Lomborg Rom (Lomborgvej) 12. Rom Rom Flyveplads (Ringkøbingvej) 13. Ramme Rammedige (Rammedigevej) 14. Bøvlingbjerg Bækmarksbro (Bækmarksbrovej) 15. Fjaltring Torsminde (Torsmindevej) Cykelrute ad fartdæmpet vej: 16. Harboøre Langerhuse (Flyvholmvej) 17. Hove Bonnet (Houmåvej, Bonnetvej) 18. Trans Kirke Fjaltring (Transvej) 19. Bøvlingbjerg Fåre (Kærvej) 20. Bækmarksbro Møborg (Kræmmergårdvej, Møborgkirkevej) Stinet åbent land, langt sigt På sigt er det et ønske at kommunens hovedbyer bindes sammen med stiruter. Dette er kun delvis opnået med det udpegede stirutenet, da der er store økonomiske udgifter forbundet med anlæg af disse lange stiforbindelser. Da dette stinet ikke bliver gennemført foreløbig, er det ikke opstillet projekter til alle stiforbindelserne. Målet er på sigt at skabe sammenhængende stiforbindelser i og mellem de overordnede byer. Stinettet bør være lige så veludbygget som nettet for trafikveje. I figuren på næste side er vist hvor stinettet kan udbredes, så der er god dækning af stier i det åbne land mellem de overordnede byer. 26

STINET I LANDOMRÅDE Mål for udbredelse af stinettet i åbent land (principiel placering af forbindelser). 27

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE 28

STINET I BYOMRÅDE STINET I BYOMRÅDE Stinettet i byområde omfatter Lemvig samt lokalcentrene: Bækmarksbro, Bøvlingbjerg, Harboøre, Klinkby-Hove-Tørringhuse, Nørre Nissum, Ramme og Thyborøn. Princip for stier i byområde I byområder er stisystemerne bedre udbygget end i landområderne. For at få et stinet, som er attraktivt for de lette trafikanter, er det vigtigt at stinettet er sammenhængende og de enkelte delstrækninger er placeret, så de giver direkte forbindelse mellem de trafikale mål. belysning på alle de væsentligste stier. Det er vigtigt med sikre krydsninger mellem stinettet og vejnettet, især trafikvejene. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at afvige fra de opstillede krav, hvis det f.eks. grundet manglende plads ikke at muligt at etablere en cykelsti. Der er i stiplanen taget udgangspunkt i at sikre et veludbygget stinet til betjening af skolerne. I forbindelse med optegning af folkeskoleelevers korteste rute mellem hjem og skole er der fundet hovedruter for eleverne. Desuden er der igennem borgerhenvendelserne indkommet ønsker om nye stier. I forbindelse med større byudviklingsprojekter etableres nye stier, der forbinder de nye områder med det eksisterende stisystem. Udgiften til dette forsøges afholdt som en del af byggemodningen. Kvalitetskrav for stinettet i byområde Det sammenhængende stinet i byområderne skal primært betjene trafik til skoler, uddannelsesinstitutioner, fritidsfaciliteter, arbejdspladskoncentrationer, offentlige funktioner, indkøbsmuligheder og kollektiv trafik. Samtidigt skal det sikres, at disse stier er forbundet hensigtsmæssigt med oplandet omkring byerne. Stinettet i byerne er belagt med fast belægning. På langt sigt bør der være I byområderne vil stiruterne bestå af Separate stier Cykelstier eller baner langs trafikveje Cykelruter ad fartdæmpede lokalveje (max. 40 km/t) Cykelruter ad fartdæmpede trafikveje (max. 40 km/t, maks. årsdøgntrafik 2.000) Krydsninger mellem vejnet og stiruter kan i byområder etableres som Niveaufri krydsning Rundkørsel Signalregulering Fartdæmper på trafikvejen, max 40 km/t. Midterhelle, så der kan krydses i 2 tempi. 29

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Stinet Lemvig I Lemvig er der et veludbygget net af cykelstier i de nyere boligområder mod øst og vest i byen, der mangler dog stiforbindelser herfra ind mod centrum for at skabe et sammenhængende stinet. Dette vanskeliggøres af store terrænforskelle, smalle veje, samt at den vestlige del af byen gennemskæres af jernbanen. Et af de væsentlige elementer i planen er en sikker stiforbindelse fra den vestlige del af byen til området med bl.a. Christinelystskolen, idræts- og kulturcenteret samt Lemvig Gymnasium. For at undgå stor omvejskørsel kræver forbindelsen en krydsning af jernbanen. Cykling tilladt mod ensretning (Graven, Århus) I centrum af Lemvig er hastigheden på trafikken så lav at der kan cykles uden problemer, hvorfor der ikke er optegnet et stinet for denne del af byen. Der er mange ensrettede veje i centrum, hvilke kan give stor omvejskørsel for cyklisterne. Derfor er det et indsatsområde, at tillade cykling mod ensretningen hvor det er muligt. Der er planer omkring omdannelse af havnefronten i Lemvig, hvilket vil medføre et ændret vej- og stinet i fremtiden. Planlægningen af området er ikke afsluttet. 30

STINET I BYOMRÅDE 28 23 24 27 21 26 25 22 Stirutenet, Lemvig. Numre henviser til projektliste nedenfor. Projektliste, Lemvig Separat sti: 21. Stiforbindelse over banegårdspladsen ved busholdepladserne (del af ændring af banegårdspladsen) 22. Stiforbindelse fra Heldumvej over jernbanespor til Industrivej 23. Stiforbindelse ved havnen (en del af ombygning af havnefronten - planlægning af projekt ikke afsluttet) Sti/cykelbane langs vej: 24. Ballegårdvej (Kondorvej Heldumvej) 25. Lemtorpvej (Østerbjerg Vester Lemtorp) 26. Enghavevej (Bredgade Østerbjerg) og Østerbjerg - Statsvej Cykelrute ad fartdæmpet vej: 27. Vinkelvej (Heldumvej Ydunslund) Trafiksikker stikrydsning: 28. Stitunnel under Nissumvej 31

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Stinet Bækmarksbro Det eksisterende stinet i Bækmarksbro er koncentreret omkring Flynder Skole. Der er planlagt en byfornyelse i Bækmarksbro, hvor der indgår en udviddelse af stinettet i byen og en trafiksanering af Brogade. I forbidelse med trafiksaneringen af Brogade bliver vejen bedre egnet for lette trafikanter. Som alternativt til at færdes langs vejen, kan der skabes en rute ad lokalveje ved etablering af en mindre stiforbindelse ved skolen. I den sydlige del af byen er der planlagt en krydsning af åen, som er sikker for de lette 32 29 31 30 Stirutenet, Bækmarksbro. Numre henviser til projektliste nedenfor. Projektliste, Bækmarksbro Separat sti: 29. Forbindelse mellem Paradisbakken og Brogade ved Flynder skole Sti/cykelbane langs vej: 30. Brogade og Frederiksberg (endelig placering ikke fastlagt) Cykelrute ad fartdæmpet vej: 31. Brogade (en del af trafiksanering) Trafiksikker stikrydsning: 32. ITS tavle ved krydsningshelle (en del af trafiksanering) 32

STINET I BYOMRÅDE trafikanter. Der er ikke taget stilling til den endelige udformning af krydsningen. Der skabes således en forbindelse for de lette trafikanter gennem byen hele vejen fra Kræmmergårdvej til Flynder Skole. Ved fodgængerovergangen mellem skolen og idrætscentret er der planlagt en overgang, så det bliver muligt for lette trafikanter at krydse Brogade sikkert. Stinet Bøvlingbjerg I Bøvlingbjerg er der få eksisterende stier. Tangsøgade er den overordnede vej gennem byen, hvor der er en tilladt hastighed på 50km/t. Der er en hævet flade på vejen ud for Bøvlinghallen, ellers kan forholdene for cyklister forbedres. Projekterne i byen består af at sikre stiforbindelser til friskolen. Desuden er der planlagt en stiforbindelse i landområde mellem Bøvlingbjerg og Fåre samt Bækmarksbro. 34 33 Stirutenet, Bøvlingbjerg. Numre henviser til projektliste nedenfor. Projektliste, Bøvlingbjerg Cykelrute ad fartdæmpet vej: 33. Tangsøgade 34. Høvsørevej (Marievej sti) 33

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Stinet Harboøre I Harboøre er boligområdet syd i byen bundet godt sammen med centrum og skolen af separate stier. Desuden er der en hastighedsdæmpet zone omkring Harboørecentret. Der mangler dog stiforbindelser til at binde nettet sammen, bl.a. til sommerhusområdet ved Vrist og ud mod Thyborønvej, hvor der er planlagt en sti langs vejen. Der er planlagt et nyt boligområde langs Vristvej, hvor der vil blive skabt en stiforbindelse mellem den eksisterende sti langs Strandvejen og Harboøre centrum. Nord i byen er et byfornyelsesprojekt udarbejdet, hvor området omkring kirken omdannes, så forholdene for cyklister forbedres på Søndergade. 37 35 36 Stirutenet, Harboøre. Numre henviser til projektliste nedenfor. Projektliste, Harboøre Separat sti: 35. Stiforbindelse vest for ny udstykning ved Vristvej (finansieres af udstykning) Sti/cykelbane langs vej: 36. Flyvholmvej (Lemvigvej Strandvejen) Cykelrute ad fartdæmpet vej: 37. Søndergade (en del af byfornyelse) 34

STINET I BYOMRÅDE Stinet Klinkby-Hove-Tørringhuse Generelt er der et velfungerende stinet i byområdet. Stikrydsningerne på Lemvigvej kan være forvirrende for cyklister der ikke er kendt i området, dette er dog en statsvej hvorfor det er Vejdirektoratet der skal gennemføre et eventuelt projekt. Der er planlagt en stiforbindelse i landområde mellem Hove og Vandborg samt mellem Hove og Bonnet. Begge veje anvendes som skolerute af elever der går i skole i Hove. 38 38 Stirutenet, Klinkby-Hove-Tørringhuse. Numre henviser til projektliste nedenfor. Projektliste, Klinkby-Hove-Tørringhuse Trafiksikker stikrydsning: 38. Forbedring af krydsninger af Lemvigvej Statsvej 35

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Stinet Nørre Nissum Nissum by og Seminariebyen er bundet sammen af en separat sti. Der mangler dog sammenhæng mellem stiforbindelsen og Nørre Nissum skole. Der er planlagt en stiforbindelse i landområde mellem Seminariebyen og Gudum. Vejen anvendes som skolerute for elever, der går i Nørre Nissum skole. Der er desuden planlagt en stiforbindelse mellem Nissum by og Lemvig. 39 Stirutenet, Nørre Nissum. Nummer henviser til projektliste nedenfor. Projektliste, Nørre Nissum Cykelrute ad fartdæmpet vej: 39. Seminarievej 36

STINET I BYOMRÅDE Stinet Ramme Det eksisterende stinet i Ramme er koncentreret omkring Ramme Skole. Der er en stiforbindelse mellem Ramme og Lomborg, som bl.a. anvendes som skolerute af elever der går i skole i Ramme. Det er muligt at komme til skole enten ad Strøggade, hvor der er fartdæmende foranataltninger, eller igennem et boligområde med en kombination af stier i eget tracé og lokalveje. Der er ikke planlagt nye stiforbindelser i Ramme. Stirutenet, Ramme. 37

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE Stinet Thyborøn I Thyborøn er boligområdet syd i byen bundet godt sammen af separate stier. Der mangler dog sikre stiforbindelser til at binde nettet sammen med byens centrum, hvor bl.a. skolen ligger. Mange cyklister tager om sommeren cykelstien ved nordsøen til Thyborøn, hvorfor denne bør bindes godt sammen med byen. Der mangler desuden en stiforbindelse mellem færgen til Agger og Thyborøn centrum. Der er planlagt en stiforbindelse i landområde mellem Thyborøn og Hygum Bakke, dette er dog en statsvej hvorfor det er Vejdirektoratet der skal gennemføre et eventuelt projekt. 42 40 43 41 Stirutenet, Thyborøn. Numre henviser til projektliste nedenfor. Projektliste, Thyborøn Sti/cykelbane langs vej: 40. Harboørevej Statsvej 41. Ærøvej og Ringvej 42. Bredgade (Harboørevej - Fjordgade) Trafiksikker stikrydsning: 43. Belysning ved fodgængerovergang over Harboørevej Statsvej 38

Skolevej Trafikfarlig Sammenhæng Cykelstiprojekter Cykelstiprojekter På baggrund af udpegningen af cykelstinettet, er der opstillet en liste med stiprojekterne. Projekterne er vurderet ud fra følgende faktorer: Benyttes vejen skolevej af mange elever Er vejen trafikfarlig skolevej Vil stiprojektet skabe vigtig sammenhæng i det eksisterende stirutenet Rækkefølgen af projekterne er ikke prioriteret. Projekterne er prissat i en separat handlingsplan. Nr. Sted Projekt 1 Åbent land Planetstien, dobbeltrettet cykelsti (Lemvig - Gjellerodde) X 2 Åbent land Vestkyststien, dobbeltrettet cykelsti (Bovbjerg Ferring) X 3 Åbent land Vestkyststien, dobbeltrettet cykelsti (Vejlby Klit - Ferring) X 4 Åbent land Thyborøn Hygum Bakke (Thyborønvej), dobbeltrettet cykelsti (Statsvej) 5 Åbent land Vandborg Hove (Vandborgvej), dobbeltrettet cykelsti X X 6 Åbent land Lemvig Nr. Nissum (Nissumvej), dobbeltrettet cykelsti X X X 7 Åbent land Lemvig Kommunegrænse (Fabjergvej), dobbeltrettet cykelsti (Statsvej) X X X X X 8 Åbent land Nr. Nissum Gudum (Gudumvej), dobbeltrettet cykelsti X X 9 Åbent land 10 Åbent land Nørre Nissum Kommunegrænse ved Å Mølle (Remmerstrandvej), dobbeltrettet cykelsti Lemvig Rom (Ringkøbingvej), dobbeltrettet cykelsti kombineret med cykelrute igennem Rom (Jupitervej) X X X X X 11 Åbent land Lomborg Rom (Lomborgvej), dobbeltrettet cykelsti X X 12 Åbent land Rom Rom Flyveplads (Ringkøbingvej), dobbeltrettet cykelsti X X 13 Åbent land Ramme Rammedige (Rammedigevej), dobbeltrettet cykelsti X X 14 Åbent land Bøvlingbjerg Bækmarksbro (Bækmarksbrovej), dobbeltrettet cykelsti 15 Åbent land Fjaltring Torsminde (Torsmindevej), dobbeltrettet cykelsti X 16 Åbent land Harboøre Langerhuse (Flyvholmvej), cykelrute ad fartdæmpet vej X 17 Åbent land Hove Bonnet (Bonnetvej), cykelrute ad fartdæmpet vej X 18 Åbent land Trans Kirke Fjaltring (Transvej), cykelrute ad fartdæmpet vej X 19 Åbent land Bøvlingbjerg Fåre (Kærvej), cykelrute ad fartdæmpet vej X 20 Åbent land Bækmarksbro Møborg (Kræmmergårdvej, Møborgkirkevej), asfaltering af grussti kombineret med cykelrute ad fartdæmpet vej (skiltning til 60km/t) X X X X X 39

CYKELSTIPLAN FOR LEMVIG KOMMUNE 21 Lemvig 22 Lemvig 23 Lemvig Stiforbindelse over banegårdspladsen ved busholdepladserne busholdepladserne (en del af ombygning af banegårdspladsen), separat sti Stiforbindelse fra Heldumvej over jernbanespor til Industrivej, separat sti Stiforbindelse ved havnen (en del af ombygning af havnefronten - planlægning af projekt ikke afsluttet) 24 Lemvig Ballegårdvej (Kondorvej Heldumvej), dobbeltrettet sti langs vej X 25 Lemvig Lemtorpvej (Østerbjerg Vester Lemtorp), sti langs vej X X X X X 26 Lemvig Enghavevej (Bredgade Østerbjerg) og Østerbjerg - Statsvej X X X 27 Lemvig Vinkelvej (Heldumvej Ydunslund), 40 km/t og chikaner 28 Lemvig Stitunnel under Nissumvej X X X 29 Bækmarksbro Forbindelse mellem Paradisbakken og Brogade ved Flynder skole, separat sti X 30 Bækmarksbro Brogade og Frederiksberg (Kræmmergårdvej Grønnegade), cykelsti langs vej (endelig placering ikke fastlagt) 31 Bækmarksbro Brogade, hævede flader (en del af trafiksanering) X X X 32 Bækmarksbro ITS tavle ved krydsningshelle (en del af trafiksanering) X X X 33 Bøvlingbjerg Tangsøgade, cykelrute ad fartdæmpet vej X X 34 Bøvlingbjerg Høvsørevej (Marievej sti), cykelrute ad fartdæmpet vej X 35 Harboøre Ny stiforbindelse vest for ny udstykning ved Vristvej, separat sti 36 Harboøre Flyvholmvej (Lemvigvej Strandvejen), dobbeltrettet cykelsti langs vej 37 Harboøre Søndergade, cykelrute ad fartdæmpet vej (en del af byfornyelse) X 38 Klinkby-Hove -Tørringhuse Forbedring af stikrydsninger af Lemvigvej (Statsvej) X X 39 Nr. Nissum Seminarievej, cykelrute ad fartdæmpet vej X 40 Thyborøn Harboørevej, cykelsti langs vej (Statsvej) X X X 41 Thyborøn Ærøvej og Ringvej X 42 Thyborøn Bredgade (Harboørevej - Fjordgade) X 43 Thyborøn Belysning ved fodgængerovergang over Harboørevej (Statsvej) X X Cykelstiprojekter i Lemvig Kommune. Projekterne er ikke prioriteret. X X X Baggrundsmateriale Handlingsplan til cykelstiplan 40