Beskrivelse af klinisk uddannelsessted. Afdeling 300

Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Afdeling 300 Region Sjælland, Sygehus Syd, Nykøbing F sygehus Udarbejdet November 2008 af HJNN og JNT, revideret Maj 2015 af BDN 1

Indholdsfortegnelse 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype, organisation, struktur 1.2 Overordnet ledelse af afdelingen 1.3 Afdelingens personalesammensætning, ressourcepersoner og videreuddannelser 1.3.1. Personalesammensætning: 1.3.2. Ressourcepersoner 1.3.3 Videreuddannelser 1.4 Vagtdækning 1.5 Kliniske vejledere og deres kvalifikationer 1.6 Uddannelsens organisering på afd. 300 1.7 Hvilke faggrupper uddannes i afdelingen 2 Sygeplejefaglige forhold 2.1 Patientkategorier 2.1.1 Elektive: 2.1.2Akutte: 2.2 Begreber der knytter sig til patienterne i afdelingen 2.2.1. Accelereret operationsforløb: 2.2.2 Den perioperative periode: 2.3 Samarbejdspartnere i forbindelse med patientforløb 2.4 Samarbejdsrelationer internt og eksternt 2.5 Sygeplejeopgaver i afdelingen 2.6 Sygeplejemetode 2.7 Standarder, udviklingsprojekter 2.8 Mål og værdier for sygeplejen 2.8.1 Mål for sygeplejen i afsnit 300 er udsprunget af følgende værdigrundlag 2.8.2Grundlæggende antagelser i sygeplejen om: 2.8.3 Med dette udgangspunkt i ovenstående værdigrundlag og grundlæggende antagelser har vi beskrevet følgende mål til vores afsnit: 3.0 Uddannelsesmæssige forhold 3.1 Introduktion til det kliniske uddannelsessted 3.2 Planlægning af det kliniske forløb 3.3 Vagtdeltagelse i det kliniske forløb 3.4 Læringsmiljø 3.5 Læringsmetoder/redskaber 3.6 Patientforløb 3.7 Forventninger til elever/studerende 3.8 Anvendelse af de studerendes evaluering af klinisk uddannelsessted 2

1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype, organisation, struktur Vi er en ortopædkirurgisk afdeling, det vil sige vores speciale er lidelser i knogler og led. Vi fungerer som heldøgnsafsnit for akutte og elektive patienter. Desuden har vi hofte- og knæforundersøgelser i afdelingen. Akutte patienter modtages hele døgnet. Elektive patienter modtages på hverdage fra klokken 07.00 til klokken 10.00. I efteråret 2012 er der tiltrådt en ny sygehusledelse for Nykøbing F sygehus: Sygehusdirektør Arne Cyron Telefonnummer: 56 51 20 00 mail: acyr@regionsjaelland.dk Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Telefonnummer: 56 51 20 00 Mail: lilur@regionsjaelland.dk For at have et fælles arbejdsgrundlag for hele regionen er der udarbejdet et arbejdsgrundlag som kaldes en virksomhedsplan. Denne virksomhedsplan skal danne grundlag for handleplaner lokalt for særlige indsatsområder og der er fire væsentlige perspektiver; Kvalitetsperspektivet Udviklingsperspektivet Driftsperspektivet Medarbejderperspektivet Der kan læses mere om dette på Region Sjællands hjemmeside under Nykøbing F. Sygehus, Mission, vision og strategi. 1.2 Overordnet ledelse af afdelingen Lokalt på Nykøbing F. sygehus består ortopædkirurgisk afdeling af afsnit 330 og 300, ledet af ledende overlæge Birger Taylor, og oversygeplejerske Rikke Steener Olsen Afsnit 300`s ledelse, består af afdelingssygeplejerske Helle Jensen og Signe Langballe der er souschef. Betina Dansborg er ansvarlig klinisk underviser på afdelingen. 1.3 Afdelingens personalesammensætning, ressourcepersoner og videreuddannelser 1.3.1. Personalesammensætning: 3

På afdeling 300 er der ansat: 1 afdelingssygeplejerske 2 afdelingssekretærer 16 sygeplejersker 10 social- og sundhedsassistenter Desuden er der fast tilknyttet 3 serviceassistenter, 3 fysioterapeuter og en afdelingsportør til afsnittet. 1.3.2 Ressourcepersoner Afsnittet har ressourcepersoner indenfor følgende områder for at højne kvaliteten af sygeplejen: hofte- og knæalloplastik collum femoris sygeplejedokumentation (ESD) forflytningsteknik smertebehandling elever/studerende ernæring arbejdsmiljø blærestandard hygiejne utilsigtede hændelser mentorfunktion basisobservationer/mat audit ansvarlige 1.3.3 Videreuddannelser Afdelingssygeplejersken: Ansvarlig klinisk underviser * Diplomuddannelse i pædagogik og klinisk uddannelse * 7 ugers klinisk vejlederuddannelse * 3 ugers kursus i den kritisk syge og komplekse patient * Diverse faglige kurser * I gang med diplomleder uddannelsen * Diplomuddannelse i pædagogik og klinisk uddannelse Herunder 6 Ugers klinisk vejleder kursus Desuden 2 forflytningsinstruktør, 1 med sikkerhedsuddannelsen og 2 med tillidsmandsuddannelsen Afsnittets personale er løbende på relevante kurser/temadage for, at øge kompetencen inden for specialet. 4

1.4 Vagtdækning I dagvagt på hverdage er der 8 plejepersonaler, (heri indgår ansvarlig klinisk underviser i en blanding af sygeplejersker, Social- og sundhedsassistenter og sygehjælper fordelt i 2 grupper). I Weekenden og på helligdage i dagvagt, er der 5 plejepersonaler fordelt i 2 grupper. I aftenvagt er der på hverdage er der 4 i vagt, i weekends og på helligdage er der 3 plejepersonaler i aftenvagt. Om natten er der 1 sygeplejerske og 1 SSA/sygehjælper på vagt. Herudover er der på hverdage afdelingssygeplejersken, 1-2 sekretærer, 1 afdelingsportør, og 2-3 Fysioterapeuter, 1-2 serviceassistenter, elever og studerende 1.5 Kliniske vejledere og deres kvalifikationer Kliniske vejledere, sygeplejersker: Daglige vejledere, SSA: * 2 har klinisk vejlederkursus * 4 daglige vejledere har SSA vejlederkurset Forventninger til vejlederne Da vi er organiseret i en studiegruppe, har de daglige vejledere i denne gruppe, interesse for det pædagogiske område. De er derfor motiverede og viser ansvarlighed, for at være med til at uddanne elever og studerende, og deltager aktivt i deres uddannelse Vejlederne skal tage imod elever / studerendes undren på en positiv og åben måde, som skal bruges konstruktivt i det pædagogiske arbejde Forholder sig kritisk til den sygepleje, der udføres i afsnittet, og arbejder konfronterende og konstruktivt i udviklingen af sygeplejen. Forholder sig til både egen og øvrige kollegaers udførelse af sygepleje. Holder sin viden ajour og bruger sin faglighed i de faglige drøftelser, der opstår. Det forventes at personalet søger hjælp hos ledelsen, hvis der opstår problemer mellem dem og eleven / studerende. Heri vil også blive inddraget andre samarbejdspartnere, såsom uddannelseskonsulenten, sygeplejeskolen og SSA skolen. 1.6 Uddannelsens organisering på afd. 300 Funktionsbeskrivelse for ansvarlige kliniske undervisere og kliniske vejledere kan udleveres i afsnittet hvis det ønskes. I snart 10 år har vi haft en studiegruppe på afsnit 300. Der er tilknyttet op til 12 patienter. Personalet der er tilknyttet studiegruppen, består af en ansvarlig klinisk underviser, og yderligere 2 faste sygeplejersker, og 4 social og sundhedsassistenter, som har interesse og motivation for opgaven som daglige vejledere. Der vil dagligt være 3-4 uddannede og 2-6 elever og studerende i studiegruppen. Den studerende vil blive tildelt 2 vejledere. Vi tilstræber at sygeplejestuderende uddannes af sygeplejersker, og social- og sundhedsassistentelever uddannes af social- og sundhedsassistenter. Disse er sammen med eleven / den studerende, ansvarlig for, at mulighederne for at nå målene vil være til stede. 5

Om morgenen er der en kort rapport på ca. 15-30 minutter. Derefter hjælpes de tildelte patienter med personlig hygiejne og mobilisering. Morgenmaden serveres i tidsrummet 7.30 8.30, og middagsmaden fra 11.30 12.30. Sidst på formiddagen eller i middagsstunden vil der være en kort opfølgning af rapporten efter stuegang, og derefter tilstræbes det, at der bruges tid på at gå i dybden med patienterne, en diagnose eller et andet teoretisk emne i relation til en patient. Planlagt undervisning vil oftest være i tidsrummet 14-15, og planlægges 1 gang om ugen. Derudover vil der løbende foregå evaluering, vejledning og målsamtaler med den enkelte elev/studerende. Studiegruppen har sit eget kontor, hvor vi har rapport, dokumenterer i sygeplejejournal, har undervisning, samtaler med mere. Der er en del bøger, man kan læse i, i løbet af dagen, hvis man vil undersøge noget om en specifik patient, eller diagnose. De faste vejledere deltager i forventningssamtaler efter 1 2 uger, samt til øvrige samtaler i løbet af uddannelsen i afsnittet. Udover de formelle samtaler foregår der evaluering ca. hver 14. dag i forbindelse med opsætning af nye mål/fokusområder. Den mundtlige og skriftlige evaluering vil oftest foregå med vejlederne, men kan også foregå med det øvrige personale i studiegruppen, da vejlederne ikke vil være til stede hver dag pga. vagter, ferie, fridage osv. Det er derfor IKKE kun de faste vejledere, der vil være en del af elevens / studerendes uddannelse i afsnittet, men hele studiegruppens personale. Den ansvarlige kliniske underviser, er til stede de fleste hverdage. 1.7 Hvilke faggrupper uddannes i afdelingen På afdeling 300 uddannes sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, reddere og som alle er en del af studiegruppen. Derudover møder vi medicinstuderende og fysioterapeutstuderende, som kommer ad hoc, når der er en patient de følger, eller en specifik arbejdsopgave de skal lære. Vi har desuden erhvervspraktikanter 2 gange om året. 2 Sygeplejefaglige forhold 2.1 Patientkategorier 2.1.1 Elektive: Knæalloplastik Hoftealloplastik Diverse mindre ortopædkirurgiske indgreb eks. Artroskopi i knæ og skulder, hallux valgus, dupuytrens kontraktur, karpaltunnel m.m. 6

2.1.2. Akutte: Primært patienter med hoftenære brud (Collum femoris fractur)og diverse andre knoglebrud som ankel, skinneben, overarm, håndled, ribben. Derud over har vi en del til observation for hjernerystelse. Desuden et bredt udsnit af skader på grund af trafikulykker, fald, vold og sport. Afsnit 300 er for tiden normeret til 21 ortopædkirurgiske patienter. Den gennemsnitlige indlæggelsestid varierer meget, men er gennemsnitlig 4 dage. 2.2 Begreber der knytter sig til patienterne i afdelingen 2.2.1. Accelereret operationsforløb: Accelereret operationsforløb er et behandlingskoncept, der retter sig mod reduktion af operationskomplikationer, indlæggelsestid og rekonvalescens. Accelereret operationsforløb er organiseret i et tværfagligt samarbejde, hvor nøglefaktorerne er forebyggelse af komplikationer i relation til det kirurgiske indgreb, effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering og sufficient peroral ernæring. Endvidere satses der på inddragelse af patient og pårørende som aktive medaktører i processen, hvor en god kommunikation og information har en afgørende betydning. 2.2.2 Den perioperative periode: Den perioperative periode defineres fra det tidspunkt, hvor patienten har givet tilsagn om operation til patienten er afsluttet til egen læge eller til ambulant kontrol, hvis der er behov for det. Tiden fra tilsagn om operation betegnes som forberedelsesfasen, den præ. per- og postoperative periode som indlæggelsesperioden og perioden efter udskrivelsen som rekonvalescens- og rehabiliterings perioden. 2.3 Samarbejdspartnere i forbindelse med patientforløb Fællesambulatoriet Laboratoriet Blodbank Røntgen Anæstesiafdelingen Operationsgang Portører Fysioterapeuter Ergoterapeuter Følge-hjem team Visitatorer i kommunerne Behandlingsansvaret er hos den ortopædkirurgiske læge og de kan hvis der er behov, få bistand fra følgende samarbejdspartnere: Læger fra andre specialer, f.eks. medicin, mave/tarmkirurgi, øre/næse/hals, øjenlæge. 7

2.4 Samarbejdsrelationer internt og eksternt Internt arbejder vi sammen med de ortopædkirurgiske læger, vores 3 fysioterapeuter, der er fast tilknyttet afsnittet, samt en afdelingsportør. Desuden samarbejdes med ergoterapeuter, socialrådgivere, diætist, talepædagog, portører, bioanalytikerere, oversygeplejerske, psykolog, psykiater, ambulatorium, sygehuspræst, sekretærer, geriatrisk afdeling, operations- og anæstesiafsnit, røntgen, blodbank m.m. Eksternt samarbejder vi primært med hjemmeplejen, de praktiserende læger, Falck, flextrafik og andre hospitaler 2.5 Sygeplejeopgaver i afdelingen Afsnittets patienter har meget varieret behov for grundlæggende sygepleje f.eks.: Personlig pleje, som kan være sengebad, etagevask eller brusebad Forflytninger. En stor del af patienterne har behov for hjælp til dette. Det kan være fra seng til stol eller omvendt. toiletbesøg. Der trænes målrettet ADL Forebyggelse af sengelejekomplikationer. Størstedelen af vores patienter er blevet opereret og er derfor sengeliggende i en kort periode. Det gælder tryksår, blodpropper, lungebetændelse, kontrakturer o.s.v. Mobilisering: Patienten skal have hjælp til genoptræningen for at nå op på det tidligere niveau eller bedre. Patienten får hjælp både fra os og fysioterapeuten, og vi motiverer til selv at træne. Ernæring en sufficient indtagelse af kost og væske er vigtigt for opheling af knogler, hud og led. Desuden er det vigtigt for den generelle helbredstilstand. Der er for tiden stor fokus på dette, alle indlagte patienter ernæringsscreenes, for at finde problempatienterne. Psykisk pleje det er altid en belastning at være indlagt, og vi må derfor være opmærksomme på patientens tilstand. Det er vigtigt med grundig information om forløbet, bl.a. for at patienterne får forståelse for de forskellige tiltag i deres forløb, både præ - per - og postoperativt. Smertebehandling er vigtigt for at patienterne kan træne og for det generelle velvære. Medicinering gruppelederen doserer medicin til 1 døgn af gangen. Vejledning i alle ovenstående punkter. Specielle sygeplejeopgaver suturfjernelse / agraffjernelse blodtransfusion (for 11. og 12. modul) pinpleje forbindsskift, sterilt og rent anlæggelse og fjernelse af blærekateter (KAD) + engangskateter (SIK) anlæggelse og fjernelse af ernæringssonde blærescanning anlæggelse af PVK (for11. og 12. modulstuderende) Gruppelederfunktionen: Indebærer stuegang, planlægning af forløb og udskrivelser, medicindosering, kontakt til pårørende, dataindsamling, vejledning af gruppemedlemmer, patienter og pårørende, dokumentation af sygeplejen i sygeplejejournal og diverse udskrivningsfoldere og standarder. Koordinering og 8

uddelegering af dagens opgaver til gruppemedlemmerne og opfølgning. Rapport til gruppen, gøre elektive/akutte patienter klar til OP, modtage patienter postoperativt og meget andet. Dokumentation af sygeplejen: Dokumentation foregår dels i sygeplejejournal, ESD, dels med de udskrivningsbreve eller -kort, som er information om behandling og videre forløb til både patienten, pårørende og hjemmeplejen. Der udarbejdes sygeplejerapporter ved overflytninger til andre afdelinger og sygehuse. Desuden får en del patienter udleveret en folder ved indlæggelsen, hvori forløbet under indlæggelsen er beskrevet. Ligeledes anvender vi diverse skemaer til dokumentation af f.eks. ernæringsscreening, abstinensscore, glasgow coma score, VAS/NRS score, tobaksscoreskemaer m.m. Faglige drøftelser: Foregår dels ved den daglige rapport og dels ved personalemøder, og dels i undervisningssituationer. Desuden mellem elever /studerende og vejledere. Præoperativ sygepleje: Den præoperative sygepleje går ud på at forberede patienten psykisk og fysisk til operationen. Fysisk: diverse blodprøver, EKG, stetoskopi af hjerte/lunger og i øvrigt en grundig gennemgang af organsystemerne, som kan vurderes af de ortopædkirurgiske læger. Narkoselægerne vurderer, ud fra ovenstående, om patienten kan tåle at blive bedøvet, eller om der skal optimeres medicinsk, samt informerer om hvordan det foregår, når de skal bedøves. Vi sørger for, at patienten er vasket og operationsfeltet i orden. Dvs. ingen sår, rifter eller bumser. Psykisk: gennem information gøres patienten og eventuelle pårørende trygge ved det forestående indgreb. Post-operativ sygepleje: Patienten kommer ofte nogle timer på opvågningsafsnittet. Når patienten kommer tilbage til afsnittet, observeres først patientens almentilstand, måling af blodtryk m.m. Desuden observeres vandladning, forbindinger, drop, og patienten får noget at drikke, lejres hensigtsmæssigt m.v. Vi observerer nøje patientens psykiske tilstand efter indgrebet, da det kan være en voldsom oplevelse at blive opereret, specielt hvis indlæggelsen er sket akut. 2.6 Sygeplejemetode Vi anvender gruppepleje. Vi arbejder i 2 grupper med 8-12 patienter, hvoraf den ene er en studieenhed. Vi arbejder ud fra egenomsorgsprincippet og tilstræber kontinuitet i patientplejen ved, at gruppemedlemmerne er tilknyttet den samme gruppe, men man kan blive nødt til at dække de andre grupper ved vagter, weekend, fri og feriedage. Elever og studerende er altid fast tilknyttet studiegruppen. Personalet i studiegruppen har selv valgt at være der, og er meget motiveret for pædagogisk arbejde og undervisning. 9

2.7 Standarder, udviklingsprojekter Elever og studerende arbejder i det daglige med de udviklingstiltag der er i gang i afdelingen. Der er desuden information fra afdelingssygeplejersken om organisationsstruktur, mål for sygeplejen i regionen og på afdelingen, samt introduktion til d4, hvor diverse instrukser findes. Der er ligeledes mulighed for at tale med udviklingssygeplejersken, om hvad hendes rolle er i forhold til afdelingen og patientkategorien, der vil ligeledes være mulighed for at deltage ved diverse audits og nye udviklingstiltag. Vi arbejder målrettet med, at forbedre patienternes forløb. Derfor har afsnittet ressourcepersoner indenfor flere områder, (se under afsnit 2.4 ). Vi arbejder blandt andet med: Accelereret forløb for hofte- og knæalloplastik patienterne. Der er nedsat en tværfaglig gruppe der kvalitetssikre denne store gruppe af patienter. For disse patienter foregår forundersøgelsen i afsnittet 1-4 uger før indlæggelsen. Fem af afsnittets sygeplejersker har ansvaret for disse forløb. Der er udarbejdet kvalitetssikringsprojekt (NIP) for collum femoris fractur patienter. Dette projekt er implementeret i afsnittet i samarbejde med ressourcepersonerne for collum femoris fractur patienter. Vi har meget fokus på smertebehandlingen til operationspatienterne og vurderer smerteintensiteten via VAS/NRS efter fast procedure. Ernæring er en meget vigtig del af sygeplejen og derfor har vi meget fokus på dette. Vi ernæringsscreener alle patienter og følger udviklingen tæt på dette område. Vi har udarbejdet en standard for postoperativ urinretention, for at forebygge kroniske skader på blæren, som kan opstå som følge af bedøvelse/operation. Vi arbejder bevidst med, at højne kvaliteten af udskrivelsen af patienterne ved hjælp af udskrivningskort og udskrivningsbreve, afhængig af om patienten skal have hjemmepleje eller ej. Dette både for, at sikre patienten en god udskrivelse og forbedre samarbejdet med hjemmeplejen. Desuden arbejdes med kontaktpersonsystemet, hvor patienterne skal have tilknyttet 1 sundhedsfaglig kontaktperson for indlæggelsesforløbet Det er som udgangspunkt den læge der har opereret patienten, der er kontaktperson. Ligeledes arbejder vi med indberetning af utilsigtede hændelser(uth), for fremover at undgå fejl, og yde en bedre pleje. Vi observerer alle patienter ved hjælp af basisobservationsskemaer (BOS), får at identificere den kritisk syge patient, så der kan igangsættes behandling, så hurtigt som muligt. Vi har udarbejdet følgende pjecer til patienterne i samarbejde med lægerne og fysioterapeuterne: hoftealloplastik knæalloplastik skulderalloplastik ortofix 10

hoftenærfractur Der udleveres desuden diverse træningsprogrammer fra fysioterapeuterne til en del af patientkategorierne. 2.8 Mål og værdier for sygeplejen 2.8.1 Mål for sygeplejen i afsnit 300 er udsprunget af følgende værdigrundlag Sygepleje defineres, af Det internationale sygeplejeråd, ICN, i 1987 som følgende: "Sygepleje indgår som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen og omfatter fremme af sundhed, forebyggelse af sygdom og pleje af fysisk og psykisk handicappede i alle aldre og alle dele af sundhedssektoren. Sygepleje er specielt rettet mod fænomener relateret til den enkeltes, familiens og gruppens reaktioner op aktuelle og potentielle sundhedsproblemer. Disse reaktioner vil kræve sygeplejehandlinger, der strækker sig bredt fra genoprettelse af sundhed i forbindelse med enkelt episoder af sygdom til udvikling af strategier til fremme af befolkningens sundhed på lang sigt. I pleje af syge såvel som raske mennesker består sygeplejerskers unikke funktion i at vurdere disses reaktioner på egen sundhedstilstand og at hjælpe dem til at udføre aktiviteter, som bidrager til sundhed eller helbredelse eller til en værdig død, og som de slev ville udføre uden hjælp, hvis de havde den nødvendige styrke, vilje eller viden dertil, samt at gøre det på en sådan måde, at de hurtigt bliver i stand til helt eller delvis at klare sig selv. I det samlede sundhedsvæsen deltager sygeplejersker sammen med det øvrige sundhedspersonale i planlægning, implementering og evaluering med henblik på at sikre et sundhedssystem, som er sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og som yder pleje til syge og handicappede mennesker". Dansk sygeplejeråd udgav i 1987, Statusdokument sygeplejerskens virksomheds-område, hvori en række grundlæggende antagelser og principielle betragtninger som sygepleje giver en beskrivelse af sygeplejerskens virksomhedsområde. 2.8.2Grundlæggende antagelser i sygeplejen om: Mennesket: Mennesket opfattes som en fysisk, psykisk, social, åndelig og kulturel helhed. Et selvstændigt handlende og ansvarligt individ, der har indflydelse på sin sundheds-tilstand og har ressourcer til at medvirke til løsning af egne problemer samt mulighed for udvikling og vækst. Sygepleje: Sygepleje retter sig grundlæggende mod at styrke mennesket til at varetage sinde daglige fornødenheder, så mennesket oplever højest opnåelige grad af velvære og uafhængighed af professionel hjælp. 11

Sygeplejens genstandsområde er hele mennesket, dets oplevelser og adfærd set i forhold til sundhed, sygdom, miljø og samfund. Sygepleje kan betragtes som en praksisdisciplin, hvor teori og praksis er nært forbundet. En interaktionel praksis, hvor interaktionen er et nøglebegreb, "der udtrykker at menneskelige handlinger og forhold mennesker imellem har sproglig gensidighedskarakter". Interaktionel sygeplejepraksis beskrives som en integreret helhed, der indeholder tre aspekter. Det instrumentelle aspekt, det ekspressive aspekt og det frigørende aspekt. I sygeplejen opfattes omsorgen som en fundamental menneskelig aktivitet. Hvor omsorgsbegrebet henviser til menneskets omsorg for sig selv og andre, det vil sige, at egenomsorg er en del af omsorgsbegrebet. I sygeplejen udøves den professionelle del af omsorgen som en systematisk og målrettet aktivitet i samspil med mennesket og dettes egne ressourcer. 2.8.3 Med dette udgangspunkt i ovenstående værdigrundlag og grundlæggende antagelser har vi beskrevet følgende mål til vores afsnit: Mål for den kliniske sygepleje Mål for modtagelse af ny patient Mål for information og undervisning af patient og pårørende. Mål for administration af medicin. Mål for ledelse af sygeplejen. Mål for udskrivelse. Mål for dokumentation af sygeplejen. Mål for plejeformen Mål for samarbejde. Mål for stuegang Mål for smertebehandling Uddybning og beskrivelse af mål findes i afsnittet. 3.0 Uddannelsesmæssige forhold 3.1 Introduktion til det kliniske uddannelsessted Cirka 2-4 uger før start i klinikken modtages et brev med mødetider og opfordring til at have læst beskrivelse af klinisk uddannelsessted. Den første dag i afdelingen vil hovedsalig være introduktion, som gives af ansvarlig klinisk underviser eller af en af de vejledere man er blevet tildelt, hvor der er faste emner der gennemgås, såsom rundvisning, introduktion til studiegruppen, og afdelingen i øvrigt, dagvagtens rytme, studiemiljø, kontaktpersonsystemet, patientkategorier m.m. 3.2 Planlægning af det kliniske forløb Vi har sygeplejestuderende i 1. 2. og 4. modul, samt 11. og 12 modul. Desuden modtager vi SSA elever i 3. praktik. Reddereleverne er i somatisk praktik i 3-4 uger. 12

Planlægningen foregår med udgangspunkt i den enkelte elev/studerendes mål for det pågældende praktikforløb, som udgangspunkt bruges kompetancekortene i forhold til afdelingens patientkategori og læringsmuligheder. Afsnittet har i samarbejde med de andre afdelinger på Nykøbing sygehus, udarbejdet kliniske undervisningsplaner for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. 3.3 Vagtdeltagelse i det kliniske forløb På afdeling 300 følger vi vejledningen fra de studerendes landsorganisation SLS, som opfordrer til at man som studerende oplever alle vagter. Man får dog primært dagvagter på hverdage, men der vil i løbet af praktikperioden også ligge 2 aftenvagter, eventuelt 1 nattevagt, og 1-3 weekendvagter, afhængig af lænden af klinikforløbet, og hvor man er i uddannelsesforløbet. Som udgangspunkt planlægges mødetider af ansvarlig klinisk underviser, men der er altid mulighed for en dialog, og der tages hensyn til individuelle ønsker. 3.4 Læringsmiljø Læringen foregår i et trygt miljø i studiegruppen, med interesserede og kompetente vejledere, der fungerer som et team. Ligeledes foregår en del af læringen mellem elever og studerende som er på forskellige uddannelsestrin. Der er ligeledes mulighed for læring fra tværfaglige samarbejdspartnere og patienter. Læringen i praktikken finder ikke kun sted ved at udføre en masse handlinger. Hvis den studerende ikke forholder sig teoretisk til handlingen bliver det ikke til læring, men indøvede rutiner. Hvis situationen næste gang er en anden, får den studerende svært ved at ændre adfærd og handling. Den studerende har mulighed for at læse i afdelingens bøger i klinikken, hvis der ikke er andre opgaver, det primære vil dog være, at være ude ved patienterne og udøve sygepleje, da det er det primære formål med kliniske studier Indenfor sygeplejeuddannelsen og SSA uddannelsen ligger der et antal studietimer hver uge, hvor det forventes at den enkelte læser/studerer noget teori, der har relation til praksis, for at få en sammenhæng mellem disse. Der er ingen litteraturliste i afdelingen, da det er en pædagogisk øvelse at søge litteratur, vi kommer dog gerne med inspiration. 3.5 Læringsmetoder/redskaber Vejledning: Tager udgangspunkt i konkrete plejesituationer, og er en integreret del af hverdagen, hvilket gør læringen konkret og brugbar. Vejledning vil foregå løbende, og kan foregå både før, under og efter en opgave. Kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Vil forekomme stort set hver dag Evaluering: Der forgår midtvejs og slutevaluering i de fleste uddannelser op mod målene for praktikken. Vil foregå individuelt. Målsætning: Vi tilstræber at der cirka hver anden uge opsættes mål med udgangspunkt i målene for den pågældende praktikperiode. Heri ligger også en løbende evaluering af hvordan det går med tidligere opstillede mål. Foregår individuelt. Refleksion: Kan foregå mundtligt og skriftligt. Der vil dagligt foregå mundtlig refleksion i gruppen, hvor elever og studerende kommer med deres tanker og/ undren over en given situation. Det forventes ligeledes 13

at man ugentligt laver skriftlige refleksioner og afleverer i hvert fald en del af dem til sin vejleder, for at få respons, og uddybende spørgsmål. Man kan arbejde med den samme refleksion over længere tid, afhængig af hvor bredt emnet er. Undervisning: Undervisningen er fælles for elever / studerende, og foregår en gang om ugen. Den varetages af ansvarlig klinisk underviser og 1 sygeplejerske eller SSA fra studiegruppen. Det foregår som problembaseret eller emnebaseret undervisning, og afdækker f.eks: Fracturtyper, heri collum femoris fractur Ernæring til ortopædkirurgiske patienter Hofte- og knæalloplastik Den alkoholiske patient Præ- og postoperativ sygepleje Immobilitetens farer Medicin Blærestandard m.m. Diabetes, KOL, demens Forbindsskift, obs. af cicatrice, sårheling m.m. Basisobservationer, Matteam Hygiejne Det er elever og studerende der fremlægger for hinanden. Herudover er der undervisning ved forflytningsinstruktør, sikkerhedsrepræsentant og afdelingssygeplejersken med hensyn til organisationsstruktur, mål for sygeplejen m.m. 3.6 Patientforløb Elever og studerende har mulighed for at følge patientforløb indenfor alle patientkategorier, som er beskrevet under 2.1. Der er mulighed for at følge patienten fra indlæggelse til udskrivelse, herunder følge med til træning, operation, røntgen, og andre undersøgelser, men det vil selvfølgelig være sygeplejen, der vil fylde mest tidsmæssigt. Der er ligeledes udveksling med andre afdelinger på modul 4, 11 og 12, der er relevante for patientgruppen, f.eks. operationsafdeling. 3.7 Forventninger til elever/studerende Vi forventer at elev / studerende forholder sig kritisk til den sygepleje der udføres, både sin egen, men også kollegaers udførelse af sygepleje. At de undrer sig og formår at arbejde med denne undren, både mundtligt og skriftligt. Arbejder med at begrunde sin sygepleje, både praktisk, teoretisk og etisk. Opstår der problemer i forhold til samarbejdet med vejledere, har den enkelte ansvar for at henvende sig til ledelsen i afsnittet, eller ansvarlig klinisk underviser Er ansvarlig for egen uddannelse. Er aktiv i studiegruppen, svarende til sit uddannelsestrin. Arbejder ud fra afsnittets mål for sygeplejen. Føler sig ansvarlig for de samlede arbejdsopgaver i hele afdelingen. Have tillid til, at det er OK at sige fra, hvis en opgave forekommer for stor. 14

Overholder mødetider og indgåede aftaler Læser teori, der er relevant for sygeplejen i afsnittet - hvilket vil gøre vejledningssituationer mere brugbare. Bruger portfolio og uddannelsesmappe i det daglige. 3.8 Anvendelse af de studerendes evaluering af klinisk uddannelsessted Elever og studerendes evalueringer læses og analyseres løbende, for at lave så optimerede forløb som muligt. Der aftales fra starten af praktikforløbet, at man tager problemer op med det samme, så de kan løses for den enkelte. Hvis problemet først tages op i den skriftlige evaluering, kan vi først ændre noget, for de næste der kommer, og ikke for den pågældende elev/studerende. 15