Rektor Claus Nillers tale til Åbent Hus den 25. januar 2016



Relaterede dokumenter
Rektor Claus Nillers tale ved Åbent Hus 2018

Rektor Claus Nillers tale til Åbent Hus den 24. januar 2017

De femårige gymnasieforløb

Velkommen til Frederiksberg Gymnasium! I er kommet til en skole hvor mottoet er Det er ok at være go. Faktisk ønsker 75 % af vores elever at læse

Sukkertoppen og Vibenhus

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Velkommen til Nordfyns Gymnasium.

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014

Rektors tale ved Orienteringsmødet den 22.januar 2014

Tale ved Orienteringsaftenen 20. januar 2016

Eliteidræt på Marselisborg Gymnasium

Velkommen på Esbjerg Gymnasium

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt

Køge Gymnasium HF. Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Badminton, basketball og karate på eliteniveau

Handelsgymnasiet HHX. Varde Handelsskole og Handelsgymnasium. Klar til livet. Velkommen til

STUDIE- RETNINGER 1 STØVRING GYMNASIUM MATEMATIK A FYSIK B KEMI B MATEMATIK A BIOLOGI B KEMI B ENGELSK A SAMFUNDSFAG B MATEMATIK B

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kom længere. wwww.lamgkaer.dk

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

Elevtrivselsundersøgelsen 2010

- et varmt og rart sted

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Idrætsskole i Gentofte

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Guide til v-team og klasselærer

vucstor.dk 2-årig hf

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Aalborg Katedralskole STX

HHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale.

Ordensregler for Marie Kruses Skoles GYMNASIUM

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst

Undervisningsmiljøvurdering

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

AVU FVU OBU. Almen voksenuddannelse. voksenundervisning

Tips til klasseforældreråd

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD.

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl

Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Nyhedsbrev Nyt fra din lejerforening

Rapport fra Klasserumskulturudvalget:

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Aalborg Katedralskole HF

Kære 9. klasse kære dimittender.

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Rektors klumme. Kære læser

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Interview med drengene

Studieretninger

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

10. KLASSE GRUNDFORLØB

Børnehave i Changzhou, Kina

WORKSHOP. 5 TING du ikke vidste (men gerne vil vide) OM PILATES 1/6 BENTE TROMBORG

På Roskilde Handelsskole-HG afdelingen har vi forsøgt at gøre meget for selve studiemiljøet på skolen.

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Velkommen til Velkommen skoleåret 2016/2017

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Orienteringsaften mandag den 22. januar kl PÅ Gribskov Gymnasium 2018

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Hold Øje uge 24. Uge 25. Tigerne har afgangsprøve igen i kommende uge. Dansk og Historie.

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Det Blå Gymnasium HHX

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Forord. Julen Hej med jer!

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 5. maj 2010

EUX-LANDBRUG. landbrugsuddannelse med studiekompetence. EUXStart uddannelsen. til august. Landbrugsskolen Sjælland Finderupvej 8, 4270 Høng

PÅ GRIBSKOV GYMNASIUM 2019

PJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Orinteringsaften 16. januar 2019

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

HHX EUX BUSINESS EUD UNGDOMS- UDDANNELSER I SAMME HUS. NYT STUDIETORV med unikt miljø

Transkript:

Rektor Claus Nillers tale til Åbent Hus den 25. januar 2016 Først rigtig hjertelig velkommen til orienteringsaften for kommende elever. Mit navn er Claus Niller, og jeg er rektor her på gymnasiet. Vi er glade for, at så mange er mødt op, og vi vil forsøge at kvittere ved at give et nuanceret billede af vores skole. Inden vi går i gang, er det måske passende, at jeg fortæller, at jeg taler både som skolens rektor, men også som far til tre børn, hvoraf den yngste går i 3.g. Jeg kan derfor genkende mange af de overvejelser, I sidder med, og jeg vil forsøge at medtænke det, i det jeg siger om lidt. Hvorfor det almene gymnasium? Der er to væsentlige grunde til at vi anbefaler unge at tage en almen studentereksamen. For det første er en studentereksamen motorvejen til de videregående uddannelser. Med en almen studentereksamen er alle muligheder så at sige åbne. For det andet er det almene gymnasium suverænt den ungdomsuddannelse med den højeste gennemførelsesprocent - vi har et meget lille frafald. Hvorfor skal I så vælge Roskilde Katedralskole? Der er tre ting, som er særlige væsentlige for os her på RKS. For det første at eleverne lærer noget fagligt det er nemlig grundlaget for at arbejde tværfagligt, projektorienteret og alt det andet, vi skal lære eleverne for at gøre dem parate til videre uddannelse. Vores mål er at flytte den enkelte længst muligt fagligt. For det andet at skolen er et rart sted at være det giver nemlig et godt udgangspunkt for at lære noget. For det tredje at her er plads til alle typer af unge. Vores erfaring er, at et bredt udsnit af søde unge mennesker præger den positive ånd der er overalt på skolen. Vores daglige møde med eleverne er styret af omsorg for den enkelte og hensyn til fællesskabet. Vores erfaring er, at unge mennesker har brug for en god kontakt med os voksne. Derfor sætter vi den enkelte elev i centrum og afsætter tid til at tale med eleverne. Venlighed og imødekommenhed prioriterer vi højt i undervisningssituationen, på kontoret, hos pedellerne og i kantinen. Det kan lyde banalt, men min erfaring er, at det gør en forskel på den hverdag, eleverne oplever og er med til at skabe den gode stemning. Min holdning er, at skolen, rektor, lærerne og det øvrige personale er her for elevernes skyld. Som rektor varetager jeg elevernes og skolens samlede interesser. Et af målene er et godt samarbejde mellem skole og hjem. Vi udsender et elektronisk nyhedsbrev om aktiviteterne på skolen som forældre og andre interesserede kan tilmelde sig via skolens hjemmeside. Vi hører gerne fra jer, forældre som elever, hvis der er spørgsmål eller kommentarer til hverdagen på skolen. Samtidig vil jeg ikke lægge skjul på, at det er vores erfaring, at eleverne i løbet af gymnasietiden frigør sig fra deres forældre. I vil tilsvarende opleve, at de udvikler sig og bliver mere ansvarlige og står på egne ben. 1

Og sådan skal det jo være. Vi er her for at skabe den bedst tænkelige og trygge ramme for den udvikling. Introduktionsarrangement Vi mener som sagt, at det er vigtigt, at eleverne føler sig godt hjemme på skolen. Eleverne skal føle, at det er deres skole, fra den første dag. Derfor gør vi meget ud af introduktionen. Her hos os møder de nye elever mandag den 8. august og er her alene sammen med deres guider fra 2.g og lærere det første døgn. Det sikrer, at eleverne hurtigt lærer hinanden at kende og bliver gode til at arbejde sammen. Og har skolen for sig selv Undervisningen Vi er et moderne og udviklingsorienteret gymnasium, hvor undervisningen har fokus på elevernes læring. Det er vigtigt for os, at lærer og elever i hver enkelt time har fokus på elevernes læring. Det er ikke nok at lærerne leverer god undervisning. Derfor har vi fra dette skoleår indført læringsmål for den enkelte time. Det betyder, at eleverne tænker mere over, hvad de skal lære og tager mere ansvar. Vi arbejder meget bevidst på at skabe sammenhæng i elevernes skolegang, så der også bliver tid til andet end skolegang. Og vi hjælper dem til at udvikle den vigtige kompetence, nemlig at planlægge deres tid. Vi bruger det første halve år grundforløbet - til at flytte eleverne fra at være skoleelever til at blive gymnasieelever. Og siden de 2½ år som studieretningsforløbet er til at gøre eleverne studieegnede i forhold til videregående uddannelse. Det gør vi bl.a. ved at sikre, at en stor del af det skriftlige arbejde i 1.g foregår med lærerhjælp på skolen, og stille og roligt stilles der så større og større krav til den enkelte elevs selvstændighed. Vi er ikke bange for at stille krav til eleverne og forlange, at de skal have styr på deres ting. Vi forventer også at de unge er uddannelsesparate, når de bliver optaget her på RKS. Det betyder, at man selvfølgelig er interesseret i at lære noget og kan opføre sig derefter. Og lad mig sige det ligeud: det med at have styr på tingene - det er i det hele taget karakteristisk for vores tilgang til uddannelse. Fra august 2016 indgår vi i øvrigt en kontrakt med hver enkelt elev, vi optager. Den går i al sin enkelthed ud på, at hvis eleverne passer deres ting, så garanterer vi dem en studentereksamen. At vi stiller krav til eleverne betyder omvendt også, at vi stiller krav til os. Vi tror på, at et solidt fagligt grundlag er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af samarbejdet i studieretningerne og af den moderne tværfaglige og projektorienterede undervisning. Og så er det vores opgave at sikre, at vi har en dynamisk, innovativ lærergruppe, der kan lide at undervise, og at de fysiske rammer er i orden, fx med trådløse netværk, gode idrætsfaciliteter, gode opholdsfaciliteter etc. etc. For os er det vigtigt, at eleverne lærer at anvende IT som undervisningsredskab og fravælge IT som 2

underholdningsredskab. Vores anvendelse af IT bidrager dermed til skolens overordnede vision om at rykke elever længst muligt personligt og fagligt og harmonerer med målet for arbejdet med elevernes læring. Vi har bygget rigtig meget ud og har generelt moderniseret skolen voldsomt de sidste ti år. Det synes jeg også, at skolen bærer præg af. Og vi er rigtig glade for og stolte af de ting, vi har opnået. Vi har rigtig gode faciliteter og en god placering, der sikrer gode rammer rundt om skolen med rum for alle former for udendørs aktiviteter (idræt, amfiscene, ophold mm.), og er samtidig en skole, der er logisk indrettet med stor overskuelighed for eleverne. Vi har en optimal kombination af størrelse, overblik og sammenhængskraft. Skolen hænger sammen på en god måde, og når man er i skole er der fokus på netop at gå i skole! Alt sammen for at sikre optimale forhold for elevernes faglige og personlige udvikling. Undervisning og skolegang er et fælles anliggende for skolens elever og ansatte. Vi har et fælles ansvar for, at det fungerer. Derfor gør vi meget ud af at inddrage eleverne i skolens demokrati. Det gør vi konkret ved aktivt at støtte arbejdet i elevrådet og have elever med i flere væsentlige udvalg på skolen. Som noget af det seneste har vi tildelt alle de aktive elever den gamle Pedelbolig, der ligger ved skolens indgang. Vi kalder det SOL huset for det er her planlægningen af alle de sociale aktiviteter på skolen foregår. Det er elevernes hus, det er dem, der har indrettet det, og det er her vi andre bliver inviteret ned når vi holder møder om de mange aktiviteter. Det sociale liv på skolen Skolen er mere end det, der foregår i timerne. Det sociale liv er vigtigt for enhver skoles hverdag. Det er det kit, der får det hele til at hænge sammen. Det er ofte det, der giver energi til endnu en undervisningstime, og det sociale styrker de personlige kompetencer, dvs. at lære at omgås andre, arrangere fester, lede et møde, tage et referat osv. Skolen har 1350 elever, som kender hinanden på tværs af klasser og årgange. Det skyldes ikke mindst, at der her på skolen hersker et stort frirum til at arrangere fester, fredagscafé, Råhygge, deltage i Operation Dagsværk osv. Og endelig skal jeg selvfølgelig fremhæve vores årlige elevstyrede musical, hvor op mod 100 elever er involveret. Det giver sammenhold og samvær på tværs af klasserne. Det er i de sammenhænge, eleverne særligt lærer noget, vi umuligt kan lære dem i undervisningen. Derfor er det også vigtigt, at det er noget de selv står for. Vores musicalplakater hænger ude ved kantinen. Vi er åbne i forhold til vores omverden og ikke mindst Roskildes kultur- og erhvervsliv og selvfølgelig med folkeskolerne i hele vores optageområde. 3

Vi samarbejder blandt andet med festivalen, kommunen, Gimle og InsP! Blandt andet i forbindelse med vores aktivitetsdag og i forbindelse med forskellige musiktiltag. Vi inviterer erhvervslivet indenfor Business Combat. Nogen så måske i avisen at vi fornylig havde Business Combat, hvor vores elever dystede med udvalgte erhvervsledere fra Roskilde. Igen i år var det elever herfra der vandt. Særlig omkring skolens fester vil jeg sige, at vi forsøger at skabe trygge rammer, bl.a. er vores pedel og jeg altid til stede sammen med et hold professionelle vagter. Der er således altid voksne til stede, hvis det sker at et af de unge mennesker bliver træt og skal hentes i utide. Man kan selvfølgelig diskutere, om det er en opgave, gymnasiet skal stå for. Men fester og alkohol er en del af ungdomskulturen, uanset om vi kan lide det eller ej, og jeg vil hellere have, at de fester her under rimeligt kontrollerede forhold, end at de skal overlades til sig selv på gader og stræder. Om gymnasiestrukturen Gymnasiet har fire hovedretninger: naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig, musisk og sproglig. Som elev skal man i udgangspunktet vælge en af disse hovedretninger og dernæst bestemme sig for en studieretning, inden for den hovedretning man har valgt. Vi udbyder 18 studieretninger, som I se på oversigten i det udleverede hæfte. Beskrivelser af studieretningerne kan I læse om i hæftet og på vores hjemmeside og i de foldere, der er udarbejdet for hver enkelt studieretning. Her er også fagene i studieretningerne beskrevet og tilsvarende gælder sammensætningen af fag igennem de tre gymnasieår for hver af studieretningerne. I aften er skolen inddelt således, at fagene er repræsenteret ude i klasselokalerne, mens studieretningerne er repræsenteret inde i kantinen. Der er lærere og elever til stede alle steder, så spørg løs. Vores studievejledere sidder ude i loungeområdet, klar til at give råd og besvare spørgsmål, når vi er færdige her i salen. Samtidig er der en studievejleder, der holder oplæg om de mest gængse spørgsmål i vores bygning ude i gården. Jeg skal tilføje, at det studieretningsønske, du giver udtryk for ved ansøgningen om optagelse, kun er et forhåndsønske. Det egentlige valg finder sted den 1. december i 1g. Den store fordel er, at du har fire måneder her på skolen til at finde frem til præcis den studieretning, der passer bedst til dine interesser. Det er vigtigt at understrege, at det første ½ år er et grundforløb. Derefter foretager eleverne det endelige valg. Man skal derfor ikke lade sig forvirre af alle de mange valgmuligheder. Det hjælper vi jer med at få styr på i løbet af grundforløbet. Og vi har faktisk en del elever, der ændrer ønske i løbet af det første ½ år. I år var det 21% - andre år har det været højere. Jeg ved, at det administreres meget forskelligt på gymnasierne rundt omkring. Jeg kan kun opfordre til at man undersøger muligheder på forhånd. Det er meget få steder, at det frie valg er et reelt valg. Vores holdning er nemlig den, at eleverne skal ha lov til at blive klogere. Derfor skal de også have lov til at vælge om, hvis de i løbet af det første ½ år finder ud af, at det de valgte på ansøgningen ikke lige var det, de havde forestillet sig. 4

Det bliver elevernes ønsker, der kommer til at afgøre, hvilke studieretninger der oprettes i januar 2017. Selvom vi i år har mere end 450 elever i 1.g så er jeg stolt over at kunne sige at 96 % af eleverne fik deres første ønske opfyldt efter studieretningsvalget den 1.december. Der er ikke stor forskel på hvilke studieretninger gymnasierne udbyder. Men vær opmærksom på, at der er stor forskel på, hvilke studieretninger der oprettes! Det hænger selvfølgelig sammen med skolestørrelsen, og vi kan som et af landets største gymnasier oprette langt de fleste studieretninger. Vi er en stor skole, og det giver os muligheder for at oprette mange kombinationer. At vi er en stor skole betyder også, at vi har gode udviklingsmuligheder. Ud over alle de gængse studieretninger vil jeg nævne vores Internationale Studieretning, hvor al undervisningen i fagene historie, samfundsfag og engelsk foregår på engelsk, og hvor der planlægges rejser både i 2.g og 3.g. Vores kommende internationale 3.g tager således til Chicago til september. Lad mig også nævne valgfaget Kinesisk Områdestudium, hvor eleverne de sidste par år har besøgt vores søster gymnasium i Changzhou. Jeg vil også nævne at Roskilde Katedralskole suverænt er det lokale gymnasium alle inklusive der har de fleste studieretninger, de højeste niveauer og de fleste elever på det naturvidenskabelige område. Vi har således studieretninger på alle årgange med fysik på A-niveau, vi har studieretninger med bioteknologi, vi har studieretningen Geovidenskab på alle årgange. Så naturvidenskab er også en af Katedralskolens mange traditioner. Vi er også rigtig stærke på de samfundsvidenskabelige studieretninger. Som noget nyt fra 2016 kan jeg nævne at Roskilde Katedralskole er Team Danmark-uddannelsespartner. Det giver de bedste betingelser for de elever, der dyrker eliteidræt ved siden af deres gymnasieforløb. Og ikke mindst kan jeg nævne vores nye tiltag MusiCreator, hvor musikelever har mulighed for at få ekstraundervisning såvel solo som i samspil af professionelle musikere. Det er et tilbud, som vi har udviklet sammen med Roskilde Musiske skole og MGK Sjælland. Alt det kan man høre mere om ude ved bordene i kantinen og læse om i de foldere, der er trykt om disse tilbud. Derudover kan det nævnes, at vi satser på talentudvikling og innovation. Vi tilbyder således ekstraundervisning med besøg på videregående uddannelsesinstitutioner for særligt interesserede elever. Alle vores 2.g klasser kører forsøg med innovative undervisningsformer. Vi oplever større interesse end nogensinde for de talentprogrammer, vi tilbyder. Vi er den skole, der har flest elever, der deltager i talentprogrammer. Og vi er selvfølgelig stolte af, at netop en af vores 3.g-elever i år vandt Forskerspireprisen på den naturvidenskabelige område. 5

Ansøgning om optagelse Et af de spørgsmål jeg af og til møder er: Skal man gå i gymnasiet fra 9. eller 10 klasse? Jeg har som sagt selv børn i gymnasiet, så jeg kender problemstillingen også fra den side. For flertallet af unge mennesker, der overvejer at starte i gymnasiet, er det rigtige at søge optagelse i gymnasiet efter 9. klasse. Kan man passe sine ting, og er man i øvrigt nysgerrig og engageret, så er der med garanti gode muligheder for at få 3 gode år her med masser af gode oplevelser, venner for livet og en studentereksamen, hvis resultat selvfølgelig vil afhænge af indsats og evner. Jeg ved, mange forældre kan være lidt bekymrede for, om de unge nu er modne nok efter 9. klasse. Der skal jeg blot minde om, at eleverne også i gymnasiet gennemgår en modningsproces, som begynder på den første skoledag. Erfaringerne viser, at eleverne generelt er modne nok efter 9. klasse. Er man imidlertid ikke helt parat til at tage skridtet endnu, eller ønsker man at være mere fagligt robust, så kan 10. klasse eller efterskole være en rigtig god mulighed. Men mit råd er, at man bør vælge en skole, der prioriterer det faglige højt. Derefter er I selvfølgelig stadig meget velkomne her på skolen. Fristen for ansøgning til UU er den 1. marts. Er man uden for skolesystemet, skal man vælge den indgang på www.optagelse.dk der hedder hvis man er gået ud af skolen og vælge ansøger uden login. I må endelig henvende jer til os, hvis I har spørgsmål eller udfordringer med at gennemføre ansøgningen. Roskilde Katedralskole har været blandt Danmarks mest søgte gymnasier de sidste 10 år, og hvis søgemønsteret udvikler sig som de sidste 10 år, så får vi det antal primæransøgere, som vi har kapacitet til eller flere. Det betyder, at en forudsætning for at få en plads her på skolen er, at du har Katedralskolen som dit primære ønske. Vi planlægger at optage 480 nye 1.g elever. Jeg kan ikke garantere, at vi kan optage alle, det afhænger af hvor mange der søger os, men det kommer tæt på. Jeg gør opmærksom på, at Undervisningsministeriet har udsendt en ny optagelsesbekendtgørelse i høring i onsdags i sidste uge. Jeg er overbevist om, at det får virkning fra og med i år. Den væsentligste ændring er, at det, der tidligere var et transporttidskriterie, ændres til et afstandskriterie. For os betyder det helt konkret at ansøgere fra Høje Tåstrup og København tidligere havde en fordel pga. den gode offentlige transport mod Roskilde frem for fx ansøgere fra Hvalsø og Tølløse. Nu er det afstanden i km via vejnettet, der bliver gældende. Det betyder, at ansøgere fra vores områder ikke længere rammes af, at de evt. bor et sted, hvor bussen kører engang i døgnet. Det er m.a.o. helt ligegyldigt, hvilket transportmiddel, man vælger til skole. To ting til sidst 6

Fra 1.8.2016 slutter undervisningen hos os hver dag kl. 15.00. Derudover er vores elever så vidt muligt i samme klasselokale hele skoledagen. Det sikrer en god afvikling af skoledagen, og at eleverne modtager undervisning i de timer på dagen, hvor de er allermest motiverede. Jeg ved, at I i aftenens løb bliver bombarderet med mange informationer og oplevelser. Det betyder bl.a., at det kan være svært at huske det hele, så det jeg nu har sagt vil være at læse på skolens hjemmeside i morgen. Tilsvarende vil jeg henvise til vores Facebook-side, hvor man kan læse om mange af de aktiviteter, der foregår på skolen og få et indblik i det sociale liv. Jeg træffes resten af aftenen i fællesområdet ved kantinen, hvor jeg står til rådighed for spørgsmål af enhver art. Jeg står der sammen med repræsentanter fra skolens ledelse. Kantinen byder i øvrigt på gratis kaffe og kage i løbet af aftenen. Derudover vil jeg godt understrege, at man til enhver tid kan ringe til os, aftale en træffetid, maile osv. - det gælder selvfølgelig også, hvis I er i tvivl om, hvordan ansøgningsskemaet udfyldes etc. Tøv ikke med at kontakte os! Så spørg os, hvis I er i tvivl! I aften eller senere. I skolens logo indgår et gammelt latinsk motto: Artibus Ingenuis. Det betyder noget i retning af til de lærde kunster. I dag omskriver vi det til: Vi er her for at lære og vi kan li det. 7