Barndommens Gade som Kanondag på Skovvangsskolen. Af Ditte Wainø, Malene Rasmussen, Hanne Damgaard, Louise Maigaard, LIÅ 29.19 I forbindelse med forsøgsskoleprojektet d. 29 marts på Skovvangsskolen i Hammel, var vi været ude og undervise i kanontekster på 7 klasses trin. Billede fra workshop til Kanondag på Skovvangskolen. Vi havde i vores gruppe til opgave, at undervise i digtet Barndommens Gade skrevet af Tove Ditlevsen i 1943. Vores undervisning skulle planlægges til 7. klassetrin. Vi skulle undervise skolens tre 7. klasser, som var delt op i hold bestående af ca. 12 elever pr. hold. I løbet af dage underviste vi således tre forskellige hold fra de tre forskellige 7. klasser. Vi havde fået stillet halvanden times undervisning til rådighed til hvert hold. Digtet Barndommens Gade har mange perspektiveringsmuligheder i forhold til planlægning af undervisning. Vi valgte en primær historisk og biografisk tilgang til undervisningen af digtet, hvor arbejdsformerne er valgt med udgangspunkt i aktivering, inspiration og succesoplevelser hos eleverne. Vi havde planlagt at undervisning skulle starte med at vise eleverne et klip fra den danske action komedie Blinkende lygter, hvilket vi brugte som intro til arbejdet om Tove Ditlevsens forfatterskab. Derefter læste vi teksten Barndommens gade op for elverne. Eleverne skulle nu stille sig i Cooperative Learning strukturen dobbeltcirkler, hvor de skulle snakke ud fra to spørgsmål, som hhv. omhandlede deres umiddelbare indtryk af digtet, samt hvilke tanker overskriften satte i gang hos dem. Efter dobbeltcirkler arbejdede eleverne med tre forskellige opgaver, som vi havde forberedt til Barndommens gade. Her skulle de bl.a. skrive et digt på minimum fire strofer om deres egen barndommens gade. Afslutningsvis sluttede vi undervisning af med Cooperative Learning strukturen flipover, idet vi gerne ville finde ud af, hvor meget eleverne havde fået ud af undervisningen. Vi havde hjemmefra aftalt, at to af os skulle undervise, mens en af os observerede elevernes deltagelse og oplevelse af undervisningen og digtet. Den som observerede skulle observere hele dagen. I første workshop underviste Malene, i anden workshop underviste både Malene og Hanne, og i tredje workshop underviste Hanne. Vi havde hjemmefra forberedt to fokuspunkter i forhold til vores undervisning. Vores første fokuspunkt var hvordan en besked blev givet af os, samt hvordan denne blev modtaget af eleverne. F.eks. er besked blevet givet kort, præcist og forståeligt? Stiller eleverne evt. undrende eller uddybende spørgsmål i forhold til den stillede opgave? Vores andet fokuspunkt var på selve de valgte arbejdsmetoder. Hvilke metoder fungerede i forhold til elevernes forståelse og oplevelse af teksten, og hvilke gjorde ikke? Målformuleringer Formålet for faget dansk: - Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med 1
andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. 1 Overordnede mål for selve undervisningen: - At eleverne møder tre kanontekster. At de får en mulighed for at opleve tekstens verden, sprog og stemme, gerne gennem en eller anden form for æstetisk bearbejdning og at de får et indtryk af, hvor teksten kommer fra. Vores egne konkrete mål med undervisningen: - At eleverne opnår viden om Tove Ditlevsens forfatterskab. - At eleverne opnår kendskab til væsentlige begivenheder i perioden fra 1. Verdenskrig og efterkrigstiden. - At eleverne opnår kendskab til oplevelse og indlevelse i litteratur. Valg af tekst Vi valgte at arbejde med digtet Barndommens Gade, i det vi finder det relevant for eleverne at kende til og forholde sig til Tove Ditlevsens forfatterskab, liv og værker. Vi valgte at arbejde med Barndommens Gade netop fordi dette digt giver eleverne et godt indblik i både Tove Ditlevsens tanker og minder om hendes egen barndom, samtidig med at den giver stof til eftertanke, i og 1 http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folke skolen/2009/faelles%20maal%202009%20- %20Dansk/Formaal%20for%20faget%20dansk.aspx. med at den kan gøres personlig og individuel for eleverne i undervisningen gennem velovervejede arbejdsmetoder. F.eks. havde vi planlagt at eleverne skulle skrive deres eget barndommens gade, hvor de kunne finde inspiration i Tove Ditlevsens udgave mht. rytme, rim, opbygning, osv. Dette var dog ikke noget krav, eleverne måtte også gerne lade sig inspirer af andet, det eneste krav var at de minimum skulle skrive et vers bestående af fire strofer, og at det skulle omhandle tanker og/eller minder i forhold til deres egen barndom. Denne arbejdsmetode valgt vi ud fra vores mål om, at eleverne skulle opnå kendskab til oplevelse og indlevelse i litteratur. Ved at skrive deres eget barndommens gade, blev eleverne nødt til at forholde sig til Tove Ditlevsens digt deres oplevelse og forståelse af det. Der var nogle af eleverne som skrev nogle meget rørende, dybe, hårrejsende og personlig digte ligesom Barndommens Gade, mens der også var andre som skrev nogle mere overfladiske og mindre personlige digte. Derudover fandt vi det også spændende at arbejde med digtet, i og med at der findes mange forskellige former for medier og materialer, man kan perspektivere det til og inddrage i undervisningen. F.eks. benyttede vi et klip fra den danske action komedie Blinkende lygter fra 2000, hvilket også er titlen på en af Tove Ditlevsens digtsamlinger fra 1947. Derudover har den danske sangerinde Anne Linnet lavet melodi til digtet samtidig med, at hun selv har skrevet og tilføjet et ekstra vers. Sangen hedder ligesom digtet også Barndommens Gade, og indgik også som en del af vores undervisning, idet vi spillede sang for eleverne. Tove Ditlevsen har desuden også udgivet en roman med titlen Barndommens Gade, som også er fra 1943. Romanen blev filmatiseret i 1986, 2
hvor det er den danske skuespillerinde Sofie Gråbøl, som spiller hovedrollen. Mht. valg af arbejdsformer i forhold til undervisningen, ville vi gerne prøve nogle forskellige arbejdsformer af, for at se, hvilke der motiverende og inspirerede eleverne til at deltage aktivt i undervisningen og omvendt. Derudover fandt vi det også vigtigt at have nogle forskellige arbejdsformer med, for at gøre undervisningen og workshoppen mere varierende for eleverne, således at de forhåbentligt ville gå derfra med en følelse af at have lært noget. Kort sammenskrivning af iagttagelser med konkrete illustrative eksempler eksempelfortællinger 1. Workshop 8.45-10.00: Malene underviser: - Introduktion fremvisning af filmklip Blinkende lygter : Fire piger og otte drenge. Eleverne sidder fire og fire ved tre forskellige grupper sat op ligesom teamgrupper (CL). Eleverne sidder stille og roligt og følger med i klippet. - Tove Ditlevsen Fakta: Power point præsentation. Eleverne kommer med kommentarer til noget af det, som Malene fortæller om Tove Ditlevsen, f.eks. at hun har været gift fire gang. Eleverne sidder stille og roligt og lytter til det Malene fortæller. Malene inddrager eleverne i sit oplæg ved at stille spørgsmål til eleverne, f.eks. om de ved, hvad en nekrolog er, om de kender til andre store begivenheder i den tid Tove Ditlevsen levede i. - Barndommens Gade digt: Under oplæsningen følger nogle af eleverne med i teksten, mens Malene læser den op. Eleverne har svært ved at udføre Cooperativ Leraning strukturen dobbeltcirkler, f.eks. har de svært ved at sætte ord på deres umiddelbare tanker af digtet og dens overskrift. Malene forsøger at komme med uddybende kommentarer til selve udførslen af øvelsen samt mere uddybende spørgsmål. Eleverne hører Anne Linnets udgave af Barndommens gade. Nogle af eleverne sidder og følger med i teksten, mens sangen spilles, hvilket Malene har foreslået dem idet sangteksten ikke er helt magen til digtet. En af eleverne opdager også, at der er et vers med i digtet som ikke er med i sangteksten. Malene præsenterer eleverne for opgaven, hvor de skal skrive et digt over deres egen barndommens gade. Malene har selv skrevet hendes egen barndommens gade, som hun har skrevet op på tavlen og læser op for eleverne som eksempel. Eleverne får 15 minutter til at skrive deres eget digt. Malene forklarer meget højt og tydeligt at det er en individuel opgave, eftersom eleverne ikke har den samme barndom. Malene går rundt og prøver at hjælpe nogle af eleverne ved at spørge ind til deres opvækst og barndom, derudover går hun også rundt og læser nogle af elevernes digte. Nogle få elever læser deres digt op for klassen. Malene spørger ind til hvilke tanker eleven har gjort sig mht. digtet, om eleven har fundet inspiration i Tove Ditlevsens digt, hvad der ligger til grund for det eleven har skrevet om. - Opsamling på dagen flip over (CL): Malene forklare øvelsen, og spørger eleverne, om de har forstået opgaven og øvelsen. Malene kommer med eksempler på, hvad de evt. kunne have lært, f.eks. digt og fortolkning. 3
Eleverne bliver grebet af den lille konkurrence, der opstår mellem de forskellige grupper, de er gode til at supplere og hjælpe hinanden, hvis den som skal skrive er løbet tør for ideer, eller ikke lige kan komme i tanke om noget. Eleverne har fået fat i mange af de ting, som vi har arbejdet med i løbet af dagen. - Improvisation: Vi havde et kvart tilbage, hvor Malene fandt på, at eleverne skulle skrive et vers fra Barndommens Gade om til noget positivt i stedet for noget trist og negativt hver grupper får hver deres vers. En elev fra hver gruppe læser deres positive udgave af verset op. Først læser de den rigtige udgave op, hvorefter de læser deres egen positive udgave op. Eleven som læser teksten op, står oppe ved tavlen foran resten af klassen. 2. Workshop 10.15-11.30: Malene og Hanne underviser: - Barndommens Gade digt: Hanne præsenterer eleverne for opgaven, hvor de skal skrive deres eget digt. Nogle af eleverne har svært ved at komme i gang med at skrive. Hanne kommer med eksempler på, hvad man kunne skrive, mens hun går rundt. Hanne vælger at bruge Malenes digt som eksempel for klassen på tavlen, således at elever har et konkret eksempel at forhold sig til. Der er to drenge, som er meget larmende og forstyrrende. Hanne går slet ikke hen til dem, hvor Malene træder til efter lidt tid, og forsøger at hjælpe en af de to drenge. F.eks. spørger hun uddybende ind til den ene drengs barndom, f.eks. om han har dyrket sport, om han har søskende, om hans bedsteforældre. Da eleverne skal læse deres digte op, har vi foretaget en ændring. I stedet for at eleverne skal sidde ned og læse deres digt op mens de sidder ved bordene, så skal de i stedet ud og stå i en rundkreds. Hanne siger til eleverne at de skal være stille når de skifts til at læse op. Ingen elever siger at de ikke vil læse op i forhold til 1. workshop. - Opsamling på dagen flip over (CL): Eleverne har rigtig svært ved at udføre opgaven. Hanne er meget over dem og prøver at hjælp dem meget. I forhold til det andet hold på 1. workshop, så er der ingen konkurrencementalitet på dette hold. Malene forklarer opgaven igen, og kommer med eksempler på, hvad man evt. kunne skrive, f.eks. skrive sit eget digt, Tove Ditlevsens liv, perioden Tove Ditlevsen levede i. 3. Workshop 12.00-13.15: Hanne og Malene underviser: - Barndommens Gade digt: Malene præsenterer opgaven om at skrive deres eget digt kort og godt. Hun læser sit eget digt op for dem som eksempel. Eleverne går aktivt i gang med opgaven. De sidder stille og tænker Malene går rundt ved de forskellige bordene, og hjælper de elever som har svært ved at komme i gang. Hun kommer med eksempler på, hvad man kan inddrage i ens digt. Eleverne er koncentreret og fokuseret, og de tager det seriøst og går op i det. Hanne går også rundt til de forskellige grupper, og kommer også med eksempler på, hvad man kunne inddrage i sit digt. Da eleverne skal læse deres digte op, står de i en rundkreds, hvor de på skift læser deres digte op for hinanden. Malene gør opmærksom på, at man er stille og ser på den person som læser. Eleverne er gode til at give hinanden rum og plads. Malene indfører at man klapper af hinanden, når man har læst op. Der er ikke en elev som siger, at de ikke vil læse op. Der er et par 4
stykker af eleverne som har skrevet nogle rigtige flotte og dybe digte, Analyse og fortolkning af praksis 1. Workshop 8.45-10.00: Malene underviser: - Hvordan en besked gives af os og modtages af eleverne: Malene benyttede opgavekompendiet, som eleverne havde fået udleveret, hver gang hun skulle præsentere og forklare dem den opgave, som de skulle arbejde med. F.eks. så læste hun først opgaven højt fra kompendiet, fortalte at opgaven stod der i, forklarede den derefter for eleverne, hvorefter hun sikrede sig at eleverne havde forstået opgaven ved at inddrage dem, f.eks. spurgte hun om de havde forstået opgaven, om de kunne komme med eksempler, osv. Eleverne var dog ikke særlig gode til at modtage Malenes beskeder. De var meget lidt koncentrerede og fokuserede, og havde svært ved at lytte efter, og spurgte ofte Malene, hvad det var de skulle, og hvordan de skulle gøre det Råd til Malene som undervisner: når du siger noget er godt eller super, f.eks. de digte eleverne selv har skrevet, så begrund det, f.eks. ved at komme konkrete eksempler. - Virkning og modtagelse af valgte arbejdsformer: Eleverne havde svært ved at foretage Cooperative Learning strukturen dobbeltcirkler. Ved det første spørgsmål var eleverne helt stille, de skulle lige i gang, og man kunne godt mærke på dem, at de ikke var vant til at blive bedt om at snakke om deres umiddelbare oplevelse af en tekst. Ved det andet spørgsmål gik det dog meget bedre, og der var mere snak i lokalet end ved det første spørgsmål. Det virkede til at eleverne lige skulle finde ud af strukturen samt oprette et kendskab til den. Mht. Cooperative Learning strukturen flip over, så var eleverne meget motiverede for at arbejde med denne struktur. Eleverne opbyggede en form for konkurrencestemning blandt grupperne, således at det blev en konkurrence om, hvem der kunne få skrevet mest om, hvad de havde lært i løbet af workshoppen. 2. Workshop 10.15-11.30: Malene og Hanne underviser: - Hvordan en besked gives af os og modtages af eleverne: Når Hanne gav eleverne en besked, så skulle beskeden gøres mere kort, klar og præcis i selve budskabet. Jo mere kort, klar og præcis en besked er, jo bedre modtager eleverne den. F.eks. er der forskel på, hvordan opgave 1 og opgave 2 forklares af Hanne og modtages af eleverne. Derudover skulle Hanne prøve at træde mere igennem og sætte sig i karakter, f.eks. sagde hun ofte til eleverne, når hun gerne ville have dem til at gøre noget jeg vil gerne have, hvis i har lyst til, så vil jeg gerne. Hvis hun trådte mere i karakter, så ville hun måske undgå den larm som opstod under f.eks. gruppearbejdet, samt at eleverne ikke kørte hende rundt i manegen. Råd til Hanne som underviser: når du siger noget er godt, så kom med konkrete eksempler og uddybende kommentarer. - Virkning og modtagelse af valgte arbejdsformer: Eleverne havde rigtig svært ved at udføre Cooperative Learning strukturerne, men de havde for den sags skyld også rigtig svært ved gruppearbejdet og det individuelle arbejde. 5
3. Workshop 12.00-13.15: Malene og Hanne underviser: - Hvordan en besked gives af os og modtages af eleverne: Råd til Hanne som underviser: du skal stadig være mere kort og præcis, når en besked gives. Det kan sagtens gøres meget mere simpelt. Hanne virker meget mere rolig og sikker under denne workshop i forhold til 2. workshop. Råd til Malene som underviser: det er rigtig godt, at du f.eks. siger er det fordi, tænker du?, hvis en elev har svært ved at formulerer sig, eller ikke lige kan få sagt det, som han/hun gerne vil. Du har et godt toneleje, men du kan måske få din egen lyd, når du vil have ro? Du skal også passe på med så vil jeg gerne, jeg vil gerne have. I denne workshop er du rigtig god til at komme med konkrete eksempler, når du præsenterer en opgave. - Virkning og modtagelse af valgte arbejdsformer: Eleverne var gode til at udføre Cooperative Learning strukturerne, i og med at de var vant til at udføre dem i danskundervisningen, i det deres klasselærer benyttede sig af dem. Mht. gruppearbejde så havde eleverne en virkelig god arbejdsmoral, f.eks. deltog de aktivt i gruppearbejdet, supplerede og hjalp hinanden, og de arbejdede koncentreret og fokuseret med de opgaver, som de fik stillet. Eleverne så på den person som snakkede/præsenterede en opgave de lyttede aktivt til det der blev sagt, f.eks. var der ingen som havde en masse spørgsmål bagefter. Sammenligning af de tre forskellige workshops: Vi erfarede at selv om man som underviser har planlagt den samme undervisning for tre forskellige klasser, så vil man aldrig kunne gennemføre en fuldstændig identisk undervisning, i og med at elevernes forudsætninger spiller meget ind i selv udførslen og gennemgangen af undervisningen. Der var rigtig meget forskel på eleverne på de tre forskellige workshops, hvilket også gjorde at elevernes udbytte af undervisningen var forskellige. Derudover erfarede vi også, at elevernes motivation havde en stor effekt på vores engagement og motivation for at undervise, samt at udførslen af undervisningen ændrede sig i løbet af dagen, i og med at man gjorde sig erfaringer, om hvad der virkede og ikke virkede, og hvad der evt. kunne laves om, bl.a. ud fra de observationer, man havde gjort sig både som underviser og observatør. F.eks. var det kun de elever som rakte hånden op, der læste deres digte op under den første workshop. Her rejste eleverne sig fra deres stol, og læste stående deres digt højt for de andre. Der var næsten ingen elever som havde lyst til at læse deres digte op, og de få som gjorde skulle stort set alle sammen overtales til det. I anden og tredje ændrede vi dette, således at eleverne stod i en rundkreds, og skiftevis læste deres digte op for hinanden. På denne måde stod alle op, og alle kiggede på alle, og ikke kun på den der læste, hvilket man kunne mærke skabte en større form for tryghed. Elevdigte Elevdigt 1: Jeg er glad for at Det blev dig, at du Er min ven. Jeg vil Ikke have andre at Bygge mig op om Jeg er din opvækst 6
Jeg er din tro, ingen Ville kunne skille os ad, Eller skælde os ud Alle mine dyr er Mit et og alt, kør, Hest, grise, katte, fisk Og hund, elsker jer Som i var mit sind Det eneste hus er Store nørregaard der er Jeg vokset og levet og Udviklet med leg og liv Elevdigt 2: Du har mine minder Du har min sorg Jeg drog væk fra dig Med en tåre i mit øje Elevdigt 3: Min barndom var hård, Men i trygge hænder. Min familie, mine venner I er der for mig. Vi har set og hørt Elevdigt 4: Jeg var din ven som lille Altid fart og ballade som lille Altid glad som lille Altid i hopla som lille Elevdigt 5: Jeg er den bumlede grusvej Der i vinters var vissen Men i sommer isnet i farver. Hos mig er du altid dig. Da du var aggressiv Skårede min planter dig Huset det har vi arvet Af ham som nu er væk Da jeg lukkede mine døre Låste du dem op Du vil altid være i vores sind For du er vores barndoms gade Elevdigt 6: Jeg er din store hund Din søster, din far og mor Jeg er din bedste ven Og det gode sted du bor Elevdigt 7: Jeg gav dig lykke, håb og venner Men fjernede dem hurtigt igen Jeg fik dig til at føle vigt og gråd Men du blev stærk igen Du var aldrig helt forladt Jeg passede på dig min lille skat? Elevdigt 8: Jeg er derfra hvor krigen er, Hvor mennesker flygter og dør. Til Danmark som vi flygtede hen, Hvor krigen ikke er stor Elevdigt 9: Du gjorde det hårdt Det blev pludselig sort Det var dig der blev hentet Det havde jeg ikke forventet Du tog det så roligt Det var helt utroligt Han drog bort Som også din far har gjort Elevdigt 10: Jeg er de tomme ølflasker der står ved glascontaineren Jeg er den flinke mand, der altid siger Hej! Jeg er tisset i legehuset Jeg er dine gode minder Jeg er missen der altid miavre! Handlingsperspektiv I forhold til valg af tekst erfarede vi, at man som lærer, skal have i sine overvejelser 7
mht. arbejdsmetoder og øvelser, at ikke alle elever har haft en lige god barndom, som de måske ikke har lyst til at dele med sine klassekammerater. Her er det så som klasselærer en forudsætning at kende til sine elever både familiemæssigt og baggrundsmæssigt. Vi erfarede at digtet var svært at forstå for mange af eleverne, idet der var nogle få ord, som de ikke kendte til, f.eks. vemod, samt sætninger, som de fandt svære at forstå. Her ville det have været en god ide, at gennemgå disse ord og sætninger på klassen, således at eleverne ville have en større forudsætning for at læse og forstå digtet, for derefter at arbejde videre med det. Desuden lærte vi også,. at materialet til workshoppen, bliver modtaget forskelligt i forhold til de enkelte klasser. Man kan ikke regne med, at den måde materialet udformer sig på i en klasse, vil blive det samme som i en anden, og dette er lige meget om opgaverne er ens. Vi har lært, at når man som underviser skal give en fællesbesked til en klasse, skal den være kort og præcis, ellers kan det ske at nogle elever falder fra. Det er godt at få eleverne til at gengive spørgsmålet, så man er sikker på, at de har forstået opgaven. Når opgaven forklares, er det godt at komme med eksempler, så eleverne er helt sikre på, hvad opgaven går ud på. Vi lært også at man skal bruge mere tid på at arbejde i dybden med en tekst, stille uddybende og/eller ledende spørgsmål til eleverne, når de svarer på et spørgsmål, samt bygge videre på de svar de kommer med, således at man kommer længere ned i teksten, og at eleverne derved opnår en større forståelse af indholdet i teksten. Man skal som lærer have en bevidsthed mht. tekstens sværhedsgrad og tage dette med i ens overvejelser, når man planlægger undervisningen. Vi har desuden erfaret at resultatet af opgaver, kan være afhængig af, hvilken samarbejdspartner man har, både på den positive måde, såvel som negativt. Man skal som lærer vise eleverne, fra starten af, at det ikke er okay at fjolle rundt, når der skal laves opgaver. Samtidig har vi også erfaret at nogle opgaver kan være svære for nogle elever at løse, når indholdet bliver personligt. Her tænker vi på den stillede opgave med at skrive et digt omkring ens egen barndom, at det hos nogle elever kan bringe dårlige minder frem, som man måske ikke har lyst til at tage op, eller dele med sin klasse. Det samme gjorde sig gældende da vi lavede Cooperative Learning strukturen flip over. Her skulle eleverne som tidligere nævnt skrive, hvad de havde lært igennem dagen. Her valgt en elev at skrive jeg har lært at jeg havde en dårlig barndom, hvilket viser at nogle elever har taget indholdet af teksten meget dybere ind i deres egne tanker end andre. F.eks. var der andre eleverne som havde skrevet jeg har lært om Tove Ditlevsen, jeg har lært om digte, jeg har lært at skrive et digt, osv. I denne situation erfarede vi, at det er svært at være en udefrakommende underviser, i og med at man ikke ved, om man burde kommentere eller analysere på dette, idet man ikke kan vide, om det er noget klasselæreren allerede har snakket med eleven om, eller om der ligger noget større bag, eller hvad der ville ske, hvis man tog fat om problemet i den pågældende situation. Vi lært også igennem analyse af de tre workshops, at motivationen hos eleverne smitter af på underviseren, og at dette højst sandsynligt også gælder omvendt, hvilket man som kommende lærer kan og bør tage til efter tænkning. 8