DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle børn skal føle sig trygge og værdsatte på holdet. Børn skal opleve, at håndbold er sjovt det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement. Udnyt den motoriske guldalder til teknisk træning. Børn skal have bolden mest muligt, når de træner. Mange børn skal prøve at stå på mål - men de skal også prøve andet. Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnehåndbold. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Træneren er et omdrejningspunkt i foreningen og væsentlig for børns oplevelse af idrætten. Træningen skal tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i børnenes udvikling og naturlige behov for aktivitet. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt. Håndboldforeningen skal fungere som et værested for børnene og som rammen for gode oplevelser. Forældrene er vigtige støttepersoner for børn, trænere og forening. TIP: Lav en målsætning for dit hold Træning og træningstilrettelæggelse Træningsmængde Fem træningsråd At lære At lege At træne Planlægning af en træningslektion Mange eller få Instruktionsmetoden Opgaveløsning Fem undervisningsråd Børnetrænerens kasketter TIP: Få fordelt de praktiske opgaver Sammenfatning Som træner har du en meget vigtig funktion i idrætten- og dermed også i børnehåndbolden. Du er den person, som har den direkte kontakt med børnene (og deres forældre). Du er ansvarlig for de sportslige og sociale aktiviteter, som er det børnene umiddelbart forbinder med idrætten. I den sammenhæng er du som træner meget væsentlig for børnenes oplevelse af idrætten. Du er placeret som et bindeled mellem medlemmerne og foreningens ledelse, som har opstillet rammerne for dit virke som træner og sandsynligvis også har nogle forventninger til, hvordan du løser opgaven. Det er ikke for meget at sige, at træneren er et omdrejningspunkt i foreningen. Dette modul omhandler de forskellige roller og funktioner træneren har i foreningen både som underviser og udenfor banen.
Også som børnetræner bør man lave en overordnet plan for, hvordan man vil gribe tingene an. Disse overvejelser kan tage udgangspunkt i denne lille model: Ressourcer, holdninger og forventninger Træning, kampe og andre aktiviteter Forudsætninger og behov Viden, erfaring og holdninger Spillerne er centrum for processen: Hvad kan de/hvad kan de ikke? Hvor øvede og erfarne er de? Er der mange eller få? Foreningen udstikker rammerne: Træningstid, rekvisitter, turneringsdeltagelse og har måske også udarbejdet retningslinier for det sportslige (den berømte røde tråd ). Når spillernes forudsætninger og rammerne er kendte, skal træneren med udgangspunkt i sin viden og sine tanker lægge en plan for at skabe den bedst mulige proces for børnene indenfor de givne rammer.
Grundlæggende vil formålet med enhver plan være at opnå et (eller flere) mål. Du kan også prøve at lave en målsætning for det hold du træner. Et relevant eksempel for et børnehold kunne være: Vi skal være flere spillere. Dette eksempel må dog snarere kaldes en hensigt, da det ikke er formuleret, så det opfylder kriterierne for et mål: Et mål skal være : Hvis hensigten Vi skal være flere spillere skal omformuleres til et mål, må vi vide lidt mere om udgangspunktet f.eks. at der er tale om et U-10 hold i Børneby HK bestående af 9 spillere. Målet kan dermed være: U-10 holdet i Børneby HK skal ved udgangen af sæsonen bestå af min. 18 spillere. Det næste trin bliver så at få beskrevet, hvordan målet skal opnås altså hvilke handlinger, der skal til. PECIFIKT - præcist formuleret, hvad drejer det sig om? ÅLBART - angive en præcis mængde eller et antal CCEPTABELT - være positivt og konstruktivt EALISTISK - være muligt at opnå IDSBESTEMT - angive en termin for opfyldelse Det kan f.eks. være: skoler og institutioner med invitation til næste træning
Træningslektionerne udgør i antal størstedelen af aktiviteterne og de fleste af børnenes oplevelser med idrætten er derfor knyttet til træningen. For at give børnene gode oplevelser skal træningen være kvalificeret og vel tilrettelagt. For at kunne leve op til dette bør træneren have kendskab til: psyko-sociale og fysiske/motoriske teknik og taktik planlægning og praktisk afvikling af træning De to førstnævnte elementer behandles udførligt i flere af de øvrige moduler på DHF s Børnetræneruddannelse. Her sættes der fokus på, hvordan træningen planlægges og afvikles. At planlægge hvad træningen skal indeholde, burde være let: Der er så meget børnene endnu ikke kan. Omvendt gør dette samtidigt opgaven svær: Hvilke af mange mulige - elementer skal vi så vælge ud og hvad skal der tages fat på først? Vores viden om børn og børns udvikling giver os nogle anvisninger, som lidt forenklet er illustreret i nedenstående figur: Begyndende anvendelse af taktiske begreber Lege og øvelser med basisteknik Tilvænning til bold og bane samt medspillere, regler og spil Begyndende træning af spilforståelse Træning af basisteknik Træning af spilforståelse Teknisk træning Alsidig fysisk og motorisk træning 5 6 8 10 12 Alder
- med udgangspunkt i børnenes udvikling og behov: Træn alsidigt En alsidig bevægelsesmæssig stimulering i barndommen giver det bedste fundament til at blive en dygtig og tilfreds idrætsudøver på langt sigt. Begynder man på den målrettede og specifikke træning for tidligt, er der stor fare for at barnet mister glæden ved idrætten. Brug bolden Bolden er verdens bedste legetøj og det er én af grundene til, at børn vælger at spille håndbold. Træningen skal give mulighed for at børnene kan lege, eksperimentere og øve sig med bolden. Husk at der findes mange forskellige bolde med hver deres kvaliteter. Skab aktivitet Børn vil gerne bevæge sig og udfolde sig kropsligt. Børnene skal derfor opleve at der er fart på og intensitet i træningen. Børnene skal svede og opleve at være forpustede. Træningen må ikke blive præget af passivitet, ventetid og lange rækker. Så bliver det kedeligt. Træn rigtigt Spørg hele tiden dig selv, hvad der er lettest/sværest f.eks. at kaste bolden mens man står stille eller at kaste bolden mens man løber. Træn rigtigt ved at træne det letteste først. Når børnene magter dette, kan du gå videre til noget lidt sværere. Børnene skal hele tiden have udfordringer på rette niveau. Hav tålmodighed i din træning. Hvis du forsøger at skyde genvej, risikerer du at fare vild, og så vil du komme senere frem til målet Træn varieret Det samme element kan trænes på mange måder. Undgå at du altid bruger den samme øvelse så bliver træningen kedelig. Giv børnene nye små opgaver, så de hele tiden udfordres og får stimuleret deres nysgerrighed. Omvendt skal du naturligvis genbruge øvelser, som fungerer og som børnene er glade for. Når man taler med børnetrænere og ledere hører man ofte udsagnet: Børnene skal lære at spille håndbold. Dog opleves det indimellem, at det at lære at spille håndbold bliver et middel til at opnå et resultat (som opfylder trænerens behov) og at vejen hertil er effektiv, systematisk og i mange tilfælde også bevidstløs træning, som i sin karakter ligner de voksnes træning temmelig meget. At lære børnene at spille håndbold må siges at være en
meget fornuftig hensigt, hvis det centrale er, at børnene opnår større glæde og tilfredshed ved deltagelse i håndbold jo flere af spillets færdigheder de mestrer og jo bedre de forstår spillet. Det afgørende spørgsmål er så: Hvordan lærer børn bedst (at spille håndbold)? Forskere har påvist, at børn (og voksne) lærer bedst, når de befinder sig i en tilstand, der kan karakteriseres som flow. vil vi føle ubehag og angst. Får vi en opgave, der er for let i forhold til vores evner, kommer vi til at kede os og mister interessen. Denne teori bygger på vores viden om, hvordan menneskets hjerne fungerer. Hjernen er en tredelt struktur, som konstant arbejder for ens overlevelse. Instinktivt arbejder den for at opretholde kroppens funktioner. Følelsesmæssigt arbejder den for at opnå behag og nydelse og undgå ubehag og smerte. Flow er en tilstand, hvor vi er fuldstændig opslugte af en opgave og glemmer tid og sted. I denne tilstand befinder vi os i den optimale læringssituation, hvor der er balance mellem udfordringerne og vores kompetencer. Hvis opgaven er for vanskelig i forhold til vores kompetencer, Fornuftsmæssigt arbejder den på at skabe orden og mening i de mange sanseindtryk. Det betyder, at læringen sker bedst, når læringsmiljøet understøtter den enkeltes oplevelse af at klare sig godt, at nyde læreprocessen og at være optaget af noget meningsfuldt. Det er læring, hvis man kan identificere en forskel i en persons færdigheder, adfærd, holdninger eller følelsesmæssige reaktioner i tilknytning til en bestemt ting eller situation
Læring kan være et resultat af undervisning, træning, egenaktiviteter eller tilfældigheder Husk også de to engelsksprogede pointer: Use it or lose it Altså: Brug din viden eller mist den. Hjernen husker det, den bruger. Resten betragtes som overflødig viden og glemmes derfor. Man skal altså træne det, man har brug for i nuet og ikke noget, man måske kunne få brug for i fremtiden. Learning by doing Altså: Man lærer gennem handling. Hjernen lærer bedst og husker mest, når organismen involveres aktivt. Husk det gamle kinesiske ordsprog: Det jeg hører, glemmer jeg! Det jeg ser, husker jeg! Det jeg gør, forstår jeg! Man skal altså lade børnene prøve, øve og eksperimentere. Legen er børns foretrukne aktivitetsform. Legen er for børn en ren flow-oplevelse, hvor de er totalt opslugte af aktiviteten, får anvendt deres kreativitet og fantasi og udsætter dem selv for stadigt mere krævende udfordringer. Legen indeholder alle de elementer, der giver barnet mulighed for at lære, at nyde livet og at styrke sig selv. Hvis man skal lære børn at spille håndbold, er det altså en god idé at lege. Blandt legeforskerne er der ikke opnået enighed om en éntydig opfattelse af, hvad leg er. I den klassiske forståelse er legen frivillig og spontan, organiseret af børnene selv i et naturligt miljø og tidsubestemt legen kører indtil den dør ud af sig selv. Denne form for leg kaldes ofte fri leg. Når legeaktiviteter anvendes i træningslektionen vil legen være igangsat og styret af træneren, som opstiller rammerne for legen (opgaver, regler, legearealet, materialer m.m.). Hvis legen er sjov og giver mening og passende udfordringer for børnene vil forudsætningerne for flow og læring være til stede. Trænerens opgave bliver at regulere på rammerne, så legen fungerer og at opmuntre børnene i legen. Træneren skal dog undgå at stjæle flowet fra børnene ved at stoppe og afbryde legen for ofte. I legen må rammerne ikke være mere snævre end at børnene har rimelig stor frihed til at udfolde sig. Udbyttet og oplevelsen af legen kan være forskellig fra barn til barn og svær at måle. Træning er en systematisk påvirkning af organismen over tid med det formål at forbedre forudsætningerne for udøverens præstationsevne
Når man taler om at træne handler det om en mere systematisk proces med et klart formål i relation til færdigheder eller præstation. Uden at skulle udstikke for firkantede regler må det siges, at træningslektionen for de mindste udelukkende bør bestå af leg. I takt med at børnene bliver ældre vil øvelser, hvor bestemte færdigheder trænes, udgøre en stigende andel af træningsaktiviteten. Når træneren planlægger en træningslektion er det væsentligt, at der tages højde for, hvordan børns evne til at koncentrere sig varierer gennem lektionen. Dette illustreres af opmærksomhedskurven. Når træningslektionen starter, må man forvente, at børnene endnu ikke formår at samle deres opmærksomhed helt om håndboldaktiviteten. Først efter 10-15 minutters aktivitet vil børnenes opmærksomhed være skærpet. Omkring dette tidspunkt vil de være maksimalt koncentrerede om træningen. Herefter vil interessen langsomt falde. I slutningen af træningen vil det dog være muligt at skærpe opmærksomheden igen.
Med udgangspunkt i opmærksomhedskurven vil det være hensigtsmæssigt at foretage en grovinddeling af træningslektionen i de fire kvarterer: 1. kvarter 0. 15. min. Opvarmning Indledende aktiviteter og opvarmning, som giver en god start på træningslektionen. Børnenes interesse og motivation øges og fokus rettes mod håndboldaktiviteten. 2. kvarter 15. 30. min. Nyt stof Udnyt perioden, hvor børnene har den største opmærksomhed, til at præsentere det nye stof eller det emne, som er vigtigst i dagens træning. Det kan være tekniske færdigheder eller spilforståelse for de større børn. 3. kvarter 30. 45. min. Høj aktivitet Denne periode kan være den sværeste i træningslektionen, idet opmærksomheden her er dalende. Anvend derfor tiden til øvelser, der tager udgangspunkt i færdigheder, som børnene magter. Organiser øvelserne, så der er høj aktivitet. Skudtræning vil være et oplagt træningselement i denne periode. 4. kvarter 45. 60. min. Spil Børnene er naturligvis motiverede for at spille rigtig håndbold og skal derfor ikke snydes for at spille til to mål, som afslutning på en god træning. For de yngste vil opmærksomhedskurven til dels også have gyldighed, men opdelingen i de fire kvarterer og især anbefalingerne til indholdet i disse er måske ikke så anvendelig for U-8 spillerne. Planlægningen af en træningslektion for U-8 spillere vil blive behandlet udførligt i modul 4. Erfaringsudveksling i plenum: før og efter træningen? indledes og hvordan kan den afsluttes? Når træneren skal tilrettelægge træningen kan antallet af spillere på holdet have stor betydning for organiseringen. Det kan stille store krav til trænerens planlægningsevner, hvis der enten er mange spillere eller hvis der er ganske få. Den store gruppe Den hyppigst forekommende fejl, når man har mange spillere på banen, er at der nemt kan blive mange, som er inaktive, fordi de står og venter på, at det bliver deres tur til at skyde eller lave en finte. Samtidigt kan det være svært at have overskud til at hjælpe og vejlede den enkelte spiller. Flere trænere mere tid Hvis man skal have optimal kvalitet i træningen, når der er mange spillere, må der ikke være for få trænere. Samtidigt bør træningstiden øges, da der alt andet lige vil blive brugt mere tid på organisering og skift mellem øvelser, når der er mange børn.
Udnyt hele banen Træningen behøver ikke nødvendigvis kun foregå omkring målfeltet. Inddel banen i tre områder og børnene i tre træningsgrupper, som f.eks. arbejder med temaet kast/skud, jf. figuren til højre. Dette tema og øvelsesvalg vil være velegnet til træningslektionens 3. kvarter for U-10 og U-12. Der kan eventuelt roteres mellem banerne, hvis dette ikke stjæler for meget tid. Også 2. kvarter kan organiseres med denne tredeling. Grupperne kan eventuelt deles på baggrund af færdighedsniveauer, så der kan trænes med forskellige sværhedsgrader på de tre områder. Udnyt hele hallen Anvend gangarealer eller anden fri plads til f.eks. koordinationstræning eller gymnastik, for dem, som ikke er på banen, når der spilles til to mål. Den lille gruppe Den største begrænsning, når man har få spillere, er at det kan være svært at spille rigtig håndbold til to mål. Der kan også være andre typer af øvelser, som bedst gennemføres med større grupper. Til gengæld har træneren optimale muligheder for at have tæt kontakt til den enkelte spiller. Find flere spillere Det er nok ikke så nemt, som det er skrevet, men det første råd må alligevel være at forsøge at rekruttere nye spillere til holdet. Find en træningspartner Overvej om man kan træne eller sparre sammen med et andet hold fra foreningen. Det er som regel sjovere, når man er flere i hallen på samme tid og så kan man spille til to mål. Overvej alternativt om der er et hold i en af naboforeningerne, som er i samme situation og som eventuelt kunne være interesseret i regelmæssig samtræning/ træningskampe. Træn sjovt og varieret Med få børn er der ikke så mange kombinationsmuligheder, når børnene skal grupperes. Der er en risiko for at aktiviteten godt kan blive lidt ensformig. Der kræves derfor en meget varieret og sjov træning, hvis der skal ske overraskelser og være udfordringer. Erfaringsudveksling i plenum: Hvilke erfaringer har du eventuelt med at træne store eller små grupper? Hvilke råd kan du give andre?
Der kan opstilles flere forskellige principper, metoder og modeller for undervisning. Når opgaven er at undervise børn i håndbold, kan der udvælges nogle få metoder, som må vurderes at være særligt anvendelige. Når børn skal præsenteres for nye færdigheder er instruktionsmetoden meget brugbar. Alle, som har spillet håndbold, har uden tvivl oplevet at blive undervist ud fra denne metode, som omfatter følgende elementer: 1. Vise Øvelsen/aktiviteten vises for spillerne. 2. Forklare Træneren supplerer forevisningen med en kort og præcis forklaring. 3. Øve Spillerne går i gang med øvelsen/aktiviteten og øver det foreviste. 4. Rette Træneren iagttager øvelsen, vejleder den enkelte og stopper eventuelt øvelsen for at rette generelle fejl. Det kræver øvelse og erfaring at beherske instruktionsteknikken. Ofte kan man komme til at tale for meget og give for lange forklaringer. visning og lad så børnene øve sig. kompleks en øvelse er, des længere forklaring kræver den. En anden svær disciplin for den uerfarne træner er kunsten at rette. Det kan ofte blive for lidt eller for meget.
vil blive grundigt behandlet på modul 6, mens modul 7 vil indeholde en gennemgang af fejlretning af tekniske færdigheder. Nye færdigheder trænes ofte bedst gennem formel træning. Det vil sige, at man træner færdigheden isoleret uden at det har den store sammenhæng med færdighedens anvendelse i spillet. Når to spillere står med front mod hinanden med to meters afstand midt på banen og kaster til hinanden, er der næppe tale om en situation, som forekommer ret ofte i håndboldspillet. Fordelen ved denne form for træning er til gengæld, at diverse forstyrrende elementer er fjernet og at spillerne derfor kan koncentrere sig om at øve den korrekte teknik. Denne type træning kan dog hurtigt opfattes som kedelig af børnene. Derfor er det vigtigt, at træneren hele tiden giver feedback til det enkelte barn altså ros, smårettelser eller justeringer af opgaven, sådan at barnet opretholder interessen. En anden relevant metode at undervise efter er opgaveløsningsprincippet. Denne metode kan anvendes på flere niveauer. I sin mest simple form kan opgaveløsning bruges, når der eksempelvis i opvarmningen arbejdes med boldfortrolighedsøvelser. Opgaven kan f.eks. være: måder kan du trille med bolden? bolden, efter at du har studset den hårdt ned i gulvet? gulvet med én hånd? Opgaverne kan formuleres mere eller mindre åbne. Med denne form for undervisning bliver børnene delagtiggjort i træningen og får mulighed for at bruge deres fantasi og kreativitet. I en mere avanceret form kan metoden anvendes til indlæring af taktiske færdigheder eller løsning af forskellige spilsituationer. Efterhånden som børnene mestrer færdigheden bør den i stigende grad trænes funktionelt. Det vil sige i det rette tempo, med stigende pres fra modstander, det rette sted på banen o.s.v. Modul 7 vil give anvisninger til, hvordan man kan arbejde med progression i træningen af tekniske færdigheder.
Dette kan skitseres med følgende eksempel, hvor opgaven er: At score i en 1:1-situation inden for et afgrænset område. 2 Angriberen ( ) må spille til sine medspillere ( ) og ( ), mens forsvareren ( ) skal forsøge at forhindre scoring. Formål: At træne skud og finter samt evnen til at vurdere, hvornår de skal anvendes. 1 Løsningsforslag: Rød: Angriberen skyder langskud. Grøn: Angriberen laver en finte og går forbi forsvareren til afslutning indover feltet. I sin ideelle form består opgaveløsningsmetoden af tre faser: 1. Eksperimentalfasen Her prøver spillerne på forskellige måder at løse opgaven. 2. Udvælgelsesfasen Spillerne udvælger nu den bedste løsning med udgangspunkt i de erfaringer, de har gjort sig, mens de eksperimenterede. 3. Perfektionsfasen Den udvalgte bedste løsning trænes nu til perfektion. Denne idealform vil dog næppe være hensigtsmæssig at bruge i børnetræningen, da et optimalt udbytte er afhængigt af spillernes færdigheder og forståelse af spillet. Samtidigt skal spillernes forudsætninger være forholdsvis ens. Metoden forudsætter meget tid og plads og kræver stor overblik af træneren, hvis denne skal kunne lede processen. Disse betingelser vil sandsynligvis ikke kunne opfyldes på ret mange børnehold. Ovenstående øvelseseksempel vil ikke give mening, hvis angriberen ikke mestrer forskellige skud- og finteformer.
Hvis denne forudsætning er opfyldt, kan øvelsen skabe grundlag for en god læringssituation gennem en tillempet form af opgaveløsningsmetoden. Angriberen bør prøve sig frem (eksperimentere). Efter nogle forsøg kan træneren hjælpe med spørgsmål, som hvornår kan det være en god idé at skyde langskud? (når forsvareren bliver stående tilbage på linien), hvad sker der, hvis du i stedet for at løbe lige ind mod forsvareren forsøger at løbe ind mod området ved siden af forsvareren? (forsvareren må flytte sig og angriberen kan opnå en fordel). Brug øjnene til at iagttage, om børnene er opmærksomme og har forstået din besked. Skab øjenkontakt i dialogen med den enkelte spiller. Placer dig så du kan ses og høres af alle, når du underviser og bevæg dig rundt, så du er tæt på spilleren, når du retter. Brug rekvisitter og husk at have dem ved hånden, når de skal bruges. Husk at en fløjte kan være et godt redskab til at skabe ro og til at signalere, at nu har træneren ordet. Spilleren skal altså selv tænke samt finde løsninger og svar i stedet for bevidstløst at udføre trænerens forskellige ordrer. Tal højt - og tydeligt. Du skal kunne høres og forstås. Varier din stemmeføring, så det væsentlige understreges. Brug kroppen Suppler dine mundtlige instruktioner med et aktivt kropssprog.
At planlægge, organisere og afvikle træningen udgør en væsentlig del af trænerjobbet, men der er mange andre vigtige opgaver, når man har påtaget sig denne funktion. I det følgende vil vi se nærmere på børnetrænerens mange roller. Refleksion individuelt eller parvist: Hvorfor er du børnetræner? Hvilke kvalifikationer har en god børnetræner? Hvilke kvalifikationer har du? Træneren for et U-10 hold vil sjældent have den samme jobbeskrivelse som en træner for et herre serie 2-hold. Der kræves andre kvalifikationer af U-10 træneren, og der er sandsynligvis også forskel på de to træneres motiver.
Trænerens rolle som underviser er gennemgået tidligere i dette modul. Ofte er der flere personer tilknyttet som trænere for et børnehold. Er du bevidst om din rolle som kollega - eller måske chef - i forhold til de øvrige trænere omkring holdet - eller i foreningen som helhed? Tænk på, at du skal være en god holdspiller, som gør sit bedste, løser sine opgaver, er klar til at hjælpe de andre og bidrager til en god stemning omkring holdet. En af trænerens opgaver er naturligvis at lede holdet i kampsituationen. Denne rolle behandles indgående på modul 5 (U-8 trænere), modul 8 (U-10 trænere) og modul 10 (U-12 trænere). Med trænerjobbet følger også en række administrative opgaver. Det kan være at skrive kampkort, at udfylde medlemslister, at skrive indlæg til klubbladet, at lave kørselsordning o.s.v. Erfaringerne viser, at det netop er de administrative opgaver, som ofte kan føles sure. Som nævnt, er det ofte de administrative og praktiske opgaver, som kan få folk til at miste lysten til trænergerningen. For at undgå at det kommer så vidt for dit vedkommende, var det måske en idé, at du satte dig ned og lavede en oversigt over dine administrative og praktiske opgaver. Når du har udarbejdet listen, kan du så overveje, hvem der eventuelt kunne aflaste dig ved at overtage nogle af disse opgaver (hjælpetrænere, holdleder, forældre, bestyrelsen, ungdomsudvalg). Som træner er man forbillede og rollemodel for sine spillere. Man skal derfor være meget bevidst om sin adfærd og sikre, at der altid er overensstemmelse mellem det, man siger, og det man gør. Som børnetræner har man ansvaret for at spillerne fra en tidlig alder får forståelse for fair play. Samtidigt er man også repræsentant for foreningen og med til at skabe dens image i forhold til omverdenen.
Børnetræneren har ikke kun ansvaret for de sportslige aktiviteter omkring holdet. God børnehåndbold har også en social dimension, hvor træneren må sikre, at den enkelte spiller trives og at børnene har gode oplevelser ud over de rent sportslige. At være børnetræner er også at være legeonkel eller hyggetante. Erfaringsudveksling i plenum: Hvilke sociale aktiviteter for børnehold har du haft gode erfaringer med? Med dette modul har du fået præsenteret nogle værktøjer, metoder og praktiske tips, som du kan anvende, når du skal planlægge og afvikle børnetræningen. Samtidigt har vi forsøgt at bevidstgøre dig om dine roller og funktioner som børnetræner. Hjemmeopgave: Overvej hvad du kan gøre for at blive en bedre børnetræner. 1. 2. 3. 4. 5. En god børnetræner er hele tiden parat til at uddanne sig og videreudvikle sine kompetencer.
Leg, læring og kreativitet hvorfor glade børn lærer mere Hans Henrik Knoop, Ashehoug 2002 Børns legekultur Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund Peter Østergaard Andersen og Hans Henrik Knoop, Billesøe & Baltzer 2002 Idrættens træningslære A. Gjerset m.fl., GAD/Danmarks Idræts-Forbund Holdbold om spillenes historie, udvikling, kvaliteter og pædagogik Bjarne Andersen, Michael Andersen og Ole Nedergaard, Systime 1997 Leg og læring om bevægelse og tænkning Hans Chr. Nielsen, Forlaget Djurs Træningsplanlægning Morten Zacho, Danmarks Idræts-Forbund 2001 Sansemotorik og tekniktræning Danmarks Idræts-Forbund 2002 Trænerrollen Danmarks Idræts-Forbund, 1994 Idræt for børn og unge Danmarks Idræts-Forbund, 1999
De tre grønne moduler er grundmoduler og beskæftiger sig med emner, som er væsentlige for alle børnetrænere. U-8 trænere bør desuden gennemgå de gule moduler. De blå og de røde moduler henvender sig til U-10 trænere. De blå og grå moduler indgår i uddannelsen af U-12 trænere.