Forflytningsteknologi - fra 2 til 1

Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Værktøjer og vejledninger

Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer og vejledninger... 4 Business case forflytningsteknologi fra 2 til 1... 6 Forudsætningerne for forflytningsteknologi fra 2 til 1... 6 Borgere i målgruppen for forflytningsteknologi fra 2 til 1... 10 Potentialefilter og personas for borgere i egen bolig... 10 Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud... 15 Organisatoriske forandringer... 20 Praktisk tjekliste... 20 Dialogredskab... 21 Organisatorisk parathedsmål... 21 Om udbud... 22 Teknologi... 23 Faktaark... 23 Praktisk forhold fysiske rammer... 23 Fælles viden... 25 Velfærdsteknologisk landkort... 25 Regionale netværk... 25 Side 2 af 25

Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da velfærdsteknologi er et centralt indsatsområde for kommunernes fremtidige opgaveløsning på social- og sundhedsområdet. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt: I den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev det aftalt at sætte fart på udbredelsen af teknologi i den sociale indsats og herunder sikre, at udvalgte løsninger kan udbredes i større skala. I kommunernes økonomiaftale for 2014 blev det aftalt at iværksætte en fælleskommunal indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger. Den fælleskommunale indsats skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i 2017. I KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker sætter KL fokus på, at de kommunale indsatser skal basere sig på borgernes egne ressourcer, aktiv deltagelse og unde r- støtte borgernes selvbestemmelse og selvstændighed. Øget brug af velfærdsteknologi er et af midlerne til at realisere visionerne. Arbejdet med implementering og anvendelse af velfærdsteknologi i kommunerne er allerede i fuld gang, og centerets opgave er derfor bl.a. at samle og formidle viden til og fra kommunerne om velfærdsteknologi på fire indsatsområder. Center for Velfærdsteknologis formål er at: Understøtte udbredelsen af de fire indsatsområder; forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. Facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi. Dokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Bistå kommunerne med generel rådgivning om udbredelse, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi Status på udbredelse 2014 KL s Center for Velfærdsteknologi har i første kvartal 2014 gennemført og offentliggjort en baselinemåling af kommunernes arbejde med følgende tre teknologier: Forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter. 85 kommuner har deltaget i dataindsamlingen, hvilket giver en svarprocent på 87 pct. Baselinemålingen kan findes via følgende link: Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 Baselinemålingen viser, at der er forskel på de tre indsatsområders forudsætninger, og at dette afspejles i den varierende grad af udbredelse i kommunerne. Der er blandt de deltagende kommuner alene budgetteret med en økonomisk gevinst for de tre indsatsområder under ét på 43,9 mio. kr. i 2013 og 49,4 mio.kr. i 2014. En lang række kommuner oplyser, at der er realiseret økonomiske gevinster ved implementering af indsa t- serne, men at de ikke er i stand til at konkretisere disse. Side 3 af 25

I Økonomiaftalen 2014 er det aftalt, at kommunerne skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i 2017, og at gevinsterne ved programmets udløb bliver i kommunerne. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne arbejder mere struktureret med dokumentation af nettogevinsterne, når arbejdsgangene omkring velfærdsteknologierne omlægges. Opfølgning på fremdrift af kommunernes implementering af løsningerne sker ved en statusmåling i 1. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016, hvor en dataindsamling foretages efter samme koncept som ved baselinemålingen. KL anbefaler, at alle kommuner aktivt dokumenterer og prioriterer deres besparelser. Introduktion til værktøjer og vejledninger KL s Center for Velfærdsteknologi har for hvert af indsatsområderne udarbejdet værktøjer og vejledninger til at understøtte udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Værktøjerne er bygget op om et gevinsttræ, som er en model for, hvordan mulige forandringer bliver gjort til virkelige forandringer. Gevinsttræet sammenkæder de mål og visioner, der er i kommunen, med de forandringer arbejdet med velfærdsteknologier kan medføre. Gevinsttræet er udgangspunktet for planlægningen af de handlinger, der skal til for at skabe forandringerne og høste de kvalitative og økonomiske gevinster, der kan følge med en hensigtsmæssig impl e- mentering og drift af velfærdsteknologier. Gevinsttræet er illustreret nedenfor. Figur 1 - Model for gevinsttræ Side 4 af 25

Modellen giver mulighed for at skabe overblik og sammenhæng mellem de mål kommunen har formuleret for ibrugtagning af en velfærdsteknologisk løsning, hvilken forandring teknologien skal medføre, hvilke indikatorer forandringen skal måles på, samt hvilke visioner og mål der sætter retningen på forandringen. Med gevinsttræets overblik er det bl.a. muligt at udlede hvilke elementer, der skal indgå i den konkrete business case. Indsatsspecifikke værktøjer og vejledninger For at understøtte arbejdet med gevinsttræet og gevinstrealisering som helhed har Center for Velfærdsteknologi i samarbejde med kommunerne og andre parter udarbejdet en række ve j- ledninger og værktøjer. Centeret har desuden udarbejdet en basisversion af gevinsttræerne for indsatsområderne forflytningsteknologi - fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. De indsatsspecifikke gevinsttræer er tilgængelige på centerets hjemmeside, hvor de konkrete vejledninger og værktøjer ligeledes står beskrevet. Denne rapport er en samlet version af værktøjer og vejledninger for indsatsområdet for forflytningsteknologi fra 2 til 1. Figur 2 - Gevinsttræ for forflytning Side 5 af 25

Business case forflytningsteknologi fra 2 til 1 Med fokus på forudsætninger og med udgangspunkt i gevinsttræet, udfoldes for hver gevinst, de faktorer, som spiller ind på gevinstens indfrielse. Fokuseres der fx på sparet tid, undersøges forudsætninger såsom: hvor tit, hvor lang tid pr. gang, om tiden kan høstes, timepris, indfasning samt omkostninger mv. Skabelonen er ikke en generel business case skabelon, men en specifik skabelon for forfly t- ningsteknologi - fra 2 til 1, hvor hver kommune vejledes til konkret at finde deres tal og foretage relevante beregninger. Egne tal indsættes ind i anden række. Indholdet i skabelonen er need to have, som kommunerne selv kan supplere efter behov og ønsker. Forudsætningerne for forflytningsteknologi fra 2 til 1 Businesscasen kan bruges som en kvalificeret forudsigelse af udgifter og gevinster ved i m- plementering af en given løsning. Imidlertid skal man genberegne det enkelte år med de fakt i- ske tal, der foreligger ved afslutning af et regnskabsår. Inden man starter på sin business case skal forudsætningerne for business casen identificeres. Forudsætninger for gevinsterne kan sættes op som vist i figuren. Figuren kan skrives ud på papkort og afprøves i egen organisation på en tavle. Den kan eventuelt suppleres med flere individuelle forudsætninger. Alle felterne i anden række genfinder vi i business case skabelonen, der præsenteres senere i dette afsnit. Gevinster Antal borgere Tid sparet pr dag Timepris Indfasning Der modtager forflytning i plejebolig hhv. eget hjem Plejehjem/eget hjem Indregning af overhead 2014-2015 - 2016-2017 - 2018 Andel heraf der kan forflyttes af én hjælper med forflytningsteknologi Tid til forflytning hhv vejtid Effektiv tid/løntid Side 6 af 25

Et tilsvarende overblik over forudsætningerne for omkostninger vises på figuren nedenfor. Her kan gennemføres samme proces. Idéen er, at det bliver nemmere at overskue, om man har alle omkostninger med. Omkostninger Investeringer Implementering Drift Anskaffelse forflytningsteknologi Udbudsproces Vedligeholdelse Opmåling/undersøgelse af lokaler Uddannelse Reparation Montering Udarbejde vejledninger Udskiftningsrate Afskrivningsperiode Effekt monitorering Genbrug De to forudsætningsdiagrammer er i den form de er opstillet her lagt ind i et regneark (side 8), hvor de 21 forudsætninger skal dokumenteres. Skemaet på næste side angiver med de hvide felter de forudsætninger, der skal dokumenteres: 1-6: Forudsætninger vedr. antal borger i hhv. eget hjem og plejebolig. Udgangspunktet er de borger der i dag modtager hjælp til forflytning (1 og 4). Af disse skal der så dannes en forudsætning om hvor mange der vil kunne forflyttes af 1 person med forflytningsteknologi. Heraf hvor mange der også skal have en eleverbar toiletbadestol. 7-9: Tidsbesparelserne. Her vurderes ud fra planlagt tid eller tidsmålinger, hvor meget tid der faktisk kan høstes pr dag ved anvendelse af forflytningsteknologier. I egen bolig skal medregnes både vejtid og ydelsestid for den plejer der ikke skal møde op (8). 10: Timeprisen. I regnearket findes ark til beregning. Heri er indregnet overhead og ikke-effektiv tid. 11-14: Udgifter til skinner, liftteknologier, toiletbadestole og tilbehør. Kan anslås ud fra eksisterende erfaringer, eller efter udbud. 15-16: I eget hjem skal medregnes at hjemmet evt. skal reetableres når borgeren er flyttet eller dør. Der kan lægges en fast pris ind på reetablering. 16 er udgifter til individuelle forflytningsvejledninger til hver borger. 17-18: Omfatter udskiftningsrate i pct. som afholdes af kommunen pga. forflytningsteknologier der går i stykker uden for garantien, samt udgifter til vedligeholdelse. 19-21: Udgifter til projektledelse, udbudsproces og uddannelse. Side 7 af 25

Eget hjem antal borgere Værktøjer Dokumentation 1 Der modtager hjælp til forflytning 2 Kan forflyttes med 1 medarbejder med forflytningsteknologi 3 Der også får eleverbar toiletbadestol Personas + potentialefilter Personas + potentialefilter Plejebolig antal borgere Værktøjer Dokumentation 4 Der modtager hjælp til forflytning 5 Kan forflyttes med 1 medarbejder med forflytningsteknologi 6 Der også får eleverbar toiletbadestol Personas + potentialefilter Personas + potentialefilter Eget hjem sparet tid pr. dag pr. borger, minutter Anvend Dokumentation Sparet tid på forflytning tid ved at gå fra 2 til 1 7 medarbejder Tidsmåling 8 Sparet vejtid ved at gå fra 2 til 1 medarbejder Plejebolig sparet tid pr dag pr borger, minutter Anvend Dokumentation Sparet tid på forflytning tid ved at gå fra 2 til 1 9 medarbejder Tidsmåling Timepris Anvend Dokumentation 10 Timepris - effektiv tid Timeprisark Indfasning: Omkostninger - anskaffelse og drift Kr. Dokumentation 11 Omkostninger til skinner i loft, pr opsætning 12 Omkostninger til lift, pr lift Omkostninger til eleverbar toiletbadestol, pr toiletbadestol 13 14 Omkostninger til tilbehør - sejl, svingkabler, pr lift 15 Udgifter til reetablering i eget hjem, afsat pr lift 16 Udarbejdelse af vejledninger pr lift 17 Udskiftningsrate pr år pga. fejl/nedbrud, i pct 18 Drift og vedligehold, pr lift pr år Indfasning: Omkostninger - Organisering 19 Projektledelse 20 Udbud 21 Uddannelse og vejledninger Hver værdi i forudsætningerne skal fordeles på 2015-2018, og helst også opgøres for 2014 som baseline. Side 8 af 25

Bruger man regnearket og indtaster forudsætningerne for budgetårene kan man få beregnet sin business case. I regnearket er der plads til at differentiere mellem budgetårene. Som det fremgår, er der en kolonne til dokumentation og en med værktøjer. Værktøjerne peger i relevant omfang på materialet udviklet af Center for Velfærdsteknologi. Andre steder vil det være kommunens egne styringsdokumenter, der skal anvendes (eks. ved planlagt tid eller ydelsestid.) I dokumentation skriver man, hvordan værdierne er fremkommet. Fx At antallet af borger der anslås at kunne bruge forflytningsteknologi fra 2 til 1 er anslået ud fra en stikprøve blandt 100 borgere, der modtager hjælp til forflytning i dag. Regnearket samt timeprisark kan findes via følgende link: Business case forflytningsteknologi Side 9 af 25

Borgere i målgruppen for forflytningsteknologi fra 2 til 1 I dette afsnit finder du potentialefilter og personas til arbejdet med forflytningsteknologi fra 2 til 1, som kan understøtte arbejdet med at finde borgere i målgruppen for teknologien. Formål: At sikre det bedst mulige match mellem borger og teknologi. Målgruppe: Medarbejdere, der møder borgere, der kunne være i målgruppen for en given velfærdsteknologisk løsning, fx visitatorer og frontmedarbejdere på ældre- & handicapområdet. Potentialefilter og personas for borgere i egen bolig For at understøtte arbejdet med at finde borgere der potentielt kan have glæde af en af de tre velfærdsteknologier, og samtidig kan blive selvhjulpne i en grad, der ikke giver øgede udgifter i opgaveløsningen, kan medarbejderne gøre brug af det udarbejde Potentialefilter og de tilhørende Personas. Potentialefilteret hjælper medarbejderne til at identificere borgere i målgruppen for den p å- gældende teknologi, blandt de borgere de kender, mens den endelige tildeling/visitation beror på en individuel faglig vurdering af den enkelte borger, suppleret med mulighed for at afprøve løsningen. Denne vurdering involverer flere faggrupper (visitator, ergoterapeut o.a.). Herudover kan potentialefilteret også være et af flere redskaber som visitator benytter ved sagsbehandling af henvendelser fra nye borgere med ønske om personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Potentialefilteret er opdelt i tre niveauer, som hver beskriver de forudsætninger der skal være til stede hos borgeren, for at der er mulighed for at borgeren kan benytte sig af den pågældende løsning. Det første niveau rummer de fysiske forudsætninger, det andet niveau de kognitive forudsætninger og det tredje niveau beskriver behovet for motivation hos borgeren. De tre niveauer kan også hjælpe til at tydeliggøre, hvor man eventuelt kan give borgeren forudsætninger der mangler på vurderingstidspunktet, så han/hun senere i et forløb kan få glæde af løsningen. Eksempel: Potentialefilter for borgere i målgruppen for forflytningsteknologi fra 2 til 1 medarbejder, i plejebolig/botilbud Side 10 af 25

For hver løsning er der udarbejdet Personas, som eksempler på hvordan en egnet borger kunne se ud i forhold til de forudsætninger hun/han skal have for at være i målgruppen for den pågældende løsning. Om borgeren efterfølgende ender med at benytte løsningen, beror som tidligere nævnt på den efterfølgende individuelle vurdering, en afprøvning/afprøvningsperiode og i sidste ende en vellykket implementering. Værktøjet Potentialefilter og personas for borgere i egen bolig fremgår af næste side. Side 11 af 25

Side 13 af 25

Side 14 af 25

Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud For at understøtte arbejdet med at finde borgere der potentielt kan have glæde af en af de tre velfærdsteknologier, og samtidig kan blive selvhjulpne i en grad, der ikke giver øgede udgifter i opgaveløsningen, kan medarbejderne gøre brug af det udarbejde Potentialefilter og de tilhørende Personas. Potentialefilteret hjælper medarbejderne til at identificere borgere i målgruppen for den p å- gældende teknologi, blandt de borgere de kender, mens den endelige tildeling/visitation beror på en individuel faglig vurdering af den enkelte borger, suppleret med mulighed for at afpr ø- ve løsningen. Denne vurdering involverer flere faggrupper (visitator, ergoterapeut o.a.). He r- udover kan potentialefilteret også være et af flere redskaber som visitator benytter ved sagsbehandling af henvendelser fra nye borgere med ønske om personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Potentialefilteret er opdelt i tre niveauer, som hver beskriver de forudsætninger der skal være til stede hos borgeren, for at der er mulighed for at borgeren kan benytte sig af den pågældende løsning. Det første niveau rummer de fysiske forudsætninger, det andet niveau de kognitive forudsætninger og det tredje niveau beskriver behovet for motivation hos borgeren. De tre niveauer kan også hjælpe til at tydeliggøre, hvor man eventuelt kan give borgeren forudsætninger der mangler på vurderingstidspunktet, så hun senere i et forløb kan få glæde af løsningen. Eksempel: Potentialefilter for borgere i målgruppen for forflytningsteknologi fra 2 til 1 medarbejder, i plejebolig/botilbud For hver løsning er der udarbejdet Personas, som eksempler på hvordan en egnet borger kunne se ud i forhold til de forudsætninger hun/han skal have for at være i målgruppen for den pågældende løsning.

Om borgeren efterfølgende ender med at benytte løsningen, beror som tidligere nævnt på den efterfølgende individuelle vurdering, en afprøvning/afprøvningsperiode og i sidste ende en vellykket implementering. Værktøjet potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud fremgår af næste side. Side 16 af 25

Side 18 af 25

Side 19 af 25

Organisatoriske forandringer Praktisk tjekliste Den praktiske tjekliste hjælper med at danne et overblik over de praktiske forudsætninger og aftaler, som med fordel kan være på plads, inden implementering af forflytningsteknologi - fra 2 til 1. Vejledning af kolleger - superbruger Udarbejd en liste med navn og telefonnummer på superbruger i hver vagt, så der altid er en superbruger til rådighed hvis lift eller elektrisk bad/toiletstol svigter, eller der er uopsættelige spørgsmål vedr. forflytningen. Sørg for at listen er umiddelbar tilgængelig og nem at finde ved behov. Udarbejd en enkel brugervejledning/manual, som er let tilgængelig/synlig Opdater borgernes individuelle forflytningsvejledninger Udarbejd retningslinjer og vejledninger for hvem der må flytte liftmotor fra et skinnesystem til et andet, hvor det er nødvendigt. Reparation Alle skal vide hvem man henvender sig til når/hvis noget går i stykker Angiv tydeligt hvornår det er leverandøren og hvornår det er superbrugeren i organisationen som har ansvaret Hav en klar praksis for, hvis noget går i stykker i aften- eller nattevagt, hvordan beskeden kommer videre og til hvem. Tydeliggør hvem der er ansvarlig for at reparation bliver foretaget Rengøring Udarbejd supplerende rengøringsinstruks for loftlift og elektrisk bad/toiletstol, eller opdater den eksisterende instruks med de nye arbejdsgange Leverandørens vejledning for brug af rengøringsmidler indarbejdes i rengøringsinstruksen Tydeliggør hvilken medarbejdergruppe, som står for rengøringen og hvorvidt det evt. er plejemedarbejdere der udfører en ekstra rengøring, ved behov. Vedligehold Udarbejd en plan for regelmæssig tjek af lift, sejl, elektrisk bad/toiletstol og tilbehør Udarbejd en plan for regelmæssig opladning, hvor det er nødvendigt (nogle liftmotorer oplader i skinnen, andre skal aktivt oplades) Beskriv hvem der udfører tjek og opladning, og hvor ofte. Udarbejd vejledning til hvordan det regelmæssige tjek skal foretages, og hvordan der følges op på fundne fejl og mangler Beskriv hvem har ansvar for regelmæssig tjek og opladning

Dialogredskab Dialogredskabet udvikles i et samarbejde mellem FOA, KL og Oxford Research. Det skal klæde medarbejdere og ledere på til at håndtere og gennemføre organisatoriske forandringer. Dialogredskabet er en samling af metoder til forandring af arbejdsgange og organisering, og Center for Velfærdsteknologi vil pege på konkrete dele af materialesamlingen, som er særligt relevante i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi. Dialogredskabet består af en række forskellige værktøjer, som den enkelte kommune kan vælge imellem afhængigt af, hvilke der passer til det konkrete forandringsforløb. Blandt værkt ø- jerne er der nogle, som kan understøtte arbejdet med at skabe en fælles forståelse af udgangspunktet for forandringen, mens andre kan understøtte mulighederne for håndtering af forandringsforløbet. Dialogredskabet er tilgængeligt på centerets hjemmeside eller via nedenstående link senest primo 2015. Hvis du har spørgsmål til dialogredskabet er du velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Link til Dialogredskab Organisatorisk parathedsmål Kommunerne har forskellige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Center for Velfærdsteknologi vil derfor udarbejde et redskab til en organisatorisk velfærdsteknologisk parathedsmåling. Redskabet vil indeholde en række udvalgte indikatorer, som den enkelte kommune kan sammenholde egne forudsætninger med. Grundidéen med redskabet er, at den enkelte kommune kan score sig selv på en række områder i forhold til graden af de bedst mulige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Den organisatoriske parathedsmåling skal understøtte kommunens forudsætninger for at korrigere egen proces og dermed indfri det velfærdsteknologiske potentiale bedst muligt. Den organisatoriske parathedsmåling er tilgængelig på centerets hjemmeside eller via nedenstående link til efteråret 2014. Link til organisatorisk parathedsmåling Side 21 af 25

Om udbud Kommunerne har efterspurgt klarhed over udbudsreglerne i forhold til indkøb af velfærd s- teknologi og til udvikling af velfærdsteknologi, herunder samarbejde med eksterne leverand ø- rer. I samarbejde med kommunerne arbejder Center for Velfærdsteknologi derfor på at få udarbejdet materiale, der skal skabe overblik over de gældende regler på udbudsområdet. Udbudsstøtten kan anvendes under rubrikken teknologi i gevinsttræet, til at skabe overblik over hvilke krav og muligheder der ligger i et udbud. Udbudsstøtten er tilgængelig på centerets hjemmeside fra primo 2015. Har du spørgsmål vedr. udbudsstøtte, så er du meget velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Side 22 af 25

Teknologi Faktaark Faktaarket indeholder de mest basale oplysninger om produktet/produkterne, der indgår i forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Stationære personløftere med rumdækkende skinnesystem, også benævnt loftlifte. Består af et rumdækkende skinnesystem i loftet, hvori selve den motoriserede lift kan køre rundt i boligen efter behovet for forflytning. Til liften fås forskellige typer af sejl, som borgeren sidder/ligger i under forflytningen. Det er muligt at få en loftlift med gennemføring fra soveværelse til badeværelse, men er det ikke muligt at føre skinnerne igennem døråbninger, kan man benytte svingarm til at overføre borgeren i liften, fra rum til rum. Hvor loftliften ikke kan dække alle rum i boligen, typisk ikke badeværelset, kan der i forflytningen indgå en elektrisk højdeindstillelige toilet-/badestole med elektrisk sædetilt. Som eksempel kan en model med El-løft på knap 40 cm gøre det muligt at klare toiletbesøg, badning og pleje uden belastning af hjælperens ryg. Stol og elektronik tåler brusebadning. Stolen kan passere smalle badeværelsesdøre. Elektrisk 2-vejs sæde-tilt kombineret med el-løft betyder at stolen kan hjælpe brugeren op at stå (katapultfunktion). Både loftlifte og elektriske toilet-/badestole forhandles af flere leverandører Praktisk forhold fysiske rammer Her kan du finde opmærksomhedspunkter og forudsætninger ved ibrugtagning af forflytningsteknologier Anbefalinger fra tidligere afprøvninger, Socialstyrelsen: Demonstrationsprojekt: ABTprojekt om forflytning maj 2011. I projektet er loftsløfteren og den elektrisk højdeindstillelige toilet-/badestol afprøvet som en kombination. Det blev vurderet, at det vil være svært at skelne, hvornår tidsfrigivelsen skyldes den stationære loftsløfter, og hvornår den skyldes den elektrisk højdeindstillelige toilet- /badestol eller kombinationen af disse. En højdeindstillelig toilet-/badestol vil i nogle tilfælde overflødiggøre forflytninger, fx i forbindelse med påklædning, og den vil også i nogle tilfælde Side 23 af 25

medvirke til, at toiletbesøg, brusebadning, påklædning og overflytningen til og fra seng og kørestol kan udføres hurtigere og i hensigtsmæssige arbejdsstillinger for hjælperen. En forudsætning for at en person kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt med forflytninger ved hjælp af en loftlift er, at nedenstående hjælpemidler er til rådighed: Elektrisk indstillelig plejeseng med 3- eller 4-delt liggeflade. Både højden og liggefladens enkelte dele skal være elektrisk indstillelige. Liggefladens dele skal kunne indsti l- les "sammenkoblet", dvs. der skal kunne opnås et "knæ-knæk", når ryglænet eleveres. Desuden skal det være muligt at indstille delene separat. Fx skal det være muligt at opnå en position med eleveret ryglæn og helt flad sæde-, lår- og bendel på senge med en 4-delt liggeflade og helt fladt sæde og bendel på senge med en 3-delt liggeflade. Sengen skal være forsynet med sengeheste. Glide-vendeunderlag til seng, som skal være beregnet til anvendelse sammen med loftsløfter. Dvs. med fastgøringsstropper til løfteåget. Skal være i et materiale, der ti l- lader, at det kan ligge under borgeren permanent. Derudover har flere af medarbejderne i projektkommunerne udtrykt gode erfaringer med at anvende den type glidevendeunderlag, som hedder Masterturner og sit-on-sejl, i forbindelse med forflytningerne, men disse hjælpemidler er ikke en forudsætning for, at en forflytning kan foretages af en medarbejder. I forbindelse med opsætningen af loftsløfterne skal man være opmærksom på, at der nogle steder kan være behov for at flytte borgerens inventar og møbler, som eksempelvis flytning af lamper eller en anden placering af borgerens seng. Det er i den forbindelse relevant at afklare, hvordan dette håndteres, idet ændringerne i borgernes hjem kan skabe utilfredshed hos bo r- gerne og de pårørende. Det er imidlertid kommunernes erfaring, at de fleste borgere og pårørende accepterer ændringerne, hvis der sikres en god kommunikation herom. Når loftliften skal opsættes i egen bolig, skal der eventuelt indhentes tilladelse hos ejendom s- administrator til opsætning af skinner i loftet. Hvor det ikke kan lade sig gøre, kan der opstilles stativ med skinner i relevante rum, hvilket dog ofte er en relativt dyr løsning. Markedet er under udvikling, og der udvikles nye modeller og funktionaliteter. Man bør de r- for forsøge at tilvejebringe det seneste produktoverblik, når man skal anskaffe både loftlifte og elektriske bad/toiletstole. De samlede omkostninger Vedrørende udgiften til indkøb, installation og drift, bør man vurdere både prisen for anska f- felse, opsætning og hos borgere i eget hjem også udgiften til nedtagning og reetablering når borgeren fraflytter eller dør. Medregn også supplerende sejl og lign. samt udgifter til evt. se r- vice/ vedligehold, reparation og udskiftning af smådele. Side 24 af 25

Fælles viden Velfærdsteknologisk landkort Det velfærdsteknologiske landkort er udviklet af Center for Velfærdsteknologi som et led i målet om at facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommunerne. Landkortet har til formål at bidrage til et samlet og systematisk overblik over de igangsatte projekter og fuldt implementeret velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne. Samtidig skal kortet ses som en mulighed for at gøre det nemmere at dele de erfaringer, der allerede eksisterer rundt om i kommunerne. På kortet kan man fx søge på en specifik teknologigruppe og få information om volumen af de enkelte projekter i form af antallet af berørte borgere, medarbejdere og devices. Kortet rækker ud over Center for Velfærdsteknologis fire indsatsområder og dækker teknologier for borgere i alle aldre, hvor borgeren har en brugerrolle, inden for social-, sundhed-, omsorg-, ældre- og handicapområdet. Kortet omfatter ikke administrative systemer samt journaliseringssystemer. Læs mere om kortet her Regionale netværk For at understøtte, at kommunerne i fælleskommunalt regi samler og spreder viden om i m- plementering og drift af velfærdsteknologi, er der i første halvdel af 2014 blevet etableret fem kommunale netværk for velfærdsteknologi, der afspejler de fem KKR-geografier. Center for Velfærdsteknologi afholder årligt to møder i hvert netværk, hvor aktuelle aktiviteter og lev e- rancer drøftes, ligesom møderne, når det er relevant, vil blive brugt af centeret til sparing på udkast til konkrete værktøjer. Der afholdes netværksmøder to gange årligt i hvert netværk i perioden 2014-16. Side 25 af 25