Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. november 2015 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1011 Boliger ved Peter Sabroes Gade og Tillæg nr. 55 til Kommuneplan 2013. 1. Resume Lokalplanen skal muliggøre en ændret anvendelse af seminariet på Peter Sabroes Gade til boliger. VIA s fraflytning medfører en revitalisering af området til et nyt og attraktivt boligområde med kort afstand til både midtby, universitet, skov og strand. Lokalplanen skal muliggøre denne omdannelse, hvorfor der kan opføres etageboliger inden for planområdet. Boligerne opføres i maks. 5 etager. Seminariets oprindelige hovedbygning det tidligere Chr. X s Børnehjem bliver omdrejningspunkt i en ny bebyggelse. Der opføres samlet 12.650 etagemeter, som overvejende anvendes til små boliger. Lokalplanen er fulgt af et kommuneplantillæg. Tillægget ændrer bygningernes anvendelse fra offentlige formål til boligformål og fastlægger deres omfang og bygningshøjde. Forud for udarbejdelse af tillægget har et debatoplæg om planlægningens indhold været offentligt fremlagt. Der er kommet 4 bemærkninger til planlægningen. Bemærkningerne har medført, at den maksimale bygningshøjde nedsættes fra 6 til maks. 5 etager men i en højde af maks. 19 meter for muliggøre symmetriske saddeltage. Planen sikrer tilstrækkelig parkering, og Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag side 1 af 6
beplantningen langs Peter Sabroes Gade fastholdes, ligesom lignende arter skal anvendes ved nyplantning. 2. Beslutningspunkter At 1) Forslag til Lokalplan nr. 1011 Boliger ved Peter Sabroes Gade og tillæg nr. 55 til Kommuneplan 2013 vedtages til offentlig fremlæggelse. At 2) Bemærkninger til debatoplæg om ændring af kommuneplanen besvares som beskrevet i indstillingens punkt. 5.1 3. Baggrund I forbindelse med VIA s fraflytning af seminariet på Peter Sabroes Gade er der mulighed for at revitalisere området til et nyt og attraktivt boligområde med kort afstand til midtby, universitet, skov og strand. 4. Relationer til mål Aarhus Kommune ønsker mangfoldighed og fortætning af boligområder inden for de eksisterende byområder med fleksible og gode fysiske rammer for varierede bo - og livsformer i de enkelte kvarterer. 5. Sagsfremstilling Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske om fremover at anvende området til boligformål. Området ligger i kort afstand til midtbyen, skov og strand, men også tæt på Aarhus Universitet. Der findes to bevaringsværdige bygninger, som begge udgør dele af Kong Chr. IX s Børnehjem. En ny SAVEregistrering viser, at bygningerne fortsat har en bevaringsværdig på 3. Samlet må der maks. opføres en bebyggelse på 12.650 etagemeter inden for planområdet. Bebyggelsen opføres som etageboliger i maks. 5 etager. Det gennemgående materiale er teglsten med en karakter, som er i området i dag. Placering af den nye bebyggelse tager udgangspunkt i den eksisterende rytme og orientering i Kommunehospitalet og bebyggelserne langs Peter Sabroes Gade. De nye volumener markerer sig i gadebilledet Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag side 2 af 6
ligesom de øvrige bygninger langs Peter Sabroes Gade med markante teglstensgavle. Lokalplanen muliggør, at gavlene kan varieres og bidrage til afveksling i den rytmiske oplevelse af gaden. Langs Peter Sabroes Gade fastholdes eksisterende træer med et grønt bunddække af græs i hele planområdets udstrækning og kun afbrudt af adgangsveje. Bygningshøjder er lavere mod lokalcentret for at undgå unødig skyggekast. Den nye bebyggelse er disponeret omkring et fælles opholdsareal for beboerne omkring det tidligere Chr. IX s Børnehjem, som er en bevaringsværdig bygning. De nye volumener fordeler sig på grunden som bygningskroppe, der forskyder sig i forhold til hinanden og den bevaringsværdige bygning. Denne dialog mellem bygningerne giver et oplevelsesrigt og interessant opholdareal mellem bygningskroppene. For at give bedst mulige sol- og udsigtsforhold for områdets beboere og for at undgå skyggegener for naboerne, trapper bygningshøjderne ned i takt med terrænets fald mod sydøst. Lokalplanen retter et særlig fokus mod den bevaringsværdige bygning og fastlægger nænsomt, hvordan bygningens ydre kan ændres, og hvordan bygningen dermed anvendes til moderne boliger. Ændringer i bebyggelsen er vist på illustrationer i lokalplanens beskrivelse. Enkelte steder kan tilføres altaner, karnapper og adgangsveje i stueetagen. Derudover giver lokalplanen mulighed for at etablere et elevatortårn på bygningens nordside, mens der i tagfladen tilføjes dagslysindtag i form af kviste og ovenlys. Adgang for trafik sker til parkeringsarealer og underjordisk parkering fra Peter Sabroes Gade. Der er ikke stillet krav om almene boliger i området, da der overvejende er tale om ungdomsboliger i tilknytning til Kommunehospitalet og det kommende universitet. 5.1. Indkaldelse af ideer og forslag Et debatoplæg har været offentligt fremlagt i perioden den 7. januar til den 28. januar 2015. Der er kommet 4 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag side 3 af 6
bemærkninger til planlægningen. Bemærkningerne berører emnerne bygningshøjde, volumener, alternative fællesskabsorienterede boliger, tilstrækkelig parkering og bevaringsværdig beplantning. Ideerne og forslagene til den videre planlægning ligger til grund for lokalplanens udformning og er indarbejdet i planens bestemmelser. Bygningshøjden er nedsat fra 6 til maks. 5 etager men med symmetrisk saddeltag som på Aarhus Kommunehospital. Bygningskroppene med de symmetriske tage er placeret, så de indgår i et arkitektonisk samspil med omgivelserne. For at muliggøre saddeltag øges den maksimale bygningshøjde fra 18 19 meter. Det er derudover sikret, at udlæg til parkering i planen er i overensstemmelse med retningslinjer for Parkering i Aarhus Kommune. Beplantning langs Peter Sabroes Gade fastholdes, og hvis planter går ud, kan der opføres træer af lignende arter. Beplantning nord for planområdet ligger på kirkegårdsarealet og er derfor ikke udpeget som bevaringsværdig beplantning i lokalplanforslaget. 6. Strategi for borgerinddragelse Planafdelingen forventer ikke at gennemføre særlig initiativer med borgerinddragelse ud over de lovbestemte krav og den normale praksis for lokalplanlægning i Aarhus Kommune. 7. Konsekvenser for ressourcer 7.1 Kommunaløkonomiske konsekvenser Lokalplanens gennemførelse medfører ikke konsekvenser for kommunens økonomi. Lokalplanen giver mulighed for, at ca. 1.289 etagemeter planlægges til familieboliger svarende til 12 15 boliger. På baggrund af det meget begrænsede antal familieboliger, forventer Børn og Unge ikke, at projektet vil få afgørende indflydelse på behovet for dagtilbuds- og skolekapacitet i området. Børn og Unge ønsker således ikke at reservere areal til daginstitutionsformål. 7.2. Miljøvurdering Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag side 4 af 6
I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet det antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens 3 stk. 1, nr. 3. Vurderingen er foretaget på baggrund af en screening og på baggrund af kriterierne i lovens bilag 2, herunder også de samlede kumulative afledte konsekvenser. Vurderingen er derudover foretaget ud fra et bredt miljøbegreb. På planområdet har der været særligt fokus på et markant grønt terræn mellem Peter Sabroes Gade og planområdet. Terrænet vil fortsat være synligt som et grønt træk i gaden, og den ny bebyggelse vil være tilpasset omgivelserne i form, placering og bygningshøjde ud fra en helhedsbetragtning i Peter Sabroes Gade. Markante bevaringsværdige træer langs Peter Sabroes Gade fastholdes og suppleres med nye træer. Den karakteristiske og retningsgivende bebyggelse i området og det arkitektoniske gavlmotiv danner forbillede for den ny bebyggelse i lokalplanen. Den bevaringsværdige bebyggelse det tidligere Chr. IX s Børnehjem bevares, og retningslinjer for ombygning er beskrevet i planen. Parkering håndteres inden for planområdet, og der er ikke væsentlige afledte trafikale konsekvenser i form af mertrafik i omgivelserne fra planområdet, sammenholdt med forventet trafik fra kommende byudvikling på Kommunehospitalet og Trøjborgcentret. Et ændret trafikmønster, som konsekvens af ændret anvendelse, vurderer Aarhus Kommune ikke som en væsentlig påvirkning. Planen medfører derudover ikke væsentlige virkninger på omgivelserne i forbindelse med skybrud. Kristian Würtz / Erik Jespersen Bilag Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag side 5 af 6
Bilag 1: Forslag til Lokalplan nr. 1011 Bilag 2: Debatoplæg Bilag 3: Ideer og forslag til planlægningen Tidligere beslutninger Der er ingen tidligere beslutninger Sagsnummer: 14/035857-1 Center for Byudvikling og Mobilitet Tlf.: 89 40 23 60 E-post: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Lix: 47 Sagsbehandler: Karin Linneberg Bæk Tlf.: 40 75 78 52 E-post: klb@aarhus.dk Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag side 6 af 6