Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk
Hvad er det bedste ved at arbejde evidensbaseret/tage afsæt i evidensbaserede metoder/programmer? Tænk gerne konkret! Man må kun være positiv!
Vend på hovedet: Hvad er det værste ved det bedste? (altså det i snakkede om før, som det bedste ved at arbejde evidensbaseret)
Evidens: At arbejde med afsæt i videnskabeligt underbyggede metoder Dokumentation: At registrere og kunne fremvise, hvordan man arbejder og evt. resultaterne heraf
Omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den bedste aktuelle viden i forbindelse med beslutninger om brugernes velfærd. Omhyggelig - fordi det er en etisk forpligtelse af udvise omhu i valget af den bedst mulige løsning. Udtrykkelig fordi man klart gør rede for både indsats og ønsket målsætning. Det kræver eksplicitte beskrivelser og definitioner af indsats og målsætninger. Kritisk fordi man ikke uden videre accepterer etablerede teorier og modefænomener, men beder om at se dokumentation, der lever op til metodiske krav med høj evidensgrad Bedste aktuelle viden er viden, der er er organiseret efter graden af evidens.
Tamme eller vilde problemer (Krogstrup) Kan man undgå risiko/eksperimentet? Borgeren/barnet/den unge som en klump ler eller medvirkende Borgeren/barnet/den unge som objekt eller en mennskelig anden, hvor etikken fordrer at se og møde denne anden som unikt individ (Levinas)
7. Systematiske oversigter 6. Lodtrækningsforsøg 5. Kohorte- eller panelstudier 4. Matchet kontrolgruppe/systematisk benchmarking 3. Sammenligningsstudier/ alm. benchmarking 2. Ekspertholdninger 1. Casestudier
At vedkende sig usikkerheden og tage den på os/handle der ud fra Responsivitet og refleksiv praksis at bruge viden som en tænke -ressource fremfor som koncepter/redskab Responsivitet og ligeværdigt samarbejde med borgeren (barnet/den unge): En tillidsorienteret tilgang
Tillid og institutionaliseret mistillid som to ækvivalente måde at håndtere kompleksitet og (den i stigende grad påtrængende) usikkerhed i viden Reducerer begge kompleksitet og gør det muligt at handle Men mens tillid er forpligtende og motiverende, er institutionaliseret mistillid er demoraliserende og dis-empowering
Man får herre-nederen på Man vender sig mod sine fucked-up venner selvom det jo også er noget lort Man tænker: Fuck dem! Sådan nogen som os, tror ikke så meget på voksne Man mister troen på sig selv
Ja, hvis evidens bliver andet end en tænkeressource på lige fod med andre tænkeressourcer i det ligeværdige samarbejde Der behøver ikke være en direkte modsætning, men der er store risiko for at det i praksis bliver sådan Kravet om evidensbasering og dokumentation herfor er i sig selv et udtryk for institutionaliseret mistillid Evidensbaserede programmer, koncepter, metoder trækker i retning af standardiseret/ens tilgang til alle borgere/børn/unge af en særlig slags, hvor deres medvirken skal underordnes metoden
Ja, hvis det ekskluderer refleksion og responsivitet, fremfor at indgå som ressource i det ligeværdige samarbejde Det er der en stor risiko for, at det gør, hvis man forstå evidens ud fra evidensstigen, hvor den type studier, der bedst understøtter refleksion rangerer lavest, samt helt ignorer borgerens viden og eksistens som unik anden; Ansigt Ja, fordi evidensreligionen er opium for magthaverne det bedøver deres indsigt i eksperimentets uundgåelighed: Derved legitimeres den uetiske og afmægtiggørende handlen hen over hovedet på folk
Omhyggelig, responsiv og kritisk inddragelse af forskellige typer af viden i det ligeværdig samarbejde med borgeren. Omhyggelig - fordi det er en etisk forpligtelse af udvise omhu i valget af den bedst mulige løsning. Responsiv fordi det er en etisk forpligtelse at anerkende den anden som unik (derfor også tilføjet ligeværdigt samarbejde), og fordi sociale problemer ofte er komplekse. Det er naivt at tro, at man kan afdække fuldt ud for derefter at sætte ind med rette indsats, også fordi borgeren selv er aktiv i indsatsen. Kritisk fordi man ikke uden videre accepterer etablerede teorier, modefænomener, generaliseret viden eller simpel årsag-virkning tænkning Forskellige typer af viden ud fra indsigten i, at evidensstigen er ideologisk forskellige typer af viden kan noget forskelligt; inklusiv forskellige typer af videnskabelige undersøgelser og borgerens indsigt i eget liv.
Måske tid til et par enkelte spørgsmål/kommentarer