Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering

Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering 11. november 2010 1

Indhold Sammenfatning 1 Indledning 5 2 Ammoniak emission 6 2.1 Status for ammoniakemission 6 2.2 Målsætninger og forpligtelser 6 2.3 Udvikling i ammoniakemission 6 2.4 Fremskrivninger 8 2.5 Effekt af miljøgodkendelser på ammoniakemission 10 3 Kvælstofdeposition 12 3.1 Status 2008 samlet afsætning og kildefordeling 12 3.2 Forpligtigelser og mål 13 3.3 Udvikling for kvælstofafsætning i perioden 1990-2008 13 3.4 Prognose for 2020 14 3.5 Effekt af miljøgodkendelser på kvælstofdepositionen 16 4 Kvælstofudvaskning og udledning til vandmiljøet 17 4.1 Status for kvælstofudvaskning 2007 17 4.2 Målsætninger og forpligtigelser 19 4.3 Udvikling i udvaskning, overskud og udledning 19 4.4 Fremskrivninger 22 4.5 Status for husdyrgodkendelser, 2007-2010 22 5 Fosforoverskud og -udledning 25 5.1 Status 25 5.2 Målsætninger og forpligtigelser 26 5.3 Udvikling i fosforoverskud og -udledning 27 5.4 Fremskrivning vedr. fosfor 30 5.5 Effekten af husdyrregulering på fosfor 30 6 Lugt 31 7 Miljøbelastning fra arealer der bliver dækket af husdyrgodkendelserne 32 7.1 Fosfor 37 8 Referencer 39 Bilag 1 41 Bilag 2 44 Bilag 3 46 Bilag 4 48 Bilag 5 51 2

Sammenfatning Status I skemaet er samlet de nøgletal for status for miljøbelastningen, som fremgår af de efterfølgende afsnit. Statusåret varierer for de forskellige opgørelser. Ton/år DK DK landbrug Husdyr Ingen husdyr Ammoniak emission 74.000 71.000 61.000 - N-deposition, land 61.000 20.000 17.000 - N-udvaskning 163.000 157.000 37.000 120.000 N-udledning 2003-08 62.000 56.000 * - - P-overskud markbalance. 14.000 14.000 - -21.000** P-udledning 2003-08 2.300 1.600 * - - - Er ikke opgjort/kan ikke opgøres. * Diffus som defineret i afsnit 4 og 5, dvs. ikke udelukkende landbrugsbidrag. ** Effekt på kort sigt Ammoniakemission Den samlede ammoniakemission fra landbruget er i 2008 opgjort til ca. 74.000 tons NH 3 (ca. 61.000 tons NH 3 -N). Ammoniakemissionen stammer primært fra husdyrgødning. Emissionen er siden 1985 faldet med 38 % på trods af, at landbruget i dag producerer ca. 55 % mere kød og har en uændret mælkeproduktion. Dette svarer ca. til, at ammoniakemissionen per produceret kg kød er faldet til 55 % af 1985- niveauet. Reduktionen er primært sket inden for svinesektoren, men også kvægsektoren har bidraget. Reduktionen er primært sket som følge af de reguleringer, som er sket siden 1987. Med den nye husdyrgodkendelsesproducere og den forventede udvikling i landbruget forventes ammoniakemissionen fra husdyrgødning at falde yderligere, fra de nuværende ca. 61.000 tons NH 3 (ca. 50 000 tons NH 3 -N) i 2008 til ca. 47.000 tons NH 3 (ca. 38 000 tons NH 3 -N) i 2020. Det forventes, at Danmark overholder ammoniakledningskravet for 2010 som aftalt i Gøteborgprotokollen og i EU's NEC-direktiv. Danmark har i dag nogle af verdens laveste tabsfaktorer for luftformigt kvælstof i husdyrproduktionen. Kvælstofdeposition Afsætningen af kvælstof til de danske farvands- og landområder udgjorde i 2008 henholdsvis 71.000 tons N (6,8 kg N/ha) og 61.000 tons N (14 kg N/ha). Dansk landbrug var ansvarlig for henholdsvis 13 og 33 % af denne afsætning. Det skønnes, at omkring 85 % af dansk landbrugs bidrag stammer fra husdyrproduktionen. Afsætningen på danske farvands- og landområder er faldet med 27 og 29 % i perioden fra 1990 til 2008. Afsætningen af kvælstof forventes at falde yderligere med omkring 25 % i perioden fra 2006 til 2020. Det kræver dog, at der på internationalt plan aftales nye reduktionsmål for 2020. I øjeblikket er forslag til et nyt anneks IX under Gøteborgprotokollen under udarbejdelse til en fremtidig regulering af ammoniakemissionen i Europa. Det er uklart, hvordan dette vil påvirke den fremtidige ammoniakdeposition i Danmark. Kvælstofudvaskning m.m. og fosfor Målsætningen vedr. reduktion i landbrugets kvælstofudvaskning i VMP II vurderes som værende opfyldt. 3

I denne opgørelse er det vurderet, at husdyrgodkendelserne ved fuld gennemførelse vil medføre en reduktion i kvælstofudvaskningen på 800-900 tons N som følge af, at de skærpede harmonikrav inden for nitratklasse 1-3 efterleves og kommunernes vurdering af behovet for grundvandsbeskyttelse. Vurderingen tager udgangspunkt i erfaringer fra de hidtidige godkendte ansøgninger. I dette notat er det vurderet, at krav til reduktion i ammoniakfordampning i husdyrgodkendelserne ved fuld gennemførelse kan ændre udvaskningen inden for et interval, der ligger mellem en reduktion på 1000 tons N og en stigning på 2.000 tons N. Den lave ende af intervallet henviser til, at alle ansøgere anvender optimeret fodring til opnåelse af den krævede ammoniakreduktion, mens den høje ende af intervallet henviser til, at alle ansøgere anvender teknologiforbedringer i stalden. Den lave ende af intervallet kan også nås, hvis husdyrgødningsreguleringen ændres således, at normer for husdyrgødningens kvælstofindhold, samt krav til udnyttelse af husdyrgødningens kvælstofindhold, tilpasses ændringerne i ammoniakfordampning. Med hensyn til fosfor er der krav om, at fosforoverskuddet højst må stige med 4 kg P/ha i fosforklasse 1, at overskuddet ikke må stige i fosforklasse 2, samt at der skal være balance mellem tilført og fraført fosfor i fosforklasse 3. Merbelastningen for fosforklasse 1 og 2 skal opgøres på baggrund af det ansøgte areal og husdyrgødningsmængden før og efter udvidelsen. I dette notat er det med stor usikkerhed vurderet, at der ved fuld gennemførelse af husdyrgodkendelserne skal ske en samlet reduktion i fosforoverskuddet i fosforklasse 1-3 på ca. 800 tons P i forhold til overskuddet i 2007. Opgørelsen forudsætter, at fosforklasserne på landsplan fordeler sig som gennemsnittet ved husdyrgodkendelserne frem til juni 2010, samt at det gennemsnitlige fosforoverskud er repræsentativt for alle fosforklasserne. Kravene til fosforoverskud kan efterleves ved, at husdyrgødningen eksporteres til andre bedrifter, alternativt må gødningen sendes til forarbejdning og/eller separation/forbrænding. 4

1 Indledning Til brug for diskussioner m.m. i Husdyrreguleringsudvalget ønskes udarbejdet et notat, som, i det omfang det er muligt, beskriver status i 2010 (senest tilgængelige data) for miljøeffekten af hidtil gennemførte indsatser hvad angår lugt, ammoniakemission, nitrat (udvasket og/eller overskud) samt fosfor (udvasket og/eller overskud). I det omfang, det er muligt, ønskes opgjort den effekt, der hidrører fra meddelte godkendelser (defineret som afgjorte, ikke som gennemførte projekter), gennemførte ændringer siden 2007 og effekt på længere sigt, når alle husdyrbrug er godkendte. Der er generelt taget udgangspunkt i, at de husdyrbrug, som tages med i betragtning, er > 15 DE. Så vidt muligt opdeles effekterne over/under 75 DE. Der er i forbindelse med notatets udarbejdelse indhentet data fra Miljøstyrelsens database over godkendelser af husdyrbrugsudvidelser. Der er foretaget en undersøgelse af mulighederne for at bruge databasen til at udskille effekten af godkendelserne siden 1. januar 2007. Det fremgår af de enkelte afsnit i hvilken grad, dette har været muligt. Status vil helt overvejende blive baseret på eksisterende viden og sammenskrivninger, herunder hvor det er relevant at tage udgangspunkt i midtvejsevalueringen af VMP III fra december 2008. Dette betyder, at tidspunkter for status, årrække for udvikling og prognosernes længde varierer. De fremadrettede vurderinger er i det væsentlige knyttet til husdyrgodkendelsernes estimerede effekt. Det betyder, at andre indsatser som Grøn Vækst eller strukturudvikling i landbruget, effektiviseringer m.m. generelt ikke indgår. Notatet er udarbejdet af Ruth Grant, Steen Gyldenkærne, Rikke Albrektsen, Thomas Ellermann og Poul Nordemann Jensen (red.), Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet og har været kommenteret af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet samt Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. 5

2 Ammoniakemission 2.1 Status for ammoniakemission Den totale emission af ammoniak (NH 3 ) er i 2008 beregnet til 73.726 tons NH 3, hvoraf landbrugets andel udgør 97 %, se tabel 2.1. Tal for perioden 1985-2008 findes i bilag 1. Tabel 2.1. Ammoniak i 2008. 2008 DK DK, Landbrug Husdyr NH 3, tons 73.726 71.348 60.932 Sammenholdes Danmarks effektivitet for N-udnyttelsen fra husdyrgødning med lande som Tyskland, Polen og Holland (tabel 2.2), der har sammenlignelige betingelser for landbrugsproduktion, ses, at Danmark for kvæg- og svineproduktionen er repræsenteret med de laveste værdier bl.a. som følge af den hidtidige danske indsats på ammoniakemissionsområdet. For fjerkræproduktionen ses meget store variationer fra 21 % til 43 %, hvoraf Danmark er placeret med næstlavest værdi efter Holland. Tabel 2.2. Ammoniak emission i forhold til mængden af N udskilt i husdyrgødning 2008 Danmark Tyskland Polen Holland Pct. Kvæg 15 25 20 21 Svin 22 35 28 23 Fjerkræ 28 43 30 21 Kilde: Beregninger foretaget af DMU, AU på baggrund af de enkelte landes nationale afrapporteringer til UNECE (Konventionen om langtransporterede forsurende stoffer, Gøteborgprotokollen) og UNFCCC (Klimakonventionen). 2.2 Målsætninger og forpligtelser Danmark har gennem Göteborgprotokollen (1999), under UNECE-Konventionen om Langtransporterende Stoffer (LRTAP) og EU s NEC direktiv om emissionslofter, forpligtet sig til at reducere ammoniak emissionen fra alle sektorer til 69.000 tons NH 3 senest i 2010. Som beskrevet ovenfor er ammoniakemissionen i 2008 ca. 74.000 tons NH 3, men dette er inkl. ammoniakemission fra afgrøder. I protokollen indgår ammoniak fra afgrøder ikke og denne emission skal derfor ikke tages med. Emissionen i 2008, uden emission fra afgrøder, er 68.311 tons NH 3, og der er stor sandsynlighed for, at 2010-reduktionsmålet nås. I øjeblikket er der forhandlinger i gang om nye NEC emissionslofter til 2020. 2.3 Udvikling i ammoniakemission I figur 2.1 ses udviklingen af ammoniakemissionen i perioden 1985-2008. Emissionen fra landbruget er reduceret med 38 %, hvilket svarer nogenlunde til reduktionen i den totale emission. Den væsentligste forklaring på reduktionen af ammoniakfordampningen er en forbedret fodereffektivitet og tiltag, som reducerer fordampningen fra lager og udbringning, så kvælstofindholdet i husdyrgødningen er øget. Kombineret med krav om en minimumsudnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen i planteavlen har det også medført, at ammoniakemissionen fra handelsgødning er faldet som følge af et mindre handelsgødningsforbrug. Dette er bl.a. sket gennem iværksættelse af en række tiltag, herunder NPo-handlingsplanen (1986), Vandmiljøplanerne (1987, 1998 og 2004), Handlingsplanen for bæredygtigt landbrug (1991) og Ammoniak-handlingsplanen (2001). Tiltagene har bl.a. omfattet krav om øget N- udnyttelse i husdyrgødningen, etablering af overdækning på gylletanke, øget krav til hurtigere nedbringning af husdyrgødningen og reduceret tildeling af kvælstof til afgrøder. 6

Figur 2.1. Ammoniak emission 140.000 for Danmark, 1985-2008 i tons NH 3. 120.000 - Kategorien Ikke landbrug inkluderer emissioner fra følgende sektorer: Energi (inkl. mobile 100.000 kilder), industri og affald. 80.000 - Kategorien Øvrige landbrugskilder inkluderer emissioner fra 60.000 kilderne: Halmafbrænding, slam, ammoniakbehandlet halm og 40.000 afgrøder. 20.000 Kilde: DMUs nationale opgørelser. 0 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 NH3, tons Total Husdyrgødning Handelsgødning Øvrige landbrugskilder Ikke Landbrug I perioden 1985 til 2008 har produktionen af mælk været næsten uændret på ca. 4.800 mio. liter mælk per år, mens produktionen af kød fra kvæg, svin og fjerkræ er steget fra 1.501 mio. kg til 2.331 mio. kg per år, en stigning på 55 % (Danmarks Statistik, 2010). Den samlede N-udskillelse fra husdyr i 1985 er opgjort til 304.477 tons N og i 2008 til 258.960 tons N, svarende til et fald på 15 % (DMUs emissionsopgørelser). Hvis der kun ses på kødproduktionen, er N-udskillelsen per kg produceret kød faldet til 55 % af 1985-niveauet, og hvis man ser på ammoniakemissionen per kg kød, er denne faldet til 43 % af 1985- niveauet. Emissionen af ammoniak fra husdyrgødning er i perioden 1985-2008 samlet reduceret med 34 %. I den relative fordeling mellem stald, lager og udbringning er det største fald sket for lagring og udbringning, mens emissionen fra stald er stort set uændret (se figur 2.2). Det skyldes, at der er sket en forskydning i produktionen (N-udskillelsen) fra kvæg mod svin, hvor svinestalde har en højere ammoniakfordampning end kvægstalde. Figur 2.2. Fordeling af ammoniak emissionen fra husdyr på stald, lager, udbringning og græs. 100.000 90.000 80.000 70.000 Tons NH3 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Stald Lager Udbringning Græsning 7

I figur 2.3 er vist udviklingen i forholdet mellem ammoniakemissionen og den udskilte mængde N i gødningen for de tre største dyregrupper i Danmark, kvæg, svin og fjerkræ. Udviklingen skyldes en kombination af forbedret genetisk materiale, forbedret fodring, andre staldtyper, andre lagringsforhold og nye udbringningsmetoder. Fordampningen af ammoniak sker udelukkende fra den del af gødningen, som er på ammonium-formen (NH 4 -N) og ikke fra organisk bundet N. Der har ikke kunnet konstateres nævneværdige ændringer i forholdet mellem NH 4 -N og organisk bundet N over de senere år (Husdyrgødningsnormtallene). Derfor skal udviklingen i den reducerede ammoniakfordampning per kg udskilt N tillægges ændret opstaldning, lagring og udbringning. Det ses, at der fra 1990 og frem til 2008 er sket en markant forbedring for både kvæg- og svineproduktion, mens der for fjerkræproduktionen er sket en mindre effektivitetsforbedring. Ammoniaktabet per kg udskilt N for kvæg er faldet fra 20 % i 1990 til 15 % i 2008, og for svin i samme periode ses et fald fra 30 % til 22 %. Udover effekten af de generelle tiltag for reduktion af N-tabet er der særligt for slagtesvin sket en betydelig reduktion i N-udskillelsen som konsekvens af foderoptimering. For fjerkræproduktionen har N-udnyttelsen været forholdsvis stabil gennem hele perioden, dog med et fald fra 2006 til 2007, hvilket skyldes en overgang til en mere detaljeret opdeling af produktionsformer. Faldet dækker reelt over en udvikling/effektivisering, der er foregået over en længere tidsperiode. En manglende udvikling for fjerkræ skyldes, at de oftest produceres i systemer med dybstrøelse, hvor der kun er begrænsede muligheder for ændring i staldtype, lagringsforhold og udbringning. Figur 2.3. Ammoniak emission i forhold til N udskilt i husdyrgødning. 35% 30% kg NH3-N / kg N udskilt 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Kvæg Svin Fjerkræ 2.4 Fremskrivninger Den seneste fremskrivning af ammoniakemissionen er baseret på emissionsopgørelsen fra 2004 (udgivet 2006). De estimerede emissioner for diverse kilder er angivet i tabel 2.3. I denne fremskrivning er bl.a. forventninger omkring VMP III og den seneste husdyrlov (Lov nr. 1572 af 20. dec. 2006), som opstiller krav om implementering af ammoniakreducerende tiltag ved udvidelser mm., medtaget. Af nyere tiltag, der ikke indgår i fremskrivningen, kan nævnes Grøn Vækst. 8

Tabel 2.3. Estimeret ammoniakemission fra 1990 til 2025, tons NH 3 /år. (I kilde opgjort i NH 3 -N). 1990 2000 2005 2010 2015 2020 2025 Husdyrgødning 97.629 73.707 65.329 56.707 49.057 46.507 44.200 Handelsgødning 10.564 6.800 5.464 5.221 4.857 4.736 4.493 Afgrøder 15.786 13.964 13.843 13.479 13.236 12.993 12.750 Ammoniakbehandlet halm 10.200 2.429 0 0 0 0 0 Spildevandsslam udbragt 121 121 121 121 121 0 0 Halmafbrænding 0 0 0 0 0 0 0 Industri 486 607 607 607 607 607 607 Transport 121 2.186 2.429 2.429 2.429 2.429 2.429 I alt 134.907 99.693 87.671 78.564 70.307 67.271 64.600 Relativ udvikling 100 74 65 58 52 50 48 Emission underlagt NEC-kravet 108.921 83.300 73.829 65.086 57.071 54.400 51.850 National emissionsloft 68.971 61.929 Kilde: Gyldenkærne, S. & Mikkelsen, M.H. 2007: Projection of the Ammonia Emission from Denmark, from 2005 until 2025. National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Denmark. 43pp. Research Notes from NERI, no. 239. http://www2.dmu.dk/pub/ar239.pdf. Sammenholdes fremskrivningen og den seneste historiske emissionsopgørelse fra 2008 (udgivet 2010), ses det, at emissionerne ligger noget lavere. Denne reduktion skyldes hovedsageligt en nedskrivning af emissionsfaktorerne for udbringning og for afgrøder, at der i fremskrivningen er regnet med en stigning i svineproduktionen, men der har været et fald, og at beregningerne for emissionen fra husdyr er blevet omlagt til TAN, det vil sige at emissionen bliver beregnet på ammonium-delen (NH 4 ) i stedet for på total-n. Figur 2.4. Fremskrivning fra 2006 versus historisk emission samt forventningen til 2020 som følge af husdyrgodkendelsesproceduren. 160.000 140.000 120.000 NH3, tons pr. år 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1990 2000 2005 2008 2010 2015 2020 2025 Fremskrivning fra 2007 Historisk emission Forventet med nuværende husdyrregulering I forbindelse med Evaluering af det generelle ammoniakkrav (Poulsen et al., 2008) foretog DMU beregninger for forskellige scenarier af ammoniakkrav. Her anvendtes de samme forudsætninger som i ovenstående fremskrivning. I Evalueringsrapporten er der kun fokuseret på ammoniakemissionen fra husdyrholdet. Ved at kombinere den regulering, som efterfølgende blev besluttet, sammen med forventningen til udviklingen i de øvrige kilder forventes en emission på ca. 41.000 42.000 tons NH 3 i 2020 (35.000 tons NH 3 -N) (rød markering) svarende til 37 % af niveauet i 1990. Der er ikke foretaget en samlet fremskrivning baseret på landbrugets nuværende produktionsforhold. 9

2.5 Effekt af miljøgodkendelser på ammoniakemission Fra Miljøstyrelsen er indhentet data vedrørende miljøgodkendelser for husdyrbrug. Datasættet omfatter udelukkende antallet af DE og den relaterede ammoniakemission til anlæggene, dvs. emissionen fra stald og lager og ikke fra udbringning af husdyrgødning. Det er ikke muligt at foretage en opdeling på dyrearter eller staldtyper. Beregninger er baseret på data, der omfatter godkendelser ansøgt siden 1. januar 2007. Der er alene medtaget projekter, der er afgjort og godkendt, men der er ikke taget hensyn til, om disse er gennemført i praksis. Pr. 7. juni 2010 var der i alt 2.049 godkendte udvidelser som omfattede 434.699 DE i nudrift, svarende til 20,4 % af DE i Danmark i 2008 (Danmarks Statistik) med en ønsket udvidelse til i alt 667.986 DE, svarende til ca. 33 % af DE i 2008. Den beregnede ammoniakemission fra stald og lager fra nudriften er opgjort til 12,9 kg NH 3 -N per DE. For de godkendte udvidelser skal emissionen fra stald og lager for hele ejendommen være på maksimalt 10,6 kg NH 3 -N per DE, svarende til en gennemsnitlig reduktion på 18 %. Udelukker man de ejendomme, som har fået en godkendelse uden at udvide antallet af DE, og kun ser på de ejendomme, som fysisk udvider antallet af DE, må udvidelsens ammoniakemission maksimalt ligge på 6,6 kg NH 3 -N per DE for selve udvidelsen. Denne lave værdi antyder, at kravene i forbindelse med godkendelsen oftest også er knyttet til de eksisterende dyreenheder. De godkendte udvidelser viser, at der er givet tilladelse til en samlet meremission på 1.414 tons NH 3 -N, når de godkendte tilladelser er gennemført. DMUs nationale opgørelse for 2006 er ligeledes baseret på DJFs normtal for 05/06 kombineret med - i langt de fleste tilfælde - de samme emissionsfaktorer for stalde og lagre. I DMUs opgørelse anvendes en staldtypefordeling på baggrund af et udtræk fra Plantedirektoratets Gødnings- og Husdyrindberetning, således at den er repræsentativ for hele landet. DMUs opgørelse giver en gennemsnitlig emission fra stald og lager på 15,9 kg NH3-N per DE eller 22 % højere end gennemsnittet af de godkendte afgørelser. Forskellene i opgørelsesmetoderne (beregninger i antal dyr, emissionsprocenter og revurdering af antal dyr per DE) vurderes at udgøre 15-20 % af forskellen. Resten skal sandsynligvis tilskrives, at de godkendte ansøgninger ikke er repræsentative for dansk landbrug. For bedst at kunne beskrive denne forskel mellem de godkendte afgørelser og DMUs opgørelse har der været rettet kontakt til Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsens Rejsehold for Husdyrgodkendelser, udvikleren af godkendelsesværktøjet, Middelfart kommune, Videncentret for Landbrug, AgriNord, Landboforening Midt og Centrovice. De nedenstående vurderinger bygger bl.a. på dette. Godkendelsesprocessen En miljøgodkendelse opgøres ofte på baggrund af et eksisterende landbrug. Ved en udvidelse/ændring opgøres ammoniakemissionen fra nudriften eller den nye ejendom ved at anvendes normtallene for N- udskillelse for 05/06 for den pågældende dyreart i kombination med ejendommens aktuelle staldtype. For nybyggeri anvendes bedste staldtype. Nudrift omfatter udelukkende den ejendom, der søges om udvidelse fra og ikke samling og planlagte nedlægninger af naboejendomme, som drives i samdrift. Den fremtidige ammoniakemission på ejendommen opgøres som ammoniakemissionen for nudriften plus ammoniakemissionen for selve udvidelsen/ombygningen. Kravet til emissionen fra udvidelsen er emissionen fra bedste staldtype minus ansøgningsårets krav til reduktion i forhold til 05/06-normen for den pågældende driftsform. Hvor der sker store ændringer i det eksisterende byggeri, vil de nye krav oftest også omfatte de eksisterende bygninger. Dette kan bl.a. ses ud fra de godkendte ansøgninger, hvor den gennemsnitlige ammoniakemission for udvidelsen på 6,6 kg NH 3 -N per DE er så lav, at den alene vil være meget vanskelig at opnå i praksis. 10

Hvem søger om udvidelse? Landbrugsrådgivningen antyder, at en del af udvidelserne er en sammenlægning af flere ejendomme i samdrift, og hvor man typisk vælger den bedste ejendom som fortsættende ejendom. Som en konsekvens heraf angiver Landbrugsrådgivningen entydigt, at den typiske ansøger er landmænd som har vist evnen og viljen til at have styr på tingene og god orden. Udgangspunktet er derfor ofte en forholdsvis veldrevet ejendom med lav ammoniakemission, hvilket i vid udstrækning forklarer, at ammoniakemissionen ved nudriften er lavere end den gennemsnitlige nationale opgørelse. Effekten af husdyrgodkendelserne Miljøstyrelsen har i et notat af 8. oktober 2009 (De miljømæssige konsekvenser af den nye husdyrgodkendelseslov gældende fra 1/1 2007) opgjort effekten af de afgjorte godkendelser til et fald fra 12,9 kg NH 3 -N per DE til 10,6 kg NH 3 -N per DE på baggrund af 1090 godkendelser for husdyrbrug eller 2,3 kg NH 3 -N per DE. Den seneste opgørelse per 7. juni 2010, som omfatter 2.049 afgjorte godkendelser, kommer frem til præcis de samme tal. Det er DMUs vurdering, at den reelle effekt er større end de 2,3 kg NH 3 -N per DE, idet det ikke kan udelukkes, at ansøgere i forbindelse med ansøgningerne fremlægger påstand om, at man vil nedlægge produktioner på ejendomme i samdrift, og/eller at man ikke har det fornødne areal til udbringning af husdyrgødning uden en sådan nedlægning. Dette kan ikke umiddelbart afgøres ud fra datamaterialet. Hele forskellen fra de 10,6 kg NH 3 -N per DE til DMUs gennemsnit på 15,9 kg NH 3 -N per DE kan på den anden side heller ikke tillægges godkendelsesproceduren, idet strukturudviklingen i landbruget og en forbedret styring generelt af bedrifterne også har stor indflydelse. De afgjorte godkendelser per 7. juni 2010 omfatter 667.986 DE svarende til ca. 33 % af det samlede antal DE i Danmark. Da der ikke er kendskab til i hvilket omfang og hvor hurtigt, godkendelserne bliver omsat til husdyrproduktion, er det ikke muligt ud fra de afgjorte godkendelser at vurdere effekten på den reelle udvikling i ammoniakemissionen på kort sigt. I forbindelse med Evaluering af det generelle ammoniakkrav (Poulsen, H.D., et al., 2008) foretog DMU beregninger for forskellige scenarier af ammoniakkrav. I rapporten er det vurderet, at den gennemsnitlige bygningslevetid er ca. 15 år, og i 2020 vil 82 % af malkeproduktionen og 92 % af svineproduktionen være omfattet af godkendelser. I Evalueringsrapporten (2008) er det vurderet, at under den nuværende godkendelsesprocedure vil ammoniakemissionen fra stald og lager udgøre ca. 23.500 tons NH 3 -N i 2020 svarende til ca. 68 % af det nuværende niveau. Dette svarer ca. til forskellen på fra de 15,9 kg NH 3 -N per DE i de nuværende opgørelser og ned til emissionen på 10,6 kg NH 3 -N per DE i de givne godkendelser, som er 66 %. Samlet vurderes det, at effekten af afgjorte husdyrgodkendelser, når de er effektueret omkring år 2020, vil have en effekt, som svarer til de beregninger, som er foretaget i Evalueringsrapporten (2008) under forudsætning af, at den foretagne fremskrivning svarer til den reelle udvikling. Det er derfor DMUs vurdering, at den ovennævnte stigning i ammoniakemissionen på 1.414 tons for de afgjorte godkendelser samlet set ikke vil medføre en stigning i ammoniakemissionen fra stald og lager, idet der ikke tages hensyn til nedlægningen af produktionsejendomme i godkendelsesprocessen. 11

3 Kvælstofdeposition 3.1 Status 2008 samlet afsætning og kildefordeling Kvælstofafsætningen i 2008 på danske farvandsområder (105.000 km 2 ) er beregnet til 71.000 tons N (6,8 kg N/ha) og på landområderne (areal 43.000 km 2 ) til 61.000 tons N (14 kg N/ha). Beregningerne er foretaget med luftforureningsmodellen DEHM med geografisk opløsning på 6 km x 6 km. Tabel 3.1. Afsætning af kvælstof på danske farvande og landområder fordelt på danske og udenlandske kilder samt fordelt på udledninger fra landbrug (NH 3 ) og forbrændingsprocesser (NOx). Kilder Afsætning på farvande kgn/ha Afsætning på landområder kgn/ha Udenlandsk landbrug 2,3 3,5 Dansk landbrug 0,9 4,7 Udenlandsk Forbrænding 3,5 5,6 Dansk forbrænding 0,1 0,4 Samlet afsætning af kvælstof 6,8 14,1 Den geografiske forskel i kvælstofafsætningen er vist på figur 3.2 og 3.3 for afsætning på de danske regioner og udvalgte hovedfarvande samt Limfjorden. Figurerne viser også kilderne til kvælstofafsætningen fordelt på udenlandske og danske kilder, samt fordelt på udledning af ammoniak fra landbrug og udledning af kvælstofoxider fra forbrænding. Afsætning af kvælstof fra dansk landbrug udgør i gennemsnit 33 % og 13 % af den samlede afsætning på henholdsvis danske land- og farvandsområder. Der er ikke lavet egentlige modelberegninger af, hvor meget dansk husdyrproduktion bidrager med til den samlede afsætning. Udledningerne af kvælstof fra husdyrproduktion udgør i 2008 omkring 85 % (61.000 tons NH 3 ) ud af den samlede kvælstofudledning fra dansk landbrug (71.000 tons NH 3 ) (jf. afsnit 2 om ammoniakemission fra Danmark). Baseret på dette skønnes, at dansk husdyrproduktion er kilde til omkring 28 % og 11 % af den samlede afsætning af kvælstof på henholdsvis danske land- og vandområder. 20 Udenlandsk forbrænding Udenlandsk landbrug DK forbrænding DK landbrug 20 Udenlandsk.-forbrænding Udenlandsk.-landbrug DK-forbrænding DK-landbrug Kvælstofdeposition, kgn/ha 15 10 5 Kvælstofdeposition, kgn/ha 15 10 5 0 Nordsøen Kattegat N. Bælthav Østersøen Limfjorden Alle farvande 0 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Danmark Figur 3.1. Kvælstofdeposition i 2008 til udvalgte danske farvandsområder og Limfjorden opdelt på danske og udenlandske regioner og i gennemsnit for hele landet (Danmark) opdelt på Figur 3.2. Gennemsnitlig kvælstofdeposition i 2008 til de nye kilder samt opdelt på emissioner fra forbrændingsprocesser og danske og udenlandske kilder samt opdelt på emissioner fra landbrugsproduktion. forbrændingsprocesser og landbrugsproduktion. 12

3.2 Forpligtigelser og mål Danmark har en række nationale mål for og internationale forpligtelser til at reducere emissionen af kvælstof til luften, som, sammen med kravene til de omkringliggende lande, influerer på udviklingen i kvælstofdepositionen, se afsnit 2.2. 3.3 Udvikling for kvælstofafsætning i perioden 1990-2008 Figur 3.3 viser udviklingstendenser i afsætning af kvælstof baseret på målingerne fra de danske målestationer. Dels vises udviklingstendens for afsætning på land ved de fem målestationer (Keldsnor, Anholt, Tange, Ulborg og Lindet), og dels vises afsætning på vand ved de to kystnære målestationer (Keldsnor og Anholt). I perioden fra 1990 til 2008 er kvælstofafsætningen faldet med 29 % og 27 % til henholdsvis land og vand ved de danske målestationer (Tabel 3.2). Det største fald er sket som følge af fald i udledning af ammoniak (reduceret N), hvilket primært skyldes fald i udledningerne fra landbrug. Figur 3.3. Gennemsnitlig udviklingstendens for afsætning af kvælstof til land- og vandområder. For land er gennemsnittet baseret på målingerne fra alle fem målestationer (Keldsnor, Anholt, Tange, Ulfborg og Lindet). For vand er gennemsnittet baseret på målingerne fra de to kystnæremålestationer Keldsnor og Anholt. Udviklingstendens er delt op i reduceret N, som stammer fra udledning af ammoniak, og oxideret N, som stammer fra udledning af NOx. Kvælstofdepositon, kgn/ha Land 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Reduceret N Oxideret N Samlet 1990 1995 2000 2005 2010 År Kvælstofdepositon, kgn/ha Vand 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Reduceret N Oxideret N Samlet 0,0 1990 1995 2000 2005 2010 År 13

Tabel 3.2. Ændring (%) af kvælstofafsætningen ved de danske målestationer i perioden fra 1990 til 2008. Dels opdelt i forhold til land og vand og dels opdelt i reduceret, oxideret og samlet kvælstofafsætning. Afsætning af reduceret N stammer fra udledninger af ammoniak, mens afsætning af oxideret N stammer fra udledninger af NOx. Ændring i % Reduceret N Oxideret N Samlet Land 37 17 29 Vand 31 21 27 3.4 Prognose for 2020 De seneste opdaterede prognoser for udviklingen i afsætningen af kvælstof på danske land- og vandområder blev udført i 2008 (se Ellermann et al., 2010b). Siden disse prognoser er der endvidere blevet lavet prognoser for udviklingen i luftkvalitet i forbindelse med vurdering af luftforureningen fra skibstrafik frem mod 2020 (Olesen et al., 2009). Disse prognoser omfattede imidlertid ikke afsætningen af kvælstof, så det har ikke været muligt at anvende disse prognoser som grundlag for denne rapport. De forventede emissioner er sammenfattet i tabel 3.3. Ændringerne i emissionerne frem til år 2020 er primært drevet af EU, hvor et nyt direktiv om nationale emissionslofter for år 2020 er ved at blive forhandlet. Direktivet er imidlertid ikke fremlagt endnu, så derfor anvendes et scenarie for udledninger fra de landbaserede kilder i Europa i 2020, der er sammensat ud fra EU s temastrategi for ren luft i Europa (se bl.a. Bach et al., 2006) og scenarier for EU-27 udarbejdet af International Institute for Applied Systems Analysis (Amann et al., 2008), som led i det forberedende arbejde i forbindelse med et nyt NEC-direktiv. Parallelt med dette foregår der også forhandlinger om en forlængelse af Gøteborgprotokollen under Genevekonventionen (UN-ECE) om langtransporteret og grænseoverskridende luftforurening. Denne forventes ligeledes via emissions lofter at reducere udledningerne af kvælstof frem mod 2020 fra de 47 primært europæiske lande, som er omfattet af protokollen. Forslaget opererer med tre forskellige reduktionsmål (A, B og C) for de forskellige indsatsområder (fodring og teknikker) hvor A er det højeste niveau. DMUs vurdering er, at Danmark for nuværende på langt de fleste områder befinder sig på det foreslåede A-niveau. For nuværende er der ingen viden om, hvilke niveauer EU og de enkelte lande vil lægge sig på. Tabel 3.3. Sammenligning mellem emissionerne i år 2006 og forventede emissioner i år 2020 for kvælstofoxider og ammoniak. Referencer til emissionerne er beskrevet i teksten. NOx 1000 t N NH3 1000 t N Område 2006 2020 Ændring % 2006 2020 Ændring % Danmark 56 27-52 74 42-42 EU-27 3410 1571-54 3311 2586-22 Øvrige Europa 1767 1625-8 1368 1964 44 Øvrige områder 179 95-47 959 558-42 Skibsemissioner 1246 1593 28 0 0 0 Samlet emission 6602 4883-26 5639 5108-9 Resultaterne af scenarieberegningerne for 2020 fremgår af figur 3.4 og tabel 3.4 og 3.5. Modelberegningerne viser, at kvælstofafsætningen vil falde markant fra år 2006 til år 2020 som følge af de reducerede emissioner. Faldet er ens for de forskellige farvandsområder og for de danske regioner. For farvandene varierer faldet i afsætning fra 23-28 % med et gennemsnit på 26 %. Det gennemsnitlige fald for regionerne varierer mellem 23 % og 26 % med et samlet gennemsnit for landet på 25 %. Faldet i kvælstofafsætningen fordeler sig omtrent ligeligt på udledningerne af NOx og NH 3. Ændringerne i udledningerne af ammoniak frem til 2020 forventes således at give et fald i afsætning af reduceret kvælstof på 22 % og 24 % i den gennemsnitlige afsætning på danske farvande og regioner. På basis af de nuværende beregninger er det ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af ændringerne, som er båret specifikt af dansk landbrug og dermed heller ikke husdyrproduktionen. 14

Figur 3.4. Kvælstofafsætning på danske farvands- og landområder i år 2006 (venstre) og forventet resultat for år 2020 (højre). Afsætningen er givet i kg N/ha og repræsenterer gennemsnit af beregningsfelterne på 17 km x 17 km. Farvekoden er ens for de to figurer. Tabel 3.4. Beregnet gennemsnitlig afsætning af kvælstof på de danske farvandsområder i år 2006 og forventet afsætning i år 2020, samt forventet forskel i afsætningen mellem de to år. Hovedfarvand Areal Tørdeposition Våddeposition Total deposition Total deposition/areal 2006 2020 Forskel 2006 2020 Forskel 2006 2020 Forskel 2006 2020 Forskel km 2 1000 ton N 1000 ton N % 1000 ton N 1000 ton N % 1000 ton N 1000 ton N % kgn/ha kgn/ha % Nordsøen 48750 7,3 5,9-19 34,1 24,0-29 41,4 30,0-28 8,5 6,1-28 Skagerrak dansk del 10343 1,3 1,1-16 7,5 5,5-26 8,8 6,6-25 8,5 6,4-25 Kattegat svensk del 6743 0,8 0,6-17 4,9 3,7-26 5,7 4,3-25 8,4 6,3-25 Kattegat dansk del 16828 2,8 2,3-19 12,4 9,2-26 15,2 11,5-24 9,1 6,8-24 Nordlige Bælthav 3925 0,8 0,7-20 3,1 2,3-26 3,9 2,9-25 9,9 7,5-25 Lillebælt 2171 0,7 0,5-22 2,1 1,5-27 2,8 2,1-25 12,7 9,5-25 Storebælt 4519 1,0 0,8-19 3,7 2,7-26 4,7 3,5-25 10,4 7,8-25 Øresund - dansk del 1405 0,2 0,2-17 1,1 0,8-25 1,3 1,0-24 9,1 6,9-24 Øresund - svensk del 950 0,1 0,1-17 0,7 0,5-26 0,8 0,6-25 8,7 6,6-25 Sydlige Bælthav - dansk del 2547 0,6 0,5-17 2,2 1,6-26 2,8 2,1-25 11,0 8,3-25 Østersøen - dansk del 12567 2,1 1,8-15 10,0 7,5-25 12,1 9,2-23 9,6 7,4-23 Alle danske farvandsområder 103208 16,9 13,8-18 76,2 55,3-27 93,1 69,1-26 9,0 6,7-26 Tabel 3.5. Beregnet gennemsnitlig afsætning af kvælstof på de danske regioner i år 2006 og forventet afsætning i år 2020, samt forventet forskel i afsætningen mellem de to år. Regioner Areal Tørdeposition Våddeposition Total deposition Total deposition/areal 2006 2020 Forskel 2006 2020 Forskel 2006 2020 Forskel 2006 2020 Forskel km 2 1000 ton N 1000 ton N % 1000 ton N 1000 ton N % 1000 ton N 1000 ton N % kgn/ha kgn/ha % Nordjylland 7910 4,9 3,8-22 6,5 4,8-27 11,4 8,6-25 14,4 10,8-25 Midtjylland 13118 9,1 7,0-23 11,6 8,4-28 20,7 15,4-26 15,8 11,8-26 Syddanmark 12155 9,0 6,9-23 12,2 8,8-28 21,2 15,8-26 17,4 13,0-26 Hovedstaden 2569 1,6 1,3-19 1,8 1,3-25 3,4 2,6-23 13,1 10,1-23 Sjælland 7293 4,2 3,4-20 5,6 4,1-26 9,7 7,5-23 13,4 10,2-23 Helel landet 43044 28,7 22,3-22 37,7 27,5-27 66,4 49,8-25 15,4 11,6-25 Der knytter sig en række forbehold til resultaterne af scenarieberegningerne: Først og fremmest er forlængelserne af NEC-direktivet og Gøteborgprotokollen endnu ikke vedtaget. Det er selvfølgelig en forudsætning, at de bliver udmøntet i praksis for, at de beregnede reduktioner i afsætningen vil kunne finde sted. 15

De danske emissioner af ammoniak er blevet reduceret med 10-15 % (se afsnit 2.4) efter, at de her præsenterede scenarieberegninger blev foretaget. Det betyder, at det danske bidrag til kvælstofafsætningen er sat for højt. Der er endnu ikke lavet fremskrivninger af, hvordan dette påvirker de danske udledninger frem til år 2020. Da afsætning af kvælstof fra danske landbrug udgør 33 % (land) og 13 % (vand) af den samlede afsætning, vil fejlen på scenarieberegninger være af mindre betydning. For ikke EU-lande er forventningerne til en reduktion i emissionerne meget mindre end for EUlandene, og i flere tilfælde forventes en stigning i emissionerne (se Ellermann et al., 2010b). Da emissionerne fra denne gruppe lande oftest er mindre reguleret end i EU, vil der være større usikkerhed på denne del af emissionsscenariet end for EU-landene. Mange af landene deltager i internationalt samarbejde omkring begrænsning af grænseoverskridende luftforurening i Europa, og en del har underskrevet Gøteborgprotokollen om emissionslofter for år 2010. Ved scenarioberegningerne blev der forventet en stigning af emissionerne af NOx fra skibsfart (se Ellermann et al., 2010b). Imidlertid er der i den Internationale Maritime Organisation blevet vedtaget skrappere regler med henblik på nedsættelse af emissionerne fra skibsfart, og i dag forventes derfor kun en mindre stigning på 2 % for ændring i udledningerne af NOx fra skibe fra 2007 til 2020 (Olesen et al., 2009). Prognoserne er derfor forkerte på dette punkt og vil føre til en for høj afsætning af kvælstof i 2020. Imidlertid udgør skibsemissionerne under 10 % af den nuværende afsætning af kvælstof, og det vurderes derfor, at dette har mindre betydning. I emissionsscenariet er det antaget, at den geografiske fordeling af kilderne inden for de enkelte lande er uændret frem til år 2020. Det vurderes imidlertid kun at få relativt lille betydning for beregning af afsætningen til de danske land- og farvandsområder i år 2020. Årsagen er, at den største del af den afsatte kvælstof er langtransporteret til Danmark, og at usikkerhed i den geografiske fordeling derfor bliver udvisket i forbindelse med transport af luftforureningen fra kilderne til Danmark. Konklusionerne vedrørende forventede ændringer i afsætningen af kvælstof gælder kun som gennemsnit af større områder og dækker ikke på lokal-skala. 3.5 Effekt af miljøgodkendelser på kvælstofdepositionen Det har ikke været muligt specifikt at udskille effekten af miljøgodkendelser i perioden 2007-2010 på udviklingen i afsætningen af kvælstof. 16

4 Kvælstofudvaskning og udledning til vandmiljøet 4.1 Status for kvælstofudvaskning 2007 Tabel 4.1. Status for kvælstofudvaskning (tons N), 2007. DK (landbrug og natur) Landbrug Ingen husdyr 2) Langtidseffekt N-udvaskning 167.000 157.000 1) 120.000 1) I henhold til Midtvejsevaluering af VMP III (Waagepetersen et al., 2009). Indeholder også baggrundsbidrag. 2) Samme planteproduktion som 2007 men hvor husdyrgødning er erstattet af handelsgødning. Indeholder også baggrundsbidrag. Kvælstofudvaskningen fra hele landet Kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealet i Danmark blev i Midtvejsevalueringen af VMP III opgjort til 157.000 tons N i 2007. Der forekommer imidlertid også en baggrundsudvaskning fra ikke dyrkede arealer. Ca. 29 % af det danske landareal, svarende til ca. 1,3 mio. ha, udgøres af skov, hede, mose, klitter og anden natur (Levin et al., 2008). Fra ikke dyrkede arealer udvaskes typisk 5-10 kg N/ha. Spændet angiver forskellen mellem udvaskningen fra arealer, der altid har ligget som natur (den lave ende), og arealer, som er udlagt som natur (primært skov) på tidligere landbrugsjord. Hvis den gennemsnitlige udvaskning fra de ikke dyrkede arealer antages at udgøre et gennemsnit af dette spænd, vil det svare til en samlet udvaskning på ca. 10.000 tons N. Den samlede udvaskning fra hele landet kan herved opgøres til 167.000 tons N (tabel 4.1). Husdyrgødningens bidrag til udvaskning Husdyrgødning har været anvendt i dansk landbrug i et langt historisk tidsperspektiv, og kvælstofudvaskningen i dag er påvirket af tidligere tiders forbrug, ligesom forbruget i dag vil påvirke udvaskningen i lang tid fremover. Udvaskning fra husdyrgødning kan opgøres ud fra den generelle betragtning, at 45 % af den organiske del udvaskes over en meget lang tidshorisont (teoretisk set over flere hundrede år) (Petersen et al., 2005, B.M. Petersen, pers. medd. 2010 ), mens 33 % af den uorganiske del udvaskes. Merudvaskningen fra husdyrgødningen kan herefter beregnes som forskellen mellem den opgjorte udvaskning fra husdyrgødningen og den udvaskning, der ville være, hvis husdyrgødningen blev erstattet af handelsgødning i henhold til udnyttelseskravet for de enkelte husdyrgødningstyper. Udvaskningen fra handelsgødning opgøres som 33 % af den tilførte mængde (Waagepetersen et al., 2009). Der er stor forskel på det organiske N indhold i fx. svinegylle, kvæggylle, dybstrøelse mm., og endvidere er der forskel på, hvilke gødningstyper der produceres på forskellige brugstyper. Derfor vil der også være forskel på merudvaskning fra husdyrgødning ved forskellige brugstyper. I bilag 3 er det på baggrund af gødningsregnskaberne for 2007 opgjort, at den gennemsnitlige merudvaskning ved anvendelse af 100 kg N i husdyrgødning på svinebrug på lang sigt er ca. 9,8 kg N, på kvægbrug ca. 14,3 kg N, på andre husdyrbrug ca. 18,4 kg N og på planteavlsbrug ca. 11,6 kg N. Planteavlsbrug importerer både svinegylle og kvæggylle; derfor ligger merudvaskningen ved anvendelse af 100 kg husdyrgødning på planteavlsbrug mellem udvaskningen på svinebrug og kvægbrug. For hele landet kan merudvaskningen fra husdyrgødning i 2007 opgøres til ca. 30.000 tons N (tabel 4.2). 17

Tabel 4.2. Opgørelse af husdyrgødningsforbrug og merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning på lang sigt i forhold til hvis der var anvendt handelsgødning, opdelt på brugstyper i 2007. Datagrundlag er fra gødningsregnskaberne 2007 (bilag 3). Total N i husdyrgødning 1000 tons N Merudvaskning ved 100 kg N i husdyrgødning Kg N Total merudvaskning 1000 tons N Plante 33,8 11,6 3,9 Svin 75,7 9,8 7,5 Kvæg 111,2 14,3 15,9 Andre 16,3 18,4 2,9 I alt 237 30,2 I alt (afrundet) 30 En del af den ammoniak, der fordamper fra stalde, lager mm., afsættes igen på det danske landareal og bidrager herved til kvælstofudvaskning. Ifølge opgørelse over atmosfærisk deposition (se afsnit 3) udgør kvælstofdepositionen på landområderne 61.000 tons N. I afsnit 3.1 er det vurderet, at ca. 28 % (svarende til ca. 17.000 tons N) stammer fra dansk husdyrproduktion. Endvidere er det antaget, at ca. 40 % af den afsatte kvælstof udvaskes som gennemsnit for hele landet, men der kan være stor forskel mellem arealtyperne. Denne udvaskningsrate er lidt større end fra handelsgødning (ca. 33 %), idet kvælstofnedfald sker over hele året, det vil sige også på tidspunkter, hvor der ikke er plantevækst til samle kvælstoffet op. Samme udvaskningsrate er også anvendt i forbindelse med evaluering Vandmiljøplanerne (Waagepetersen et al., 2009) Udvaskningen fra kvælstof deposition som skyldes dansk husdyrproduktion kan herved opgøres til ca. 7.000 tons N. Samlet set opgøres udvaskningen fra husdyrproduktionen til ca. 37.000 tons N. På denne baggrund kan udvaskningen fra landbrugsarealet uden brug af husdyrgødning opgøres til 120.000 tons N (tabel 4.1). Det skal bemærkes, at bedrifter, der i dag anvender mere husdyrgødning end svarende til 0,8 DE/ha, har et højere krav til efterafgrøder end bedrifter, der anvender mindre husdyrgødning. Formålet er at reducere merudvaskningen fra husdyrgødning. Denne effekt er ikke yderligere kvantificeret her. Effekt af Danmarks undtagelse fra Nitratdirektivet Nitratdirektivet forskriver, at der højst må anvendes 170 kg N/ha i organisk gødning. Danmark har opnået undtagelse fra denne bestemmelse, således at der på kvægbrug med mere end 70 % grovfoder må anvendes op til 230 kg N i organisk gødning. Det skal også nævnes, at for svinebrug har Danmark skrappere krav end foreskrevet i Nitratdirektivet, idet der her højst må udbringes 140 kg N/ha. Effekten på kvælstofudvaskningen indgår i den samlede opgørelse af udvaskning fra det danske landareal. Bidraget fra undtagelsesbestemmelsen kan opgøres på baggrund af det areal, der er omfattet af bestemmelsen. For 2007 opgjorde Plantedirektoratet i den årlige rapport til EU Kommissionen dette areal til 111.845 ha. Hvis det antages, at alle undtagelsesbrug udnytter bestemmelsen fuldt ud, vil det medføre et øget husdyrgødningsforbrug på 60 kg N/ha. DMU har i rapport til EU Kommissionen, 2004, opgjort effekten heraf til en øget udvaskning på 4 kg N/ha ved anvendelse af NLES modellen. Dette svarer til en samlet effekt af undtagelsesbestemmelsen på ca. 400 tons N i øget udvaskning. Det kan på det foreliggende grundlag ikke vurderes, i hvilket omfang undtagelsesbrugene udnytter bestemmelsen fuldt ud, hvorfor den samlede effekt er et maksimumestimat. Status for afstrømning af kvælstof til havet Den samlede afstrømning af kvælstof til havet beregnes på baggrund af målinger i det nationale overvågningsprogram. Afstrømningen varierer meget fra år-til-år, hvorfor status er baseret på et gennemsnit af årene 2003-08. 18

Ton N/år Samlet afstrømning 62.000 Diffus afstrømning 56.000 Den diffuse afstrømning omfatter primært bidraget fra landbrugsarealer, men indeholder også et bidrag fra naturarealer, et baggrundsbidrag fra landbrugsarealer, samt et lille bidrag fra spildevandsudledninger i det åbne land (spredt bebyggelse). Forskellen op til den samlede afstrømning udgøres af punktkilder, dvs. renseanlæg, dambrug, industri mm. 4.2 Målsætninger og forpligtigelser Vandmiljøplan I og II Den overordnede målsætning i de to Vandmiljøplaner var for landbrugets vedkommende en reduktion af udvaskningen fra rodzonen med 49 %. Slutevalueringen af VMP II i 2003 konkluderede sammenfattende, at den samlede effekt af vandmiljøplanerne viser en reduktion i kvælstofudvaskningen på ca. 48 %. Målsætningen ligger inden for den usikkerhed, som beregningerne er forbundet med (DMU og DJF, 2003). Yderligere beskrivelse og en oversigt over NPo-planen, samt efterfølgende handlingsplaner, findes i bilag 2. Vandmiljøplan III Målet i VMP III var en yderligere reduktion i kvælstofudvaskningen på 13 % i forhold til 2003. Ved midtvejevalueringen af VMP III i 2008 kunne der imidlertid ikke påvises nogen reduktion i kvælstofudvaskningen siden 2003 (Waagepetersen et al., 2009). Grøn vækst Grøn Vækst (GV) blev vedtaget i 2009 (Regeringen 2009) og adskiller sig fra de tidligere vandmiljøplaner ved at målsætningen for landbruget er en reduktion i udledningen til havet og ikke længere et direkte mål for kvælstofudvaskningen fra rodzonen. Målsætningen er fastlagt til en reduktion i kvælstofudledningen til havet på 19.000 tons N frem mod 2015. 4.3 Udvikling i udvaskning, overskud og udledning Udvikling i kvælstofudvaskning Ved slutevalueringen af VMP II i 2003 blev det vurderet, at kvælstofudvaskningen var reduceret med 149.000 tons N, fra ca. 311.000 tons N i 1985 til 162.000 tons N i 2003, svarende til en reduktion på 48 %. Dette resultat var meget tæt på den oprindelige målsætning. Det blev vurderet, at målsætningen lå inden for den usikkerhed, som beregningerne er forbundet med. Effekten af rækken af handlingsplaner på gødningsforbruget og kvælstofudvaskningen er vist i figur 4.1 og 4.2. Det ses, at forbruget af husdyrgødning har været næsten uændret igennem perioden 1985-2007, mens handelsgødningsforbruget er halveret i perioden fra 1985 og frem til 2003. I VMP III perioden, 2003-2007, ses at udviklingen er gået i stå. Ligeledes er kvælstofudvaskningen omtrent halveret i perioden 1985-2003, mens udvaskningen i perioden 2003-2007 har været omtrent uændret. Siden udarbejdelse af midtvejsevalueringen af VMP III foreligger der yderligere et-to års data for gødningsforbrug. Af Danmarks Statistik fremgår, at handelsgødningsforbruget var 190.000 tons N i 2007 og henholdsvis 215.000 og 190.000 tons N i 2008 og 2009. Ligeledes har modelberegning med NLES på data fra landovervågningen vist en svag stigning i kvælstofudvaskningen fra ca. 62 kg N/ha i 2007 til 19

ca. 64 kg N/ha i 2008 (Grant et al., 2010). Årsagen til denne stigning må delvis tilskrives ompløjning af brakarealet og vil være tilbagereguleret med to års forsinkelse. Figur 4.1. Oversigt over gødningsforbrug under rækken af handlingsplaner, fra midt 1980erne og frem til 2007. Data fra Danmarks Statistik. Gødningsforbrug (1.000 tons N) 500 400 300 200 100 0 NPO handlingsplan Handelsgødning Handlingsplan VMPI for bæredygtigt VMPII VMPIII landbrug Husdyrgødning 1985 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 2007 Figur 4.2. Udvikling i modelleret kvælstofudvaskning under rækken af handlingsplaner, fra midt 1980erne og frem til 2007. Sammenstilling af data fra Slutevaluering af VMP II og Midtvejsevaluering af VMPIII. Kvælstofudvaskning (1.000 tons N) 350 300 250 200 150 100 50 0 1984 NPO handlingsplan Handlingsplan VMPI for bæredygtigt VMPII VMPIII landbrug 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 2007 Udviklingen i kvælstofoverskud Kvælstofoverskuddet kan betragtes som en indikator for det samlede tabspotentiale for kvælstof. Ifølge Midtvejsevaluering af VMP III var kvælstofoverskuddet da også ligesom kvælstofudvaskningen omtrent uændret i perioden 2003-2007. Efterafgrøder vil dog kunne reducere udvaskningen uden, at dette vil give sig fuldt udslag i opgørelsen af kvælstofoverskud. Tabel 4.3 viser, at der fra 2003 til 2007 er sket en stigning i det pligtige efterafgrødeareal på ca. 9.000 ha. Idet der antages en gennemsnitlig udvaskningsreduktion på ca. 32 kg N/ha (henholdsvis 25 og 37 kg N/ha for bedrifter, der anvender under / over 80 kg N pr ha i husdyrgødning), vil det øgede efterafgrødeareal medføre en reduktion i kvælstofudvaskningen på ca. 300 tons N. 20

Tabel 4.3. Pligtige efterafgrøder i henhold til gødningsregnskaber, 2003-2007. Dyrket areal Efterafgrøder År 1000 ha 1000 ha 2003 2737,0 119,0 2004 2740,9 114,7 2005 2717,3 139,3 2006 2727,6 119,6 2007 2647,7 127,7 Udvikling i kvælstofudledning til havet Målingerne til brug for beregninger af kvælstofafstrømningen til havet indgår i det nationale overvågningsprogram NOVANA. I figur 4.3 er vist den samlede vandafstrømning i perioden 1990-2008 (øverst), den samlede kvælstoftransport i ton N (midten), samt den vandføringskorrigerede gennemsnitskoncentration af kvælstof (nederst) (Nordemann Jensen, 2010). Figur 4.3. Ferskvandsafstrømningen, den samlede tilførsel af kvælstof til de marine kystafsnit og den vandføringsvægtede koncentration for 1990 til 2007 (Nordemann et al, 2010). Afstrømning (mio. m 3 ) 20.000 16.000 12.000 8.000 4.000 0 150.000 120.000 Punktkilder Diffus afstrømning Kvælstof (ton) 90.000 60.000 30.000 0 10 Vandføringsvægtet konc. (mg/l) 8 6 4 2 0 1990 92 94 95 96 00 02 03 06 2008 21