Hirtshalsbanen Kulturmiljø nr. 6 Tema Infrastruktur Emne Jernbaner Sted/Topografi Banestrækningen Hjørring-Vellingshøj-Vidstrup-Tornby-Horne-Hirtshals. Hirtshalsbanen er den eneste eksisterende lokalbanestrækning i Midt- og Vestvendsyssel, og den er sammen med Skagensbanen, som den indgik økonomisk samdrift med i 2001, de sidste lokalbaner i Vendsyssel. Den geografiske afgrænsning af Hirtshalsbanens kulturmiljø omfatter: - stationerne med pakhuse og deres næromgivelser, afgrænset af pladser, veje og naturlige skel langs banelegemet, - trinbrætter og deres naturlige næromgivelser afgrænset af veje, pladser og udvendig grænse for skærmende bevoksninger, - selve banetracéen med de tilhørende arealer langs denne. Kulturmiljøets afgrænsning er valgt ud fra ønsket om at fastholde de fysiske rammer for det samlede baneanlæg. Herved er det muligt i fremtiden, selv efter en eventuel nedlæggelse af banedriften, at fastholde strukturen af et vigtigt element i den nordjyske infrastruk- 604
tur og samtidig muliggøre en formidling af dette. Tid 1925 til i dag. Karakteristik Efter jernbanens fremkomst i midten af 1800-tallet var der en udtalt tiltro til banen som den moderne transportform. Jernbanen reducerede både transporttiden og omkostningerne i forbindelse med godstransport, og når det gjaldt persontransport var et tog ikke så lidt behageligere end en skrumplende hestevogn. Ud over et landsdækkende jernbanenet blev der også anlagt et utal af mindre lokalbanestrækninger, og jernbanerne overtog efterhånden den transport, både med passagerer og gods, som indtil da var blevet varetaget af postvogne og dagvogne. I Midt og Vestvendsyssel blev Hjørring-Hørbybanen og Hjørring-Løkken-Åbybro-banen anlagt i 1913, mens Hirtshalsbanen først kom til i 1925. Vestbanegården i Hjørring, årstal ukendt. Allerede i slutningen af 1800-tallet var der i sognene nord for Hjørring ønsker fremme om en jernbane. Behovet for personbefordring var dog før og omkring 1900 minimalt, da det var tyndt befolkede egne. Derimod var transporten af fisk af meget stor betydning for befolkningen ved kysten, de steder hvor det var muligt at lande fangsten, bl.a. ved Lilleheden det senere Hirtshals. Ønskerne om en bane blev dog først, som nævnt, realiseret i 1925 efter anlæggelsen af en havn i Hirtshals i 1919. Hirtshalsbanen var oprindelig tænkt som en sidebane til en påtænkt jernbane mellem Hjørring og Ålbæk. Hjørring-Ålbæk-banen blev dog aldrig til noget. Fra midt i 1950 erne udviklede motorparken sig næsten eksplosivt, og togene blev efterhånden fortrængt af lastbiler til varetransport, og busser og privatbiler fjernede i mange tilfælde grundlaget for passagertransporten. Med ganske få undtagelser blev alle lokalbanerne i Nordjylland nedlagt. I Midt- og Vestvendsyssel blev Hjørring-Hørbybanen og Hjørring-Løkken-Åbybro-banen nedlagt i henholdsvis 1953 og 1963. Kun Hirtshalsbanen overlevede. Stationerne Samtlige stationsbygninger til de tre lokalbaner, der udgik fra Hjørring, blev tegnet af arkitekt Sylvius Knutzen, København (1870-605
1939). Sylvius Knutzen tegnede bl.a. også Hjørring Diskontobank 1902 og Rets- og politibygningen i Hjørring 1920. Stationsbygningerne var præget af datidens nyklassicisme og genopvækkelse af dansk byggetradition, og de havde et personligt og let genkendeligt præg. Det var enkle og velproportionerede bygninger med store, røde mur- og tagflader, kraftige hvide gesimser og hvid hjørnekvadring. Hirtshalsbanens første station i Hirtshals 1926 40. Ved en del af stationsbygningerne blev der også opført et mindre pakhus, ligeledes tegnet af Sylvius Knutzen. Pakhusene var af træ og malet svenskrøde med hvide rammer og grønmalede døre. De var ligesom stationsbygningerne meget enkle og smukke små bygninger. Horne Station 1986. Hirtshalsbanen havde fra starten stationer i Hjørring (Hjørring Vestbanegård opført 1913), Vellingshøj, Vidstrup, Tornby, Horne og Hirtshals, og i 1928 blev der oprettet trinbrætter i Sønderby, Langholm og Raundrup, 1936 i Terpet og 1940 ved Lilleheden Klitplantage. Alle de oprindelige stationer er i dag nedlagt. Hjørring Vestbanegård blev nedlagt i 1942 (efter privatbanernes indføring til statsbanestationen), og stationerne i Vellingshøj, Vidstrup, Horne og Tornby 606
blev nedlagt i henholdsvis 1931, 1969, 1970 og 1971, da disse stationer blev omdannet til trinbrætter. Den oprindelige stationsbygning fra 1925 i Hirtshals fortæller sin helt egen historie. Den var placeret ud fra en samlet byplan for Hirtshals by fra 1922. Folk slog sig dog ikke ned, hvor man i byplanen havde forestillet sig det, og stationen kom simpelthen til at ligge for langt udenfor byen. Der blev i første omgang sat en såkaldt banebus ind med forskellige stoppesteder i byen for at samle passagerer, der skulle med toget. Det var dog ikke holdbart i længden. Stationen blev derfor nedlagt allerede i 1928, og en ny midlertidig station blev oprettet ved havnen i nærheden af den eksisterende bebyggelse, mens den gamle station blev lavet til trinbræt. I 1939 blev den eksisterende havneadministrationsbygning fra 1920 ombygget til ny stationsbygning til afløsning af den midlertidige. Den gamle stationsbygning i Hirtshals fortæller således ved sin blotte tilstedeværelse historien om en forfejlet planlægning i Hirtshals by. Hirtshals Station 1939. Bygningen fra 1920 var oprindeligt brugt som havneadministration. I dag benyttes DSB s station i Hjørring, og i Hirtshals benyttes stadig den gamle havneadministrationsbygning. På resten af ruten findes kun trinbræt: Kvægtorvet, Teglgårdsvej, Herregårdsparken, Vellingshøj, Langholm, Vidstrup, Sønderby, Tornby, Raundrup, Horne, Emmersbæk, Lilleheden og Color Line. Trinbrættet i Terpet fra 1936 er i dag nedlagt. Trinbrættet Langholm 1986. Hvad de gamle pakhuse angår, er der i dag 3 tilbage langs Hirtshalsbanen, i Vidstrup og Tornby, og i en lidt større udgave ved stationen i Hirtshals, hvortil Sylvius Knutzens pakhus ved den gamle station blev flyttet, da den blev nedlagt. Pakhusene bliver stadig be- 607
nyttet af Nordjyske Jernbaner A/S som lagerbygninger. Stationsbygningerne (og pakhusene) er i meget høj grad egnstypiske man ser dem stort set ikke uden for Midt og Vestvendsyssel. Desuden er de gode eksempler på Bedre Byggeskik. Bevaringstilstand De 6 nedlagte stationsbygninger er i meget forskellig stand: Hjørring Vestbanegård, der som nævnt blev nedlagt allerede i 1942, er i en meget ynkelig stand. Tagetagen brændte i 1973 og er aldrig blevet genopbygget. Den øverste etage og tegltaget er altså væk, og tilbage er to etager og et fladt paptag. Den oprindelige murstensbygning er desuden blevet malet flere gange siden. Horne Station. Vendsyssel historiske Museum 2005. Stationsbygningerne i Vellingshøj, Vidstrup, Horne og Tornby er i en rimelig stand, men mangler vedligeholdelse. Alle har på et tidspunkt fået udskiftet det oprindelige tegltag med eternittag, men de har bevaret de oprindelige vinduer og døre, glaserede sålbænke og andre karakteristiske træk. Vellingshøj Station. Vendsyssel historiske Museum 2005. Den oprindelige stationsbygning i Hirtshals er i meget fin stand. I 1945 blev bygningen overtaget af Hirtshals Kommune og indrettet til husvildebolig. Indtil 1983 blev den brugt til beboelse. Herefter stod den tom i nogle år, og omkring 1986 blev den gennemgriben- 608
de renoveret. I dag fungerer bygningen som medborgerhus og står stort set i sin oprindelige skikkelse (udvendig). Den nuværende stationsbygning i Hirtshals fra 1920 er i fin stand og har bibeholdt sin oprindelige karakter. Tornby Station. Vendsyssel historiske Museum 2005. De tre tilbageværende pakhuse er alle i meget fin stand og har ligeledes bevaret deres oprindelige karakter. Selve jernbanen med tilhørende broer, trinbrætter, sporskifte osv. er selvsagt i fin stand, idet den stadig er i drift. Der finder naturligvis en løbende modernisering og udskiftning af materiellet sted, f.eks. blev skinnelegemet på strækningen renoveret i 2002. Sårbarhed De fleste af bygningerne på de nedlagte stationer er i dag i privat eje. Det gælder Hjørring Vestbanegård, som bruges til erhvervsformål, og bygningerne i Vellingshøj, Vidstrup og Horne, der bruges til boligformål. Det samme gør stationsbygningen i Tornby, som dog stadig ejes af Nordjyske Jernbaner A/S. Privatejede bygninger brugt til boligformål er til stadighed udsat for en risiko for store og voldsomme forandringer i form af om- og tilbygning eller simpelthen nedbrydning. Stationsbygningerne er oven i købet bygget til at andet formål end beboelse, og de er derfor måske ikke særlig funktionelle som beboelseshuse i deres oprindelige skikkelse, hvilket øger risikoen for omfattende forandringer. De ovenfornævnte stationsbygninger må derfor anses for at være stærkt truede. Med den gamle station i Hirtshals ser det anderledes ud. Den er omfattet af en bevarende lokalplan, som har til formål at bevare stationsbygningen som et smukt og tidstypisk stykke arkitektur, og at bevare bygningens ydre, så den til enhver tid fremtræder i sin oprindelige form og udførelse. Den gamle station i Hirtshals synes således at være sikret. Selve jernbanen med tilhørende broer, trinbrætter, pakhuse osv. samt stationen i Hirtshals ejes og bruges af Nordjyske Jernbaner A/S og er naturligvis udsat for en løbende modernisering og effektivisering. Dette medfører i sig selv en risiko for, at værdier kan gå tabt for eksempel er de gamle skilte på stationerne/ trinbrætterne for tiden (2005) ved at blive udskiftet med nye. 609
Den største eventuelle fare i forbindelse med modernisering/ effektivisering er dog nok risikoen for nedlæggelse af nogle af de gamle trinbrætter, hvilket helt vil underminere den særlige karakter, som en lokalbane har med mange stop i mindre byer undervejs. Alle stationerne langs Hirtshalsbanen er af høj arkitektonisk kvalitet. Her en af de originale perronlamper. Vendsyssel historiske Museum 2005. Dertil kommer en risiko for, at selve Hirtshalsbanen på et tidspunkt vil blive nedlagt, og at sporene efter den, tracé, broer, stationer, trinbrætter og pakhuse, helt eller delvist vil forsvinde, som det har været tilfældet med de to andre Hjørring-baner. For de truede stationsbygninger er en regulering for deres fremtidige brug påkrævet for at sikre, at bygningerne, i det mindste i det ydre, vedblivende vil fremtræde så tæt på deres oprindelige form og udførelse som muligt. Det optimale vil være udarbejdelse af bevarende lokalplaner, i lighed med bevaringsplanen for den gamle station i Hirtshals, for samtlige stationsbygninger og pakhuse langs hele Hirtshalsbanen. Dette vil hindre en ødelæggelse af stationsbygningernes særlige karakter, og samtidig gøre det muligt med tiden at føre dem tilbage til deres oprindelige form på de områder, hvor der allerede er sket gennemgribende ændringer. På lignende måde bør der udarbejdes planer for, hvordan man sikrer bevarelsen af tracéen og trinbrætterne i tilfælde af banens hele eller delvise nedlæggelse - f.eks. planer om anlæggelse af veteranbane, cykelsti eller lignende. Bonitering Hirtshalsbanen med tilhørende stationsbygninger, pakhuse, broer, trinbrætter osv. har stor fortælleværdi i forhold til dens oprindelse. Ved sin blotte tilstedeværelse, i næsten oprindelig skikkelse, fortæller den om perioden mellem hestevogn (Hirtshalsposten) og bustrafik/privatbilisme. Det var den forholdsvis korte periode, hvor der i stor stil blev satset på jernbanen til transport af både personer og gods til afløsning af postvogne og dagvogne. En periode hvor der blev anlagt et utal af mindre lokalbanestrækninger over det ganske land, som med ganske få undtagelser blev nedlagt igen efter en kortere årrække, fortrængt af lastbiler til varetransport og busser og privatbiler til passagertransport. Stationsbygningerne langs Hirtshalsbanen fortæller den samme historie. De karakteristiske bygninger kan også opleves andre steder - de ligger spredt overalt i Midt- og Vestvendsyssel i de byer, hvori- 610
gennem de tre Hjørring-lokalbaner gik - men langs de nedlagte baner vil man i dag ofte ikke vide, at det er en stationsbygning man ser på. Kun bygningerne langs Hirtshalsbanen kan i dag opleves i deres oprindelige sammenhæng. Hirtshalsbanen med tilhørende stationsbygninger og pakhuse giver mulighed for at opleve et sammenhængende lokalbaneforløb som er repræsentativt og typisk for det nord-vest-vendsysselske område, tilnærmelsesvist i dets oprindelige skikkelse. Som det er tilfældet i de tidligere industriområder i Ruhr i Tyskland, vil det, ved opsætning af oplysningstavler og indretning af miniudstillinger i og ved stationer og pakhuse, være muligt at etablere en oplevelsesrute langs det samlede baneanlæg. Togrejsende og andre besøgende vil her få lejlighed til et indblik i et stykke kulturhistorie, ikke alene omhandlende selve banen, men med historier og anekdoter fra de enkelte lokaliteter også et billede af livet i det nordvestlige Vendsyssel. Kontekst/sammenhænge Størstedelen af Hirtshalsbanens oprindelige forløb, stationer og trinbrætter er intakte, og banens betydning i de små lokalsamfund er velbevaret og synlig. Sammenhængen mellem stationer og byernes øvrige liv kan stadig fornemmes og følges. Hirtshalsbanen er sammen med Skagensbanen de sidste lokalbaner i Vendsyssel, men er samtidig fine repræsentanter for de mange nedlagte baner, som tidligere gennemkrydsede landsdelen. 611
Anvendt kildemateriale Nielsen, J.P.: Historien om Hirtshals. Hirtshals 1976. Rasmussen, E. Damgård: Hirtshals - havneplaner gennem mere end 100 år. Hirtshals 1968. Thomassen, P.: Hirtshalsbanen gennem 50 år 1925-1975. Dansk Jernbane-Klub 1975. Vestergaard, Ole: Et essay om Danmarks Klondyke, Hjørring 1984. www.njba.dk BBR registeret. Lokalplan nr. 224.1 Bevaringsplan for den gamle station. Hirtshals 1981. Liste over registrerede, bevaringsværdier strukturer/elementer og nyere anlæg De nedlagte stationsbygninger i Vellingshøj, Vidstrup, Horne, Tornby, Hirtshals samt Hjørring Vestbanegård og den eksisterende station i Hirtshals. De oprindelige træpakhuse ved stationerne i Vidstrup, Tornby og Hirtshals. Tracéen i hele dens længde. Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum 612