Unge der misbruger rusmidler Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet
Præsentation Misbrug Unge generelt De udfordrende og kaotiske unge Effekten af den sociale indsats Indsatsens organisering, de tilbud de unge modtager og den gode praksis
Misbrug
DSM-IV Misbrug som en social-diagnose A) Et dårligt tilpasset brugsmønster af et eller flere rusmidler, som fører til en klinisk signifikant funktionsnedsættelse, manifesterende sig ved én (eller flere) af følgende kendetegn inden for en 12 måneders periode: (1) Tilbagevendende indtagelse af et eller flere rusmidler medfølgende manglende evne til at indfri betydelige forpligtigelser på arbejdet, i skolen eller i hjemmet (f.eks. gentaget fravær eller ringe arbejdspræstation relateret til indtagelse af rusmidlet(erne); rusmiddel-relateret fravær, suspendering eller bortvisning fra skole; forsømmelse af børn og familie/husstand). (2) Tilbagevendende brug af et eller flere rusmidler i situationer, hvor det er fysisk farligt (f.eks. at køre bil eller betjene en maskine, mens man er hæmmet af rusmidlet(erne). (3) Tilbagevendende rusmiddel-relaterede juridiske problemer (f.eks. anholdelse for rusmiddelrelateret forstyrrelse af offentlig ro og orden). (4) Fortsat indtagelse af et eller flere rusmidler på trods af varige eller tilbagevendende sociale eller interpersonelle problem forårsaget af dette/disse rusmidler (f.eks. konflikter med ægtefælle om konsekvenser af beruselse, fysiske slagsmål). B) Symptomerne har aldrig opfyldt kriterierne for rusmiddelafhængighed.
Misbrug Misbrug ud fra en hverdagsforståelse et tilbagevendende forbrug der afstedkommer fysiske, psykiske og/eller sociale problemer (ICD-10 og DSM-IV lagt sammen) Brug/misbrug som begivenhed(er) Brug/misbrug som en enkeltstående begivenhed Misbrug som diagnose Misbrug som et gentagelsesmønster
Unge generelt
Ungdomsgraf
Ungdom Så længe man er under 22, har man en følelse af, at en afgrund nærmer sig. Det har næsten hver eneste teenager, og derfor tænker alle, at de ikke bliver ældre end 19, inklusive mig. Man kan slet og ret ikke gøre sig en forestilling om, at man skal blive en del af det, som man som ung ser med skepsis på, uden at få selvmordstanker (Helene Hegeman, tysk teenager forfatter).
Forbrug af hash blandt unge 16-24-årige 1994 2000 2005 2008 2010 n=735 n=1.728 n=919 n=862 1.643 Sidste måned 3,7 7,8 8,2 8,1 7,1 (80) Sidste år 12,9 20,1 20,5 21,3 18,9 (100) Nogensinde 34,7 41,5 44,2 41,1 38 (100)
Forbrug af andre illegale stoffer end hash blandt unge 16-24-årige 1994 2000 2005 2008 2010 n=740 n=1.690 n=900 n=858 1.619 Sidste måned 0 3.0 2.0 2,3 1,7 (41) Sidste år 0,7 8 5,3 8 4,3 Nogensinde 3 14,5 14,2 15,2 11 (89)
Forbrug af CS blandt 16-34-årige SUSY 2000 SUSY 2005 SUSY 2008 SUSY 2010 n=3.980 n=2.456 n=1.709 n=3.260 Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Amfetamin 5,3 1,4 3,2 3,4 1,2 2,2 5,3 1,4 3,1 3,6 0,9 2 (71*) Prøvet seneste år Kokain 3,4 1 2,1 5,4 1 2,9 5,8 1,5 3,4 4,7 0,8 2,5 (56*) Prøvet seneste år Ecstasy 1,7 0,8 1,2 1,8 0,2 0,9 1,9 0,6 1,1 1,3 0,4 0,8 (50*) Prøvet seneste år * Nogensinde men de er kun 16 år i gennemsnit)
Hvor mange danske teenagers har brug for behandling? 10 9 8 8,9 8,9 8,8 8 8 7,7 7,6 Procent misbrug og afhængighed 7 6 5 4 3 2 5,9 5,9 6 5,6 5,1 5,3 5,5 5,4 5,4 4,9 4,7 4,6 4,6 4,3 Alkohol og illegale stoffer Alkohol 1 Illegale stoffer 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 1. Afhængighed og misbrug af alkohol og illegale stoffer blandt unge mellem 12-17 år fra 2002-2008.
360.000 unge mellem 12-17 år - amerikanske resultater overført til DK - Adfærdsforstyrrelser 18.000 ADHD 18.000 Selvskade 25.000 Selvmordstanker/forsøg 50.000 PTSD 5.000 Spiseforstyrrelser 4.000 120.000 Misbrug af rusmidler 20.000
Kaotiske unge 30-40.000 unge mellem 12 og 17 år (ca. 10%) har behov for hjælp til at løse deres psykiske og/eller sociale problemer og/eller problemer med rusmidler (ca. 2-3 i hver skoleklasse over 20) A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning
Udfordrende og kaotiske unge
Tre/fire kategorier af unge Tilpassede Udfordrende Kaotiske Svært skadede (svær psykisk sygdom, kognitive funktionsnedsættelser..)
Tre kategorier af unge Tilpassede Langt flest Udfordrende Næst flest Kaotiske Svært skadede (svær psykisk sygdom, kognitive funktionsnedsættelser..) 10% Få
Tre kategorier af unge Får en ungdomsuddannelse 80-85% Tilpassede Udfordrende Langt flest Næst flest Svært ved eller får Kaotiske ingen Svært skadede 15-20% (svær psykisk sygdom, kognitive funktionsnedsættelser..) 10% Få
Tre kategorier af unge Tilpassede Langt flest Kaotiske Christina Sara Ida Rebeller (Emu, Goth...) Udfordrende Alex Emile Lars Svært skadede (svær psykisk sygdom, kognitive funktionsnedsættelser..) Næst flest 10% Få
Hvem er med i vores undersøgelse Tilpassede Udfordrende Kaotiske 530 Svært skadede (svær psykisk sygdom, kognitive funktionsnedsættelser..)
Uddannelse og arbejde Uddannelse/arbejde N Procent Hash CS Andet AH antal rus 7=hf, htx, hhx, stx 16 3,8 68,8% 18,8% 18,8% 1,7 10=Under uddannelse/teknisk skole/ grundforløb 16 3,8 75,0% 18,8% 25,0% 1,8 6=uspecificeret 15 3,6 73,3% 20,0% 26,7% 1,8 5=Specialskole 48 11,5 78,3% 26,1% 30,4% 2,0 2=fuldtidsbeskæftigelse evt. knyttet til specialskole 20 4,8 70,0% 30,0% 35,0% 2,0 4=Normal skole 86 20,6 72,8% 38,3% 44,4% 2,2 1=intet, fritid alene, andet fritid 123 29,5 79,0% 46,2% 49,6% 2,8 8=Produktionsskole 35 8,4 82,4% 44,1% 50,0% 2,6 3=Praktik uspecificeret 27 6,5 88,9% 37,0% 51,9% 2,9 9=Institution 31 7,4 80,0% 48,0% 60,0% 3,0 Alle 417 100 77,4% 37,6% 43,4% 2,4
Inkluderet uddannelse/arbejde 15% ikke inkluderet første eller andet interview (negativ) 33% inkluderet første interview, men ikke v/ opfølgning (negativ udvikling) 28% ekskluderet ved første interview og inkluderet ved opfølgning (positiv udvikling). 24% stabilt inkluderet uddannelse/arbejde (positiv) Det er altså gået tilbage med inklusionen. Her skal det fremhæves at en del er gået ud af folkeskolen. 48% ikke inkluderet ved andet interview.
Stofmisbrug blandt unge er et sameksistens-problem
Hvem er disse kaotiske unge der misbruger stoffer - Dem der har svært ved at tage en ungdomsuddannelse, dem som har udviklet et misbrug mv. Drenge er i gennemsnit 16,4, pigerne 16,0. Ryger næsten alle hash flere gange om ugen til mange gange om dagen, over 80% prøvet CS (40% indenfor den seneste måned, nogle få flere gange om ugen) og mellem 15-20% har problemer med alkohol (13+ dage med mindst 5 genstande hver måned). Omkring 80% har nære venner der ryger hash og omkring 60% har nære venner der tager andre illegale stoffer end hash 20% kommer fra familier med misbrugsproblemer 33% har været kriminelle indenfor den seneste måned
20-30% har ADHD og har haft en meget problematisk skolegang. Andre ca. 30% har sociale tilpasningsproblemer 63% af drengene og 58% af pigerne har oplevet at blive bortvist fra en skole. 17% har gået et år om i skolen. 37% af pigerne har oplevet sig overgrebet seksuelt og 58% af drengene har oplevet sig overgrebet fysisk. 40% af pigerne har forsøgt at begå selvmord og 61% af både drenge og piger har været voldelige og skadet andre. 75% oplever de sidste 30 dage inden indskrivning i behandling alvorlige koncentrationsproblemer (stress, stoffer eller ADHD) I vi udstrækning ekskluderet fra arbejdsmarkedet og uddannelses-systemet
Effekten af den sociale indsats
Hvorfor søger de hjælp og hvordan forholder de sig til deres forbrug af rusmidler - normalisering af hash - Forholdet til alkohol - de centralstimulerende stoffer -
Dobbeltbelastning og behandlingseffekt
Survival for unge i project MATCH 100 90 80 70 Adolescents project MATCH 60 50 40 30 20 10 0 Disch. m1 m2 m3 m4 m5 m6 m7 m8 m9 m10 m11 m12
100 90 80 70 60 50 40 Unge med dobbeltdiagnose (Project MATCH) 30 20 10 0
KONKLUSION Social dobbeltbelastning er en afgørende faktor for tilbagefald. Indsatsen kan ikke ses som isoleret misbrugsbehandling, hvis der er tale om socialt dobbeltbelastede unge
Indsatsens organisering, de tilbud de unge modtager og den gode praksis
To niveauer Det organisatoriske niveau (organiseringen i forhold til omverdenen) Tilbuds/metode-niveauet (den interne organisering)
Behandlingen i DK 33-34 kommuner har deres eget specifikke tilbud til unge under 18 Ca. 600 er i behandling i disse centre om året (skønnes til ca. 800 i behandling i alt i DK) På de 33 behandlingsssteder var der 110 ansatte. Nogle steder er det alene <18-årige der er i behandling. Andre steder <25-årige. Nogle steder ligger ungebehandlingen i samme bygning som voksenbehandlingen, andre steder er den adskilt. Ofte isoleret fra andre unge-ydelser/interventioner. Er det hensigtsmæssigt?
En organisatorisk udfordring Forældre Venner/ netværk Produktionsskoler Forebyggelseskonsulenter Erhvervsvejledning Studiehjælp Andre Psykiater, psykologer mm) SSP konsulenter Misbrugsbehandling Familieafdelingen Tekniske skoler Andre skoler (ex. gøglerskoler) Fritidsklubber SUSY skoler Folkeskolen Politi Privatpraktiserende læger
Det er helt afgørende at de der forebygger/hjælper/behandler Ikke se misbruget som noget i sig selv (der findes ingen misbrugere, der findes unge der har problemer med/misbruger rusmidler som symptom på noget andet) Har et meget tæt samarbejde med de organisationer hvor disse kaotiske unge i særlig grad befinder sig Har et meget tæt samarbejde med familien og hvis muligt med de unges venner Tilbyder forskellige ydelser af forskellig intensitet og karakter med forskellige betegnelser (studievejledning kan fx slet ikke undgå at komme ind på spørgsmål omkring hash) Koordinerer og samarbejder meget tæt med andre indsatser (psykiater, læge, psykolog med flere)
Tilbuds/metode-niveauet Evidensbaseret behandling Behandlernes kompetencer Best practise mm.
Evidensbaserede behandlings-metoder/teknikker 1 Multi-programmes and family-programmes 1. Multisystemic therapy 2. Multidimensional therapy 3. Multifunc 4. Community reinforcement programmes 5. Functional family therapy 6. Family behavior therapy 7. Family support network 8. Brief strategic family therapy
Evidensbaserede behandlings-metoder/teknikker 1 Single programmes Cognitive behavior therapy (CBT) Cognitive problem solving therapy Cognitive behavior coping skills training Motivational enhancement therapy Motivational interviewing Relapse prevention therapy (Marlatt or CBT)
Anvendte metoder NLP MET Narrativ Interpersonel Familie-støttende netværk Gestaltterapi Stof-afvisning træning (familie) Psykodynamisk SKP Drømmerejser Afspændingsterapi MI Meditation Anger Management Gorski Stof-afvisning træning SKP (familie) Adfærdsterapi Motion Akupunktur Social færdighedstræning Psykoedukation Løsningsfokuseret Systemisk terapi Kognitiv 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Behandlerne Unge-behandlere Døgnbehandlere 2010 2008 n=81 n=322 Alder 41,8 år 45,8 år Kvinder 70% 48% Socialfaglig grunduddannelse 86% 50% Diplomgiv. terapeutisk udd. 59% 53%
Misbrugsbehandlings-enheden Den moderne kommunikations-virksomheden med et klart værdigrundlag og klare produktionsmål. Belastning UDREDNING Ung 14 dage Bedst trænede behandlere Evidensbaserede metoder Organisatorisk sammenhæng Den rigtige intensitet De rigtige aktører Det handler om optimering Professionel misbrugsbehandling Stabilisering koordinering minimalinterventioner. Tid 1 måned Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
12 anbefalinger til god behandling 1 1. Den sociale indsats bør bygge på en omfattende vurdering af den unge, indeholdende en psykiatrisk, psykologisk og medicinsk udredning, samt udredning af familiefunktionen, af eventuelle indlæringsvanskeligheder og af eventuelt andre væsentlige aspekter af den unges liv (Brannigan). 2. Hjælpen skal være lettilgængelig og indeholde procedurer til at minimere frafald (Austin) 3. Hjælpen skal målrettes de hovedfaktorer, som udgør risici og beskyttelse i forhold til udvikling af misbrug og afhængighed i ungdommen (Austin). 4. Hjælpen skal fokusere på at imødekomme det enkelte individs behov og tage højde for udviklingsmæssige forhold i ungdomsårene (Austin). Aktiviteter og materialer må reflektere de udviklingsmæssige forskelle mellem voksne og unge (Brannigan). 5. Hjælpen bør have en helhedsorienteret tilgang, der kan omfatte alle aspekter af den unges liv (Brannigan). 6. Hjælpen bør kunne imødekomme forskellige behov afhængigt af køn og kulturelle forskelle blandt minoriteter (Brannigan).
12 anbefalinger til god behandling 2 7. Hjælpen skal bestå af en række omfattende tilbud, hvori der gøres brug af empirisk validerede teknikker (Austin). 8. Den unges familie bør involveres i hjælpe-processen (Brannigan) og der bør tilbydes støtte til forældre og venner (Austin). 9. For at engagere og fastholde den unge i bør der skabes en tillidsfuld stemning mellem den unge og hjælperen (Brannigan). 10. Hjælperne bør være kvalificeret ved at være uddannet i unges udvikling, mentale lidelser, misbrug og afhængighed (Brannigan). 11. Hjælpen bør være kontinuerlig og inkludere tilbagefaldsforebyggelse, efterbehandlingsplaner, henvisning til ressourcer i den unges lokalområde samt opfølgning (Brannigan). 12. Der bør være stringente evalueringer af programmets resultater for at måle succes, fokusere på ressourcer og forbedre indsatsen (Brannigan). Kilde: Vind, L & Finke, K (2006) cit. Brannigan mfl.
Tabeller
Kriminalitet Alle Drenge Piger n=252 n=164 n=88 Ingen 69,8 68,9 71,6 1 til 4 dg 16,3 17,1 14,8 5 til 8 dg 3,6 3,0 4,5 9 til 12 dg 3,2 3,0 3,4 13 til 21 dg 2,8 4,3 1,1 22 dg+ 4,4 3,7 4,5 Ca. 14% svært kriminalitetsbelastede. Ingen kønsforskelle
Betydningen af social inklusion/ eksklusion for unge 13-17-årige i behandling for deres misbrug 1 2 Familien Skolen Arbejdet Organiseret fritid Basisorganisationerne Tros-fællesskabet 3 Snakken i bussen med en fremmed Facebook, MSN, Arto. Andre chat-grupper Skater-gruppen Fodbold-gruppen Scooter-reparation gruppen Gamer-gruppen (nettet, X-box mm.) BZ gruppen, autonome mm. Hænge-ud gruppen Stof-gruppen/anomi-gruppen Og mange flere. Løst koblede systemer 3
Nære venner der bruger/ikke bruger andet end alkohol-hash Venner ikke andet Venner andet end end AH AH p.værdi. n=172 n=204 hash 70,3% 79,4%.04 NS 6,4% 15,2%.007 O 2,3% 2,5% CS 23,3% 47,5%.000001 Andet end AH 27,3% 54,4%.000000 Antal rusmidler 1,8 2,8.000000 204 (54%) inkluderet i nære venne grupper der bruger andre rusmidler end alkohol/hash. Hvad viste de kvalitative interviews - Betydningen af nære venner-
Social eksklusion Antal rus- midler hash NS O CS Andet end A/H N ns.0006 ns.000000.000000.000000 Socialt ekskluderet 75 86,7% 22,7% 4,0% 66,7% 72,0% 3,5 Inkluderet mindst 1 system 152 74,3% 11,8% 2,6% 37,5% 44,7% 2,3 Inkluderet mindst 2 systemer 137 76,6% 5,1% 1,5% 21,9% 26,3% 1,9 364 75 af de 364 som har besvaret alle spørgsmål er ekskluderet fra kernefamilie, almindelig skole/arbejde og venner der ikke tager hårdere illegale stoffer. Dette svarer til 21% Unge der er socialt ekskluderet er 4 gange så kriminelle som unge der er inkluderet i mindst 2 systemer (p.0002) Unge der er socialt ekskluderet har oftere traumeoplevelser. For pigerne er selvmordstanker/ forsøg og angst derudover udpræget tilstede hos de ekskluderede (0% selvmordsforsøg hos de inkluderede og 10% selvmordsforsøg hos de ekskluderede den sidste måned). De socialt ekskluderede har i særlig grad været besværlige i skolen (ballademagere, ukoncentrerede, konflikt med lærer, hadet at gå i skole og haft konflikter med kammerater.
Stoffer: Prøvet og debutalder Prøvet debut Drenge Piger Drenge Piger n=356 n=154 Af prøvet Af prøvet Alkohol 98,6% 98,7% 12,4 11,9 Cigaretter 96,9% 98,1% 12,0 11,7 hash 98,6% 98,1% 13,4 13,1 Amfetamin 69,1% 76,0% 14,6 14,4 Kokain 52,5% 63,6% 15,0 14,6 Ecstasy 45,2% 59,7% 14,9 14,5 Beroligende medicin 35,4% 39,6% 14,7 14,5 Opløsningsmidler 34,3% 38,3% 13,7 13,3 Svampe 26,7% 26,6% 14,9 14,2 Opioider 17,7% 20,8% 14,6 14,6 GHB 11,5% 18,2% 15,1 13,7 Ketamin 14,3% 16,2% 15,7 14,6 Andre 12,6% 14,9% 14,5 13,5 Khat 9,0% 5,2% 13,2 12,7 Injektion 2,0% 1,3% 15,8 16,0
Prøvet og debut for piger og drenge Prøvet debut Drenge Piger Drenge Piger n=356 n=154 Af prøvet Af prøvet Alkohol 98,6% 98,7% 12,4 11,9 Cigaretter 96,9% 98,1% 12,0 11,7 hash 98,6% 98,1% 13,4 13,1 Amfetamin 69,1% 76,0% 14,6 14,4 Kokain 52,5% 63,6% 15,0 14,6 Ecstasy 45,2% 59,7% 14,9 14,5 Beroligende medicin 35,4% 39,6% 14,7 14,5 Opløsningsmidler 34,3% 38,3% 13,7 13,3 Svampe 26,7% 26,6% 14,9 14,2 Opioider 17,7% 20,8% 14,6 14,6 GHB 11,5% 18,2% 15,1 13,7 Ketamin 14,3% 16,2% 15,7 14,6 Andre 12,6% 14,9% 14,5 13,5 Khat 9,0% 5,2% 13,2 12,7 Injektion 2,0% 1,3% 15,8 16,0
Sidste måned, drenge og piger Drenge Piger n=356 n=154 p. værdi Cigaretter 91,9% 94,8% ns Alkohol 73,0% 76,6% ns Hash 73,9% 74,0% ns Beroligende 7,9% 9,7% ns CS 28,9% 45,5%.0003 Andre 2,5% 5,8%.06 Andet AH 36,8% 50,0%.005 Antal rusmidler 1,9 2,1.007 kroner rusmidler kr 1.216 kr 833.01
Psykiske problemer drenge og piger Drenge Piger n=356 n=154 p. værdi Depression 39,6% 63,0%.000001 Angst 39,6% 61,7%.000004 Selvmordstanker 30,3% 63,6%.000000 Selvmordsforsøg 11,8% 40,3%.000000 Selvskade 22,8% 63,0%.000000 PTSD symptomer 28,1% 50,6%.000001 Aggressiv/kontroltab 61,8% 72,7%.02 Vold/skadet andre 61,0% 61,0% Kriminalitet dage/md 2,3 dage 1,9 dage Koncentrationsproblemer 70,2% 81,8%.006 Hallucinationer 41,9% 53,9%.01 Ord. Medicin 16,0% 24,0%.03 Psykiatrisk diagnose 13,2% 16,9%
Overgreb drenge og piger Piger Drenge n=43 n=67 p.værdi Seksuelt overgrebet 37% 3%.000001 Fysisk overgrebet 35,8% 55,8%.04 Psykisk overgrebet 49,2% 62,8% Hver tredje dreng oplever sig fysisk overgrebet efter udskrivning 7% af pigerne er blevet seksuelt overgrebet efter udskrivning Mobning: 19,4% af drengene (n=320) og 29,1% af pigerne (n=151) oplever de er blevet mobbet