LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING

Relaterede dokumenter
Forpagtning af nød og lyst

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

Hvad sker i dansk landbrug? Struktur, ejerskab og indtjening

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Landbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Københavns Universitet. Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget Hansen, Jens. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF

Indholdsfortegnelse - Bilag

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

Program Rådgivning af Vækstlandbrug

Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning

for smågriseproducenterne

Indhold. Fremtidens landbrug. Landbruget og kvægsektoren i 2025? Gns. antal malkekøer pr. bedrift. Bedrifternes størrelse heltid og deltid

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Prognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening og udfordringer

LANDBRUG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:12 1. juli Husdyrtætheden i landbruget Indledning. 2. Husdyrtætheden. Se på

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Velkommen til. Marts Nr. 1

Landbrugets økonomi. 1. marts Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Er krisen i landbruget slut?

Landbruget og golfbaner

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Jordbrugets indtjeningsevne og udfordringer

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

Forventede resultater for v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Fra selveje til selskabsjordbrug. Politikseminar i Oslo 2. september 2014

Landbruget om 10 år. Ved Nørresundby Bank. Kristian Skov d. 17. juni 2014

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Landbrugets strukturudvikling - Hvad kan vi forvente?

Dansk landbrug Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Regnskabsresultater ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

DRIFTSØKONOMI OG RISIKOSTYRING. Torsten Gruhn, Afdelingschef Erhvervsøkonomi 22. nov. 2018

Den strukturmæssige ramme status og pejlemærker

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Regnskabsresultater 2016

Økonomiske resultater for 2016

Generationsskiftemøde. 27. oktober 2015

Herning, 26/ Kenneth Kjeldgaard, SEGES Finans & Formue FINANSIERINGSMODELLER UNDER REKONSTRUKTION OG GENERATIONSSKIFTE

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Landbrugsregnskabsstatistik

LandboFyn. Finansiering styr på gælden! Det sætter banken fokus på, når vi skal finansiere nye produktionsanlæg

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Økonomien i planteavlsbedrifter

Gefion ØKONOMISK STATUS FOR SVINEPRODUCENTER. Program: SEGES P/S. seges.dk. 2. November 2016

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail:

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap smågrise og drev 144 ha. i Produktion:

Økonomien for planteavlsbedrifter

Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael

Regnskabsresultater 2017

Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne

Integrerede bedrifter

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen

Smågriseproducenterne

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Velkommen til Fyraftensmøde

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug?

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens

EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter

Fødevareøkonomisk Institut Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr / Landbrugets gæld

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

- og kan rådgivningssystemet levere

Transkript:

Kommunernes Landsforening 9. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING 214-222

14 12 1 8 6 4 2 LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING Landbrugsbedrifters antal og størrelse 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 198 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Antal bedrifter Landbrugsareal, ha (dyrket areal)

LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING - ANTAL Antal bedrifter er faldet fra ca. 2. i 196 til ca. 39. i 214 Et fald på 3,2 pct. pr. år siden 7 erne Antal heltidsbedrifter falder hurtigere (4,9 pct. pa.) 12. Antal bedrifter i alt 1. 8. 6. 4. 2. Alle bedrifter i alt Deltid Heltidsbedrifter

LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING - ANTAL Det gns. fald i antal bedrifter i pct. pr. år er stigende siden 7 erne Øget fald i antal deltidsbrug 1973-212 1973-1979 198-1989 199-1999 2-212 Landbrug i alt -2.2-2.3-2.6-2.39-1.697 Landbrug i alt i pct. -3,2-2,1-2,8-3,4-4, Heltid i alt -1.8-3.7-2.267-1.319-93 Heltid i pct. -4,9-5,1-4,7-4,4-5,2 Deltid i alt -22 1.4-333 -1.7-94 Deltid i pct. -1,4 3,6 -,7-2,6-3,6

LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING - ANTAL Antallet af heltidsbedrifter falder i alle driftsgrene bortset fra mink 9. Antal heltidsbedrifter 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Heltidsbedrifter i alt Planter Kvæg Svin, fjerkræ Pelsdyr

LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING - ANTAL Faldet er størst inden for kvæg (6,4 pct. pr. år) Siden 8 erne er antallet af heltidssvinebrug faldet og faldet accelererer Ændring pr. år 1973-212 1973-1979 198-1989 199-1999 2-212 Heltidsbedrifter i alt -1.8-3.7-2.267-1.319-93 Heltidsbedrifter i alt i pct. -4,9-5,1-4,7-4,4-5,2 Planteavlsbrug i alt -49-767 -522-346 -183 Planteavlsbrug i pct. -4,5-4,7-4,1-5,9-3,5 Kvægbrug i alt -1.33-3.383-1.511-878 -49 Kvægbrug i pct. -6,4-7,1-6, -5,7-7, Svinebrug i alt -129 467-222 -19-33 Svinebrug i pct. -2, 6,6-1,5-2,1-6,5

LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING - STØRRELSE I takt med faldet i antal bedrifter er bedrifternes størrelse vokset Gennemsnitligt vokser en bedrift med 1,2 ha. om året Heltidslandbrug vokser med 3,3 ha. om året deltid med,4 ha. om året 18 Antal ha. pr. bedrift 16 14 12 1 8 6 4 2 Alle bedrifter Deltidsbedrifter Heltidsbedrifter

LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING - STØRRELSE Størrelsen vokser, uanset om den måles på antal ha., antal dyr, aktiver, omsætning, værditilvækst, arbejdsforbrug etc. 3 Antal ha./dyr pr. heltidsbedrift 6. 25 5. 2 4. 15 3. 1 2. 5 1. Hektar/Planteproduktion Malkekøer Slagtesvin (h. akse)

LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING - STØRRELSE Strukturudviklingen er gået stærkest for bedrifter med dyrehold Kræver større specialisering og know how Kræver udnyttelse af stordrift Arbejdsprocesser (dyrepasning) uforeneligt med deltid 45, Ændring i ha. pr. bedrift - 1982-29 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 1982 29 5,, - 1 1-2 2-3 3-5 5-1 1-2 Over 2-1 1-2 2-3 3-5 5-1 1-2 Over 2-1 1-2 2-3 3-5 5-1 1-2 Over 2-1 1-2 2-3 3-5 5-1 1-2 Over 2 Alle bedrifter Korn Mælk Svin

LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING - DRIVERE Primære og varige drivere for strukturudviklingen: Økonomi Teknologi Specialisering Jagt på øget produktivitet og forbedret konkurrenceevne som modtræk til løbende forringelse af bytteforholdet fra den globale, teknologiske og markedsbestemte konkurrence Sekundære og midlertidige drivere: Politik/lovgivning Finansielle forhold Natur, miljø og klima Konjunktur og markedsforhold Psykologi

STRUKTURUDVIKLING FREMSKRIVNING AF ANTAL Strukturudviklingen fortsætter med uformindsket styrke! Antallet af bedrifter reduceres fra ca. 39. i 214 til ca. 3. i 222 Hvert fjerde landbrug ophører! Heltidsbedrifter reduceres fra 11.148 i 214 til 7.975 i 222 Næsten hver tredje heltidsbrug ophører inden for et årti! 211 212 217* 222* Landbrugsbedrifter i alt 4.66 39.93 34.365 3.55 Heltidsbedrifter i alt 11.678 11.618 9.45 7.975 - Heraf kvægbrug 4.277 4.93 3.455 3.3 - Mælkebrug 4.66 3.84 3.24 2.84 - Heraf svinebrug 3.44 2.846 2.35 1.85 - Heraf plantebrug 2.562 2.69 2.14 1.8 Deltidsbedrifter i alt 28.982 28.312 24.91 22.77

STRUKTURUDVIKLING FREMSKRIVNING AF ANTAL 9. Antal heltidsbedrifter 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 211 213 215 217 219 221 12. 11. 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Antal bedrifter 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 211 213 215 217 219 221 Alle bedrifter i alt Deltid Heltidsbedrifter Heltidsbedrifter i alt Planter Kvæg Svin, fjerkræ

STRUKTURUDVIKLING FREMSKRIVNING AF STØRRELSE En heltidsbedrift vokser fra 166 ha. i 214 til 212 ha. i 222 Virksomheder i alle bedriftsgrene ventes at vokse Svinebedrifterne ventes at vokse hurtigst 211 212 217* 222* Landbrugsareal i alt, ha. 2.639.944 2.644.631 2.65.2 2.566.355 Ha. pr. landbrugsbedrift 64,9 66,2 75,8 85,4 Ha. pr. heltidsbedrift 156 158 183 212 Ha. pr. planteavlsbedrift 227 239 291 354 Malkekøer pr. mælkeproducent 139 153 183 211 Indvejet mælk i alt, mio. kg. 4.81 4.916 5.27 5.77 Slagtesvin pr. slagtesvineproducent** 5.769 5.835 8.35 11.82 Søer pr. smågriseproducent*** 489 56 78 1.185 Svinebestand i alt, mio. stk. 12.367 12.281 12.79 13.49 ** Antal leverede slagtesvin *** Antal årssøer

25 2 15 1 5 STRUKTURUDVIKLING FREMSKRIVNING AF STØRRELSE Antal ha. pr. bedrift Antal ha./dyr pr. heltidsbedrift 4 12. 35 1. 3 25 8. 2 6. 15 4. 1 2. 5 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 211 213 215 217 219 221 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 211 213 215 217 219 221 Alle bedrifter Deltidsbedrifter Heltidsbedrifter Hektar/Planteproduktion Malkekøer Slagtesvin (h. akse)

STRUKTURUDVIKLING ANDRE KENDETEGN Specialisering Know how, teknologi og fødevaresikkerhed Forpagtning ½ af alle bedrifter anvender forpagtning 1/3 af jorden dyrkes af andre end ejeren Selskabseje Udgør ca. 1 pct. af bedrifterne, men over 2 pct. af produktionen Stigende koncentration En større del af produktionen foregår på færre bedrifter Stigende vertikal integration Tættere sammenknytning af produktion og afsætning Stigende arbejdskraftproduktivitet Større produktion med mindre arbejdskraft Stigende internationalisering Eksportfokus og grænseoverskridende investeringer Stigende aktiviteter inden for andre forretningsområder Maskinstation, energiproduktion, turisme, ejendomme mv.

FORDELING AF LANDBRUG PÅ LANDSDELE Hele landet, 214 I alt Planter Kvæg Svin Øvrige Antal landbrug 37.95 19.466 7.283 2.483 8.718 Areal, ha 2.652.26 1.235.2 639.262 416.117 361.628 Bornholm I alt Planter Kvæg Svin Øvrige Areal, % 1 46,6 24,1 15,7 13,6 Antal landbrug 382 165 79 62 77 Nordjylland I alt Planter Kvæg Svin Øvrige Areal, ha / % 34.536 33, 19,1 29,6 18,3 Antal landbrug 7.372 3.46 1.691 52 2.133 Areal, ha / % 482.21 35,3 3,1 17,4 17,2 Vestjylland I alt Planter Kvæg Svin Øvrige Antal landbrug 6.13 2.831 1.63 457 1.211 Areal, ha / % 425.326 34,3 34,8 17, 13,9 Nordsjælland I alt Planter Kvæg Svin Øvrige Antal landbrug 1.67 875 134 7 593 Areal, ha / % 68.73 7,1 8,8 1,3 19,9 Østjylland I alt Planter Kvæg Svin Øvrige Antal landbrug 6.89 3.38 854 444 1.485 Areal, ha / % 378.34 47,3 15,6 22,1 15, Sydjylland I alt Planter Kvæg Svin Øvrige Antal landbrug 7.152 2.938 2.28 486 1.71 Areal, ha / % 541.658 33,8 38,4 14,3 13,5 Sjælland I alt Planter Kvæg Svin Øvrige Antal landbrug 6.69 4.212 423 272 1.163 Areal, ha / % 471. 74,9 5,9 9,3 9,9 Fyn I alt Planter Kvæg Svin Øvrige Antal landbrug 3.148 2.94 444 254 357 Areal, ha / % 251.18 57,8 15,4 17,5 9,3

FORDELING AF LANDBRUG PÅ KOMMUNER 21 222 Brønderslev 687 44 21 222 Under 2, ha 335 222 2 75 ha. 194 13 75 2 ha. 99 55 Over 2 ha. 59 33 21 222 Ringkøbing-Skjern 118 78 21 222 Hedensted 643 425 21 222 Sorø 388 26 21 222 Haderslev 73 45 21 222 Faaborg 676 45

STRUKTURUDVIKLING OPSUMMERING Strukturudviklingen forventes at fortsætte i nogenlunde samme tempo som i de forudgående 4-5 årtier De økonomiske drivere (stordrift, specialisering og teknologi) trækker strukturudviklingen i jagten på forbedring af konkurrenceevnen Andre forhold har kun midlertidig effekt på strukturudviklingen Antallet af landbrugsvirksomheder falder med ca. 25 pct. fra 39. til 3. frem mod 222 Heltidsbedrifter reduceres med ca. 3 pct. fra 11.148 til 7.975 Fra 214 til 222 vokser et gennemsnitligt heltidsbrug: Fra 166 ha. til 212 ha. Fra 16 til 211 malkekøer Fra ca. 6. til 11.82 slagtesvin / fra ca. 55 til 1.185 årssøer

STRUKTURUDVIKLING KONSEKVENSER Fortsat blanding af heltids- og deltids-/hobbylandbrug antallet falder dog på begge typer Færre landmænd, men samlet set større produktion Stort set ingen blandingsbrug blandt heltidslandbrug Større variation i ejerformer fra selveje til større brug af medeje og eksterne investorer Beliggenhed: Klynger fortsætter i vid udstrækning, hvor de er Jordbonitet, vidensklynger, arbejdskraft, tradition etc. Men OBS! Målrettet miljøregulering Robuste ctr. sårbare jorde (eks. vandområder/grundvand) Udvikling ctr. afvikling Formueomfordeling

STRUKTURUDVIKLING KONSEKVENSER Mulighed for udvikling af landbrugsturisme og andre tilknyttede erhverv Åbent landbrug, bolig- og feriehusudlejning, energiproduktion mv. Landbrug kræver plads og velvillighed! Hvis man vil landbruget, kræves velvillighed til at finde pladsmæssigt rum til landbrugsudvikling Velvilligheden kan også gælde miljøgodkendelser Kan være en fordel med rammegodkendelser i lighed med andre erhverv. Kræver dog undertiden et andet/supplerende og mere strategisk beredskab i kommunen. Stort transportbehov kræver god infrastruktur og i takt med virksomhedernes professionalisering også i stigende omfang en veludviklet tele- og IT-infrastruktur Særskilt udfordring, når landbruget vokser på tværs af kommunegrænser kræver tværkommunalt samarbejde