Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig under trygge forhold med personale døgnet rundt har sat liv i drømmen om en fremtid. Fotos: Nina Lemvigh-Müller Det er fem år siden Roskilde Amt ville have etableret et anderledes tilbud for en gruppe stærkt sindslidende. De havde igennem mange år haft svært ved at indpasse sig i det psykiatriske system. Visionen hed egen permanent bolig i et miljø med et professionelt personale inden for rækkevidde døgnet rundt. Glim Refugium blev bygget, og nu fem år efter er beboergruppen så godt 3
som uforandret. En enkelt beboer er flyttet for sig selv og en ny er kommet til. Forstander og psykolog Birgitte Linnet har været med fra etableringen. Først som stedets psykolog, senere som daglig leder, og igennem de sidste to et halvt år har hun fungeret som forstander på refugiet. Hun har fulgt beboerne på tæt hold og kan fortælle om en gruppe stærkt sindslidende mennesker, som trods dårlige odds på hver sin måde har formået at skabe sig et bedre liv. - Vores beboere er alvorligt sindslidende med flere forskellige diagnoser, fortæller Birgitte Linnet. Nogle har haft en kriminel løbebane og fået en behandlingsdom, andre har ud over sindslidelse alvorlige misbrugsproblemer. Flere af dem er skrøbelige mennesker med en vanskelig og barsk opvækst. Det er typisk gået galt for dem i de svære år fra ung til voksen. Omstillingen var for svær, og deres sygdom brød ud. De har siden hen mistet kontrollen over deres liv og er røget ind og ud af forskellige psykiatriske institutioner. - På Glim Refugium kan de blive boende resten af, og vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers behov og ønsker for fremtiden. Det har vist sig, at hvis man skaber nogle gode rammer og betingelser for denne gruppe mennesker, er der en evne til at udvikle sig. - Vi arbejder ud fra en holistisk tankegang omkring mennesket. Vi tror på, at hvis man styrker de raske sider af psyken, så bliver de skrøbelige sider mindre dominerende. Vores fornemste opgave er at støtte den enkelte i det daglige uden at tage kontrollen over deres liv, siger hun. Vanskelig begyndelse Det psykologiske arbejde bestod i første omgang af sorgarbejde og samtale omkring eksistentielle problemer. - Beboerne havde et enormt samtalebehov i begyndelsen. Selvmordstanker og eksistentielle problemstillinger fyldte hverdagen. Mange var vågne om natten og brugte de stille nattetimer til at tale med nattevagterne. Det behov er der ikke længere, i hvert fald ikke i så høj grad. De fleste sover om natten Hver beboer har sin egen historie og sine helt specielle behov. For nogle af beboerne handlede det i første omgang om at tilegne sig et mere nuanceret sprog, så de kunne udtrykke sig om deres behov. Deres kommunikationsevne var så ringe, at de kun udtrykke deres følelser ved at slå og splitte det hele ad. Der var mange konflikter i starten, hvor beboerne også sloges indbyrdes. Det er blevet meget anderledes. Beboerne er Hvis vi etablerer gode, rummelige rammer for stærkt sindslidende, så er der også en evne til at udvikle sig, siger Glim Refugiums forstander, cand.psych. Birgitte Linnet 4
blevet styrket i deres verbalisering og i stedet for at slås skændes de som en flok søskende, og flere har udviklet venskaber igennem tiden, fortæller Birgitte Linnet. På Glim Refugium gør man meget ud af at arbejde med handleplaner for den enkelte beboer. Det blev ikke ligefrem modtaget positivt for to år siden. Beboerne hverken ville eller kunne forholde sig til en handleplan. For mange var en handleplan ensbetydende med, at man skulle flyttes et andet sted hen og ikke en hjælp til at afdække egne behov og ønsker for fremtiden. I dag er det sådan, at beboerne forholder sig afslappet til det, og nogle kommer selv med ønsket om at arbejde videre med handleplanen. - Vores udgangspunkt er, at frem for at betragte beboerne som vanskelige ser vi dem som dynamiske mennesker. Der skal trods alt ressourcer til at protestere og brokke sig. Kan man det, kan man også skabe et bedre liv. Beboerne iscenesætter ofte deres egen fiasko for at fastholde et negativt selvbillede. Vi skal hjælpe dem med at ændre denne selvopfattelse og etablere et mere positivt selvbillede. Her er handleplanerne et godt redskab. I vores terminologi er det blevet til aftaler om samarbejde, hvor konteksten er, at det ikke kun er de professionelle, der stiller krav. Men at beboerne kan stille krav for eget liv. Birgitte Linnet understreger vigtigheden af, at handleplanerne er realistiske, så det bliver en succesoplevelse og ikke et nederlag. En handleplan kan indeholde alt fra ønsket om at strikke til at tage sin medicin eller skabe en bedre kontakt til sin søn. Bare det er realistisk, og man igennem små skridt gør en forskel. Alsidig hverdag Glim Refugium er det første bosted for svært psykisk syge med misbrug (dobbelt diagnose) i Roskilde Amt. Det lave gule murstensbyggeri ligger i landlige omgivelser lidt uden for Roskilde. På en lang bred gang ligger de 12 toværelses lejligheder med eget køkken og bad side om side. Store glasfacader gør stedet lyst og venligt, og der er masser af muligheder for aktiviteter på fællesarealerne med opholdstuer, musikrum og et stort fælles køkken. For et par år siden fik Glim Refugium et mindre dyrehold med heste, mohairgeder, kaniner, høns og geder. Dyrene er en god adspredelse i hverdagen, og nogle af beboerne får meget tid til at gå med at følge dyrene og være med til at passe dyrene. - De kan endnu ikke tage det fulde ansvar for dyrene, men jeg håber, at de en dag vil føle det meningsfuldt at passe dyrene. Det er samtidig meningen, at dyreholdet skal finansiere sig selv, således at indtægten for salg af En af vores beboere havde praktisk talt ikke noget sprog for fem år siden og var kun i stand til at slå og råbe, når hun kommunikerede med andre. I dag kan hun formulere sig meget bedre, smiler genert og opsøger selv kontakt med andre mennesker. kaninunger bruges på foder. Vi har et par heste, og nogle af beboerne er gået i gang med at ride. Arbejdet med hestene udvikler kontaktevnen, og selve ridningen kan bruges terapeutisk, idet integration af kropslig bevidsthed og stimulering virkelig hjælper psykotiske mennesker, fortæller Birgitte Linnet, der selv er bidt af en Lysten til 5
Lysten til gal hest og har været en ivrig konkurrencerytter, siden hun var barn. Er man ikke til vrinskende heste, kan man i stedet kaste sig over musikken. Et veletableret musikrum med trommer, elektriske guitarer og mikrofoner og ikke mindste to professionelle musikere i personalegruppen har åbnet beboernes øjne for musikkens glæder. - Flere og flere viser interesse for at spille musik. En gang imellem holder vi åben musikcafé, hvor vi inviterer beboere fra andre institutioner og væresteder til at være med til en musikaften. Det er blevet ret populært, siger Birgitte Linnet og fremhæver, at en sammensat personalegruppe med forskellige baggrunde kan inspirere beboerne til at se andre sider af, som de måske ikke har haft kontakt med tidligere. - Vi har ikke kun sundhedspersonale i personalegruppen. Vi har ansatte med forskellige baggrunde, blandt andet musikere og mennesker, der er vant til at arbejde med dyr. Det vigtigste er selvfølgelig, at personalet kan forene deres professionelle tilgang med nærvær og tilbyde beboerne relationer, som er renset for egne aggressioner. Det kræver modenhed og afklaring at være til stede som menneske for beboerne uden at udspille egne indre dramaer. Personalet her skal være i stand til at rumme meget, konstaterer Birgitte Linnet, der som forstander bruger sin egen psykologiske baggrund til løbende supervision af personalegruppen. Fremtid med muligheder Når Birgitte Linnet ser tilbage på de fem år, der er gået, er hun ikke i tvivl om, at bare visheden om, at den enkelte beboer kan blive boende på Glim Refugium lige meget hvad, har givet dem en tiltrængt ro og tryghed til at komme videre. - Vi har jo virkelig nogle muligheder for at skabe liv her, som man ikke har inden for det etablerede institutionsmiljø. Og der er ingen tvivl om, at det har været gunstigt for denne gruppe af stærkt sindslidende at få et helt anderledes tilbud. Vi skaber ikke mirakler, men nogle af vores beboere er nu lidt af en solskinshistorie, mens andre stadig har mange ting at kæmpe med. - Fx havde en af vores beboere praktisk talt ikke noget sprog for fem år siden og var kun i stand til at slå og råbe, når hun kommunikerede med andre. I dag kan hun formulere sig meget bedre, smiler genert og opsøger selv kontakt med andre mennesker. Det er dejligt at se. En anden har været igennem mange meget voldsomme indlæggelser med politi. Nu kommer han selv og beder om at blive indlagt, når han kan mærke, at noget ustyrligt er på vej. Men vi har da også en beboer, som en gang imellem går helt ind i sin egen psykotiske verden på samme måde som for fem år siden, fortæller Birgitte Linnet og tilføjer, at når beboerne får det bedre, mindskes deres misbrug. - De bruger jo alkohol, hash og piller til at dæmpe angsten. Men vi har set igennem tiden, at når beboerne får større selvindsigt omkring misbruget og der egen dynamik i øvrigt, så mindskes det. 6
Der bliver ofte diskuteret, om skizofreni er en kronisk hjernesygdom, eller om man faktisk kan behandle skizofrene mennesker. Birgitte Linnets erfaringer er, at mennesker med grænsepsykotiske problemstillinger og skizofreni faktisk er i stand til at udvikle en mere moden personlighedsstruktur, som holder den mere psykotiske side i skak. - Jeg oplever generelt, at beboerne er blevet mildere med årene. Når man får det bedre med sig selv, har man et større overskud til at være mere smidig og acceptere andre. De bliver stærkere i deres sociale adfærd og kan deltage i på en ny og mere positiv måde. De får lyst til, og det er forudsætning nummer et for al videre udvikling, konstaterer hun. Eva Nitschke er journalist 7