Teknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere

Relaterede dokumenter
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Overgang til videregående uddannelse blandt faglærte

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Faglærte læser også videre

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund

Optag Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Søgning Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Flere unge bryder den sociale arv

Optag Det endelige optag pr. 1. oktober 2018

Søgning Oversigt over søgningen pr. 5. juli. [juli 2019 revideret 5. juli]

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2008 side 28. Tabel 1 Ansøgere, optagne og afviste fordelt på institution/uddannelse, 2008

Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse

Optag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1

Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. Den 20. marts, 2017

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Iværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet

TH. LANGS HF & VUC. Professionsbachelor. Adgangsgivende eksamen STX HTX HF HHX * GIF Alle

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig

unge mangler en praktikplads i en virksomhed

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2018]

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2019]

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Pendling blandt elektrikere

Mange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Faglærte studenter klarer sig godt

Optagelsen Overblik. Nr. 1

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Flere lærere uden uddannelse

2-ÅRIG HF. Gymnasial uddannelse lige midt i byen. Vælg mellem 7 fagpakker:

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

unge førtidspensionister har ingen uddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse

EKSAMENSKARATERER GRUNDFORLØB ZBC 1. JAN TIL 31. DEC GRUNDFORLØB 1

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Opgørelse af kønsfordelingen på optaget til de videregående uddannelser

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Social arv i de sociale klasser i 2012

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

De fleste faglærte starter med at arbejde inden for det kerneområde, hvor de er uddannet eller typisk er beskæftiget

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Tabel 1. Antal 1. prioritetsansøgninger pr. 15. marts 2011 fordelt efter uddannelseslængde

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Sagsnr:19/ Tabelbilag over tilbudt optag på de videregående uddannelser

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Studievalg Sydjylland. Hjælper dig med valg af videregående uddannelse og karriere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

Portræt af nyuddannede ingeniører og scient. er

Under hver anden kommune har en videregående uddannelse

Transkript:

Teknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere Hver tiende nyuddannet har i dag ikkevestlige baggrund. Ser vi på deres valg af uddannelse, er det især de tekniske og sundhedsfaglige uddannelser, der hitter. På erhvervsuddannelserne er der mange indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund, der uddanner sig inden for omsorg, sundhed og pædagogik, fx til SOSU-assistent. På de videregående uddannelser er sundhedsområdet ligeledes populært, og samtidig er der store andele med ikkevestlig baggrund, der læser tekniske fag, fx til ingeniør. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.polit. Cathrine Falbe Petersen 17. juni 2019 Analysens hovedkonklusioner Hver tiende nyuddannet var ikkevestlig indvandrer eller efterkommer i 2018. På de faglærte uddannelser er ikkevestlige indvandrere og efterkommere især overrepræsenterede inden for social- og sundhedsuddannelser. På de korte uddannelser hitter sundhedsområdet, ligesom der også er store andele inden for det merkantile område. På de mellemlange videregående er det især samfundsområdet og teknik, der hitter blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere. På de lange videregående uddannelser er det især inden for den tekniske videnskab og inden for fødevarer, bio- og laboratorieteknik, at en stor andel af de nyuddannede har ikkevestlig baggrund. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf. 33 55 77 16 Mobil 28 68 34 60 ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

e indvandrere og efterkommere vælger især sundhed Analysen her ser på antallet af nyuddannede i 2018 inden for erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser fordelt på herkomst. Analysen omfatter alle nyuddannede i 2018 med enten dansk herkomst eller ikkevestlig baggrund. Der ses dermed bort fra nyuddannede, der enten ikke havde bopæl i Danmark 1. januar 2018 eller nyuddannede med udenlandsk vestlig baggrund 1. Omkring hver tiende nyuddannet har ikkevestlig baggrund, jf. tabel 1. Andelen er nogenlunde konstant fordelt henover de forskellige hovedtyper af erhvervskompetencegivende uddannelser. Tabel 1. Nyuddannede i 2018 fordelt på herkomst og uddannelsesniveau Antal pers. EUD 25.050 2.730 27.780 90,2 9,8 100,0 6.890 800 7.690 89,6 10,4 100,0 MVU 17.800 1.800 19.600 90,8 9,2 100,0 16.650 2.010 18.660 89,2 10,8 100,0 66.390 7.340 73.730 90,0 10,0 100,0 Anm: Tabellen omfatter nyuddannede i 2018 med bopæl i Danmark 1. januar 2018 med dansk eller ikkevestlig baggrund. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata. Tabel 2 viser andelen med ikkevestlig baggrund blandt de nyuddannede med enten dansk eller ikkevestlig baggrund fordelt på de enkelte uddannelser. På erhvervsuddannelserne har uddannelserne inden for sundhed og pædagogik som fx SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og pædagogiske assistenter forholdsvis mange med indvandrer- eller efterkommerbaggrund. Knap hver femte uddannet inden for disse uddannelser har ikkevestlig baggrund, hvilket er dobbelt så mange som for erhvervsuddannelserne generelt. Inden for de korte videregående uddannelser er der forholdsvis mange nyuddannede med ikkevestlig baggrund inden for de sundhedsfaglige uddannelser, bio-tek samt inden for det samfundsfaglige eller merkantile område, hvor ca. 12-21 procent har ikkevestlig baggrund. Det er fx uddannelser som farmakonomer og laboranter. Inden for professionsbacheloruddannelserne er det primært inden for det samfundsfaglige område (14,8 pct.) og det tekniske område (11,6 pct.), at der er mange indvandrere og efterkommer med ikkevestlig baggrund blandt de nyuddannede. Det er fx uddannelser som socialrådgiver og handelsøkonomer, men også maskinmestre og diplomingeniører. På de lange videregående uddannelser er det typisk tekniske og sundhedsfaglige uddannelser, hvor der er forholdsvis mange indvandrere og efterkommer med ikkevestlig baggrund blandt de nyuddannede, omkring 14-20 procent. Det er fx civilingeniører og læger. 1 Cirka 2.400 personer har ikke bopæl i DK 1/1-18. Cirka 7.400 personer har udenlandsk vestlig. Personer af vestlig herkomst afslutter primært. 2

Tabel 2. Nyuddannede fordelt på herkomst og uddannelsesgruppe, 2018 Antal pers. Erhvervsuddannelserne Omsorg, sundhed og pædagogik (OSP) Transport og logistikområdet Fødevarer mv. (FJO) Kontor, handel og forretningsservice (KHF) Teknologiområdet, maskinteknik og produktion Teknologiområdet, strøm og elektronik mv. Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv. F.eks. SOSU-assistent, SOSUhjælper, pædagogisk assistent, tandklinikassistent Lager- og logistikoperatør, godschauffør, buschauffør Kok, ernæringsassistent, tjener Kontoruddannelser, detail Klejnsmed, industrioperatør, industritekniker, Elektriker, IT-supporter, datateknikker Cykel-, auto- og skibsmekaniker 5.570 1.340 6.910 80,6 19,4 100,0 1.320 130 1.450 91,0 9,0 100,0 1.510 130 1.640 92,1 7,9 100,0 7.170 610 7.780 92,2 7,8 100,0 1.570 110 1.680 93,5 6,5 100,0 1.880 130 2.010 93,5 6,5 100,0 1.160 80 1.240 93,5 6,5 100,0 Oplevelsesområdet (FJO) Frisør, eventkoordinator 320 20 340 94,1 5,9 100,0 Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion Andre erhvervsfaglige uddannelser Byggeriområdet Jordbrug og natur (FJO) Digital media, skiltetekniker Skibsassistent, kosmetolog Tømrer, bygningsmaler el. murer Landmand, anlægsgartner 530 30 560 94,6 5,4 100,0 180 10 190 94,7 5,3 100,0 2.510 130 2.640 95,1 4,9 100,0 1.340 20 1.360 98,5 1,5 100,0 25.050 2.730 27.780 90,2 9,8 100,0 Korte videregående Sundhedsfaglig, Fødevarer, bio- og laboratorieteknik, Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil, Teknisk, Medier og kommunikation, Politi og forsvar mv., Øvrige Farmakonom, klinisk tandtekniker Laborant, fødevareteknolog Markedsførings- el. finansøkonom Datamatiker, produktionsteknolog 190 50 240 79,2 20,8 100,0 320 50 370 86,5 13,5 100,0 3.370 440 3.810 88,5 11,5 100,0 1.620 170 1.790 90,5 9,5 100,0 Multimediedesigner 640 60 700 91,4 8,6 100,0 Polititjenestemand, fængselsfunktionær Bl.a. Jordbrugsteknolog, skibsfører 500 20 520 96,2 3,8 100,0 250 Under 10 250 100,0-100,0 6.890 800 7.690 89,6 10,4 100,0 3

Professionsbacheloruddannelser Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil, MVU Teknisk, MVU Socialrådgiver, handelsøkonomi, markedsføringsøkonomi Bygningskonstruktør, maskinmester, diplomingeniører 2.870 500 3.370 85,2 14,8 100,0 3.050 400 3.450 88,4 11,6 100,0 Kunstnerisk, MVU E-design, marketing 720 70 790 91,1 8,9 100,0 Pædagogisk, MVU Sundhedsfaglig, MVU MVU Øvrige MVU Pædagog, folkeskolelærer Sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut Sundhedsfremme, ledelse og fødevarer Journalist, kommunikation 5.530 480 6.010 92,0 8,0 100,0 4.380 320 4.700 93,2 6,8 100,0 370 20 390 94,9 5,1 100,0 890 20 910 97,8 2,2 100,0 17.800 1.800 19.600 90,8 9,2 100,0 Lange videregående uddannelser Teknisk videnskab, Jordbrug, natur og miljø, Sundhedsvidenskab, Human ernæring 80 20 100 80,0 20,0 100,0 Byggeteknologi, digital innovation og management, civilingeniører 1.870 430 2.300 81,3 18,7 100,0 Veterinærmedicin 300 50 350 85,7 14,3 100,0 Medicin, folkesundhedsvidenskab, farmaci 1.740 290 2.030 85,7 14,3 100,0 Kunstnerisk, Arkitektur, musik 400 50 450 88,9 11,1 100,0 Samfundsvidenskab, Naturvidenskab, Humanistisk og teologisk, Pædagogisk, Erhvervsøkonomi, jura, forvaltning Biologi, Idræt og sundhed cand. Mag. I historie, dansk, engelsk mv. Pædagogisk psykologi, lærings- og forandringspædagogisk 6.390 710 7.100 90,0 10,0 100,0 1.830 190 2.020 90,6 9,4 100,0 3.170 230 3.400 93,2 6,8 100,0 880 50 930 94,6 5,4 100,0 16.650 2.010 18.660 89,2 10,8 100,0 Anm: Tabellen omfatter nyuddannede i 2018 med bopæl i Danmark 1. januar 2018 med dansk eller ikkevestlig baggrund. Sorteret inden for hver uddannelsesgruppe efter faldende andel med ikkevestlig baggrund. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata. Tallene ovenfor viser, hvor meget nyuddannede med ikkevestlig baggrund udgør af det samlede antal nyuddannede med enten dansk eller ikkevestlig baggrund. En anden måde at fremstille tallene på er ved at se på, hvilke uddannelser flest indvandrere og efterkommere har taget. Dette ses i tabel 3 nedenfor. Her ses fx, at inden for erhvervsuddannelserne har næsten hver anden med ikkevestlig baggrund, der afsluttede en uddannelse i 2018, fuldført en uddannelse inden for social, sundhed og pædagogik. Disse typer af uddannelser fylder markant mere blandt personer med ikkevestlig baggrund end blandt etniske danskere. 4

Tilsvarende ses inden for de korte videregående uddannelser, at mere end hver anden nyuddannet med ikkevestlig baggrund har en uddannelse inden for de samfundsfaglige og merkantile uddannelser. Det er en betydelig del og flere end blandt etniske danskere. Inden for professionsbacheloruddannelserne er de nyuddannede med ikkevestlig baggrund relativt spredt. Der er forholdsvis mange (20-30 procent), der er uddannet inden for pædagogiske uddannelser, samfundsvidenskabelige, sundhed og teknik. I forhold til etniske danskere er den primære forskel som nævnt inden for de samfundsvidenskabelige uddannelser såsom socialrådgiveruddannelsen og akademiøkonomuddannelserne. På de lange videregående uddannelser er nyuddannede med ikkevestlig baggrund også relativt spredt ud over samfundsvidenskab, teknik og medicin, hvor det primært er på teknik og sundhed, at der er en overrepræsentation i forhold til etniske danskere. Tæller man op, så har 45 procent af alle med ikkevestlig baggrund, der har fuldført en lang videregående uddannelse i 2018, uddannet sig inden for teknik, sundhed eller naturvidenskab. Andelen blandt danskere er 33 procent. Det ses i figur 1, der for de videregående uddannelser viser, hvor mange procent af hhv. de nyuddannede med dansk eller ikkevestlig baggrund, der uddanner sig inden for samfundsvidenskab, gruppen af fag inden for sundhed, teknik og naturvidenskab eller andre fag. Her ses det, at indvandrere og efterkommere inden for og MVU oftere vælger samfundsfaglige uddannelser, mens det på oftere er de tekniske og sundhedsfaglige uddannelser. Fig 1. Nyuddannede etniske danskere & ikkevestlige indvandrere/efterkommeres uddannelsesvalg 60 50 40 30 20 10 0 I/E I/E I/E MVU 60 50 40 30 20 10 0 Samfund Tek, Sund, Nat Andet Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata, 2018-tal. 5

Tabel 3. Fordeling af nyuddannede efter herkomst og uddannelsestype, 2018 Erhvervsuddannelserne Andre erhvervsfaglige uddannelser Byggeriområdet Skibsassistent, kosmetolog 0,7 0,4 0,7 Tømrer, bygningsmaler el. murer 10,0 4,8 9,5 Fødevarer mv. (FJO) Kok, ernæringsassistent, tjener 6,0 4,8 5,9 Jordbrug og natur (FJO) Landmand, anlægsgartner 5,3 0,7 4,9 Kontor, handel og forretningsservice (KHF) Omsorg, sundhed og pædagogik (OSP) Kontoruddannelser, detail 28,6 22,3 28,0 SOSU-assistent, SOSU-hjælper, pædagogisk assistent, tandklinikassistent 22,2 49,1 24,9 Oplevelsesområdet (FJO) Frisør, eventkoordinator 1,3 0,7 1,2 Teknologiområdet, cykel-, autoog skibsmekanik mv. Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion Teknologiområdet, maskinteknik og produktion Teknologiområdet, strøm og elektronik mv. Transport og logistikområdet Cykel-, auto- og skibsmekaniker 4,6 2,9 4,5 Digital media, skiltetekniker 2,1 1,1 2,0 Klejnsmed, industrioperatør, industritekniker, Elektriker, IT-supporter, datatekniker Lager- og logistikoperatør, godschauffør, buschauffør 6,3 4,0 6,0 7,5 4,8 7,2 5,3 4,8 5,2 100,0 100,0 100,0 Korte videregående Fødevarer, bio- og laboratorieteknik, Laborant, fødevareteknolog 4,6 6,3 4,8 Medier og kommunikation, Multimediedesigner 9,3 7,5 9,1 Politi og forsvar mv., Samfundsfaglig, Økonomisk- Merkantil, Sundhedsfaglig, Teknisk, Øvrige Polititjenestemand, fængselsfunktionær Markedsførings- el. finansøkonom Farmakonom, klinisk tandtekniker Datamatiker, produktionsteknolog Bl.a. Jordbrugsteknolog, skibsfører 7,3 2,5 6,8 48,9 55,0 49,5 2,8 6,3 3,1 23,5 21,3 23,3 3,6-3,3 100,0 100,0 100,0 Professionsbacheloruddannelser MVU Sundhedsfremme, ledelse og fødevarer 2,1 1,1 2,0 Kunstnerisk, MVU E-design, marketing 4,0 3,9 4,0 Pædagogisk, MVU Pædagog, folkeskolelærer 31,1 26,7 30,7 Samfundsfaglig, Økonomisk- Merkantil, MVU Sundhedsfaglig, MVU Teknisk, MVU Socialrådgiver, handelsøkonomi, markedsføringsøkonomi Sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut Bygningskonstruktør, maskinmester 16,1 27,8 17,2 24,6 17,8 24,0 17,1 22,2 17,6 6

Øvrige MVU Journalist, kommunikation 5,0 1,1 4,6 100,0 100,0 100,0 Lange videregående uddannelser Humanistisk og teologisk, Human ernæring 0,5 1,0 0,5 cand. Mag. I historie, dansk, engelsk mv. 19,0 11,4 18,2 Jordbrug, natur og miljø, Veterinærmedicin 1,8 2,5 1,9 Kunstnerisk, Arkitektur, musik 2,4 2,5 2,4 Naturvidenskab, Biologi, Idræt og sundhed 11,0 9,5 10,8 Pædagogisk, Samfundsvidenskab, Sundhedsvidenskab, Teknisk videnskab, Pædagogisk psykologi, læringsog forandringspædagogisk Erhvervsøkonomi, jura, forvaltning Medicin, folkesundhedsvidenskab, farmaci Byggeteknologi, digital innovation og management 5,3 2,5 5,0 38,4 35,3 38,0 10,5 14,4 10,9 11,2 21,4 12,3 100,0 100,0 100,0 Anm: Tabellen omfatter nyuddannede i 2018 med bopæl i Danmark 1. januar 2018 med dansk eller ikkevestlig baggrund. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata. Boks 1. Sådan har vi gjort AE har set på hvilke uddannelser personer af dansk hhv. indvandrere og efterkommere af ikkevestlig baggrund har gennemført i løbet af 2018. Undersøgelsen er begrænset til personer, der pr. 1. januar 2018 var i befolkningen og som mellem 1. oktober 2017 og 30. september 2018 har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesoplysningerne hentes i elevregisteret KOTRE og omfatter således personer i det ordinære uddannelsessystem. Der ses udelukkende på erhvervskompetencegivende uddannelser, som enten er en erhvervsuddannelse (EUD), en kort videregående uddannelse (), en professionsbachelor (MVU) eller en kandidatuddannelse (). Der ses altså bort fra universitetsbachelorer eftersom størstedelen af dimittenderne fortsætter på en overbygning. 7