Præsentation af: Underviser Faget Introduktion Stress og stresshåndtering 5. September 2012 v. Britt Riber Forventningsafstemning Jeres forventninger til undervisningen og mig Mine forventninger til jer Introduktion til psykologi Stress og stresshåndtering Britt Riber Psykologi - skriver speciale Systemisk terapeut og supervisor 4 års konsulent erfaring Gruppe/individuel terapi 14-18 årige, IOGT 5 års erfaring med børn i alderen 0-6 år Pædagogisk grunduddannelse Bogholder og chefsekretær 2 års TR erfaring 3 sønner 14, 17 og 19 år Mail: riberb@gmail.com Mobil: 24419034 Rod Moore, dr. odont. Mail: rod.moore@odontologi.au.dk Mobil: 22357895 Fagets indhold Temadage + forelæsninger Psykologikonference 1time pr. semester Videosupervision på 6. semester Pensum Powerpoint tilgængelige før hver forelæsning Friis-Hasché E, Elsass P, Nielsen, T. (red.): Klinisk Sundhedsspsykologi, Munksgaard Danmark, København 2004. Madsen, B. Organisationens dialogiske rum. I: H. Alrø (red.), Organisationsudvikling gennem dialog. Ålborg: Aalborg Universitetsforlag. (27 sider) (1996). Agervold, M. Stress forudsætninger: Transaktioner individ-miljø. I (M. Agervold): Det psykosociale arbejdsmiljø, kap 4 92-113. (1998). 1

At bibringe den studerende viden og færdigheder, der sætter hende/ham i stand til på hensigtsmæssig måde at begå sig dels i patientbehandlerrelationen og dels som medlem af det odontologiske team At de studerende er i stand til: 1. At forstå de psykologiske processer, der er knyttet til kommunikationen med patienten og med medlemmerne af det odontologiske team og til patientbehandlingen 2. At kende den professionelle behandlers rolle i patient-behandlerrelationen 10% fravær fra temadage eller forelæsninger accepteres, hvis fraværet er begrundet i sygdom 16 timer i efteråret 10 timer i foråret Aktiv deltagelse Forelæsninger (dialog og øvelser) Psykologikonferencer Videosupervision 3. september kl. 8-14 Introduktion Stress og stresshåndtering 12. oktober kl. 8-12 Kommunikation 26. oktober kl. 9.45-11.15 Kommunikation fortsat 8. november kl. 14.30 16.00 Kontraktforhandling Kommunikation med særlige patientgrupper 29. november kl. 14.30-16.00 Interaktion med ængstelige patienter 11. december kl. 14.30-16.00 Opsamling, videosupervision og midtvejsevaluering 21. november - C kl. 10-11 gruppe 9 kl. 11-12 gruppe 12 kl. 12-13 gruppe 11 kl. 13-14 gruppe 10 2

22. November - B Kl. 10-11 gruppe 5 Kl. 11-12 gruppe 6 Kl. 12-13 gruppe 7 Kl. 13-14 gruppe 8 26. November - A Kl. 10-11 gruppe 2 Kl. 11-12 gruppe 3 Kl. 12-13 gruppe 1 Kl. 13-14 gruppe 4 27. November - D Kl. 10-11 gruppe 14 Kl. 11-12 gruppe 15 Kl. 12-13 gruppe 13 Kl. 13-14 gruppe 16? Jeres forventninger: summegrupper samt opsamling på plenum Hvilke forestillinger og forventninger har du til den kommende psykologiundervisningen? Hvilke temaer vil være vigtige for dig? Hvordan ser den optimale psykologiundervisning ud for dig? Hvilke krav stiller det til underviseren og de studerende? Aktivt, tværfagligt samarbejde Jeg har den psykologiske viden I har viden om miljøet på studiet, FK og i det fremtidige arbejde som tandlæge I er hver især eksperter på jeres eget liv Ansvar for egen læring For at få gavn af de psykologiske værktøjer skal I prøve dem af, gøre dem til jeres egne og tilpasse dem til jeres situation og personlighed Åben og nysgerrig Sige både til og fra Stille spørgsmål 3

Fortrolighed Tavshedspligt Gensidig respekt og accept Videnskab om menneskers måde at opfatte, opleve, handle og reagere på Fag i fortsat udvikling Store skoler Nyere retninger Holdninger og tro rigtige svar Provokerende, irriterende og krævende fag Hvorfor dagens emne? Begrebsafklaring Forståelse af stress Kroppens signaler Forebyggelse og håndtering af stress Tandlægestuderende nogle af de mest stressede universitetsstuderende Psykologikonferencer bekræfter dette Præstationsafhængig løn Stress påvirker hele ens liv Forebyggelse er både sundere og billigere end helbredelse Pervin & Levis: Personen over tid, under indflydelse af feedback processer, interagerer med miljøet (Agervold 1998) Systemteori: lineær cirkulær tænkning Psykologisk leksikon: Belastning af et system Tilstand som opstår, når mennesker bliver udsat for belastninger af forskellig art, som de får problemer med at håndtere. Både ydre hændelser (stressore) som indebærer en belastning og personens reaktioner på disse ) 4

Lazarus klassiske definition: At være udsat for krav eller belastninger, som man ikke umiddelbart kan klare ved sædvanlige adfærdsformer En stresssituation defineres som en situation, hvor kravene vurderes til at overstige individets ressourcer (Agervold 1998) Kognitive processer: Primær vurdering er jeg udsat for trusler, fare eller tab Sekundær vurdering kan jeg håndtere, cope belastningen/situationen (undgå/reducere skadevirkning) Fortløbende vurdering revurdering (Agervold 1998) Mestring/håndtering Coping forstås som de konstant skiftende kognitive og adfærdsmæssige anstrengelser, der har til formål at håndtere specifikke eksterne og/eller interne krav, som vurderes at udfordre eller overskride personens ressourcer (Agervold 1998) Problemorienteret coping har til formål at fjerne den oplevede ubalance mellem kravene og ressourcerne ved enten at mindske kravene eller øge ressourcerne Emotionsorienteret coping har til formål at bearbejde de ledsagede ubehagelige følelser. (Agervold 1998) Organismens overlevelse Relationel Individuel Organismens overlevelse fight, flight or freeze Positiv stress: Et optimalt kortvarigt stressniveau giver os et adrenalinkick, som er energifrembringende og øger præstationen. Optimalt stressniveau Negativ stress: Karakteriseres ved lang varighed, hvor kroppen udsættes for store mængder stresshormon, hvilket er usundt for krop og psyke og gør os uarbejdsdygtige 5

Fordøjelsen stilles i bero, så al tilgængelig energi kan sendes til musklerne Blodet samles i kroppens midte, så man ikke vil dø så hurtigt af blodtab ved angreb Der sendes ekstra energi til bevægelsesapparatet, men presset på knogler, sener og muskler øges Belastning/krav fra omgivelserne: Psykosociale arbejdsmiljøbetingelser Psykosociale arbejdsmiljøbetingelser Oplevet belastning: Transaktion mellem individ og arbejdsmiljøbetingelserindividets vurdering deraf. Ressourcer og resiliens: Individuelle faktorer i samspil med evt. støttende faktorer fra omgivelserne Copingprocesser, stresshåndtering: Emotions- og problemorienteret coping: Stress/sundhed: Velvære eller stresssymptomer (afhængig af proces) Resiliens kan forstås som individets fleksibilitet, elasticitet, smidighed og tilpasningsevne Plastik membran Resiliens er situations-, alders- og individafhængig Resiliens er en dynamisk proces mellem individet og omverdenen. I resiliensbegrebet er kontekstualisme en væsentlig faktor. Resiliens er ikke blot indre kvaliteter og ressourcer, men deres samspil med omgivelserne Resiliens er ikke blot robusthed. Relativt skiftende forhold mellem følsomhed overfor miljøpåvirkninger og evnen til at kompensere for relativt belastede opvækstforhold (Sommer 2003)? Egne Generelt Teamets Øvelse: Hvilke tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner har du når du bliver presset? Skriv dem ned 6

Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Søvnløs Sover meget Ondt i skuldre Ondt i nakke Forstoppelse Diarre Smerter i bryst Forhøjet blodtryk Svedeture Hyppig vandladning Appetitløshed Kvalme Svimmelhed Hjertebanken Åndedrætsbesvær Muskelspændinger Kolde hænder/fødder Depression Lavt selvværd Hjælpeløshed Håbløshed Aggressivitet Vrede Nervøsitet Irritabilitet Angst Forvirring Uønskede tanker Mareridt Humørsvingninger Koncentrationsbesvær Impotens Manglende lyst til sex Tab af kontrol Impulsiv adfærd Hukommelsesbesvær Bitterhed Bider negle Skærer tænder Rastløs Rynker panden Spiser mere Spiser mindre Undgår andre Ligeglad med udseende Sløv Langsom Ubeslutsomhed Ryger mere end ellers Tager mere medicin Drikker mere alkohol Fingre eller fødder i bevægelse Øvelse: 1. Tilføj evt. nye symptomer til din liste 2. Sæt dig sammen med din behandlergruppe (Fællesklinikken) Fortæl på skift om jeres egne reaktioner Fortæl derefter hvordan de andre kan støtte dig Fortæl hvilke symptomer de med fordel kan holde øje med og gøre dig opmærksom på Øvelse: Lav testen de sidste 4 uger Overvej: Hvad skyldes symptomerne? Kan du se nogen sammenhæng med eventuelle forandringer eller udfordringer i dit liv? Tæl din score sammen med spørgsmål med P (Psykiske) - score over 15 => formodentlig nedsat trivsel i et vist omfang - score over 30 => formodentlig ringere trivsel end den kunne være - score over 40 => betydelig nedsat trivsel Tæl din score sammen for spørgsmål med F (Fysiske) - score er over 10 => overvej hvad din score skyldes - score 15-25 => overvej dit helbred nøjere - score over 25 => få lavet en helbredsundersøgelse 7

Øvelse: Gå sammen med din behandlergruppe fra FK Tag en dialog om gruppens trivsel/stressniveau Er der symptomer I med fordel kan have øje for? Er der situationer I kan tackle anderledes? Hvordan støtter I hinanden i pressede situationer?? Locus of control Emotionsorienteret coping Problemorienteret coping Internal Locus of Control Indflydelse på eget liv External Locus of Control Ydre begivenheder Tilfældigheder Interesse-sfære Øvelse: Tal med sidemanden Hvor ligger du din energi? Indflydelsessfære Er du offer eller aktør? Hvad er kulturen/indstillingen på tandlægeskolen? Studiet Fællesklinikken Stephen R. Covey 7 gode vaner Er der ting du blot skal sige PYT til fremover? 8

Realistisk tænkning Kognitiv omstrukturering Afspænding Mindfulness KO et eksempel fra FK Hændelse Følelser Negative tanker Alternative tanker Resultat En behandling på FK er Nervøsitet Nu når jeg helt sikkert Sålænge jeg gør mit Bliver mere rolig og får blevet forlænget grundet ikke at få min bedste for at nå de øvrige mere energi og tro på, at småfejl og Lavt selvværd kursusattest, og jeg behandlinger, så skal det han/hun nok skal klare komplikationer. kommer et halvt år nok gå det. Dette skubber til resten bagefter på studiet af kalenderen og Det plejer at løse sig i udfordrer den Jeg kan heller ikke finde den sidste ende studerendes mulighed for ud af noget at opnå de kvantitative det værste der kan ske krav. Jeg bliver aldrig er, at jeg får betinget tandlæge, når jeg ikke kursusattest og indhenter engang kan finde ud af de behandlinger på næste den behandling semester Det var en svær og kompliceret behandling, og jeg klarede det fint under omstændighederne Case udformet af Line Engedal på baggrund af erfaringer fra FK Øvelse: 1. Udfyld skemaet omkring en bekymret tanke du har haft eller kan have i forbindelse med studiet eller det kommende arbejde på FK Forhold dig kritisk til de bekymrende tanker. Beviser for og imod de alternative tanker! 2. Udveksle erfaringer med sidemanden om udfyldelse af skemaet. Find gerne yderligere alternative tanker. Afspændingsteknikker kan modvirke negative effekter af stress på bl.a. blodtryk, immunforsvar og hormonbalancen Afspændingsøvelser giver følelse af velvære Det er forskelligt fra person til person hvilken teknik der foretrækkes Mange mennesker skal lære at slappe af Prøv at lytte og gør hvad der bliver sagt det er nu I skal vælge til Læg mærke til hvordan I har det før og efter øvelsen - sker der en forandring? Bobby Zachariae Trivsel og håndtering af stress + stress-kompetence 9

Centrering - klargøring af sindet til at deltage... Dybe vejrtrækninger luften helt ned i lungerne Fokus eller luk øjnene Organismen har brug for de-aktivering Fysisk (søvn) Psykisk (meditation, dagbogsskrivning, refleksion) Følelsesmæssigt (kreative aktiviteter) Mindfulness er en grundlæggende kvalitet ved den almen menneskelige bevidsthed Brown, Ryan & Creswell, 2007 Mindfulness er evnen til at være opmærksom på det som foregår i det nuværende øjeblik modsat autopilot Hahn, 1976 Mindfulness er ikke-dømmende observation af interne og eksterne stimuli således som de fremtræder fra øjeblik til øjeblik Baer, 2003 Klappeøvelse Denne øvelse er en fysisk øvelse i at skabe kontakt til din krop Rejs dig op Klap med hænderne rundt på din krop Følg musikken og lad dig blive guidet Læg mærke til hvordan det føles, hvordan kroppen reagerer Hvad tager du med fra denne øvelse? Lad det synke ind med tre dybe vejrtrækninger En meditationsteknik udviklet på baggrund af Østens tusindårige traditioner, renset for religiøst islæt og tilpasset den vestlige tankegang Et redskab, som har vist sig at supplere medicinsk behandling og vestlig psykologisk tankegang 10

Meditation fremkalder en fysiologisk tilstand, hvor man opretholder et højt niveau af årvågenhed og funktion i bestemte dele af hjernen, samtidig med at den fremkalder dyb hvile og afspænding Åndedrætsøvelse (det firkantede): Træk vejret dybt ind mens du tæller til 4 Hold vejret mens du tæller til 4 Pust luften ud igen mens du tæller til 4 Hold vejret mens du tæller til 4 Hvad tager du med fra denne øvelse? Lad det synke ind med tre dybe vejrtrækninger Dokumenteret effekt på: Depression og angst Hjerte-/karlidelser Håndtering af smerter Spiseforstyrrelser Stress Immunforsvar styrkes Øget livsglæde Åndedrætsøvelse (næse og mund): Tag et par dybe indåndinger af hver. Mærk forskellen Træk vejret gennem næsen med din mund åben Træk vejret gennem næsen med din mund lukket Træk vejret ind gennem næsen og ud gennem munden Træk vejret gennem munden Træk vejret ind gennem munden og ud gennem næsen Hvad tager du med fra denne øvelse? Lad det synke ind med tre dybe vejrtrækninger 11

Kend dine tanker: Virkelighedens Tanker - information der behandles Din indre stemme er den neutral, positiv og negativ Perspektivløse tanker - tomgangstanker eller mental drøvtygning (ruminering af det engelske to ruminate) Vælg en perspektivløs tanke at arbejde med: Det skal være en ting, som irriterer dig en lille smule, hver gang den dukker op. Noget du ville foretrække forholdt sig anderledes... Måske er det en person? Måske en ting ved dig selv? Afledningsmeditation af perspektivløse tanker: Begynd at gå i langsomt tempo Hent din perspektivløse tanke frem Hvad tager du med fra denne øvelse? Lad det synke ind med tre dybe vejrtrækninger Tæl dine skridt meget omhyggeligt indtil du når til 20? Typiske belastningsforhold på arbejdspladsen Vigtigt-haster modellen Fravalgs-pyramide modellen Dyrk det der giver glæde Søvn Fysisk aktivitet PBU-modellen 12

Lav indflydelse Følelse af meningsløshed Manglende indblik i procedure Følelse af uforudsigelighed Dårlig social støtte fra ledelse og kollegaer / medstuderende Manglende anerkendelse for indsats For høje eller for lave krav Hvordan ser jeres studie-/arbejdsliv ud? Tidsoptimisme tidsrealisme Tidsoptimisten: er lystbetonet, planlægger stramt, tager ikke højde for uforudsete afbrydelser, arbejder med urealistiske to-do lister hvis overhovedet nogen, kommer nemt for sent eller bagud Tidsrealisten: sammenligner opgaver med tid og ressourcer, finder balance mellem ønsker/krav og tid, undgår at planlægge 100% af sin tid, prioriterer og fravælger Hvorfor prioritering af opgaver? Giver overblik Reducerer stress og overbelastning Forbedrer din hukommelse Frigør / tydeliggør energi og ressourcer Giver ro i sindet Opgaver der haster Opgaver der ikke haster Opgaver der er vigtige Opgaver der ikke er vigtige Steven R. Covey 7 gode vaner Øvelse: 1. Find din kalender frem for næste uge. 2. Prioriter dine opgaver og aftaler ud fra haster-vigtigt modellen 3. Vælg en travl dag i næste uge gerne en på FK. Lav en realistisk tidsplan for dagen. Husk at afsætte tid til pauser, transport m.m. Første fravalg Andet fravalg Må ikke fravælges Kilde ukendt 13

Øvelse: 1. Gå sammen med jeres behandlergruppe på FK 2. Drøft jeres prioritering som gruppe Når man har lidt for travlt kan det grænseløse arbejde/studie ofte flyde ind i fritiden overvej hvornår du egentlig har HELT fri Opprioriter det, der giver dig glæde Tid til samvær er vigtigt, når du skal forebygge stress Tal evt. belastninger og løsningsmuligheder igennem med personer, du har tillid til Sæt tid af til det i kalenderen Glæde giver ny energi også til arbejdsopgaver Søvnproblemer er et af de vigtigste stress-signaler, og omvendt er god søvn en af de bedste måder forebygge stress på Sov i en god seng i et køligt værelse med frisk luft, hvor du undgår lys og lyde Få en fast søvnrytme gå i seng og stå op på ca. samme tidspunkter hver dag Slap af i de sidste timer før, du går i seng. Undgå arbejde, e-mails, konflikter og stærke oplevelser i dette tidsrum Spar på mad og drikke op til sengetid specielt koffeinholdig drikke og alkohol Stå op, hvis du ikke kan sove. Læs, hør rolig musik eller lignende en halv times tid, før du lægger dig igen Hav papir og blyant ved sengen, så tankemylder kan skrives ned og dermed komme ud Vær fysisk aktiv i løbet af dagen, - men ikke de sidste timer inden sengetid. Sex er for mange en undtagelse Fysisk aktivitet fører til større psykisk velvære og oplevelsen af at have flere kræfter Find ud af, hvordan du kan lide at bevæge dig Hvad skal jeg Parkere, skrotte, stoppe med, forlade Hvad skal jeg Bevare Hvad skal jeg Udvikle, begynde på, lære Bestem dig for faste tider i ugen, som du vil bruge til fysisk aktivitet Vær aktiv sammen med andre det øger motivationen og sandsynligheden for, at det bliver gjort Få motion under transport (cykel, rask gåtur) planlæg hvilke transporter i løbet af ugen, du kan gøre til fysisk aktivitet Nielsen, Jørgensen og Munch-Hansen Teamledelse med det rette tvist 14

? Kommentarer til dagen? På gensyn den 12. oktober 15