Forstaden tænkt og oplevet



Relaterede dokumenter
Golden Days. Nedrivning af almene boliger. - pro et contra. 26. august 2015

Tendenser på boligmarkedet

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Hot at bo i provinsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Godt liv på landet i fremtiden

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Fremtidens almene boligområder. Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef

VEJLE DEN MANGFOLDIGE BY VEJLE. den mangfoldige by. Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune. Konference om udsatte boligområder 15.

Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Kommune

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Udfordringer ved udkantsproblematikken

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

Små og billige boliger med perspektiv. Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne

KAFFEHUSET 2010 Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

DAGSORDEN. Dialog om udviklingsplan for Hjallerup 12. Februar Velkomst. Præsentation (ca.30 min) Delområde A centerområdet (20min) Pause

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Aktuelle tendenser i boligbyggeriet

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

Fællesskab giver nærmiljøet værdi. Det gode seniorliv i Landsbyen Steen Hjorth, Kerteminde Landsbyråd

Ikke blot et sted man bor - her lever man!

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål

Firmapræsentation og referencer

Bæredygtighed og kvalitet

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

GENERELLE BESTEMMELSER

Velkommen til Ghetto Bingo!

FællesBo. Januar IB&Co. FællesBo Januar

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

g 5)v 24 APR april 2013 UHCI kommune GÅET Indsigelse mod opførelse af nye møller mellem Kgs. Tisted og Binderup.

Fremtidens Nordøst Amager

DET GODE HJEM - DET GODE LIV I LEJRE

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Introduktion til fremtidsanalyser 23. februar 2010

MARIENLUND. Fra vision til virkelighed

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Markedsanalyse i den almene sektor

Storbylandsby på tegnebrættet. 11 anbefalinger

Udkast til. Byrådets strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

K O M M U N E P L A N

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Indstilling. Aarhus Kommune. Opførelse af Mødrekollegium. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Alment boligbyggeprogram Prioritering ØK 26. august Viborg Kommune; Viborg Baneby

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

BILAG 1 OMRÅDER. Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 1. Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002

Et trygt bolig-valg i Rødekro by

Odder Kommunes vision

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Det svære liv i en sportstaske

BOLIG OG BOSÆTNINGSPRÆFERENCER I HJØRRING KOMMUNE SBI 2016:11

Præsentation af bosætningsanalysen

Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Flotte og funktionelle ejerboliger Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt

Vejledning om hestehold Version 1.1. Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Udkast til KB s indlæg på Boligdag 2006 tirsdag den 4. april MED DIAS

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt

Planlægning for vindmøller ved Højstrup

Opsamling på interviews og forslag til vision. v. Mette Lis Andersen

Strategi bolig med nærhed

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

I Assens Kommune lykkes alle børn

Kongsberg. Et team med mange års erfaring inden for projektudvikling og byggeri

Plan- og Agenda 21 strategi Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

SEMINAR: forstad og filantropi

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser

Regional boligprisprognose prisfald til alle

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk

Transkript:

Forstaden tænkt og oplevet 4. maj 2011 Claus Bech-Danielsen, SBi/AAU

Forstad som et sted at bo GENERELT OM FORSTAD hvad er en forstad? ARKITEKTERNES FORSTAD visioner og idealer BEBOERNES FORSTAD oplevede kvaliteter AKTUELLE INDSATSER og paradokser

Min Boligvalg forstad Google af snekkersten

Forstad er mange ting

Forstadens udgangspunkt 1853: Koleraepidemien i København menneskene bor daarligt, det er den egentlige, den dybeste Førte aarsag til 5000 til vor dødsfald tids kampe og omvæltninger Byen var Le Corbusier sundhedsfarlig

Forstadens fødsel version 1.0

Lys og luft

Den funktionsopdelte by

Blikket rette mod horisonten

Det horisontale blik

Forstadens udvikling

By - en opfindelse uden rod

Forstadens udvikling

Forstadskvaliteter i byen

Forstaden i byen og omvendt Paradoks: Mens vi er i gang med at indføre forstadens kvaliteter i midtbyen, taler vi om at vitalisere forstæderne ved at skabe bymæssige kvaliteter i forstæderne.

Vejleåparken

Fortætning hvor?

Forstadens oprindelige idealer Fysisk sundhed Zoneopdeling Landskabelige kvaliteter det grønne Rekreative kvaliteter lys og luft Mental sundhed U-stresset På afstand af støj og forurening - fred og ro Ordnede forhold også moralsk Midlet: Systematik og rationel tankegang

Danskernes boligpræferencer Præferencer for egenskaber ved boligen Kilde: Hans Kristensen, CBF 2008 2001 0 20 40 60 80 100

Oplevede kvaliteter i enfamiliehuse Haven og nærhed til natur Fredeligt Godt naboskab Tryghed Herre i eget hus

Danskernes boligpræferencer Boligpræferencer for enfamiliehuset: 1986: 68% 2001: 71% 2008: 74% Andel, der bor i, og ønsker, enfamiliehus Kilde: Hans Kristensen, CBF Unge enlige < 30 Unge par < 30 Børnefamilier par Enlige forsørgere Singler 30-59 Ønsker Bor i Barnløse par 30-59 Ældre par 60-74 Gamle par 75+ Ældre enlige 60-74 Gamle enlige 75+ 0% 20% 40% 60% 80% 100%

Er kritikken af parcelhusene forfejlet? Privatheden bag ligusterhækken Kedelig arkitektur Stedstab

Blokbebyggelserne 1) Her kan beboerne ikke tilsvarende præge bebyggelsen personligt 2) Generer at omgivelserne definerer det som grimt og problemfyldt

Kritikken af blokbebyggelserne Monotont Ensformigt Kedeligt Kritikken er upræcis: Fx: Ensartet / homogent

Kritikken af blokbebyggelserne Ændrede normer Lighed Den universel tankegang om én type I dag: Individualisme og forskellighede

I dag taler vi om mangfoldighed, og vi tager afstand til efterkrigstidens bestræbelse på at skabe én gennemsnitlig løsning, der passer til alle. Alligevel har vi svært ved at gøre os fri af fortidens universalistiske tankegang. Det ses eksempelvis i helhedsplanerne, når almene bebyggelser skal renoveres: Alle satser på at skabe bymæssige kvaliteter, og alle vil tiltrække de velfungerende børnefamilier i paradoksal modsætning til realiteterne og i kontrast til hvad der sker på det private boligmarked.

I stedet for at udvikle en løsning, som vi masseproducerer med henblik på at overkomme problemer i det masseproducerede byggeri, skal vi udvikle en palet af strategier, der i højere grad tager afsæt i potentialerne og problemerne på det konkrete sted. Det gælder også i udviklingen af forskellige boligtyper.

Idealerne om mangfoldighed kan også få os til at styre uden om den kløft, hvor vi idealiserer enten by eller forstad. Tidligere har det bølget frem og tilbage i én periode betragtedes byen som det farlige, og beboerne flygtede ud mod forstæderne. Til andre tider har der været en øget interesse for byen, fordi forstaden var kedelig. Folk har forskellige præferencer og nogen af os søger skiftende kvaliteter i forskellige perioder af vores liv. Det skal ikke være enten by eller forstad og derfor er det også så fint, at der i disse år midt i bymidtens revival sættes fokus på forstadens udvikling.

Tak TAK

Kritikken af blokbebyggelserne Monotont og ensformigt Monofunktionelt Manglende byliv Strategier: Fortætning De velfungerende børnefamilier Mangfoldighed - blanding af segmenter

Det masseproducerede byggeri

Det grønne en metafor for sundhed

Ejerboligens sejrsgang Danskerne elsker deres huse og kærligheden holder! Ejerboliger contra lejeboliger: 1945: 40% ejerboliger 60% lejeboliger 2009: 60% ejerboliger 40% lejeboliger Boligpræferencer for enfamiliehuset og rækkehuset: 1986: 68% 2001: 71% 2008: 74% Hvornår blev de bygget: Før 1939: 34% 1940-1959: 13% 1960-1979: 40% Efter 1980: 13% Der er i alt: 1,1 mio. enfamiliehuse og rækkehuse 202.000 ejerlejligheder 186.000 andelslejligheder

De flydende grænser Rummelig afgrænsning Vesterbro? Lyngby.? Grænser i tid 1900-tallet? Vangede landsbyen der blev forstads-ikon Greve Midtby by eller forstad