Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016

Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder... 9 3.1 Understøttende aktiviteter... 10 2

Beskæftigelsesplan 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er et centralt værktøj, der skal sikre, at kommunen har nogle overordnede visioner og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene består af to dele 1. De beskæftigelsespolitiske mål fremsat af ministeren, 2. De lokale mål formuleret på beskæftigelsesplankonferencen. Målene er særligt vigtige i en tid hvor rammerne om beskæftigelsesindsatsen er i hastig forandring. Der har været flere større reformer de seneste år og disse reformer er med til, at man skal gentænke beskæftigelsesindsatsen. Hvor man tidligere skulle tænke meget aktivering, skal man nu kigge på ledighed og tidlig indsats. Beskæftigelsen har gennem en længere periode været stigende, hvilket har betydet, at flere personer har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Ifølge Danmarks statistik, er ledigheden gået fra 160.000 fuldtidsledige i januar 2013 til 126.700 i maj 2015 svarende til en bruttoledighedsprocent på 4,8 på landsplan. Der er dog fortsat behov for en styrket indsats for at understøtte, at flere personer får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er således vigtigt, at vi hele tiden har fokus på at sikre, at arbejdsløse får en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der ruster den enkelte til at komme i beskæftigelse eller uddannelse. 2. Overordnede mål 2016 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016 De beskæftigelsespolitiske mål der fremsættes af beskæftigelsesministeren, sætter den overordnede ramme og retning for de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Målene for 2016 er en videreførelse af målene fra 2015 og er listet nedenfor. 1. Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandet andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og 3

tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentlig formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. 4

STAR har udarbejdet ovenstående tabel, der viser måltal i forhold til de beskæftigelsespolitiske mål fra ministeriet. I det følgende gennemgås tallene og deres betydning for Billund Kommune. 2.1.1 Unge der påbegynder en uddannelse Tallene viser, at i Billund Kommune svarer det antal af unge der tager en uddannelse til 1,7% af befolkningen, for RAR-Sydjylland ligger det på 5,4%, for Syddanmark er der 5,2% og for hele landet er det 4,2%. Udviklingen i andelen er for Billund -1,5% hvor den for RAR-Sydjylland er 1,6%, for Syddanmark er det 1,1% og for hele landet er det 0,5%. Billund er altså under gennemsnittet for området men også på landsplan, og bevæger sig tilsyneladende i den forkerte retning. Det er vigtigt at få vendt den negative tendens, så flere unge vil tage en uddannelse. Af de unge mellem 15 og 26 er det 26,50% 1 der er startet på en uddannelse i Billund kommune i 2014. 2.1.2 Langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i seneste 6mdr. Andelen af de langtidsforsørgede der har været i virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6mdr. er 38,9% for Billund Kommune. For RAR-Sydjylland ligger andelen på 30,9%, for Syddanmark er det 28,5% og på landsplan er det 26,3%. Udviklingen i antallet viser for Billund Kommune 8,5% flere, hvor det i RAR- Sydjylland er 12,1%, for Syddanmark er der 14,3% og på landsplan er det 14,9%. Billund Kommune ligger altså et stykke over gennemsnittet både i regionen, men også set på hele landet. Udviklingen er dog lidt mindre sammenlignet med disse. Den relativt mindre gode udvikling, kan skyldes at man i forvejen ligger over gennemsnittet, det er dog vigtigt at have fokus på, at denne udvikling vendes og fortsat søge en stigende tendens. 2.1.3 Langtidsledighed Langtidsledigheden i % af arbejdsstyrken, ligger for Billund på 0,7%. For RAR-Sydjylland ligger langtidsledigheden på 1,1%, for Syddanmark ligger den på 1,3% og Hele landet ligger på 1,4%. Udviklingen i antallet er sådan, at Billund kommune har reduceret langtidsledigheden med 14,1%, RAR-Sydjylland har reduceret med 25,6%, Syddanmark med 23% og hele landet med 18%. Billund ligger altså bedre med hensyn til andelen af arbejdsstyrken der er langtidsledige, reduktionen sker dog langsommere end på landsplan. Årsagen til at reduktionen af langtidsledige sker langsommere end på landsplan kan skyldes at man har relativt få langtidsledige, der skal dog fortsat være fokus på at få langtidsledigheden ned, et øget incitament til dette, er refusionsreformen. 2.1.4 Samarbejdsgrad mellem jobcenter og virksomheder Andelen af virksomhedskontakter i Billund ligger på 26,2%, for RAR-Sydjylland er andelen 27,3%, for Syddanmark er den på 27,4% og på landsplan ligger den på 24,4%. Udviklingen i andel givet i % point; viser at Billund Kommune har 0,8% point færre virksomhedskontakter, RAR-Sydjylland har 0,1% point færre, Syddanmark har også 0,1% point færre og på landsplan er antallet uændret. Billund ligger altså lige mellem regionen og hele landet, men udviklingen er ikke helt på samme niveau, og man skal derfor have fokus på dette. Der er i første halvår blevet oprettet 465 virksomhedspraktikker fordelt på 289 p-numre, der er altså stort samarbejde med Kommunens virksomheder og indsatsen bliver i den kommende tid styrket med opnormering af virksomhedskonsulenter samt fokus på virksomhedsstrategi. Antallet af igangværende virksomhedspraktikker pr. måned kan ses i grafen nedenfor. 1 Kilde: Udtræk fra OPUS LIS 5

jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 300 Antal virksomhedspraktikker 250 200 150 100 Antal virksomhedspraktikker 50 0 2.2 Lokale mål De lokalt formulerede mål, blev fremsat på beskæftigelsesplankonferencen, hvor der var deltagende fra uddannelsesinstitutioner, lokale virksomheder og faglige organisationer. Derudover deltog politikerne fra beskæftigelsesudvalget, medarbejdere fra arbejdsmarkedsafdelingen, UU og Sociale tilbud. I de fremsatte mål, er der stor bevidsthed om, at det er overordnede retningslinjer for beskæftigelsesindsatsen, kontra tidligere år, hvor planen har været meget omfattende. Målene er i nogle tilfælde differentieret i en kort og lang indsats. Der er stor fokus på, at inddrage virksomhederne, da der er en holdning til, at sammen kan vi løse mange problemer og skabe gensidig forståelse og service. Jobcenteret kan hjælpe virksomhederne i vanskelige rekrutteringssituation, til gengæld håber man det bliver nemmere at udplacere borgere, med andre problemstillinger end blot ledighed. I øjeblikket er det for eksempel svært at finde arbejdskraft i industrien, Jobcenteret har derfor valgt at deltage i 7-kommunesamarbejde om et opkvalificeringsprojekt netop inden for industri, og DIMA (Danish International Manufacturing Academy) der også forsøger at få flere til at vælge industrien som karrierevej. De lokalt diskuterede mål er delt op i 4 temaer, som er følgende: Forsikrede ledige, Virksomhedsrettet indsats, Kontanthjælp Unge i fokus og Risikogrupper eksempelvis fleksjobbere. Forsikrede ledige: Der er store sæsonudsving i antallet af forsikrede ledige i Billund Kommune. Som man kan se af nedenstående graf, der er lavet på tal fra Opera, startede 2015 ud med næsten 800 ledige mod ca. 400 i juni måned. Udviklingen forventes at være positiv, men man må forvente udsving i sidste del af året. 6

jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Antal forsikrede ledige Antal forsikrede ledige På konferencen blev der diskuteret, hvordan man sørger for at udviklingen i antal forsikrede ledige fortsætter ned. For at bevare den positive udvikling, er det vigtigt at Jobcenteret er skarp i forhold til matchning af behov og tilbud, kompetenceafklaring og opkvalificering i forhold til virksomhedernes behov. Dette er formuleret som følgende 3 mål: 1. At blive bedre til at matche borgerens behov til tilbud 2. At blive bedre til at henvise til kompetenceafklaring i forhold til uddannelse 3. At øge samspillet mellem virksomheder og opkvalificering Virksomhedsrettet indsats: Billund Kommune har valgt at satse stort på virksomhedsrettet indsats. I den forbindelse har man valgt at hyre et konsulentfirma til at hjælpe med udvikling af en overordnet strategi, samt servicepakker og arbejdsprocesser. En del af den overordnede strategi er, at man skal sørge for at afdække virksomhedernes behov og præferencer i forhold til kontakt med Jobcenteret og agere ud fra denne. Derudover har man også lagt sig fast på, at man ønsker en øget service i forhold til virksomhederne. Servicen vil primært være i forbindelse med rekruttering og opkvalificering, fordi mange virksomheder i området, står i en vanskelig situation i forhold til at rekruttere veluddannet arbejdskraft. Den øgede service overfor virksomhederne, håber man på afspejler sig i muligheden for at introducere borgere med andre problemstillinger end ledighed til arbejdsmarkedet. Det er ud fra den tanke, man har formuleret følgende mål: 1. Efterkomme virksomhedernes behov for arbejdskraft 2. Få uddannet og dækket virksomhedernes behov, producere arbejdskraft på lang sigt 3. Partnerskabet mellem virksomheder og Jobcenter skal give en gensidig service. Virksomhedsservice består primært af 4 dele. De 4 områder er skitseret i nedenstående figur. Indsatserne for Billund Kommune ligger primært i de to øverste grupper, som man kan se af målene. 7

Rekrutteringsservice Understøtte virksomheders rekruttering af arbejdskraft Opkvalificeringsservice Opkvalificering af ledige i ft. Virksomhedens behov Intro- og afklaringsservice Skaffe pladser til ledige har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet Fastholdelsesservice Understøtte fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet Kontant- og uddannelseshjælp Fokus på unge: Fra beskæftigelsesministeriet har man gennem de seneste år haft stor fokus på unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. De unge der tidligt modtager støtte, har stor risiko for, at få et langt liv på offentlig forsørgelse. Det håber man, at kunne afhjælpe ved en aktiv indsats tidligt i forløbet for den unge. Erfaringer fra forvaltningen, A-kasserne og uddannelsesinstitutioner har resulteret i disse mål på området: 1. Gøre unge til en ressource for samfundet understøtte det aktive liv 2. Unge tager ejerskab for deres fremtid 3. Unge skal tage en uddannelse Antallet af uddannelseshjælpsmodtagere kan ses nedenfor. 170 160 150 140 130 120 Uddannelseshjælp Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2015 2015 2015 2015 2015 Antal personer Risikogrupper: Risikogruppen, er de borgere, der er i stor risiko for at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. I gruppen findes eksempelvis fleksjobbere og ledighedsydelsesmodtagere. Det kan være svært for denne 8

gruppe, at få skabt tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed understøtte det aktive liv. Dette afspejler sig også i målene. 1. Skabe en tilknytning til arbejdsmarkedet understøtte det aktive liv 2. Skabe social-økonomiske virksomheder på lang sigt 3. Lette det administrative arbejde for virksomhederne 4. Udbrede information om nye regler 5. Flere virksomheder skal arbejde med socialt ansvar på længere sigt Antallet af fleksjobberettigede ligger i gennemsnit over det seneste år, på 458 2 og svinger ikke ret meget. De lokale mål er overordnede, og det er op til Jobcenteret at bruge målene som pejling i indsatsen mod et bedre arbejdsmarked i Billund Kommune. Udmøntning, konkretisering og opfølgning af målene sker i samarbejde mellem beskæftigelsesudvalget og Jobcenteret. Opfølgning på målene vil løbende ske på møder i beskæftigelsesudvalget. 3. Udfordringer og muligheder Beskæftigelsesudvalget vurderer, at Billund Kommune aktuelt og i de kommende år står overfor en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. Opsvinget ser ud til at have bidt sig fast, og arbejdsmarkedet ser i den kommende tid, ud til at være positivt. Beskæftigelsen stiger de fleste steder, der er forventninger om øget vækst og større aftag på arbejdsmarkedet. Den øgede efterspørgsel vil give en række muligheder, for at få ledigheden reduceret. Der er dog også udfordringer forbundet med den øgede efterspørgsel på arbejdskraft. I Billund Kommune er arbejdsstyrken faldende, fordi flere trækker sig fra arbejdsmarkedet grundet alder. En formindskning af arbejdsstyrken er en øget risiko for den fremtidige vækst i Kommunen, da det kan skabe rekrutteringsproblemer, særligt veluddannet arbejdskraft. Det er derfor vigtigt at understøtte og forsøge at øge arbejdsstyrken. Som mange andre Kommuner står Billund overfor en udfordring i forhold til at inkludere en stor gruppe ufaglærte og udsatte borgere. Borgere der ikke har deltaget på arbejdsmarkedet i længere tid, og som der for er meget langt fra arbejdsmarkedet. Disse borgere skal bringes tættere på, via opkvalificering og virksomhedsrettet indsats. Den virksomhedsrettede del indsats, men også opkvalificeringsdelen kræver en styrket dialog og kontakt med virksomhederne, både lokalt og på tværs af kommuner. 2 Kilde: Udtræk fra OPUS LIS faktisk antal IKKE helårspersoner 9

64,6% 64,4% 64,2% 64,0% 63,8% 63,6% 63,4% 63,2% 63,0% Arbejdsstyrke i procent af befolkningen 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Arbejdsstyrke i procent 3.1 Understøttende aktiviteter I Billund Kommune er man klar over de noget uvante udfordringer der står for døren, i forhold til rekruttering og dalende arbejdsstyrke. Derfor har man indgået en række samarbejder og har taget initiativ til flere forskellige aktiviteter. For at understøtte opkvalificering og rekrutteringsudfordringen har man indgået et 7-Kommune samarbejde. 7-Kommune samarbejdet er et samarbejde mellem Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Vejen, Middelfart og Billund Kommune. Samarbejdet arbejder for, at styrke beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne, via fælles strategier for blandt andet rekruttering og opkvalificering. Derudover er der et samarbejde omkring Trekantområdet som produktionscentrum, kaldet DIMA (Danish International Manufacturing Academy), DIMA forsøger at fremme produktionsarbejde som en attraktiv karrierevej, da man i øjeblikket mangler arbejdskraft på en række områder inden for industri og produktion. Billund Kommune er også i gang med, at udvikle en virksomhedsstrategi, der skal sikre det gode samarbejde mellem virksomheder og Jobcenter. På den måde kan man understøtte både de mål der er fra beskæftigelsesministeriets side, men også de mål der er vedtaget på den lokale beskæftigelsesplankonference. Virksomhedsstrategien berører flere forskellige områder inden for det beskæftigelsespolitiske, blandt andet fastholdelse, opkvalificering, rekruttering, og udplacering. Virksomhedsstrategien forventes at være klar midt september. Der kommer til at ligge konkrete servicepakker på hvert af områderne, for at sikre en ensartet service, i hele jobcenteret. Derudover vil der blive udviklet en model til screening af virksomhederne, i forhold til, hvilken slags samarbejde man ønsker. Når strategien ligger klar, vil personalet blive klædt på til virksomhedsservicen gennem uddannelse. En anden del af målet om en styrket virksomhedsrettet indsats, er oprettelse af det lokale netværksforum, hvor en række virksomheder, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner er samlet. For de unge er der også sat flere initiativer i gang, her kan nævnes Code of care, der har til hensigt at skaffe praktikker til de unge med andre problemstillinger end ledighed, der er Headspace som er et tilbud om gratis rådgivning til 12-25årige som foregår på de unges præmisser. Der er huset horisont, som laver mentorindsats for unge og flere andre tiltag. Derudover arbejdes der også på, at oprette et brobygningsforløb for de unge til uddannelsesinstitutionerne. I Billund Kommune har man udover en række tilbud hos anden aktør, også oprettet et Kompetencecenter. Kompetencecenteret har forskellige tilbud til forskellige målgrupper. Til de forsikrede ledige er der oprettet et forløb der hedder Jobsøgning i praksis. På forløbet kommer man igennem emner som den gode 10

ansøgning og CV, kompetenceafklaring, mål med mere. For de Jobparate kontanthjælpsmodtagere er der et tilsvarende forløb, der hedder Vejen til job og uddannelse. Derudover har man valgt at oprette en Jobcafé kaldet Café K, hvor alle kan komme ind fra gaden, og få hjælp til jobsøgning eller uddannelsesvalg. 11