AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10: 80 % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver Opgave 11: 20 % fordelt på denne ene opgave Opgavesættet består af 21 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt på den afsatte plads! 1
Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. Beskrive: Beskriv kort: Definere: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Detaljer udelades. En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Markér, indtegn: Nævn (benævn, navngiv) Opdele eller inddele: Tegn: Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2
Opgave 1 De kutane sansereceptorer og de centrale projektioner Angiv forekomsten af hudens sensoriske receptorer og beskriv deres funktion. 3
Opgave 1 (fortsat) De kutane sansereceptorer og de centrale projektioner Beskriv det anatomiske grundlag for hvordan stimuli i hudens sensoriske receptorer bevidstgøres. 4
Opgave 2 Led Beskriv opbygningen af ægte og uægte led, gerne illustreret af tegninger. Angiv også eksempler på hvor disse ledtyper forekommer. 5
Opgave 3 Den motoriske forhornscelle a. Beskriv hvordan det motoriske forhornsneuron er opbygget, gerne illustreret af en tegning. b. Angiv innervationsområdet for det motoriske forhornsneuron c. Angiv mindst tre eksempler på neuroner der har projektion til /innervation af det motoriske forhornsneuron 6
Opgave 4 De neuronale hvile- og aktionspotentialer A Beskriv hvordan neuronet kan opbygge og opretholde sit hvilepotentiale. Illustrer gerne din beskrivelse. 7
Opgave 4 (fortsat) De neuronale hvile- og aktionspotentialer B Beskriv hvorledes aktionspotentialets genereres og udbredes henover neuronet. Illustrer gerne din beskrivelse. 8
Opgave 5 Columna vertebralis: Anatomi og klinik A Beskriv de anatomiske karakteristika der indbyrdes adskiller de forskellige typer af hvirvellegemer i columna vertebralis. B Beskriv hvordan de cervikale, thorakale og lumbale dele af hvirvelsøjlen afviger med hensyn til bevægelsesmuligheder. 9
Opgave 6 Medulla spinalis A Beskriv den makroskopiske anatomi af medulla spinalis B Beskriv columna vertebralis med indhold, som det præsenterer sig på et tværsnit gennem den lumbale del af rygmarven. C Encephalons- og rygmarvens hinder Angiv hvorledes hinderne omkring encephalon adskiller sig fra medulla spinalis med hensyn til knoglekontakt 10
Opgave 7 Hjernestammen og hjernenervekerner A. Benævn hjernenerverne og angiv deres tilhørende kerner. Angiv hvor de angivne kerner forekommer i hjernestammen 11
Opgave 7 (fortsat) Hjernestammen og hjernenervekerner B. Angiv på mindst tre vellignende tværsnit de tre dele af hjernestammen og den omtrentlige lokalisation af hjernenervernes kerner 12
Opgave 8 Øjets anatomi A. Beskriv den makroskopiske opbygning af øjet 13
Opgave 8 (fortsat) Øjets anatomi B. Angiv baneforløbet for de centrale projektioner i synsbanen, som er ansvarlig for billeddannelse C. Angiv mindst 2 andre centrale projektioner fra øje til hjerne/hjernestamme 14
Opgave 9 Neurotransmittere og farmakologi A Angiv mindst 3 neurotransmittere i formatio reticularis B Angiv nogle sygdomme hvor medicinsk interaktion af disse neurotransmitteres virkning i hjernen er terapeutisk. C Angiv lokalisationen af substantia gelatinosa og angiv hvordan påvirkning af neurotransmissionen i dette område har stor terapeutisk betydning. 15
Opgave 10 Cortex cerebri A. Angiv en inddeling af cortex cerebri ud fra påviselige gyri og sulci. B. Angiv eksempler på funktioner der kan henføres til de forskellige områder af cortex cerebri. C. Beskriv den histologiske opbygning af cortex cerebri med angivelse af lagene. Inddrag regionale forskelle i beskrivelsen. 16
Opgave 10 Motoriske symptomer A. Angiv kort eksempler på hvor i CNS eller PNS man kan have læsioner/patolologi som kan føre til motoriske symptomer i en underekstremitet B. En patient har nedsat funktion af sin højre underekstremitet. Beskriv hvordan du vil undersøge denne patient for at opnå en vurdering af om patienten har en lidelse i det øvre eller nedre motoriske neuron. 17
Opgave 11 Klinisk casus En 22-årig mand henvises med symptomer på tiltagende lammelse af højre ben og sensoriske forstyrrelser svarende til venstre ben og sædepartiet indenfor den sidste måned. Gennem det sidste års tid har han haft smerter helt opadtil i ryggen, som radierede ud i højre arm og hånd, og som forværredes ved hoste. Han har modtaget behandling af rygsøjlen med nogen effekt, men der var forsat en let smerte højt i ryggen. Den neurologiske undersøgelse viser: a. Let nedsat muskelkraft på højre arm, især svarende til håndleddet, og med let svind af højre arms muskelmasse. b. Let nedsættelse af biceps- og tricepsrefleksen på højre arm i forhold til normale forhold på venstre side. c. Næsten lammelse af højre ben. d. Forøgede achilleus- og patellarreflekser på højre ben med forøget modstand med passiv bevægelse af leddene sammenlignet med venstre side, samt positiv Babinski s refleks på højre side. e. Nedsat smerte- og temperatursans på venstre underekstremitet og sædeparti. f. Ingen påvirkning ved undersøgelse for tryk og berøring på højre og venstre side. g. Undersøgelsen af hjernenerverne viste normale forhold. A. For hvert af punkterne a. g. ønskes en redegørelse for, hvilke strukturer (nerver, nervebaner m.v.) der sandsynligvis er berørt. B. Baseret på ovennævnte ønskes en begrundet redegørelse for den sandsynlige placering og afgrænsning af den skadevoldende proces. 18
Opgave 11 (fortsat) Klinisk casus 19
Opgave 11 (fortsat) Klinisk casus 20
Opgave 11 (fortsat) Klinisk casus 21