Landsbyplan for. Vester Vedsted

Landsbyplan for Vester Vedsted

FORORD INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idé katalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. 4 Karakteristik 6 Land og natur 12 Byanalyse 18 Indsatser 26 Støttemuligheder Landsbyplanen for Vester Vedsted er udarbejdet af Helene Plet arkitekt maa, Ketner Olsen arkitekter, GBL og Vester Vedsted landsbyforening i samarbejde med Esbjerg kommune 2 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

0 100 200 m LUFTFOTO: COWI VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 3

KARAKTERISTIK Landskab og mennesker Vester Vedsted ligger placeret som en unik perle i det fl ade, vidtstrakte marskområde tæt ved Vadehavdet. Det, der gør Vester Vedsted til denne unikke perle, er, at landsbyen ligger pakket ind i plantager som danner en helt oaseagtig skovkarakter/stemning i landsbyen og skaber en smuk kulisse til landsbyens bebyggelser, der alle ligger grupperet i klynger omkring et fi nt forgrenet vejnet. Dette grønne og tætte element skaber en fi n kontrast til det fl ade marsklandskab, horisonten og det vindomsuste landskab. Kontrasten mellem landskab og landsby styrker oplevelsen begge. Samtidig med den tætte skovstemning i Vester Vedsted, er det andet fi ne karaktertræk, at det fl ade marsklandskab trænger ind i byen som ubebyggede grønninger. Dette skaber kontakt mellem landskab og landsby, så udsynet på særlige steder er bevaret. Vester Vedsted Bæk er ligeledes et vigtigt element, der løber gennem Vester Vedsted. Disse store karaktertræk er vigtige for oplevelsen af både landskab og landsby - træk det anbefales at værne om og bevare for fremtiden. På vester Vedsted s hjemmeside www.vestervedsted.dk står sloganet: Vester Vedsted - horisonternes landsby. Horisonternes landsby - en landsby hvor der er højt til himlen både i naturen samt plads og rummelighed til det enkelte menneske og til fællesskabet. De mennesker, der vælger at bosætte sig i Vester Vedsted, træffer et bevidst valg om at bosætte sig i en smuk og idyllisk landsby midt i en unik natur, med alle de oplevelser, det medfører - fra at kunne se horisonten, være i mørket, se stjernerne, være truet af stormfl od, se sort sol og sæler, nyde stilheden. Nyde at kunne trække sig tilbage, gå en tur i en af plantagerne eller være en del af det aktive landsbyliv - de vælger at bo dette sted, fordi her er en særlig og sjælden sjæl, det anbefales at bevare for fremtiden. Landsbyen Vester Vedsted ligger placeret 7 km sydvest for Ribe, smukt beliggende i det fl ade, vidtstrakte marskområde tæt ved Vadehavet og Ribediget. I Vester Vedsted sogn bor der 1292 indbyggere. Vester Vedsted ligger centralt placeret i forhold til de større byer i Syd- og Sønderjylland, så disse kan nås på under 1 times kørsel. Der er busforbindelser til og fra landsbyen med stoppested ved Ungdomshøjskolen. Navnet Vedsted kendes tilbage til 1240, hvor byen benævnes Withstedt og i 1288 som Vitthæstæth. Betydningen af bynavnet er skov eller Bebyggelsessted i skoven. Nær Vester Vedsted er der gjort mange fund fra jernalderen. Efter krigen i 1864 blev Vester Vedsted et grænsesogn. Grænsedragningen er baggrunden for, at Fløjdiget blev ført ind syd for landsbyen, hvor det er bevaret i dag (se kortbilag). Vester Vedsted Kirke kan føres tilbage til 1175, hvor første del blev opført. Under 2. Verdenskrig anlagde den tyske besættelsesmagt fl ere betonbunkere ved Vester Vedsted. Næsten alle bunkere er i god stand. Vester Vedsted skole er lukket, og hovedbygningen fungerer som byens forsamlingshus. Forsamlingshuset er nyrenoveret og resten af skolen er solgt fra og anvendes som boliger. Ungdomshøjskolen ved Ribe er et aktiv for landsbyen. Skolen blev oprettet i 1895, som en efterskole. Tidligere var der mange små landbrug i Vester Vedsted, men i dag er der få store veldrevne gårde i landsbyen og enkelte små erhverv. Vadehavscentret. der ligger i udkanten af Vester Vedsted, spiller en væsentlig rolle i forhold til turismen. I landsbyen er der hovedsageligt ejerboliger. Bygningsmassen består af mange bevaringsværdige gårde og husbebyggelser, som præger landsbyens identitet. Der er ingen handel i Vester Vedsted, men landsbyen er en livliv landsby med mange fælles aktiviteter på kryds og tværs mellem beboerne. Der er en meget aktiv landsbyforening/lokalråd. Der fi ndes informationer på Vester Vedsteds Hjemmeside www.vestervedsted.dk Stemningsbilleder fra Vester Vedsted 4 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

dø E bbe Sd rf ar up Ve j vej Firskå rvej Sønder Farup Bjergplantage Forsamlingshus Vadehavscenteret vej Vester Vedsted j højve olm Ulve Okh yv ej Degnetoftevej Skytte -huset Vester Vedsted Bjergplantage Ve ste j rv ed ste db Ulve Mandøve højv ej Kløjsvej Mandøvej Digehytten Mand Degnetoften øvej j Kirke Sdr Kirk Sk eve ole j Ves ter Ved sted All Bæ k e Vester Vedste d Vej Veste Ungdomshøjskole ANVENDELSE 1:10.000 1m kurver r Ved sted V ej 5m kurver Jordbrugsområde ej ergvej eve Sprækv j rgve r Bje Veste Vester Bj Kirk evej Sdr Sdr Kirk Man Offentlig institution og anlæg Blandet boligområde Skov/plantage Flø jdig et Offentligt grønt område Vadehavet/søer/vandløb VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 5

LAND OG NATUR Vester Vedsted ligger i det fl ade landskab i overgangen mellem gest og marsk. Landsbyen er ud mod marsken afskærmet af diger. Landsbyen ligger i et dynamisk landskab ved Vadehavet og marsken. Mod vest ligger kystdiget og mod syd løber endnu et dige - fl øjdiget, der oprindeligt var afslutningen på Ribediget. Her fi ndes meget smukke overgange mellem bebyggelse og landskab, hvilket er særligt markant i området ved Sdr. Kirkevej omkring kirken, hvor det gamle vejnet har bevaret sin enkle og landskabelige karakter. Landsbyens grænse er mere utydelig mod syd og øst og møder landskabet på en mere tilfældig måde, hvor den visuelle oplevelse præges af større, nyere bygningsværker. Vester Vedsted ligger i dag omkring Vester Vedsted Bæk på en geest-tunge en højere liggende sandet hedeslette med store opdyrkede marskområder både mod syd og nord. Det meste af landsbyen ligger ca. i kote 5 med byens vertikale profi l. Kirken er hævet på et værft. Ved Vester Bjergvej sydvest for byen fi ndes et kuperet område med tilplantede indlandsklitter. Omkring landsbyen fi ndes større plantageområder hovedsagelig med nåletræer, efter stormfaldet i 1999 er skovene genplantet med en stor del som løvskov. I Vester Vedsted Bjergplantage fi ndes fritliggende indlandsklitter. Plantagerne giver landsbyen en særlig og noget mere beskyttet karakter, end det kendes fra de øvrige landsbyer ved Vadehavet. I mange markskel fi ndes omkring landsbyen fi ndes beplantning Uden for kystdigerne ligger de store vader, som oprindeligt er smeltevandssletter fra istidens afslutning, men som blev oversvømmet, da temperaturen atter steg, samtidig afl ejredes store mængder af sand som revler og øer langs kysten, som eksempelvis Mandø ud for Vester Vedsted. Mellem øerne og kysten fi ndes det lavvandede område vaden. Det der imidlertid gør vaden helt særlig er det markante tidevand, der dels skaber dybene mellem øerne og gennembryder sandbankerne, dels danner grundlag for det enestående fugleliv, der er kendes i området. Vester Vedsted Bæk er i det åbne landskab mod vest et markant element, der giver retning i det nøgne landskab. Vester Vedsted Bæk er den oprindelige landsbys grænse mod nord. Kirken ligger på landsbyens højeste punkt og er synlig fra mange steder Vester Vedsted bæk er et markant element i landskabet - her set fra vest ind over byen med kirken svagt markeret i baggrunden. Det kuperede landskab - indlandsklitterne - ved vester Bjergvej Et fint efterårstegn i Vester Vested med stære der flokkes og danner sort sol 6 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

dø E bbe Sd rf ar up Ve j vej Firskå rvej Sønder Farup Bjergplantage Forsamlingshus Vadehavscenteret vej Vester Vedsted j højve olm Ulve Okh yv ej Degnetoftevej Skytte -huset Vester Vedsted Bjergplantage Ve ste j rv ed ste db Ulve Mandøve højv ej Kløjsvej Mandøvej Digehytten Mand Degnetoften øvej j Kirke Sdr Kirk Sk ole eve j Ves ter Ved sted All LANDSKABSSTRUKTURER 1:10.000 Bæ k e Vester Vedste d Vej Veste r Ved Ungdomshøjskole sted V ej 5m kurver Hegn/trærækker Flotte kig ej ergvej eve Sprækv j rgve r Bje Veste Vester Bj Kirk evej Sdr Sdr Kirk Man Indlandsklitter Opdyrket marsk Grønning Flø jdig et Skov/plantage Vadehavet/søer/vandløb VESTER ER VEDSTED VEDS DS LANDSBYPLAN 7

BESKYTTET NATUR Vester Vedsted ligger som en grøn oase midt i de åbne vidder i marsken. Det store dige mod vest beskytter landsbyen mod havets kraft og markerer overgangen til vadehavet. Beskyttede naturtyper Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. Skovbyggelinje og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Indenfor byggelinien må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. I området fi ndes fl ere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Hede og overdrev I og omkring Vester Vedsted fi ndes både et mindre areal med overdrev samt fl ere hedearealer. Heder trues af tilgroning med træer og buske og for at bevare heden, skal træer og buske ryddes. Ejere af heder og overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige græsning, afbrænding eller tørveskrælning af hedearealet og græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at nogle af de nævnte plejeforslag kræver, at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning. Sø- og åbeskyttelseslinje Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Diget er et markant element i det flade landskab Vester Vedsted Bæk løber gennem landsbyen, næsten ubemærket 8 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

VESTER ER VEDSTED LANDSBYPLAN 9 Vester Vedsted Vej Sdr Farup Vej Degnetoftevej Sprækvej Firskårvej Vester Vedsted Vester Vedsted Bjergplantage Sønder Farup Bjergplantage Vester Vedsted Bæk Ulvehøjvej Kløjsvej Okholmvej Vester Vedsted Byvej Ulvehøjvej Mandøvej Mandøvej Mandøvej Sdr Kirkevej Kirke Skole Alle Sdr Kirkevej Sdr Kirkevej Vester Bjergvej Vester Bjergvej Digehytten Vadehavscenteret Ungdomshøjskole Forsamlingshus Degnetoften Skytte -huset BESKYTTET NATUR Beskyttede diger Beskyttede vandløb Beskyttet natur - overdrev Beskyttet natur - mose Beskyttet natur - eng Beskyttet natur - hede Beskyttet natur - strandeng Beskyttet natur - sø Skovbyggelinje Sø- og åbeskyttelseslinie Vadehavet/søer/vandløb Fredskov Skov Fløjdiget Vester Vedsted Vej Mandø Ebbevej

Mandø Ebbevej til Mandø med sin karakteristiske markering med kostene. Vejen er ikke tilgængelig for alm. færdsel. Indlandsklitter midt i Vester Vedsted Bjergplantage ved spejderhyttten Der er mange markante træer i skovområderne omkring Vester Vedsted Vester Vedsted markerer sig i det horisontale landskab med plantagerne - der rejser sig og giver landsbyen sin grønne karakter og beskytter mod vinden 10 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

De mange læhegn markerer sig i det flade landskab, trods deres forblæste udtryk VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 11

BINDINGER I Vester Vedsted og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduktion, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen. Fredede fortidsminder Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinje For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land, er de pålagt en beskyttelseslinje. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linje. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer. Pleje af gravhøje Gravhøje bør plejes, så de ikke forsvinder. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj fuldstændigt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes ikke trækkes op. Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Exner-fredninger Omkring kirker er der tinglyste fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Hvis man ønsker at foretage ændringer inden for disse områder kræver det Fredningsnævnets godkendelse. Kirkebyggelinien Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken, inden for en sfastand af 300 meter. Her må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter. Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Når man ønsker at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal man først høre de kirkelige myndigheder. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Afstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fl uegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug. Støjisolinjer, erhverv Inden for støjisolinjer må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinien må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinjen. Vandværkets kildepladszone Arealer inden for kildepladszonen ligger så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen kan blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Der gives normalt ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen. Vandværkets indvindingsopland I vandværkets indvindingsopland fi ndes drikkevandsinteresser, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan levere rent drikkevand. Arealer inden for vandindvindingsopland kan kun bebygges, hvis en konkret undersøgelse viser, at drikkevandet ikke er i fare for at blive forurenet. Kystnærhedszone I henhold til Planloven skal kystområderne friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedzonen kan der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsken Vester Vedsted er omfattet af Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsk, der blev indgået mellem Trafi kministeriet, Ribe Amt, Bramming Kommune og Ribe Kommune i 1989. I henhold til aftalen må der ikke udlægges nye arealer til byudvikling i områder, der ligger i kote 4,5 DNN eller derunder. 12 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED Kirken ligger markant i byen på en sandbanke og ses fra landskabet. Her ses kirken med den markante grønning/græsningseng som forgrund og kirkegården som mellemgrund.

VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 13 Vester Vedsted Vej Sdr Farup Vej Degnetoftevej Sprækvej Firskårvej Vester Vedsted Vester Vedsted Bjergplantage Sønder Farup Bjergplantage Vester Vedsted Bæk Ulvehøjvej Kløjsvej Okholmvej Vester Vedsted Byvej Ulvehøjvej Mandøvej Mandøvej Mandøvej Sdr Kirkevej Kirke Skole Alle Sdr Kirkevej Sdr Kirkevej Vester Bjergvej Vester Bjergvej Digehytten Vadehavscenteret Ungdomshøjskole Forsamlingshus Degnetoften Skytte -huset BINDINGER Bevaringsværdigt miljø Kurve 4,5 Kirkebyggelinje Exner fredning Kirkeomgivelser Kystnærhedszone Afstand til dyrehold, geneafstand til byzone Kulturmiljø Vadehavet/søer/vandløb Skov Fløjdiget Vester Vedsted Vej Mandø Ebbevej

BYANALYSE STRUKTUREN I VESTER VEDSTED Vester Vedsted er en meget velbevaret landsby med fin landsbystemning - dels p.g.a. den særlige grønne karakter med plantager, store træer, grønningerne, Vester Vedsted Bæk og kontakten til landskabet. Dels er landsbyen begavet med et stort antal bevaringsværdige huse, der overvejende er i meget god stand. Vester Vedsted har bevaret en form for ydmyghed i forhold til materialevalget i landsbyens rum. Landsbyens oprindelige placering og udsrækning er bevaret. Vester Vedsted er en vejklyngeby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse har ligget grupperet i klynger omkring et forgrenet vejnet. Landsbyen har udviklet sig med nyere bebyggelse, som er placeret mellem den ældre gård- og husbebyggelse, bl.a. med flere fine og velproportionerede enfamiliehuse fra begyndelsen af 1900-årene., skolen og forsamlingshuset. Seneste byudvikling er udstykninger langs Kløjsvej. Højskolen og det bebyggelsesmiljø, der er vokset op omkring den, præger oplevelsen af landsbyen. Vejene matcher landsbykarakteren med deres enkle udtryk - udført som asfaltveje med græsrabatter eller som grusveje. Kirken spiller en væsentlig rolle i opfattelsen af landsbyen, og der er mange fine kig til kirken. Vester Vedsteds afgrænsning mod syd og vest er særdeles velbevaret, og området mellem landsbyen og Fløjdiget udgør en særlig kvalitet for landsbyen. Landsbyens struktur som vejklyngeby rummer ikke oplangte opholds- eller mødesteder i landsbyens rum - hverken for børn, unge eller ældre. I dag er de eneste offentlige steder i Vester Vedsted, forsamlingshuset, kirken og Vadehavscentret. Belysninger er de fleste steder ud af skala med den fine landsbyidentitet. Infrastruktur Landsbykarakter Sdr. Kirkevej og Mandøvej har fi ne strækninger med bebyggelse, partier med tæt plantning og kig mod grønninger og marker. Ligeledes er Skole Allé langs med Ungdomshøjskolen en fi n strækning med plænerne og de store træer. Tidligere stod der en alle af elmetræer langs vejen, deraf navnet, denne blev fældet p.g.a. sygdom i træerne, og er delvis erstattet af kastanietræer. Vester Vedsted Byvej har også en fi n landsbykarakter med særpræg af skovkarakter. Svækket landsbykarakter Kun ganske få steder er landsbykarakteren svækket. Det er på strækningen ud af byen mod syd ad Sprækvej på den sidste stykke mod fl øjdiget og det sidste stykke ad Vester Vedsted Byvej ved Forsamlingshuset og det lange monotone læhegn. Intim landsbykarakter De mange grusveje giver landsbyen en helt speciel intim landsbykarakter - helt speciel er strækningen af Sdr. Kirkevej syd for kirken. Svækket intim landsbykarakter Kun et sted er karakteren af intim landsbykarakter svækket. Det er langs Kløjsvej ved den nye udstykning - her er området meget åbent og uden landsbykarakter. Stiforbindelser Der er mange gode stiforbindelser rundt i områdets plantager og omkring byen. Der mangler stiforbindelser inde i byen til at skabe bedre sammenhæng. Landsbykarakter på Sdr. Kirkevej Landsbykarakter på Skole Alle Landsbykarkakter på Sdr. Kirkevej med kig mod kirken Landsbykarakter på Mandøvej Svækket landsbykarakter ved Forsamlingshuset på Vester Vedsted Byvej Intim landsbykarakter v. Sdr. Kirkevej, grusvejen. Stiforbindelse på Fløjdiget - kig mod Vester Bjerge 14 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

Vester Bjergvej Sprækvej Tlf. 7616 1616 - raadhuset@esbjergkommune.dk - www.esbjergkommune Okholmvej BUNKERS FORSAMLINGSHUSET Sdr Farup Vej TIL MANDØ EBBEVEJ VADEHAVSCENTRET Ulvehøjvej Kløjsvej V Vedsted Byvej SKYTTEHUSET VESTER VEDSTED BJERGPLANTAGE Degnetoftevej Haldsvej DEGNETOFTEN Mandøvej Smalhale VESTER BJERGE Sdr Kirkevej KIRKEN + PRÆSTEGÅRDEN NETYVÆRK OG VEJE Sdr Kirkevej Skole Alle V Vedsted Vej HØJSKOLEN vej med landsbykarakter vej med svækket landsbykarakter vej med intim landsbykarakter vej med svækket intim landsbykarakter vej med skov karakter vej med svækket skov karakter rekreativ forbindelse på tværs af landsbyen rekreativ forbindelse der trænger til forbedring Sprækvej rekreativeområder med aktiviteter Vester Vedsted bæk bygninger med særlig betydning 0 165 330 m V Vedsted Enge VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 15

BYANALYSE RUMMENE I VESTER VEDSTED A-Rekreative områder Vester Bjerge og Vester Vedsted Bjergplantage Disse områder har en stor rekreativ værdi for indbyggerne ivester Vedsted samtidig med, at det er de store lanskabselementer, der giver landsbyen den særlige grønne karakter og skaber læ midt i et barsk landskab. Der er stier i plantagerne. Ved Vester Bjerge/Fløjdiget ved Digehytten er der tradition for Sct. Hans bål og grill bag diget. I Vester Vedsted Bjergplantage er der spejderaktiviteter m.m. Vadehavet Vadehavet og diget ligger lige udenfor døren med helt unikke oplevelser gennem året. Vadehavet er Danmarks største natur- og vildtreservat og ét af verdens vigtigste vådområder. B - Turisme Vadehavscentret ligger i den vestlige udkant af Vester Vedsted på Okholmvej. Vadehavscentret er et oplevelses. og formidlingssted med udstillinger om Vadehavet samtidig med, at der arrangeres guidede ture i Vadehavet for grupper, lokale og turister i området. Som landsby er Vester Vedsted ikke i sig selv et mål for turister. Landsbyen berøres i store træk kun af turister, der kører gennem landsbyen og som deres udfl ugts- og rejsemål har Mandø, Vadehavet og/eller Vadehavscentret. Enkelte steder i byen tilbydes Bed & Breakfast og Digehytten lejes ud til grupper. Der er efterhånden en del Islandsske heste i området ved Vester Vedsted og på sigt kan det vise sig, at danne baggrund for en form for turisme, der fi nt vil matche landsbyens stille identitet. Der er ikke et ønske om at udvikle anden turisme, hvilket også vil komme til at virke kunstigt i forhold til naturturismen, der ligger lige uden for døren i forbindelse med Vadehavet. I forbindelse med Nordsøruten for cyklister langs bl.a. Vadehavet kan der indtænkes udlejning af cykler og evt. overnatning i telte på Ungdomshøjskolen. C - Bevaring Vester Vedsted er en af de få landsbyer, hvor de bevaringsværdige bygninger ligger markant i landsbybilledet og der er mange fi ne gård- og husbebyggelser, hvor mange er rigtig fi nt restaurerede, men hvor der også er eksempler på istandsættelser uden bevaringsværdi. De bygninger, der er markeret på kortet, er oplysninger hentet fra Esbjerg Kommunes Kommuneplan. D -Bygninger med særlig betydning for Vester Vedsted Ungdomshøjskolen. Ungdomshøjskolen ligger meget centralt placeret i byen med en spredning over store arealer. Selve hovedbygningen er en bygning med utallige knopskydninger, hvilket får bygningen til at fremstå uoverskuelig og rodet. Yderligere er den pakket ind i bevoksnins, der afskærer den fra Mandøvej. Dette efterlader et massivt udtryk, som ikke stemmer overens med landsbyens øvrige bygninger. Hovedindgangen er vendt mod Skole Allé. På plænen mod Skole Allé ligger der fi ne velbevarede boliger, og store træer giver en fi n parkkarkter. Der ligger ligeledes gamle gårde og nyere gårdinspirerede bygninger på det store plæneområde. På det fi ne plæneområde med parkkarakter ligger der en stor TRAFO station, der skæmmer området. Højskolen har store planer om at rive de dårlige bygninger ned og gennemrenovere de bevaringsværdige bygninger. I 2010 påbegyndes en udbygning af hovedbygningen op, hvor hovedindgangen vendes mod Sdr. Kirkevej. Vester Vedsted Kirke. Den hvidkalkede kirke med det blytækkede tårn og den hvidkalkede og stråtækte præstegård med den nybyggede konfi rmandsfl øj ligger placeret i den sydlige del af Vester Vedsted. Kirkegården er en vigtig del af miljøet omkring kirken. Det miljø kirken, kirkegården og præsteboligen skaber, i samspil med grønningen øst for kirken, er meget bevaringsværdigt og et af de mest markante træk i Vester Vedsted. Forsamlingshuset. Forsamlingshuset er fi nt renoveret og spiller en væsentlig rolle i landsbyens sociale liv. Bygningen er med til at forme et af ankomstrummene i landsbyen. Siloen. Siloen ligger som et nyerer og markant element i landsbyen. Siloen tager noget af fokus fra Kirketårnet. Skyttehuset. Skyttehuset ligger i Vester Vedsted Plantage og danner rammen for udfl ytterbørnehave - et eldorado for børnene. Degnetoften. Degnetoften danner rammen for spejderaktiviteter. A - Plantagerne udgør en stor rekreativ værdi A - Kig fra diget ud mod Vadehavet C- Gode eksempler på bevaring af bygnin ger og miljø D - Ungdomshøjskolen set fra V. Vedsted Vej D - Kirken set fra vest over grønning B - Vadehavscentret - porten til turime i Vadehavsområdet. Traktorbusser kører mod Mandø fra flere steder i landsbyen D - Forsamlingshuset under renovering 9 B - Bunkeren længst mod nord, ligger frit mod landskabet D - Siloen D - Skyttehuset D -Spejderhuset Degnetoften 14 16 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

vej Okholm 9 BUNKERS ar u pv ej 57 FORSAMLINGSHUSET 2 Sd rf 55 VADEHAVSCENTRET Ulvehøjvej 32 3 Kløjs vej By 11 SKYTTEHUSET 28 V Ve d 11 Degnetoftevej 6 ste d 31 ve j 16 33 8 7 29 4 Mandøvej 2 14 5 j 14 8 3 10 11 8 22 24 7 8 KIRKEN + PRÆSTEGÅRDEN Sdr Kirkevej 7 DEGNETOFTEN SLÆDEBANKEN 10 3 VESTER BJERGE Smalha 20 Ha l ds ve 8 le 16 VESTER VEDSTED BJERGPLANTAGE 4 8 20 BYANALYSE 17 27 Vester Bjergv ej irke 4 vej 9 12 7 5 HØJSKOLEN 1 11 147 åbne marker/grønninger 145 vigtig skov/skovkarakter 6 3 All e 2 4 11 137 141 Sk ol e 74 Vej Uden Navn 8 BUSHOLDEPLADS 14 en Navn Sd rk 7 98 Vej Ud 19 11 94 92 109 SILO 84 119 123 127 133 131 1 82 99 113 105 V Ve dste d Ve j 37 vej bevaringsværdige bygninger 1-11 Spræk vigtige kig ud i landskabet vigtige rum i landsbyen 87 vigtige rum med udflydende karakter byskilt blokkeret udsyn Vej Uden Navn Vester Vedsted bæk ge bygninger med særlig betydning 330 m dste 165 indlandsklitter V Ve 0 d En bevaringsværdige træer Spr æk vej VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 17

Landsbyens grønne elementer A -Skovkarakter og indlandsklitter. For 200 år siden var der hverken skov eller krat i Vester Vedsted. Gennem de sidste 120 år er der foretaget plantninger - mest massivt i Vester Vedsted Bjergplantage og Vester Bjerge. Vester Bjerge er tilplantede indlandsklitter. I Vester Vedsted Bjergplantage er der ligeledes indlandsklitter, og plantagen rummer kulturspor fra middelalderen med dyrefolde og sporsænkninger til militærmaskiner fra 2. Verdenskrig. Skoven har et rigt dyreliv med både råvildt, ræv, grævling, hugorme, ugler m.fl. Skoven virker som vildtkorridor fra Vadehavet og ind i landet. Plantagerne spiller en afgørende rolle i opfattelsen af landsbyen. B -Grønninger/plæner og marker. Alle arealer med Grønninger /plæner og marker skaber tilsammen den vigtige karakter for landsbyen med fi ne kig mod Vester Vedsted Bæk, mod kirken og på tværs i landsbymiljøet - alle de fi ne kig styrker tilsammen opfattelsen af Vester Vedsted som en særlig landsby med et særligt landsbymiljø. Naturen er aldrig langt væk, hvilket også er styrket af, at man kun har bygget i 1 række ud mod vejen. C - Private haver. Forhaverne er overvejende med grøn karakter som halvåbne haverum med store træer. Der er rigtig mange fi ne eksempler på, hvor smukt det kan gøres, så landsbyens grønne karakter styrkes. Der er hække, der sikrer kig til huset med store træer, der er fi ne forhaver med plæner, træer og buske samtidig med, at man aner bygningen. De lave sommerdiger fi ndes ganske få steder som afgrænsnig. Sommerdigerne er fi ne originale grønne elementer, der understøtter den særlige identitet til landsbykarakteren. De fi ne grusforpladser og enkle plæner, som optakt til gårde, er der også. Kun få steder ser man den typiske mur af hæk mod landsbygaderummet og åbne forhaver uden den grønne karakter. Kig og kontakt med landskabet D -Generelt er Vester Vedsted i fi n kontakt til landskabet omkring. Plantagerne lukker partielt af omkring landsbyen. De steder, hvor der er kontakt til landskabet, styrkes den vigtige karakter for landsbyen med fi ne kig ud af landsbyen mod marsken, diget og Fløjdiget. Svækket forareal E - Det er ganske få steder, hvor der er tale om, at karakteren i landsbyen svækkes. Det drejer sig om arealet ved Ungdomshøjskolen, hvor beplantningen massivt lukker af for kig ind til bygningen(når indgangen vendes mod sdr. Kirkevej, vil der ifl g. skolen blive åbnet op mod vejen, samtidig med at den grønne karakter bevares). Derudover er der en markant forringelse af landsbykarakteren ved den gamle bagerbutik overfor Ungdomshøjskolen. Her udvider vejen sig og der er fortov foran bygningen - et fremmedelement i Vester Vedsted. Ved de nye udstykniger på Kløjsvej er der en svækket karakter, da forhaverne ikke bygger på princippet med det frodige forareal med store egnskarakteristiske træer. Vigtige rum i landsbyen 1 - Ankomst fra Vester Vedstedvej. Ved ankomsten til Vester Vedsted fra Vester Vedstedvej møder man ikke byen, men befi nder sig stadig på landet og ankomsten repræsenterer ikke byen på en værdig måde. Det lange lige stræk inden landsbyen ligger op til at bilister holder farten oppe. 2 -Ankomst fra Vester Vedsted Byvej. Ved ankomsten fra Vester Vedsted Byvej møder man ligeledes ikke landsbyen på en værdig måde - der er mangel på landsbykarakter med et ensformigt læhegn på den ene side og skovkarakter på den anden side af vejen, og forsamlingshuset ligger som en ensom bebyggelse her på kanten af landsbyen. 3 - Højskolens grønne område. Højskolens grønne område, der ligger nord for Skole Allé, er udlagt som et parklignende område med klippede plæner og store markante træer. Der er et meget fi nt kig fra Sdr. Kirkevej op gennem området langs Skole Allé. Blikket stoppes af beplantning, der rammer skolens parkeringsplads ind, hvilket virker forkert i forhold til hele opfattelsen af det fi ne parkstrøg. Derudover er der placeret et stort TRAFO anlæg midt i området, hvilket skæmmer meget. Mod nord breder parkområdet sig fi nt frem til Vester Vedsted Bæk, hvor der er en lille bålplads ved bækken, men ingen stiforbindelse videre mod nord med forbindelse over bækken til området ved Slædebanken. 4 -Busholdeplads. Bussen mangler en decideret holdeplads, da det ofte giver problemer, at bussen holder på Vester Vedsted Byvej og spærrer for den gennemkørende trafi k. Derudover fremstår busskuret nedslidt og udtjent som et fremmedelement i de idylliske omgivelser. 5 -Slædebanken. Området er et kulturhistorisk spor i byen. Området er oprindeligt brugt til at grave sand til nødveje i forbindelse med stormfl oder. Der ligger en lille kælkebakke, som er opstået ved at overskudsjord blev deponeret i en bunke, så der var fri adgang til sandet. Der, hvor der tidligere blev gravet sand, opstod en sø, som i sin tid stod med blankt vand og bl.a. blev brugt til at skøjte på om vinteren og haletudse fi skeri om sommeren. I dag er søen helt tilgroet med hovedsagligt birktræer. Resten af området er meget uigennemtrængeligt, men der er mange fi ne egetræer og nogle få store bøgetræer. Området har potentiale til udnyttelse som rekreativt område for byens borgere. Området er privat ejet. 6 - Ankomst fra Mandøvej og Ulvehøjvej. Området er et fi nt område med en grøn og varieret karakter, der virker som velkomst/byport til Vester Vedsted eller et farvel inden afgangen til Mandø. 7 -Område ved Degnetoften. Området omkring Degnetoften ligger i en lysning i Vester Vedsted Plantage med synlige indlandsklitter. Ud oer spejdernes aktivitetser i området, benyttes det meget af landsbyens børn og voksne samt af Ungdomshøjskolen. 8 -Vester Vedsted bæk. Vester Vedsted bæk er et vigtigt og smukt element gennem byen. 5 steder krydser veje bækken og alle 5 steder, møder man synet af et markant og utilpasset autoværn. Når man krydser på Vester Vedsted Byvej, er der et meget fi nt kig mod vest, hvis ikke øjet træffer det grimme anlæg, som ovenikøbet er indrammet af en hæk og fremstillet som en lille plads. 9 - Bunkere. Bunkerne fra 2. verdenskrig er vigtige kulturhistoriske spor i landskabet omkring Vester Vedsted. Et enkelt sted er det muligt at komme op på bunkeren og se ud over det fantastiske landskab og horisonten. 10 - Kirke og omgivelser. Kirken, præsteboligen og kirkegårdens samspil med grønningerne på øst- og vestsiden er et meget unikt kulturmiljø og danner tilsammen det vigtigste og stærkeste rum i Vester Vedsted. 18 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

A-Vester Vedsted Plantage, indlandsklitter ved Degnehytten B og 10 - Grønning midt i landsbyen med kirken og præsteboligen i baggrunden B - Mark langs vej med fint kig mod gård C - Eksempler på private haver der spiller fint sammen med landsbyens rum.haverne bidrager med grønne elementer og styrker landsbyidentiteten D - Fint kig ud over landskabet E - Svækket forareal 1 - Ankomst fra Vester Vedsted Vej 2 - Ankomst fra Vester Vedsted Byvej 3 - Højskolens grønne område ved Skole 4 -Busholdeplads ved Vester Vedsted Byvej C 5 - Slædebanken 6 - Ankomst/afgang til Mandø ved Mandøvej 8 - Vester Vedsted Bæk, Slædebanken krydsningspunkt VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 19

INDSATS VESTER VEDSTED Overordnet er Vester Vedsted en meget velbevaret landsby og derfor, er det de små indsatser, der anbefales til at styrke og bevare den. VISION I forbindelse med evt. nye udstykninger spiller det en afgørende rolle, at de falder naturligt ind i landsbymiljøet og understøtter struktur og miljø. I den forbindelse ligger der en klar grænse for, hvor der må bygges - ikke under kote 4,5. Manglen på offentlige steder i landsbyen har givet anledning til at skabe disse steder, hvor det falder naturligt ind miljøet. Nedenstående er anbefalinger til indsatsområder. På de efterfølgende sider gennemgås mere detaljerede forslag til projekter. A -Ankomst Vester Vedsted Vej Ankomsten/byskiltet fl yttes nærmere byen - hen til den naturlige indgang ved skovplantningen mod syd, der så understøttes af et nyt skovbyggefelt nord for vejen og danner en naturlig byport og smuk ankomst til Vester Vedsted. Det er vigtigt, at der etableres en trafi kregulerende foranstaltning, så cyklister stadig kan krydse vejen sikkert. Stisystemer Generelt er der gode stiforbindelser i området omkring Vester Vedsted. Den gamle stiforbindelse fra Kløjsvej - vest for den nye udstykning - og til Ulvehøjvej retableres. Inde i Vester Vedsted etableres et sammenhængende stinet. Der etableres en mere offentlig sti gennem Ungdomshøjskolens plæneområde nord for Skole Allé som skaber forbindelse videre til Slædebanken via en bro over Vester Vedsted Bæk. Fra Slædebanken er der så videre forbindelse til Vester Vedsted Bjergplantage. Med de få nye stier er det muligt at gå en sammenhængende tur fra Vester Bjerge, via Vester Vedsted Bjergplantage og videre til Bunkerne mod Nord. B - Bunker Den nordligste bunker anvendes i dag som udsigtspunkt, men adgangen er meget dårlig, og det er besværligt at komme op. Adgangsforholdene forslås forbedret samt etablering af en trappe op langs bunkeren (i terrænet) og placerig af en siddeplads på bunkerplateauet. På denne måde sikres fl ere adgang til den fantastiske udsigt over marsken, diget og vadehavet til horisonten. Der skal indhentes tilladelse fra ejeren, inden et projekt igangsættes. a-e Oprydning a - Det anbefales, at der plantes træer og evt. et par buske i græsrabatten foran hækken, så denne strækning får mere liv og landsbykarakter. b - Det anbefales, at Ungdomshøjskolen får tyndet ud i træerne, så der skabes kontakt til bygningen. c - Det anbefales, at siloen fjernes, når den mister sin funktion. d - Det anbefales, at der plantes store træer som f.eks. vintereg i forhaverne, så de kan bidrage til en mere frodig Visionen for Vester Vedsted er at bygge videre på den identitet landsbyen har og understøtte denne i de tiltag, der foretages inden for design, udstykninger og opholdssteder. For at Vester Vedsted fremstår som en samlet landsby, er det vigtigt at styrke området nord for Vester Vedsted Bæk. Dette område har endnu ikke en sammenhængende karakter, som er tilfældet i området syd for Vester Vedsted Bæk. Det er samtidig visionen at skabe stiforbindelser på tværs af byens gadestruktur gennem byens grønne rum og ikke mindst skabe kontakt til Vester Vedsted Bæk. DIGEHYTTEN VADEHAVSCENTRET KIRKEN Skabe en stiforbindelse der binder de gode steder til ophold, leg og rekreation sammen. De steder, der udvælges er steder, der udnytter de oplagte potentielle grønne rum, landsbyen er i besiddelse af. Steder der er så fint integrerede i landsbymiljøet, at når de er skabt, vil de se ud som en naturlig og integreret del af Vester Vedsted. På skitsen ses hvorledes stien via adgang gennem Ungdomshøjskolens arealer skaber sammhæng mellem den den nye legeplads på Ungdomshøjskolens areal, over bækken til Slædebanken, byens nye fællesrum, og videre til Vester Vedsted Bjergplantage. INDSATS 1 SLÆDEBANKEN INDSATS 2 HØJSKOLEN BUNKERS FORSAMLINGSHUSET DEGNETOFTEN SYD NORD SKYTTEHUSET 20 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED