Beretning 2015 Marlene Sparre Ibsen Jeg vil også gerne byde Jer alle velkommen. Vi er utrolig glade for at vi kan samle så mange svineproducenter, medarbejdere, ægtefæller og elever til vores årsmøde. Det er utrolig dejligt for os at mærke at I bakker op omkring vores arrangementer og vores rådgivning. Der er ingen tvivl om, at vi også i Svinerådgivningen er berørt af den økonomiske situation, som rammer os alle. Vi har derfor i Svinerådgivningen talt om, hvad vi kan gøre for at hjælpe branchen bedst muligt. Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger. Hvis vi i fællesskab sikrer de mest optimale resultater i stalden, så har både I og vi gjort vores bedste. Så kan ingen forlange mere. Og hvad er det så for resultater som vi skal arbejde for at opnå. Vi har i de kommende plancher samlet vores områdegennemsnit og sammenholdt med året før. Bedste tredjedel samt landsgennemsnittet. Ser vi på sohold er der fremgang på de vigtigste parametre. Vi har jo tradition for at være lidt foran landsgennemsnittet herovre og selvom vi ikke har landsgennemsnit for 2014 endnu så er der noget, der tyder på, at vores forspring fortsætter. De tal i ser her bag mig synes jeg er et rigtigt flot resultat som jer medarbejdere, der sidder her i dag og som er altovervejende årsag til fremgangen skal have stor ros for. I kan godt være stolte af det arbejde i udfører. I er dygtige til at implementere ny viden og i er hele tiden forandringsparate og vil hele tiden gerne gøre det bedre og det tror jeg på, at I kan fortsætte med. Fremgangen på 0,9 fravænnede grise pr. årsso svarer til en økonomisk gevinst på knap 200 kr./so. Vi har ca. 100.000 søer Øst for Storebælt. Det betyder, at vi samlet set har tjent 20 millioner kr. på denne fremgang. Områdegennemsnittet hos smågrise er heldigvis bedre end sidste år, hvor vi så tilbagegang på alle parametre og derfor opfordrede til en større indsats hos smågrisene. Noget tyder på, at I har lyttet lidt efter, idet foderforbrug og tilvækst er forbedret. Desværre er dødeligheden steget lidt så jeg er spændt på om vi kan holde os under landsgennemsnittet i 2014. I har kæmpet ude i staldene med nogle mindre grise ved indsættelse og også flere grise som følge af en højere effektivitet i soholdet og et pres på økonomien, der betyder, at der skal presses så mange grise som muligt igennem hver eneste kvadratmeter. Med disse forudsætninger synes jeg, at det er flot, at I er lykkedes med at forbedre foderudnyttelsen markant. Fremgangen svarer til en besparelse på 10 kr./gris. Hvis vi holder fast i de ca. 100.000 søer fra før. Har vi 3 mio. smågrise og vi får dermed en samlet besparelse på 30 millioner kr. Det er en flot fortjeneste og en flot indsats fra Jer derude i staldene.
Slagtesvinene fortsætter fremgangen. Jeg forventer derfor at vores slagtesvineproducenter Øst for Storebælt fortsat vil ligge foran landsgennemsnittet i 2014. Det kan I godt være stolte af. Slagtesvineproduktionen er meget udskældt for ikke at forbedre sig nok og derfor er det en stor glæde i dag, at kunne sige at slagtesvineproducenterne Øst for Storebælt fortsat forbedrer sig hvert år. Det skal vi huske at glæde os over alle sammen for det er trods alt vores alles slutprodukt. Forbedringen på foderudnyttelsen er væsentligt mindre end hos smågrisene men der er flere kg at fordele dem ud på. Det betyder, at denne forbedring på 0,03 FE giver en besparelse på 4,25 kr./gris. Hvis vi antager, at vi producerer de 3 mio. smågrise fra før svarer det til en besparelse på knap 13 mio. kr. Produktionsfremgangen på Østlige Øer giver dermed en samlet effekt på 60 mio. kr. - svarende til 600 kr. pr. so med opdræt. Det er penge lige ned på bundlinjen. Hvordan når vi disse resultater med færrest mulige omkostninger? Foder, management og ledelse skal naturligvis være i orden og det er noget der hele tiden skal arbejdes med og hele tiden justeres. Det er en proces, der aldrig holder op. Avl og Genetik skal også være i orden. Indkøber man avlsdyr er det vigtigt man følger op på de dyr man har købt både hvad angår indeks og eksteriør og har en god dialog med opformeringsbesætningen. Laver man selv sine avlsdyr skal man være opmærksom på: 1) Der skal anvendes kernestyring og man skal have plads til dyrene og man skal interessere sig for avl og bruge den nødvendige tid. 2) Inden man påbegynder hjemmeavl skal det overvejes nøje - at starte med hjemmeavl er en langvarig proces. Det tager 3 år før hjemmeavlede polte leverer det de skal. Årsagen er, at der i den periode mangler krydsningsfrodighed og derfor mangler der op til 1,5 levendefødte grise pr. årsso. Efter den lange indkøringsperiode kan der opnås et fint produktionsniveau med hjemmeavlede polte. Men lad nu være med at starte op med hjemmeavl blot for at spare penge i en kort periode. For i kan ikke opfylde Jeres produktionsresultater under den lange indkøringsperiode og derfor skal målsætning og budget justeres til, hvis man tager den beslutning. Det er en langsigtet strategi og man skal ikke hele tiden skifte mellem indkøb og hjemmeavl. Sundhed Skal vi have en høj pris for grisen skal sundheden være i orden. Vi har set prisforskelle ved salg primært til eksport hvor en PRRS gris fratrækkes 30-50 kr. sammenholdt med en ren SPF-gris. Som følge af tiden med en lav svinenotering og dermed også lave poltepriser, vil der for mange være en oplagt mulighed i en sanering. En sanering vil medføre en højere sundhedsstatus. Vi ved, at det kniber med finansiering af sanering, men hvis det er muligt og vi kan få den finansielle sektor med så vil en sanering på nuværende tidspunkt medføre et minimalt driftstab. Intern vækst Er et helt område for sig selv i vores ene spor senere på dagen. Så det vil jeg ikke gå i detaljer med her. Blot understrege, at det er vigtigt, at effektivitet og omkostningsstyring hænger sammen og her kan jeg kun
opfordre til at bruge DB-tjek, så vi i detaljer kan sammenholde effektivitet med omkostninger. Det er jo ikke sikkert, at det er de 35 grise pr. årsso, der giver den bedste bundlinje. Synergi For et par år siden var temaet til vores årsmøde IPIS som stod for integreret produktion i samarbejde. Det gik i al sin enkelhed ud på at indgå nogle samarbejdsformer, som kunne give Jer nogle ekstra fordele i form af enten en bedre pris for grisen pga. et større kvantum men også nogle besparelser i og med man kunne deles om flere udgiftsposter. Det var der ikke så mange af Jer, der arbejdede med på daværende tidspunkt, men vi kan se, at I nu selv begynder at finde disse synergiområder. Flere finder god effekt af at hjælpe hinanden i nogle formaliserede samarbejdsformer. Andre har stor glæde af at leje deres stalde ud og bruge tiden på noget de synes er sjovere, hvormed andre får mulighed for at leje disse stalde og dermed blive større og få glæde af mængderabat og tillæg på at kunne lave hele læs af grise. Vi skal se på alle mulighederne og ikke være bange for at åbne op for nye måder at gøre tingene på. Gårdbestyrelser og gårdråd Er blomstret op flere steder det seneste år og det giver god mening i disse tider. Det er hårdt, at stå med det hele alene. Her kan vi se, at I som landmænd står stærkere både psykisk men også overfor den finansielle sektor, i det i selv får taget handling og i får drøftet Jeres tanker og ideer med andre. Det sikrer jer nogle gode handlingsplaner og en tæt opfølgning som bevirker, at I er klædt godt på når i er til bankmøde. I har diskuteret Jeres udfordringer på forhånd og har en god argumentation for de beslutninger i har truffet eller skal træffe i fremtiden. Jeg tror på at ved at bruge tingene fra planchen aktivt, bruge den viden der er, holde motivationen og gejsten og lære af det som skolen lærer vores børn i dag netop at samarbejde om tingene, så når vi langt. Og med de ord vil jeg give bolden videre til Niels. MRSA Der har været en hed debat om MRSA, specielt her i efteråret og derfor valgte vi i svinerådgivningen i samarbejde med vores regionsudvalg at indkalde til et stormøde hvor bl.a. Overlæge Robert Skov holdt indlæg. Der var 250 fremmødte som fik meget nyttig information. Hvis I fortsat har spørgsmål eller møder modstand i Jeres regionale sundhedsvæsen er der hjælp at få. Der er oprettet en national rådgivningstjeneste for MRSA i husdyr og vi har også vores egen hygiejnesygeplejerske i Region Sjælland, som er behjælpelig hvis i møder modstand på regionens sygehuse. I er også altid velkomne til at kontakte mig hvis I har spørgsmål eller problemer der skal løses indenfor dette område. Husk også at få lavet en biologisk APV. Her kan i få hjælp fra vores 3 arbejdsmiljøkonsulenter, Heidi, Ann og Karen som har noget materiale klar. Miljøtilladelse Jeg vil opfordre jer til, at sikre, at der er sammenhæng mellem miljøtilladelse, budget og mål og vi lancerede derfor et nyt produkt her i efteråret, da i skulle lave budgetter. Det hedder produktionstjek. Reglerne ændres hele tiden og det påvirker også det som i må producere og derfor er det en god ide en
gang imellem at få fulgt op på ens egne tal. Hvis man har en miljøgodkendelse tager det ikke lang tid at tjekke op på tallene og omregne til nuværende DE. Året der kommer Der er sket mange ting i Gefion siden sidste år. Vi har bl.a fået en helt ny afdeling der hedder Husdyr og Miljø. Denne afdeling består af Svin, Kvæg og Miljø samt et par tværfaglige teams det ene omkring ledelse og det andet omkring tilskud og teknologi. Derudover har vi ansat 5 nye medarbejdere som i sandsynligvis vil få kontakt med på et tidspunkt. De 3 første : Sanne, Thea og Karen holder indlæg her i aften så de vil præsentere sig selv senere. Peter Jørgensen ved jeg flere af Jer kender. Han starter som udviklingschef for hele Gefion samt som leder af driftsøkonomi den 1. marts. Derudover har vi fået eget advokatfirma, der har fået navnet Plexus advokater og her er det Jakob Engel Weber som er daglig leder af afdelingen. I 2015 starter følgende projekter op. Pattegriseliv her er der opstartsmøde i Sorø den 10. marts kl. 15-19 kontakt Keld Sommer Udskiftningsstrategi: kontakt Jette Sandager Reduceret medicinforbrug. Kontakt Gitte Hansen Det er her vigtigt for mig at understrege, at demoprojekter ofte kører i få besætninger, men at vi naturligvis gerne får det ud i alle besætninger som et rådgivningsforløb. Minus 30 FE Så har vi vores minus 30 FE, hvor 50 integrerede besætninger i hele landet er i skarp konkurrence. Vi har 6 besætninger med fra Gefion og er indtil videre løbet med alle sejre. Første gang vandt Svenstrup Gods og de to efterfølgende gange er det Team Nordahl der er løbet af med sejren. Det vil vi naturligvis gerne dele med Jer andre og derfor starter vi op med vores egen lokale minus 30 FE version 2 som er et rådgivningsforløb, hvor vi åbner op for besætninger i faste griseringsaftaler. Og der er penge i det. På landsplan har de 50 besætninger gennemsnitligt forbedret sig med 8 FE hvor de 6 besætninger i Gefion har forbedret sig med 16 FE. Disse 6 besætninger har i 1. halvår 2014 leveret 62.500 grise med 16 FE sparet giver det en gevinst på 1,5 mio. kr. på blot et halvt år. Tilbudskatalog I den folder i alle har modtaget finder i et evalueringsskema som i gerne må udfylde i løbet af dagen, og så har vi i år også valgt at vedlægge et tilbudskatalog med både dagens tilbud samt et udpluk af nogle af vores andre produkter. Dagens tilbud Hvis I bestiller rådgivning på bestillingssedlen i dag og afleverer den i kassen ved indgangen til kantinen får i et årsabonnement på grisetidende med gratis.
Derudover har vi følgende dagens tilbud Benchmarking eller edderkoppespindet som mange vælger at kalde det giver et godt overblik over Jeres produktionsresultater til brug ved bl.a. staldmøder samt bilag til budgetopfølgning. De koster normalt 475 kr./stk. men kan i dag købes til 1000 kr. for 4 stk. Fodertjek Send dine optimeringer til Thea og hun gennemgår dem og sender kommentarer og forslag: Dagens tilbud 1000 kr. Biologisk APV Mangler du blot en biologisk APV til mappen og ophæng i stalden så bestil i dag og få den til 725 kr. Lederakademiet Af andre nye tiltag udbyder vi i samarbejde med Lederakademiet, DLS og Østdansk landbrugsrådgivning ledelseskurser i hele 2015. Det første er fyldt op så det gentages her til april, men det kan i alt sammen læse mere om i tilbudskataloget. Der er mange flere ting i tilbudsavisen, så kig den igennem og aflever bestillingssedlen i kassen ved udgangen til kantinen. Inden jeg giver ordet videre til Niels vil jeg sige tak til vores sponsorer Tak til Jer alle for den store opbakning I har givet vores Svinerådgivning i 2014. Både til vores rådgivning og vores arrangementer.