Region Midtjylland. Orientering om ventelistesituationen på Vejlefjord. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. februar 2008. Punkt nr.



Relaterede dokumenter
Rapport om private specialsygehuse

Region Midtjylland. Orientering om ventelistesituationen på Vejlefjord. Bilag. til Forretningsudvalgets møde 22. januar Punkt nr.

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg... 4

NOTAT. 2. Supplerende notat til den politiske behandling af Muskelsvindsfondens anmodning om forhøjelse af budgetramme

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit valg af sygehus

Satspuljebevilling til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport

Rehabiliteringscenter for Torturofre - Jylland. Psykiatri- og Socialudvalget den 13. marts 2017

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Udkast - Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning

Frit valg af sygehus

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade København K København, den 8. april 2013

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Statusnotat Montebello forår 2016

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side:

NÅR DU ER HENVIST TIL SYGEHUS. Gældende fra 1. oktober 2016

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

Rapport fra arbejdsgruppen om afklaring af ansvarsforhold for tilbud om behandling ved visse af de foreningsejede specialsygehuse.

Uddrag af serviceloven:

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Diakonissestiftelsens Hospice

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for kommunal sundhed Att: Kåre Geil Slotsholmsgade København K

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Nærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg.

Patientrettigheder. - en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden. Januar 2014

Kommunal medfinansiering

Kommunal genoptræning

HENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3

Social- og Sundhedsudvalget

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud på børneområdet i Varde Kommune

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013

Sundheds- og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Kommunal træning 2014

Beskrivelse af opgave, Budget

BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.

Har du behov for smertebehandling?

Resumé af Sundhedsaftalerne

MONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Vederlagsfri fysioterapi. Tirsdag den 28. maj 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

genoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner

Kapitel 27. Børnehuse

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Visitationskriterier: Træningstilbud i Rudersdal Kommune

Monitorering af pakkeforløb for kræft kvartal 2008

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

D.6. januar Kære Psykiatriudvalg for Region Hovedstaden

Resultatrapport 4/2012

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer.

Oversigt over ventetider på de specialiserede tværfaglige behandlingsinstitutioner for flygtninge med traumer juni 2011

Præcisering af begrebsanvendelse på området for behandlingsredskaber og hjælpemidler

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet.

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011

Øvrige sundhedsområder (vederlagsfri fysioterapi, hospice og kørsel til genoptræning & læge/speciallæge)

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Kort om privathospitaler

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Transkript:

Region Midtjylland Orientering om ventelistesituationen på Vejlefjord Bilag til Regionsrådets møde den 20. februar 2008 Punkt nr. 16

Indenrigs- og sundhedsministeriet Sundhedspolitisk kontor Att: Tove Kjeldsen Vejlefjord, den 13. november 2007 Deres journalnr.: 2007-12102-441 Region Midt og Vejlefjord Neurocenter har haft et møde i sagen. I forbindelse med dette møde er der udvekslet synspunkter. Efterfølgende har Vejlefjord Neurocenter fået underretning om, at det ville være fremkommeligt om Region Midt og Vejlefjord Neurocenter kunne fremsende et fælles notat til ministeriet omkring de vanskeligheder og problemstillinger parterne ser i sagen med henblik på at få ministeriets tilkendegivelser og vurderinger for de rammer, hvorunder den højt specialiserede neurorehabilitering kan fortsætte. Det er desværre ikke lykkedes for parterne at udarbejde et fælles notat og derfor skal Vejlefjord Neurocenter hermed fremsende en række spørgsmål og kommentarer til situationen, idet vi håber på ministeriet hurtige tilbagemelding. I den forbindelse skal vi samtidig henvise til vort brev af 12. oktober 2007, hvor Vejlefjord Neurocenter redegør for problemstillingerne i forbindelse med de 20 spørgsmål rejst til besvarelse den 23. oktober 2007. Region Midt og Vejlefjord ser forskelligt på fritvalgsrammen Region Midtjylland oplever en række uklarheder i forbindelse den økonomiske fritvalgsramme, som er tildelt Vejlefjord-fonden via Sundhedslovens 79. Driftsoverenskomsten mellem Vejlefjord og Region Midt (tilsynsmyndigheden for fritvalgsrammen præciserer i 2 stk. 2; Patienter henvises i henhold til sundhedsloven fra hospitaler, praktiserende læger eller speciallæger). I driftsoverenskomsten fremgår det desuden, at Vejlefjord udover fritvalgsrammen indgår særskilte aftaler med eventuelle kunder. Der kan være tale om eksempelvis regionerne om behandling af patienter mod kaution. Driftsoverenskomsten vedlægges som bilag. Region Midtjylland er imidlertid nu af den opfattelse, at den økonomiske fritvalgsramme er forbeholdt borgere henvist fra hospitalslæger. Vejlefjord har derfor forespurgt indenrigs- og sundhedsministeriet herom og har her fået bekræftet, at fritvalgsrammen dækker alle lægehenviste patienter. Vejlefjord Neurocenter ser derfor overordnet ikke nogen uklarheder i forbindelse med den økonomiske fritvalgsramme, som er tildelt Vejlefjord-fonden. Vejlefjord ser derimod uklarheder i forhold til, hvordan den skal forholde sig til løsningen af den opståede venteliste, som falder ud over fritvalgsrammen. Her har praksis været, at der indhentes

kautioner inden behandling iværksættes jf. driftsoverenskomsten. Imidlertid er der enkelte regioner, der nu stiller spørgsmålstegn ved, om Vejlefjords mangeårige specialydelse, hvor patienterne indlægges, kan betragtes som en kommunal opgave i forlængelse af den gennemførte kommunalreform. Der stilles således fortsat kautioner fra de neurologiske afdelinger udover fritvalgsrammen men i en vigende grad. Vejlefjord og Ventelister Vejlefjord-fonden er via den økonomiske fritvalgsramme garanteret opgaver for ca. 13 mio. kr. i 2007. Med de gældende takster på Vejlefjord giver det plads til ca. 50 rehabiliteringsforløb. Et forløb på 11 uger koster ca. 266.000 kr. svarende til en dagstakst på 3.506 kr. I de seneste år har antallet af forløb på Vejlefjord været langt højere. Dette har indtil medio 2007 ikke afstedkommet problemer, da Vejlefjord Neurocenter ikke har haft problemer med at indhente kautioner fra regionerne udover fritvalgsrammen, og i forvejen har de fysiske rammer til at gennemføre forløbene. I den sammenhæng vil Vejlefjord Neurocenter, som har været under tilsyn af Vejle Amt ikke undlade at bemærke, at kapacitet og fleksibilitet er øget med henblik på at imødekomme den stadig større efterspørgsel og samtidig møde tilsynsmyndighedens krav om offentlige produktivitetskrav på 2%. Vejlefjord har desuden, på linje med offentlige sygehuse, arbejdet under Amtsrådsforeningens overenskomster med det ansatte behandlingspersonale. Ventelisten er aktuelt nu på 130 lægehenviste patienter. Dette er uhensigtsmæssigt for de borgere, som ikke kan få den rehabilitering, som de umiddelbart vil have gavn af. Baggrunden for, at der er opstået en venteliste, er først og fremmest, at Vejlefjord modtager et stadig stigende antal patienthenvisninger fra læger til specialiseret neurorehabilitering. Problemet er, at Vejlefjord oplever uklarhed hos myndighederne om hvorvidt betalingsforpligtigelsen er kommunal eller regional (uden skelen til efterfølgende udligningsordninger kommuner/regioner imellem). Vejlefjord oplever således at have henvisninger men ledig kapacitet. Såfremt kapaciteten havde været fyldt helt for 2007 ville ventelisten være på 100 patienter svarende til to års forbrug af fritvalgsrammen. De borgere, som er på ventelisten, er overvejende henvist fra praktiserende læger; men der er også regionale henvisninger. Problemet opstår, efter at der er opstået tvivl hos Region Midt og Region Sjælland om, hvorvidt behandlingsydelsen fra Vejlefjord er en kommunal ydelse eller en regional. Samtidig har Region Sjælland meddelt, at man ikke udover fritvalgsrammen vil sende patienter til Vejlefjord, idet man selv ønsker at levere behandlingsydelsen. Der er modtaget 72 regionale kautioner i 2007; men enkelte kommuner har givet kaution for særligt tilrettelagte forløb, der ikke umiddelbart er at sammenligne med den behandlingsydelse Vejlefjord yder under fritvalgsrammen. Rehabilitering på Vejlefjord Finansieringen af neurorehabilitering er ifølge Region Midt et gråzone-område, og indenfor neurorehabilitering mener Region Midt, at rehabiliteringen er delt op i tre faser, hvor fase et og to er at opfatte som en sygehusopgave, og fase tre er en kommunal opgave.

Vejlefjord Neurocenter mener ikke, at en erhvervet hjerneskade kan opdeles i faser, men det er korrekt, at der arbejdes med administrative faser. Region Midt mener, at regionerne generelt ikke mener, at den behandling, der foregår på Vejlefjord, er fase to behandling, hvilket er årsagen til, at regionerne ikke umiddelbart vil betale for genoptræning af borgere, som ikke er dækket af den økonomiske ramme, der er givet via Sundhedsloven. Hertil må Vejlefjord Neurocenter konstatere, at flere regioner yder den samme behandlingsydelse selv og at der i øvrigt er modtaget 72 regionale kautioner i indeværende år. Således ser Vejlefjord-fonden tilbudet på Vejlefjord Neurocenter som en sygehusydelse på linje med den behandling, der foregår på eksempelvis Hammel Neurocenter, Ringe neurorehabiltering og Vordingborg Sygehus. Hammel Neurocenter og/eller Hjerneskadecentret ved Vordingborg Sygehus er henholdsvis landsdels- og regionaltilbud, hvor der i forlængelse af den sygdoms- og funktionsbaserede behandling arbejdes med en situations- og samfundsorienteret behandlingsindsats. Vejlefjord Neurocenter anser sine behandlingsydelser for at være på linje med denne landsdels- og regionale behandlingsindsats. Region Midt mener, at regionerne ser fase to behandling som en del af sygehusbehandlingen, og derfor har svært ved umiddelbart at acceptere, at borgerne, efter de er udskrevet fra hospitalerne og henvist til Vejlefjord af en praktiserende læge, igen skal anses som værende under sygehusbehandling. Region Midt henviser i den sammenhæng til, at det er på linje med den sondring, der gøres i Sundhedsstyrelsens redegørelse Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser fra 1997 http://www.sst.dk/publ/publ1997/beh_traum_hjerneskader/index.html ) Vejlefjord Neurocenter henviser til samme redegørelse, hvoraf fremgår at; når patienterne er medicinsk færdigbehandlet, er der derfor ofte behov for en neuropsykologisk behandlingsindsats, som foregår med det mål at sikre patienten en optimal, tværfaglig baseret, kognitiv og psykosocial behandling. Vejlefjord Neurocenter beskrives i sundhedsstyrelsens anbefalinger på området som et rehabiliteringscenter i sundhedssektoren (s. 99). Sundhedsstyrelsen anbefaler på daværende tidspunkt, at de neuropsykologiske centre, herunder Vejlefjord Neurocenter bør udgøre et væsentligt element i viften af differentierede tilbud til de hjerneskadede (s. 89). Vejlefjord Neurocenter mener derfor, at Region Midtjylland reagerer ud fra et forvaltningsmæssigt synspunkt og ikke ud fra et behandlerfagligt synspunkt. Begrebsforvirringen opstår i det øjeblik, at patienterne udskrives fra fx neurologiske afdelinger, idet de herefter er medicinsk færdigbehandlede. Udskrivningen indebærer ikke nødvendigvis, at man er færdigbehandlet for andet end den funktions- og sygdomsorienterede vinkel jf. ovennævnte. Der vil således for hjerneskaderamte patienter ofte være brug for en helhedsorienteret og tværfagligt baseret behandling, der baseres på et specialiseret neuropsykologisk behandlingsgrundlag. Vejlefjord Neurocenter må således også gå ud fra, at det er årsagen til, at der fortsat henvises fra lægeside og stilles kautioner til Danmarks eneste internationalt akkrediterede neurorehabiliteringscenter.

Region Midt mener, at årsagen til at behandlingstilbudene på Vejlefjord kan sammenlignes med dele af det, der foregår på eksempelvis Hammel Neurocenter og Vordingborg, også kan skyldes, at der på de nævnte institutioner kan foregå fase tre rehabilitering, da kommunerne kan købe dette af regionerne. Det er således forskelligt syn på, hvilket tilbud der er tale om. Derfor afventes indenrigs- og sundhedsministeriets tolkning af, om Vejlefjords Neurocenter kan tolkes som specialiseret genoptræning under indlæggelse svarende til den administrative sondring i faser i dette tilfælde fase to behandling. Spørgsmål til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Vejlefjord-fonden ønsker herefter indenrigs- og sundhedsministeriets svarer på følgende spørgsmål: 1) Er den økonomiske fritvalgsramme afsat til neurorehabilitering af borgere henvist fra hospitalslæger eller praktiserende læger eller begge typer af henvisninger? 2) Kan Vejlefjord Neurocenters behandlingsydelse karakteriseres som specialiseret genoptræning under indlæggelse svarende til den administrative sondring i faser i dette tilfælde fase to behandling? 3) Er fritvalgsrammen udelukkende dedikeret personer med erhvervet hjerneskade og skal der indberettes til LPR her? 4) Kan Vejlefjord Neurocenters behandlingsydelse betragtes som specialiseret genoptræning under indlæggelse? 5) Hvis Vejlefjord Neurocenters ydelser kan betragtes som specialiseret genoptræning under indlæggelse vil der så være problemer i at opnå en aftale med Danske Regioner om udvidet frit sygehusvalg til specialiseret genoptræning under indlæggelse? 6) Når fritvalgsrammen er opbrugt og hvis der henvises til specialiseret genoptræning under indlæggelse - vil behandling på Vejlefjord af en henvist patient fra en region så være en regional eller en kommunal betalingsforpligtigelse? 7) Indebærer salg af behandlingsydelser udover fritvalgsrammen til regioner eller kommuner, at der her skal indberettes til LPR. Hvis en region henviser en patient og vedkommende ikke er optaget under fritvalgsrammen, hvordan er betalingsforholdet så mellem region og kommune? Hvem skal Vejlefjord sende regningen til? 8) Hvordan er betalingsforholdet mellem region og kommune i forhold til sidste del af fase 2 behandlingen på Hammel Neurocenter (den situations- og samfundsorienterende indsats neuropsykologisk ekspertise) og på Hjerneskadeafdelingen ved Vordingborg Sygehus? 9) Hvad skal Vejlefjord gøre med de 130 lægehenviste patienter, der står på venteliste og først kan komme i behandling, når der igen er plads under fritvalgsrammen? Med venlig hilsen Stig Thomasen administrerende direktør Vejlefjord Neurocenter

!"# $ % && " ' & " ( % )! % " $ & && "# & " & % && & )" )"*+ "",-- " & )".- "/&**)",00"---" $ && "#,--.,--0 *--"# *",-- % & % % " $ & % & & & &" & % 1" #*!"**",-- 2'3 4"56.7,766+6 ) " 8"" "2*%+-%. %-0%

#% % % " # & &% & & &&)".-,-- " & & % 9 1:"#% " ; " % " <&=%& < & " >*&& "'% >, &&)% " >,+ "$ +"/""& "+ " && % & % "$ &,"$ "', " & & % &&'>) "#% "$ "

&% 9 :& "' 1 % )"; % " #& <; % <*!! 9211???"" 11*!! 1@@ 1 A": ( & &&% '>) & & % & " #& & "#$ % &&% " % & % " $ % & %!" #& & "# %! & $ % & &2 *" / % B "","," /, &% )" +" ' 9,+% :C

!" & )!% " D % )!"# % #&"E& # " % "

N O T A T 23-10-2007 Sag nr. 07/2766 Dokumentnr. 59867/07 Rapport om private specialsygehuse Emil Sales Tel. 35 29 82 52 E-mail: esa@regioner.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 1. Indledning 2 2.1 Historisk baggrund og lovgrundlag 2 2.2 Arbejdsgruppen og dens sammensætning 3 2. Resumé og anbefalinger 5 3. Principielle betragtninger 8 3.1 Disponering af sundhedsydelser 8 3.2 Differentierede ydelser 8 3.3 Henvisningsret 9 3.4 Visitationsret 10 3.5 Kvalitetssikring 10 4. Driftsmæssige betragtninger 10 4.2 Ydelserne på de private specialsygehuse 12 4.2.1 Definitioner 14 4.2.2 Ydelser 16 4.2.4 Driftsoverenskomster 20 4.2.5 Opsamling af driftsoverenskomster 23 5. Øvrige driftsoverenskomstaftaler 25 6. Litteraturliste 26

Side 2 1. Indledning Denne rapport er et udredningsarbejde om de foreningsejede private specialsygehuse efter sundhedslovens 79, stk. 2. (i resten af rapporten nævnt som private specialsygehuse). Rapporten kommer med en række anbefalinger til den fremtidige regulering af de private specialsygehuse. Rapporten beskæftiger sig både med en række principielle betragtninger om de fremtidige lovgivningsmæssige rammer for de private specialsygehuse, men også med forslag til forbedring af de aftalemæssige rammer i form af de driftsoverenskomster, der regulerer samarbejde, økonomi, visitation, kvalitetssikring mv. 2.1 Historisk baggrund og lovgrundlag Ved ændringen af sygehusloven i 1992 blev der givet bedre mulighed for en friere adgang til sygehusbehandling på basisniveau. I forbindelse med lovændringen blev der blandt andet fastsat regler for benyttelsen af de private specialsygehuse; herunder at amtskommunen yder endvidere vederlagsfri behandling til personer, der har bopæl i amtskommunen, ved følgende private specialsygehuse [ ] Ved endnu en lovændring i 1996 fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at [ ] udvider i øvrigt borgernes mulighed for selv at vælge, hvor de ønsker at blive behandlet til også at omfatte en række private specialsygehuse m.fl. Denne rapport omhandler primært de private specialsygehuse, der er reguleret i den nuværende sundhedslovs 79, stk. 2. Lovens fulde formulering kan læses nedenstående: 79. Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Stk. 2. Regionsrådet yder endvidere sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lu-

kas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT i København og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry, Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, Center for sundhed og træning i Middelfart, Center for sundhed og træning i Århus, Center for sundhed og træning i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade. Side 3 Den årlige fritvalgsramme til de private specialsygehuse kan findes i Bekendtgørelse om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v. (bek. Nr. 85 af 25/01/2007). Den samlede årlige ramme for de i sundhedslovens 79, stk. 2 nævnte private specialsygehuse er i 2007 311,7 mio. kr. I Bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling m.v., der trådte i kraft den 01-10-2007 fremgår det ligeledes, at: Stk. 3. Retten til at vælge behandling efter stk. 1 gælder endvidere KamillianerGaardens Hospice, Hospice Fyn, Arresødal Hospice, Hospice Sjælland, Hospice Sønderjylland, Anker Fjord Hospice, Hospice Limfjorden og Hospice Sydvestjylland, jf. 37, stk. 2 samt Kong Chr. X's Gigthospital i Gråsten. 2.2 Arbejdsgruppen og dens sammensætning Arbejdet er igangsat på foranledning af Regionssundhedsdirektørkredsen, som den 08-06-2007 besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse fra alle regioner. Sundhedsdirektørkredsen bad om, at en arbejdsgruppe så bredt på problemstillingerne for de private specialsygehuse. Den konkrete anledning var en sag fra Region Midtjylland, hvor Vejlefjord Neurorehabilitering midt i året havde opbrugt sin fritvalgsramme og derfor ønskede finansiering ud over fritvalgsrammen.

Side 4 Vejlefjord har ligesom de øvrige private specialsygehuse en forpligtigelse til at disponere ansvarligt over den årlige fritvalgsramme. Det er således en forudsætning for samarbejdet mellem de private specialsygehuse og regionerne, at de fastsatte økonomiske rammer overholdes. Dermed har sygehusene en grundlæggende forpligtigelse til, gennem sin kapacitetstilrettelæggelse, at sikre at rammen bruges jævnt hen over året. En række af de private specialsygehuse, og det gælder også Vejlefjord, har en behandlingskapacitet, der rækker ud over fritvalgsrammerne. Denne kapacitet har amterne tidligere til en vis grad benyttet efter konkret aftale, lige som de private specialsygehuse har indgået aftaler og solgt ydelser til kommuner og private. Med Strukturreformen er ansvaret for genoptræning blevet flyttet til kommunerne. På den baggrund har Region Midtjylland, som på alle regioners vegne har indgået driftsoverenskomst med Vejlefjord, allerede ved årsskiftet gjort centeret opmærksom på disse forhold, herunder, at det på den baggrund ikke kunne forventes, at regionerne i samme omfang som amterne ville benytte centeret ud over den fastlagte fritvalgsramme. Tilsvarende med Vejleford-sagen er der i øjeblikket lange ventetider til behandling af traumatiserede flygtninge. Både på RCT-Jylland, RCT i København og på Rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OA- SIS er der ventetider, der bevirker til en forværring af tilstanden for flygtningene. Ligesom på Vejlefjord er fritvalgsrammen på disse private specialsygehuse utilstrækkelig. En nærmere analyse af grundlaget for denne utilstrækkelige fritvalgsramme på Vejlefjord er ikke inkluderet i rapporten. Kommunerne har mulighed for at købe ydelser hos private udbydere (ek-

sempelvis RCT Midtjylland og klinik for traumatiserede flygtninge), men denne mulighed vælger kommunerne kun i meget lille omfang at benytte. Side 5 Denne rapport tager dermed udgangspunkt i konkrete problemstillinger og forsøger at komme med bud på en fremtidig hensigtsmæssig opgavevaretagelse af de private specialsygehuse. Arbejdsgruppens repræsentanter: Region Nordjylland: Anni E. Olesen Region Midtjylland: Holger Schildt Knudsen og Jens Bejer Damgaard Region Syddanmark: Claus Toftgaard Region Sjælland: Jens Arndal og Kirsten Ludvigsen Region Hovedstaden: Jette Sylow Rasmussen og Torben Hyllegaard Danske Regioner: Peder Ørnsholt Ring og Emil Sales Sekretariatsfunktion er blevet varetaget af Peder Ørnsholt Ring og Emil Sales. Arbejdsgruppen har holdt to møder i oktober og november 2007. 2. Resumé og anbefalinger Arbejdsgruppens anbefalinger er skrevet på baggrund af en vurdering af driftsoverenskomsterne mellem de private specialsygehuse og beliggenhedsregionen samt arbejdsgruppens vurdering af ydelserne og driften på de private specialsygehuse. Begrundelsen for nedenstående anbefalinger skal findes i rapportens øvrige afsnit. Overordnet anbefaler arbejdsgruppen: - at der arbejdes for en revision af sundhedsloven, som tager sigte på, at 79, stk. 2 ophæves,

- at regionerne fortsat har ansvar for hospice og palliativ behandling, og at der etableres et samlet lovgrundlag for de hospice, der drives med driftsoverenskomst med regionerne, Side 6 - at regionerne under ét indgår driftsaftale med private specialsygehuse, der yder diagnostik og behandling (i praksis Epilepsihospitalet i Dianalund og eventuelt Kong Christian den X s Gigthospital i Gråsten, hvor sidstnævnte ikke er en del af den nuværende sundhedslov 79, stk. 2), - at kommunerne får ansvaret for at indgå aftaler med de private specialsygehuse, der yder træning og rehabilitering. Det kan i den forbindelse overvejes at samle beskrivelsen af ansvaret for rehabilitering af torturofre i et regelsæt og de øvrige institutioner i et andet regelsæt. I det omfang kommunerne og de private specialsygehuse har behov for lægetilsyn eller konsulentydelser kan der naturligvis fortsat indgås aftaler med regionerne herom. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at de historiske grunde, der ligger bag sundhedslovens 79, stk. 2 og de særlige regler for disse institutioner kan betyde, at det bliver vanskeligt at få gennemført de ovenfor anførte anbefalinger. Arbejdsgruppen har derfor vurderet, at der også kan peges på en mindre vidtgående justering af det gældende lovgrundlag: I den forbindelse anbefaler arbejdsgruppen alternativt, hvis en gennemgribende lovændring ikke er mulig at gennemføre: - at der arbejdes for en justering af sundhedslovens 79, stk. 2, så det gennem et nyt lovgrundlag slås fast, at regionerne får ansvaret for hospice og kommunerne får ansvaret for rehabilitering af torturofre.

Dermed bevares 79 samtidig med, at et nyt selvstændigt lovgrundlag tiltræder. Side 7 Under alle omstændigheder vurderes det, da en ændring eller justering af lovgrundlaget kan have lange udsigter, at regionerne bør revidere de eksisterende driftsaftaler. Arbejdsgruppen anbefaler i den forbindelse: - at beskrivelsen af ydelser fremhæves, så der kan ske en bedre afgrænsning til de ydelser, der eventuelt sælges til private eller kommuner, - at aftalerne tydeliggøres med hensyn til forpligtigelsen til økonomisk disponering, så fritvalgsrammen fordeles jævnt over hele året, - at kravene til visitation klargøres, og at der overvejes krav om kvalitetssikring og sammenhæng til Den Danske Kvalitetsmodel. Udarbejdelsen af klarere kriterier for visitation skal varetages af den enkelte region. Det foreslås dog, at visitationen og efterfølgende henvisning sker gennem visiterende speciallæge, - at regionerne, hvor det er relevant, så vidt muligt samler driftsoverenskomsterne, som det er sket for de hidtidige aftaler med Sclerosehospitalerne, i færre aftaler, - at Danske Regioner udarbejder et forslag til standardiserede driftsoverenskomstaftaler, - at Danske Regioner på sigt overtager opgavevaretagelsen med de private specialsygehuse.

Arbejdsgruppen har konstateret, at der fejlagtigt ikke sker afregning med kommunerne i forhold til reglerne for den kommunale medfinansiering. Danske Regioner har derfor igangsat et selvstændigt initiativ for at sikre, at der kommer gang i afregningen. Side 8 3. Principielle betragtninger 3.1 Disponering af sundhedsydelser Regionernes grundlæggende interesse er selv at kunne planlægge og disponere i forhold til tilrettelæggelse af de sundhedsydelser regionerne har ansvar for at stille til rådighed for befolkningen. Regionerne har i kraft af sundhedslovens bestemmelser frihed til at tilrettelægge sygehusbehandling på egne eller andre regioners sygehuse, ligesom regionerne kan indgå aftale med private sygehuse og sygehuse i andre lande om at levere sygehusbehandling. Kun når det gælder de private specialsygehuse har regionerne under ét pligt til at afholde udgifter til behandling inden for en bestemt beløbsgrænse, opgjort for hvert privat specialsygehus. 3.2 Differentierede ydelser Den overordnede problematik med de private specialsygehuse drejer sig om mangfoldigheden af de opgavetyper/ydelser, der bliver udført på de private specialsygehuse. Sygehusene varetager en bred vifte af opgaver, der strækker sig fra reel sygehusbehandling til opgaver, der bedst kan beskrives som rehabiliteringsopgaver og genoptræning. Fællesnævnerne for de 15 private specialsygehuse i sundhedslovens 79 kan dermed synes at være næsten ikke eksisterende. Arbejdsgruppen har ikke i detaljer kortlagt hvilket ydelsessortiment, de private specialsygehuse tilbyder. Den seneste analyse af dette findes i Sundhedsstyrelsens tre redegørelser fra 1991: Redegørelse fra Sundhedsstyrelsens udvalg vedrørende de private specialsygehuse, juni 1991, Redegørelse

fra Ekspertgruppen vedrørende reumatologiske lidelser, april 1991 og Redegørelse fra Ekspertgruppen vedrørende epilepsi, april 1991. Side 9 Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at der er tale om en meget heterogent gruppe af institutioner med et meget forskelligartet ydelsessortiment, der er samlet under sundhedslovens 79, skt. 2., men at langt de fleste ydelser når der ses bort fra de tre hospice og Epilepsihospitalet i Dianalund er træning, genoptræning og rehabilitering og dermed ydelser der i højere grad retter sig mod den kommunale del af sundhedssektoren end den regionale. Denne mangfoldighed i opgaverne medfører en række spørgsmål: - I hvilket omfang er det hensigtsmæssigt med en regional forankring af de private specialsygehuse, der primært udfører genoptræningsopgaver? - Kan en genskrivning af sundhedslovens 79 blive nødvendig for dermed at sikre en systematik af de private specialsygehuse, der er en del af loven? 3.3 Henvisningsret Der er ikke alene uklarheder med visitationen på de private specialsygehuse, men også reglerne for henvisninger til sygehusene er uklare. Det skyldes, at patienter henvises fra både praktiserende læger, speciallæger og kommunale sagsbehandlere. Denne problemstilling knytter sig således til spørgsmålet om, hvorvidt det kan være hensigtsmæssigt at flytte nogle af de private specialsygehuse til et kommunalt regi. Foregår henvisningen af patienter til et privat specialsygehus primært fra de kommunale sagsbehandlere, og kan ydelsen på sygehuse primært karakteriseres som genoptræning, vil en overdragelse til kommunalt regi virke naturlig. Det er dog vigtigt at understrege, at henvisning til sygehusbehandling kun kan foretages af læger dog undtaget henvisning til rehabiliteringscentre for flygtning så som RCT-Jylland, RCT i København og OASIS. Arbejdsgruppens vurdering er, at visitationen til de private specialsygehuse bør foretages af fagfolk i regi-

onerne; eksempelvis af visitationsansvarlige overlæger inden for det pågældende speciale. Side 10 3.4 Visitationsret En anden problemstilling, som arbejdsgruppen kommer med anbefalinger til er, at flere af de private specialsygehuse står for både visitationen af patienterne/brugerne og den økonomiske drift. Det private specialsygehus får dermed en uhensigtsmæssig dobbeltrolle, der kan fører til overbehandling og/eller behandling af de forkerte patientgrupper. 3.5 Kvalitetssikring En sidste principiel betragtning vedrørende de private specialsygehuse drejer sig om kvalitetssikringen af ydelserne. Opfølgningen på kvaliteten af ydelserne på de private specialsygehuse skal ske på basis af tilgængelige data i Den Danske Kvalitetsmodel, som alle de private specialsygehuse bør tilsluttes. Beliggenhedsregionen skal som tilsynshavende myndighed kunne have en garanti for, at ydelserne på det private specialsygehus stemmer over ens med nationale og internationale standarder. 4. Driftsmæssige betragtninger Ud over ovenstående principielle betragtninger er der en række økonomiske og driftsmæssige spørgsmål, som arbejdsgruppen vil tage stilling til: Hvilke problemer er der med indberetning til Landspatientregistret (LPR)? Hvilke problemer er der med den kommunale medfinansiering? Hvilke problemer er der med behandling af patienter ud over fritvalgsrammen? Hvilke problemer er der med kaution (særligt Epilepsihospitalet)? Flere af de private specialsygehuse har ikke indberettet til LPR, hvilket er en forudsætning for en kommunal medfinansiering. Den kommunale medfinansiering er særlig væsentlig, når en given ydelse kan karakteriseres som

genoptræning. Dette skyldes, at ansvaret for genoptræning blev overdraget til kommuner via Kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007. Side 11 Reglerne for den kommunale medfinansiering er fastlagt i cirkulæret om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet af 23. juni 2006. Det fremgår af cirkulæret, at kommunerne skal medfinansiere 70 pct. af DRG-taksten for genoptræning under indlæggelse ( 2, stk. 1 samt bilag 1). Det fremgår af sundhedsloven, at kommunerne bærer den fulde byrde for genoptræning efter udskrivning, og at kommunerne kan indgå aftaler med regionerne om, at denne genoptræning kan foregå på regionernes institutioner ( 140, henholdsvis stk. 1 og stk. 3). Reglerne for kommunal medfinansiering er opsummeret i nedenstående tabel: Stationær behandling Ambulant behandling Genoptræning under indlæggelse Genoptræning efter udskrivning 30 % af DRG-takst (ekskl. Langliggertakst) dog maksimalt 4.476 kr. pr. indlæggelse 30 % af DAGS-takst, dog maksimalt 298 kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør 4.476 kr. 70 % af genoptræningstakst 100 % af genoptræningstakt Det er meget få af de private specialsygehuse, der har registreret aktivitet i det fælles afregningssystem. Det betyder, at regionerne ikke automatisk har modtaget kommunal medfinansiering for denne aktivitet. Afregningen af den kommunale medfinansiering med de private specialsygehuse er nemlig ikke automatiseret via det fælles afregningssystem. Forudsætningen for at aktiviteten registreres og afregnes via e-portalen, er, at koden "AZAB5 betalt af bopælsregion" registreres. Desuden er det værd at bemærke, at såfremt der ikke udføres lægelig behandling på de private specialsygehuse, er de ikke i følge bekendtgørelsen om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af pati-

enter, behandlet på private sygehuse eller klinikker, forpligtiget til at indberette til Landspatientregistreret. Side 12 En del af de private specialsygehuse leverer rehabiliteringsydelser. Disse rehabiliteringsydelser på de private specialsygehuse er også inkluderet i den kompensation, kommunerne fik for at overtage dele af finansieringen af genoptræningsområdet. Det betyder, at såfremt en patient er indlagt under et sygehusbesøg på et privat specialsygehus, skal kommunen medfinansiere genoptræningen. Der gælder særlige finansieringsregler for hospice. Disse regler er nævnt i sundhedslovens 238. Ifølge loven kan bopælsregionen af bopælskommunen opkræve betaling for patienter, der er indlagt på et hospice. Betalingen kan dog maksimalt udgøre 1.522 kr. (beløbet er anført i 2004-pris- og - lønniveau.) Ligesom med den kommunale medfinansiering er der uklarheder med finansieringen af patienter ud over fritvalgsrammen, hvilket tydeligt fremgår af Vejlefjord-sagen, hvor over 100 patienter står på venteliste grundet problemer med finansiering af patienter ud over fritvalgsrammen. Der er ligeledes uklarhederne med, hvilke offentlige myndigheder, der kan og skal kunne kautionere for behandlinger ud over fritvalgsrammen. Dette vil arbejdsgruppen også forsøge at skabe klarhed over. 4.2 Ydelserne på de private specialsygehuse De private specialsygehuse i sundhedslovens 79 varetager en bred vifte af opgaver, der ligger i gråzoneområdet mellem reel sygehusbehandling, genoptræning og andre rehabiliterende ydelser. Det er dermed uklart, hvilke opgaver, der er kommunale og, hvilke der er regionale, og deraf er det uklart, hvilken myndighed, som har finansieringsansvaret.

Overordnet kan man opdele ydelserne på de private specialsygehuse i 4 kategorier: Side 13 1) Behandling regional opgave 2) Genoptræning under indlæggelse regional opgave og delvis kommunal finansiering 3) Genoptræning ambulant (almindelig eller specialiseret) kommunal opgave og finansiering 4) Træning uden relation til behandling eller indlæggelse kommunal opgave og finansiering Denne inddeling er dog vanskelig at opretholde i praksis, da hovedparten af ydelserne på de private specialsygehuse foregår i overgangen fra anden til tredje fase. Dermed bliver det uklart, hvorvidt opgavevaretagelsen og finansieringen af genoptræningen af patienterne er en regional eller kommunalopgave. Dette er en af de væsentligste årsager til den manglende kommunale medfinansiering på området. Det skal dog pointeres, at genoptræning - såvel under indlæggelse som ambulant - altid er en kommunal udgift. Sygehusene/Regionen skal stille ressourcer til rådighed under indlæggelsen og ved ambulant specialiseret genoptræning, mens kommunerne skal sikre ressourcer til den ambulante genoptræning. Lovgivningsmæssigt skelnes der mellem træning og genoptræning. Ansvaret for træning ligger forsat hos kommunerne og fremgår af Servicelovens 85. Som nævnt ansvaret for genoptræning flyttet til kommunerne efter kommunalreformen. De lovgivningsmæssige regler på genoptræningsområdet kan findes i sundhedslovens 140, servicelovens 85 a. og 86, stk. 1 samt i bekendtgørelse nr. 1266 af 5. december 2006 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus. I modsætning til sundhedslovens bestemmelser er der ikke et krav i serviceloven om en lægefaglig vurdering af behovet for genoptræning.

4.2.1 Definitioner En stor del af de opgaver, der varetages på de private specialsygehuse kan klassificeres som genoptræning. Der er tre forskellige former for genoptræning: A. Genoptræning under indlæggelse B. Ambulant genoptræning C. Egentræning 1. Side 14 Herudover kan ambulant genoptræning opdeles i almindelig ambulant og specialiseret ambulant genoptræning. Ad A: Genoptræning under indlæggelse: Denne form for genoptræning er bopælsregionens sygehuse forpligtet til give, såfremt det findes nødvendigt ud fra et sundhedsfagligt synspunkt. (jf. sundhedslovens 5, 79 og 81) Ad B: Ambulant genoptræning Denne form for genoptræning er al genoptræning efter udskrivning og forudsætter altid en genoptræningsplan. Almindelig genoptræning dækker over den type af genoptræning på et sygehus, der ikke er specialiseret genoptræning. Specialiseret genoptræning er ambulant genoptræning, der forudsætter et sygehus ekspertise, udstyr mv. I spørgsmålet om, hvorvidt en person har 1 Denne form for genoptræning kan være nødvendig, hvis en patient efter udskrivning fra et sygehus har behov for træning, dog uden at have tilstrækkeligt behov for ambulant genoptræning. Da denne form for gennemtræning ikke er relevant i forhold til de private specialsygehuse, vil den ikke blive nævnt i resten af opgaven

brug for specialiseret genoptræninger lægger lægen vægt på følgende kriterier: (jf. bekendtgørelse nr. 1266 af 5. ) Side 15 - Genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling. - Genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand af andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Man kan dermed konkludere, at forudsætninger for, at der kan gives specialiseret genoptræning ikke alene koncentrerer sig om selve diagnosen, men ofte også patientens tilstand. Specialiseret genoptræning bygger på en lægefaglig vurdering og udføres altid på sygehus. I hovedsagen er specialiseret genoptræning knyttet til en indlæggelse, hvor der er speciallæger til stede. Af de private specialsygehuse i sundhedslovens 79, stk. 2 synes det kun at være tilfældet på Epilepsihospital i Dianalund. Det er dog væsentligt at pointere, at alle de private specialsygehuse varetager en unik opgave i det danske sundhedsvæsen. Selvom ydelserne på næsten alle de private specialsygehuse ikke kan karakteriseres som specialiseret genoptræning i lovmæssig forstand, er det vigtigt at understrege, at ydelserne på de private specialsygehuse er særegne. Personalet på de private specialsygehuse har derfor, med deres daglige arbejde med en specifik patientgruppe, en unik og koncentreret viden, der har stor betydning for en række mennesker landet over. I forbindelse med den almindelige ambulante genoptræning kan kommunerne frit vælge en udbyder, hvorimod den specialiserede ambulante genoptræning altid skal udføres i sygehusregi.

4.2.2 Ydelser Nedenstående tabel er en kort sammenfatning er de ydelser, der gives på de private specialsygehuse i sundhedslovens 79 stk. 2. Tabellen inkluderer en overordnet vurdering af, hvorvidt ydelserne på det enkelte private specialsygehus hovedsageligt kan karakteriseres som værende henholdsvis behandling, genoptræning under indlæggelse og/eller genoptræning ambulant og/eller træning. Side 16

Side 17 Region Privat specialsygehus Ydelser (hentet fra hjemmesiderne) Nordjylland Midtjylland Sclerosecenter i Haslev og Ry Centrene har plads til i alt 78 mennesker med sclerose og behandler hvert år mere end 800 mennesker. Centrene udfører rehabilitering af scleroseramte i form af fysioterapi, ergoterapi (aktivitetsøgning) og sygepleje. Langt overvejende genoptræning af færdigbehandlede patienter Genoptræning ambulant og træning Center for sundhed og træning i Århus RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Vejlefjord Neurorehabilitering Behandlergruppen er et reumatologisk team, bestående af en reumatologisk speciallæge, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeut. Genoptræning er en stor del af den samlede behandling. Efter behov suppleres træningen med anden behandling eksempelvis, ultralyd, TNS., manuel terapi m.m. Langt overvejende genoptræning af færdigbehandlede patienter. Genoptræning ambulant og træning Behandlingen foregår gennem konsulenter, der er uddannet inden for fysioterapi, ergoterapi, sygepleje, psykologi, pædagogik, socialformidling og medicin. Alt er fokuseret på brugeren og ikke patienten. Dette institut består udelukkende af to kontorer, der yder rådgivning til muskelsvindspatienter. Genoptræning ambulant og træning Behandlingen er primært af genoptrænende karakter; dvs. neurorehabilitering, genoptræning, kur og rekreation. Det er meget vanskelig at se det lægefaglige indhold på centret. Har udvidet behandlingstilbudet til nu at gælde både lette genoptræningsopgaver og mere komplicerede opgaver i forlængelse af en patients sygehusindlæggelse. Genoptræning under indlæggelse og efter ambulant og træning

Syddanmark Sjælland Sct. Maria Hospice RCT i Jylland Center for sundhed og træning i Middelfart Epilepsihospitalet i Dianalund Sclerosecenter i Haslev og Ry Center for sundhed og træning i Skælskør Skal ud fra et kristent livssyn yde kvalificeret Side 18 lindrende pleje og behandling til uhelbredeligt syge med komplekse symptomer af fysisk, psykosocial og åndelig karakter ved livets afslutning og i indlæggelseskrævende symptomlindrende forløb. Særlig kategori Al behandling foregår ambulant. En tværfaglig indsats bestående af psykoterapeutisk, fysioterapeutisk, social og lægelig behandling og rehabilitering. Oftest er det en afgørende forudsætning, at behandlingen foregår med tolk. Varetager meget bredde opgaver både behandling og genoptræning. (Skal ikke indberette til Landspatientregistret) Behandling og genoptræning under indlæggelse og ambulant Se Center for sundhed og træning i Århus Genoptræning ambulant og træning De fleste patienter bliver herefter sat i medicinsk behandling med et antiepileptikum, hvorved langt over halvdelen af patienterne bliver anfaldsfrie. Der findes i dag ca. 15 antiepileptika, og de har alle bivirkninger, hvorfor fortsat kontrol af patienten er nødvendig. Behandlingen af de sværeste tilfælde af epilepsi er ikke blot en opgave for læge og patient, men involvere andre faggrupper som psykologer, terapeuter og socialrådgiver. Udfører reelle behandlingsopgaver (frit valg til behandling af epilepsi). Behandling og genoptræning under indlæggelse Se tidligere i tabel Genoptræning ambulant og træning Se Center for sundhed og træning i Århus Genoptræning ambulant og træning

Hovedstaden Sankt Lukas Hospice Diakonissestiftelsen Hospice Rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS RCT i København Polio- Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Center for Hjerneskade Behandling, pleje og omsorg for uhelbredeligt Side 19 syge og døende mennesker ud fra et kristent værdigrundlag. Særlig kategori Lindrende behandling, pleje og omsorg til alvorligt syge og deres pårørende i tilfælde, hvor helbredelse ikke skønnes mulig. Plejen foregår på et folkekirkeligt grundlag. Særlig kategori Behandlingen sigter på at styrke klientens egne ressourcer og at hjælpe klienten til at nyorientere sig på eksilets vilkår samt bearbejde fysiske, psykiske og sociale problemer. OASIS lægger vægt på, at behandlingen foregår i et aktivt samarbejde mellem institutionen og den henvisende instans. Behandling og genoptræning under indlæggelse og ambulant Individuel- og gruppebehandling af torturofre i form af fysioterapi, socialrådgivning, lægelig behandling og psykoterapi. Behandling og genoptræning under Indlæggelse og ambulant Rehabilitering af lægehenviste patienter med varigt bevægelseshandicap som følge af polio, beskadigelse af rygmarven, ulykke eller trafikskade samt i undtagelsestilfælde også andre med et svært motorisk handicap til det tværfaglige behandlingstilbud. Udfører udelukkende genoptræningsmæssige opgaver af færdigbehandlede patienter. Genoptræning ambulant og træning Se tidligere i tabel Genoptræning ambulant og træning Center for Hjerneskade tilbyder personer med erhvervet hjerneskade intensiv neuropsykologisk optræning samt afklaring og optræning af arbejdsevnen. Det faglige personale så som jurist, neurokirurg, neurolog, fysiurg og psykiater er tilknyttet som eksterne konsulenter. Genoptræning under indlæggelse og ambulant og træning

Beskrivelsen af ydelserne på de private specialsygehuse fører til en overordnet kategorisering af sygehusene. Denne kategorisering gør det lettere at komme med specifikke anbefalinger til den fremtidige opgavevaretagelse af de private specialsygehuse, da det er vanskeligt at beskrive alle sygehusene samlet. Dette skyldes som tidligere nævnt mangfoldigheden af de opgaver, der udføres på de private specialsygehuse. Side 20 Man kan dermed konkludere, at det trods forskelligheden i ydelserne på de private specialsygehuse er muligt, at foretage en kategorisering. Der er dog ikke nogen enkel eller klar afgrænsning mellem ydelserne på de private specialsygehuse. Det må derfor konkluderes, at en mere dybdegående og nøjagtig analyse af ydelserne på de private specialsygehuse kræver en inddragelse af netop de private specialsygehuse. Kategorisering gør det lettere at komme med generelle anbefalinger til den fremtidige opgavevaretagelse af de private specialsygehuse. 4.2.4 Driftsoverenskomster De private specialsygehuse har alle indgået driftsoverenskomst med hver sin beliggenheds-region/(amt). Dette afsnit er en oversigt over alle driftsoverenskomster med fokus på følgende 6 parametre: 1) Beskrivelse af ydelser - Dette parameter dækker over i hvor høj grad, at den enkelte driftsoverenskomst indeholder en beskrivelse af den type ydelse, der udføres på det private specialsygehus. Eksempelvis er ydelserne på Diakonissestiftelsens Hospice beskrevet i den pågældende driftsoverenskomst, hvorimod en beskrivelse af ydelserne på Center for Hjerneskade er ikke eksisterende. 2) Kriterier for visitation - Dette parameter dækker over i hvor høj grad, at driftsoverenskomsten indeholder visitationskriterier. Eksempelvis er kriterierne for

visitation beskrevet nøje i driftsoverenskomsten for OASIS, medens ingen af driftsoverenskomster indgået af Region Midtjylland indeholder nogen beskrivelse af kriterierne for visitation. Side 21 3) Kriterier for henvisning - Ligesom med kriterier for visitation er der også stor forskel i driftsoverenskomsterne, hvad angår kriterier for henvisning. Hvor eksempelvis driftsoverenskomsten for Epilepsihospitalet i Dianalund indeholder beskrivelser af henvisningskriterier, så rummer driftsoverenskomsten for PTU s Fysiurgiske Ambulatorium ingen kriterier for henvisning. 4) Kriterier for økonomisk disponering - Dette parameter dækker over i hvor høj grad, at de private specialsygehuse i driftsoverenskomsten forsikrer sig til at fordele fritvalgsrammen jævnt ud over hele, så man dermed undgår en situation lignende den på Vejlefjord neurorehabilitering. En sådan bestemmelse findes eksempelvis i driftsoverenskomsten for Sct. Maria Hospice, hvorimod ingen af driftsoverenskomster indgået af Region Midtjylland forpligter det private specialsygehuse til at disponere ansvarligt over fritvalgsrammen. 5) Kriterier for indberetning til LPR - Dette parameter beskriver i hvor høj grad, at den enkelte driftsoverenskomst indeholder beskrivelser af kriterierne for indberetning til LPR. Dette er ikke tilfælde for nogen af driftsoverenskomsterne 6) Beskrivelse af takster - Dette parameter beskriver i hvor høj grad, at den enkelte driftsoverenskomst indeholder beskrivelse af de enkelte takster. Langt størstedelen af driftsoverenskomsterne indeholder kun den bestemmelse at regionen/(amtet) skal godkende budgettet.

Nedenstående tabel skitserer, i hvor høj grad driftsoverenskomsterne mellem det enkelte private specialsygehus og den pågældende beliggenhedsregion/(amt) indeholder beskrivelser af de fem parametre. Er et parameter beskrevet fyldestgørende markeres det med et X, en delvis beskrivelse markeres med (X), og ingen beskrivelse markeres med et 0. Side 22

Region Privat specialsygehus Side 23 Driftsoverenskomster 1) 2) 3) 4) 5) 6) Årlig ramme i mio. kr. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Sclerosecenter i Haslev (X) 0 (X) 0 0 (X) 59,6 og Ry Center for sundhed og (X) 0 (X) 0 0 (X) 12,6 træning i Århus RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (X) 0 (X) 0 0 (X) 18,4 Vejlefjord neurorehabilitering (X) 0 (X) 0 0 (X) 13,3 Sct. Maria Hospice (X) (X) (X) X 0 0 14,5 RCT i Jylland X X (X) X 0 (X) 8,8 Center for sundhed og X X (X) X 0 0 11,2 træning i Middelfart Epilepsihospitalet i Dianalund 0 (X) X (X) 0 (X) 66,9 Center for sundhed og (X) X X (X) 0 0 17,1 træning i Skælskør Sankt Lukas Hospice (X) X 0 X 0 (X) 14,5 Diakonissestiftelsen X X (X) X 0 (X) 14,5. Hospice Rehabiliteringscentrene X X (X) X 0 (X) 13,2 for traumatiserede flygtninge OASIS RCT i København X X (X) X 0 (X) 13,9 PTU s Fysiurgiske (X) 0 0 0 0 (X) 27,7 Ambulatorium Center for Hjerneskade 0 0 0 0 0 (X) 7,5 4.2.5 Opsamling af driftsoverenskomster Man kan ud fra ovenstående tabel konkludere, at de 15 driftsoverenskomster mellem de private specialsygehuse og deres respektive beliggenheds-

region/(amt) er meget forskellige, hvad angår beskrivelse af ydelsen, krav om at fordele den økonomiske ramme jævnt over hele året, datoen for driftsoverenskomsten (se litteraturliste) samt kriterier for henvisning og visitation. Særligt kriterier for henvisning til de private specialsygehuse er manglende i stor set alle driftsoverenskomsterne. Derudover varierer beskrivelsen af kriterierne taksterne betydeligt. Det skal derudover pointeres, at ingen af driftsoverenskomsterne forpligtiger de private specialsygehus til at indberette til LPR. Side 24 Fællesnævnerne for driftsoverenskomsterne er således udelukkende, at de private specialsygehuse selv har forpligtigelsen til at driften på sygehuset stemmer over ens med den gældende lovgivning, samt at det er beliggenheds-regionen/(amtet), der er tilsynsmyndigheden. Derudover er det vanskeligt at se et mønster i driftsoverenskomsterne, hvad angår årsagen til og gevinsten af at lave fælles aftaler for flere af de private specialsygehuse. Eksempelvis har Sclerosecentrene i Danmark lavet en fælles driftsoverenskomst for Sclerosecentrene i Haslev og Ry med Region Midtjylland som tilsynsmyndighed, hvorimod Centrene for Sundhed og Træning i henholdsvis Århus, Middelfart og Skælskør har separate aftaler, selvom de alle drives af Gigtforeningen. Man kan ligeledes konkludere, at ensartetheden i driftsoverenskomstaftalerne, hvad angår form og indhold, varierer meget fra region til region. Dette skyldes dog primært, at flere af driftsoverenskomsterne er fra begyndelsen af 2000 ene og dermed før Strukturreformens ikrafttræden. Flere af aftalerne forholder sig dermed ikke til nedlæggelsen af amterne og oprettelsen af regionerne. Det er således udelukkende Region Midtjylland driftsoverenskomster med de i regionen beliggende private specialsygehuse samt aftalen mellem RCT i Jylland og Region Syddanmark, der er tidssvarende og standardiserede dog stadig mangelfulde. Selv for de ældre driftsoverenskomster er der dog ingen tvivl om, hvem der er den nye aftalepart. Det

skal derfor understreges, at det er indholdet i driftsoverenskomsterne, der er afgørende. Side 25 Arbejdsgruppens anbefalinger til indholdet af de kommende driftsoverenskomster mellem de private specialsygehuse og beliggenhedsregionen kan læses i rapportens afsnit tre. 5. Øvrige driftsoverenskomstaftaler De 15 private specialsygehuse, der står indskrevet i sundhedslovens 79, er ikke de eneste private specialsygehuse. Flere private specialsygehuse har således separate særaftaler med beliggenheds-regionen/(amtet). Et eksempel er en aftale indgået mellem Gigtforeningen og Sønderjyllands Amt (nu Region Syddanmark) om benyttelse af Kong Christian den X s Gigthospital i Gråsten. Gigthospitalet er en integreret del af regionens sundhedsplan, idet regionens reumatologiske sygehusbehandlinger finder sted på netop Kong Christian den X s Gigthospital. Dette private specialsygehus er dermed trods dets manglende tilstedeværelse i sundhedslovens 79 en væsentlig del af Region Syddanmark reumatologiske behandling. Aftalen mellem Gigthospitalet og regionen indeholder præcise beskrivelser af service mål, vederlag (DRG-takster), regulering ved mer- og mindreaktivitet mv. Man kan dermed konkludere, at private specialsygehuse, der ikke er en del af sundhedslovens 79, med stor succes kan indgå aftaler med beliggenhedsregionen og derigennem blive en integreret del af regionens behandlingstilbud.

Side 26 6. Litteraturliste Rapporter: Redegørelse fra Sundhedsstyrelsens udvalg vedrørende de private specialsygehuse, juni 1991 Redegørelse fra Ekspertgruppen vedrørende reumatologiske lidelser, april 1991 Redegørelse fra Ekspertgruppen vedrørende epilepsi, april 1991 Driftsoverenskomstaftaler: Midtjylland: Driftsoverenskomst mellem Sclerosecentrene i Danmark og Region Midtjylland fra den 07-03-2007 Driftsoverenskomst mellem Center for sundhed og træning, Århus og Region Midtjylland fra den 07-03-2007 Driftsoverenskomst mellem RehabiliteringsCenter for Muskelsvind og Region Midtjylland fra den 07-03-2007 Driftsoverenskomst mellem Vejlefjordfonden og Region Midtjylland fra den 07-03-2007 Syddanmark: Driftsoverenskomst mellem Vejle Amtsråd og bestyrelsen for den selvejende institution Sct. Maria Hospice Center fra den 01-07-2000 Driftsoverenskomst mellem RCT-Jylland og Region Syddanmark fra den 12-12-2006 Driftsoverenskomst imellem Fyns Amt og Gigtforeningen om Dronning Alexandrines Gigtsanatorium fra den 29-11-2000 Aftale indgået mellem Gigtforeningen og Sønderjyllands Amt om benyttelse af Kong Christian den X s Gigthospital i Gråsten fra den 15-12-2005