Mette Møller Nielsen (Dansk Byggeri), Susanne Engstrøm (FTF), Kenneth Bergen (Dansk Metal), Lars Qvistgaard (AC), Poul Monggaard (DFKF)

Mødereferat Møde i Arbejdsmiljørådet Mødedato 16. juni 2010 Deltagere Formand: Leo Bjørnskov DA: Thomas Philbert Nielsen (DA), Anne-Marie Røge Krag (DA), Anders Just Pedersen (DI), Rikke B. Ørum (Dansk Erhverv) De offentlige arbejdsgivere: Preben Meier Pedersen (KL), Rita Jensen (Personalestyrelsen), Malene Vestergaard Sørensen (Danske Regioner) SALA: Hanne Lindberg Greisen FA: Hans Jørgen Steffensen Lederne: Lars Andersen LO: Ejner K. Holst (LO), Poul Schøning (LO), Ulrik Spannow (BAT), Bjarne Larsen (Serviceforbundet), Inger Bolwinkel (FOA) FTF: Jan Kahr Frederiksen AC: Marianne Koch Uhre (Tandlægeforeningen), Henrik Faursby Ahlers Arbejdstilsynet (AT): Lis Gamborg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): Palle Ørbæk Sekretariatet: Eva Jensen, Jeanette Sandberg Bossen, Peter Persson, Evy Martinussen, Allan Snitker Arbejdsmiljørådets sekretariat 17. juni 2010 Ref. JSB, EMA, PRP, ALS J.nr. 2010-0009205 Afbud fra Mette Møller Nielsen (Dansk Byggeri), Susanne Engstrøm (FTF), Kenneth Bergen (Dansk Metal), Lars Qvistgaard (AC), Poul Monggaard (DFKF) Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra mødet den 12. maj 2010 3. Meddelelser 4. Evaluering af arbejdsmiljøreformen 5. Besparelser på partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet 6. Arbejdsmiljørådets 66 redegørelse 2009/2010 7. Indstilling fra regeludvalg om udkast til bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser 8. AT-vejledning om de nye AMO-regler 9. Evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne 10. Nedsættelse af regeludvalg vedr. behandling af supplerende åbningsskrivelse fra EU-kommissionen vedr. implementering af byggepladsdirektivet 11. Eventuelt 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Side 1/12

2. Godkendelse af referat fra mødet den 12. maj 2010 Formanden henviste til, at der er kommet skriftlige bemærkninger fra LO og Arbejdstilsynet. Disse er omdelt. Formanden konstaterede, at der ikke var kommentarer til de indsendte bemærkninger, der vil blive indarbejdet i referatet. Referatet blev godkendt uden yderligere bemærkninger. 3. Meddelelser Formanden orienterede om, at arrangementet med ministeren den 8. juni 2010 blev aflyst. Indtil videre er den nye dato fastsat til den 31. august 2010. Af økonomiske grunde er det uvist, om arrangementet bliver til noget. Der er store besparelseskrav til ministeriet i år. Der vil formentlig ikke komme svar fra ministeren om arrangementet før sommerferien, men rådet vil høre nærmere. Formanden fortalte endvidere, at der havde været stor tilslutning til det netop afholdte BAR-seminar. Det var oplevelsen, at stemningen delvist var præget af de kommende besparelser på partsindsatsen, men at der stadig var et stort engagement omkring koordinering, fokusering og synergi. Der vil i de kommende år være et stort behov for at kunne skabe koordinering, fokusering og synergi. TeamArbejdsliv udarbejder en afrapportering, som udsendes til rådet, når den modtages. DA nævnte, at der skal afsættes tid til muligheden for at drøfte afrapporteringen i rådet. Det er væsentligt at kunne konstatere, hvad læringen af seminaret har været. Det er vigtigt at kunne arbejde videre med formen på seminaret for at sikre læring. Rådet bør i den forbindelse drøfte rapportens indhold. Formanden svarede, at afrapporteringen sættes på det førstkommende rådsmøde, når den modtages. LO bemærkede, at man selvfølgelig skal drøfte rapporten i rådet, men at man allerede på nuværende tidspunkt ville kvittere for et godt seminar. Det var opfattelsen, at selvom de fleste deltagere var påvirkede af orienteringen om besparelser på partsindsatsen, signalerede man på seminaret, at der stadig er vilje til at skabe den fornødne synergi og samarbejde. Denne vilje lovede godt for det kommende arbejde med en arbejdsmiljøstrategi frem mod 2020. Formanden orienterede videre, at CEFU rapporten om børn og unge har fået fin presseomtale i Jyllandsposten. Samtidig har TV2, MetroXpres og VFA omtalt rapporten. Der er således et stort engagement i rapporten, som giver et godt grundlag for den næste rapport, der kommer efter sommerferien. Formanden nævnte, at Arbejdsmiljøforskningsfondens årsrapport for 2009 er kommet. Denne indeholder gode eksempler på forskningsprojekter og resultaterne af disse. Formanden bad vicedirektør Lis Gamborg om at viderebringe et tillykke til direktør Jens Jensen med hans 60 års fødselsdag. LO fremhævede brevet fra Undervisningsministeriet om samarbejde med Arbejdsmiljørådet, som indgår i det udsendte orienteringsmateriale. Det er godt, at et Side 2/12

KL oplyste, at der er udkommet et nyt nummer af Konzens, som blev omdelt. I magasinet er der en artikel om rengøringsarbejde i Københavns Kommune, hvor man har arbejdet på at begrænse nedslidning. 4. Evaluering af arbejdsmiljøreformen Formanden foreslog en halv times gennemgang af delrapport 4 og 5 fra evaluering af arbejdsmiljøreformen med mulighed for spørgsmål og kommentarer efter gennemgang af hver rapport. Herefter gav formanden ordet til Per Tybjerg Aldrich fra COWI. Gennemgangen refereres ikke, men der henvises til vedlagte PowerPoint-præsentation. Kommentarer og spørgsmål til delrapport 4: FTF kommenterede først på rapportens behandling af 'vurdering af dialog med Arbejdstilsynet om rådgivningspåbud og vurdering af arbejdsmiljøproblemernes væsentlighed'. FTF fandt, at det forekom ubegrundet, at man fraviger den omvendte kausalitet. Her ud over spurgte FTF ind til, om den halvdel af de adspurgte virksomheder der siger, at det arbejdsmiljøproblem de har fået påbud om, ikke var medtaget i deres APV, er de samme virksomheder, som ikke føler de har behov for rådgivning. Per Tybjerg Aldrich forklarede, at der i rapporten anvendes en statistisk test, der viser signifikante forskelle, når man ser på vurderingen af dialogen med Arbejdstilsynet og vurderingen af hvorvidt virksomheden oplever et problem som væsentligt. Man kan med den anvendte undersøgelsesmetode ikke sige noget om, hvorvidt kausaliteten går den ene eller den anden vej. Selve kausaliteten er velbegrundet, men hvilken vej den går, er i denne undersøgelse et fortolkningsspørgsmål. Det sidste spørgsmål ang. indhold i APV og virksomhedernes vurdering af behovet for påbud, gives der gennem undersøgelsen ikke svar på. DI spurgte, om man har forholdt sig dybere til, at når en virksomhed siger de ikke har brug for rådgivning, om det er fordi der er tale om ukomplekse problemstillinger, eller fordi de ikke har forstået problemernes omfang. Per Tybjerg Aldrich forklarede, at der er enkelte områder hvor man må stille spørgsmål ved, om det er fordi, at der er tale om komplekse problemstillinger. Et modsat eksempel er i forbindelse med ulykker. Her viser det sig at mange gange, at virksomheden ikke har gjort det de skulle og her er det nærmere et spørgsmål om manglende evne eller vilje. Tilsvarende gælder i forbindelse med mange-påbud, hvor det ikke er et spørgsmål om kompleksitet. Virksomhederne har formentlig haft problemerne længe, men har med screening og tilpasset tilsyn ikke fundet en løsning på problemet eller problemerne. DI spurgte igen om man havde forholdt sig dybere til problemstillingen og Per Tybjerg Aldrich bekræftede, at det havde man ikke. KL bemærkede, at modellen der anvendes i rapporten er bygget op omkring, hvorvidt virksomhederne er enige i, at man har behov for rådgivning. Ser man på tallene må der være 50% der ikke er enige i, at de har dette behov. Hvordan ville resultatet se ud, hvis man alene kiggede på denne gruppe? Side 3/12

Per Tybjerg Aldrich bemærkede, at så vil man se lavere effekter. Hos denne gruppe af virksomheder er der en meget lavere andel, der oplever effekter af autoriseret arbejdsmiljørådgivning. Den manglende oplevelse af effekt er mest udpræget ved virksomhedernes vurdering af effekten på arbejdsmiljøet, men også på effekten på arbejdsmiljøarbejdet. KL bemærkede, at det i undersøgelsen ikke kun er virksomhederne der vurderer effekten, men at evaluator og rådgivere også foretog en vurdering af effekten på arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. KL spurgte ind til, om det var med til at ændre billedet. Per Tybjerg Aldrich bekræftede, at evaluator og rådgivere generelt så flere effekter på arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde end virksomhederne. Dette var også gældende for de virksomheder, der ikke mener de har behov for rådgivning. Det vil sige, også denne gruppe af virksomheder har efter rådgivningspåbuddet og den efterfølgende rådgivning, opnået et resultat der er bedre end udgangspunktet. LO bemærkede, at ved hvert 4. besøg på virksomhederne har rådgiveren kun været i kontakt med ledelsen. LO spurgte ind til, om man har kigget på det? Per Tybjerg Aldrich forklarede, at man har forsøgt at inddrage dette. Man har haft en tese om, at rådgivningspåbud bliver betragtet som en særlig begivenhed i virksomheden og at det derfor er ledelsen der tager sig af det. I virksomhederne forsøger man at komme hurtigst og lettest over, at man har fået et påbud og arbejdet omkring påbuddet inddrages ikke i det almindelige arbejdsmiljøarbejde. Rådgiverne, der er inddraget i undersøgelsen, tilkendegiver at der er tilfælde, hvor de alene er i dialog med ledelsen. Desuden kan man diskutere om en sikkerhedsleder er på ledelsessiden eller medarbejdersiden, men i undersøgelsen bliver sikkerhedslederen regnet med på ledelsessiden. Man har ikke kunnet få bekræftet tesen, men der er en lille del af virksomhederne, hvor det ser ud til, at det er sådanne mekanismer der er på spil. DA spurgte ind til, om der i forbindelse med effekt af rådgivningspåbud er renset for tilfælde, hvor påbuddet er trukket tilbage. Per Tybjerg Aldrich bekræftede, at alle virksomheder har bibeholdt påbuddet. I undersøgelsen har det været nødvendigt, idet man har undersøgt hele forløbet fra påbud og over rådgivning. Kommentarer og spørgsmål til delrapport 5: DI spurgte, om det er rigtig forstået, at når man måler den langsigtede effekt, at der er tale om en periode på ca. 6 måneder. Per Tybjerg Aldrich bekræftede, at der er tale om perioder fra 6 til 12 måneder. Dette skyldes den valgte metode og de muligheder der ligger i evalueringen. Dels for at evalueringen ikke trækkes i langdrag og dels fordi op til 30 % af de personer på virksomhederne, der har været involveret ifbm. et rådgivningspåbud, har forladt virksomheden inden for et år efter at påbuddet er givet. Havde man valgt at undersøge effekter senere end 12 måneder, ville der ikke være nogen relevante personer på virksomheden at snakke med. DI bemærkede, at det er en kort periode, hvori der måles langsigtede effekter. Side 4/12

Per Tybjerg Aldrich bemærkede hertil, at hvis man allerede efter 6 måneder kan konstatere, at der ikke er nogen effekter, vil der heller ikke være nogen effekter på endnu længere sigt efter virksomheden har sendt brev til Arbejdstilsynet om, at påbuddet er efterkommet. DA bemærkede, at man skal vogte sig meget for at bruge den rigtige terminologi og at det i deres tidshorisont ikke kan betragtes som langsigtede effekter. Det mest interessante er om der er effekter på arbejdsmiljøet, på lang sigt. KL bemærkede, at et samlet uddrag af undersøgelsen må være, at meget handler om kommunikation og at det derfor er på dette område, man skal have fokus. Halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen har en anden forståelse af nødvendigheden af et rådgivningspåbud end myndigheden. En bedre kommunikation kunne måske give en bedre forståelse af nødvendigheden, og muligvis er man i den forbindelse nødt til, at nogen fortolker Arbejdstilsynets materiale. KL spurgte ind til, om der er et behov for at nogen forbedrer kommunikationen til virksomhederne, ex. myndigheden eller andre. Per Tybjerg Aldrich bekræftede, at dette er et issue, der har vist sig gang på gang. I undersøgelsen har der været fokus på Arbejdstilsynet og arbejdsmiljørådgivernes kommunikation til virksomheden, men der er også andre der kommunikerer med virksomhederne. Hvis virksomhederne er uforberedte på en screening, giver det dårligere resultater. Derfor er kommunikationen vigtig for at få gjort virksomhederne mere opmærksomme på arbejdsmiljøet. Lederne spurgte, om man har undersøgt om virksomhederne har benyttet sig af anden rådgivning, når man efterfølgende har købt rådgivning. Per Tybjerg Aldrich forklarede, at 14% af virksomhederne har tilkøbt ekstra arbejdsmiljørådgivning, efter påbuddet. Hvorvidt de har anvendt andre rådgivere, bredt set, har man ikke undersøgt. Man har dog undersøgt hvor mange virksomheder, der havde erfaring med at bruge arbejdsmiljørådgivning men ift. effekter på arbejdsmiljøarbejde blandt disse virksomheder, kan man ikke se øgede effekter. Dog viser undersøgelsen, at hvis man har erfaring med at bruge rådgivning, dvs. arbejdsmiljørådgivning eller BST, vil man være mere tilbøjelig til igen at bruge rådgivning. Yderligere bemærkede Per Tybjerg Aldrich, at det er interessant, at en stor del af virksomhederne som ikke tidligere har anvendt arbejdsmiljørådgivning bliver motiveret til at bruge rådgivning. Formanden spurgte til hvornår den samlede evalueringsrapport foreligger. Arbejdstilsynet oplyste, at den er under slutbehandling og at den vil være til rådighed efter sommerferien. Formanden pointerede, at Arbejdsmiljørådet lægger vægt, på at få rapporten så snart den er færdig, af hensyn til de aktiviteter der kommer til at foregå efter sommerferien. DI bemærkede, at rapporterne er udfærdiget inden ændringerne omkring rådgivning og at undersøgelsen bygger på tal fra tidligere. Den nuværende rådgivning skal ses i lyset af den gældende lovgivning. Side 5/12

Arbejdstilsynet oplyste, at man er opmærksom på denne problemstilling. Arbejdstilsynet lovede at sende rapporten, så snart den forelå. LO pointerede, at man skal være opmærksom på hvad alternativet kan være. Der skal bruges nogle ressourcer på at forklare virksomhederne, at der er tale om en hjælp. Undersøgelsen viser, at der er positive effekter, når behovet bliver foldet ud for virksomhederne. Her ud over viser undersøgelsen, at det fungerer bedst, hvor man har at proaktivt arbejdsmiljøarbejde i forvejen. På de områder hvor det i forvejen er svært med arbejdsmiljøarbejdet, vil det også være svært at forklare virksomhederne, at rådgivningen skal ses som en udstrakt hånd. Formanden takkede for gennemgangen af de to delrapporter og konstaterede, at rådet ser frem til at modtage den endelige evaluering. 5. Besparelser på partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet Formanden henviste til, at det i forbindelse med de udmeldte besparelser havde været væsentligt for Rådet fortsat at have indstillingsret vedr. fordelingen af partsmidlerne. I den forbindelse havde formanden bl.a. haft kontakt til ministeriets øverste ledelse. Formanden oplyste, at parterne i rådets forretningsudvalg havde mødtes og drøftet det foreliggende udkast til brev til beskæftigelsesministeren. Udkastet er udarbejdet mhp. at der kan opnås bred opbakning i rådet til at sende brevet af sted med den foreslåede fordeling og i den foreliggende form. Formanden oplyste, at AC umiddelbart inden dagens rådsmøde havde meldt, at der ville blive fremført et særstandpunkt i forhold til fordelingen af midlerne og bad AC s repræsentant om at redegøre for AC s synspunkter. AC var enig i, at det var væsentligt for rådet at bevare indstillingsretten vedr. fordeling af partsmidlerne. AC havde de seneste 10-15 år for AC s medlemsgrupper efterspurgt viden om psykisk arbejdsmiljø, herunder i Forebyggelsesfondens regi og samtidig efterlyst mere forskning i psykisk arbejdsmiljø. På denne baggrund kunne AC ikke tiltræde den foreslåede fordeling, der med en grønthøstermodel spreder besparelsen ligeligt. Efter AC s opfattelse burde Arbejdsmiljøforskningsfonden samt Videncenter for Arbejdsmiljø som formidler af forskningsresultater derfor tilgodeses særskilt. Formanden henviste til, at rådet fandt det af afgørende betydning at bevare indstillingsretten og appellerede til, at der ikke i denne situation afleveres mindretalsudtalelser til beskæftigelsesministeren. Formanden understregede, at det vil være afgørende for, at rådets forslag får gennemslagskraft, at rådet står sammen og bakker op om en fælles indstilling til ministeren. Formanden foreslog, at AC s helt legitime synspunkt bliver markeret i referatet fra rådsmødet, og at rådets brev til beskæftigelsesministeren afsendes som det foreligger. AC tilsluttede sig formandens løsningsforslag. FA tilsluttede sig det foreliggende udkast til fordeling, men fandt ikke, at det afspejlede situationens alvor. FA havde det synspunkt, at det vil være nødvendigt at se på strukturen i BAR- Side 6/12

systemet, herunder se på behovet for et mindre antal BAR for at opnå større synergi og mulighed for at kunne varetage opgaverne i forhold til 2020. FA henviste til, at BAR-systemet ikke er ændret siden 1999, samtidig med at der er sket ændringer både i organisationerne og på arbejdsmarkedet. Nogle BAR dækker ensartede områder af arbejdsmarkedet, mens andre dækker meget forskelligartede områder. FA henviste til Deloittes rapport, og pegede på, at det vil være nødvendigt at have en fremtidig BAR-struktur, der er i stand til at løse de store opgaver der forestår. FA fandt, at denne problemstilling med fordel kunne nævnes for ministeren. Formanden henviste til, at det i teksten i brevet er antydet, at der et sådant behov, og efter formandens personlige opfattelse ville en så drastisk beskæring af midlerne give enhver virksomhed anledning til at drøfte struktur-ændringer. Formanden oplyste, at det er blevet sonderet blandt parterne, hvem der skal initiere et sådant arbejde, og efter formandens vurdering ville det ikke på dagens rådsmøde være muligt at nå til enighed om, at rådet skulle tage initiativ på nuværende tidspunkt. LO fandt det rystende uigennemtænkt, at der er påbegyndt en så deltaljeret beskæring af partsmidlerne, uden at parterne er blevet hørt. LO fandt det endvidere beklageligt, at Capacents evaluering af BAR-projekter blev anvendt som lændeklæde for spareøvelsen. LO fandt det fornuftigt, at parterne har fået lejlighed til at udtale sig om fordelingen af midlerne, men fandt det samtidig svært at lave en fornuftig og balanceret fordeling. LO understregede, at der fortsat er ønske om at have arbejdsmiljøforskning og formidling af viden, samtidig med at der er et BAR-system, der bringer viden ud på den enkelte virksomhed. Derfor er forslaget til fordeling af midlerne balanceret og fornuftigt ud fra nøje overvejelser. LO foreslog, at formuleringen strukturen i udgår i den sidste sætning i brevet. LO fandt, at der må være tillid til, at BAR-systemet selv tager ansvar, og at organisationerne bag BAR erne initierer en proces. DA tog besparelserne til efterretning, og pegede på, at alle måtte bidrage hertil. DA fandt, at sagen var håndteret optimalt og understregede vigtigheden af, at rådet bevarer størst mulig autonomi og beslutningskraft. DA kunne tilslutte sig formandens forslag og havde sympati for AC s synspunkt, men også respekt for, at det placeres i referatet. DA havde endvidere sympati for FA s synspunkter, men fandt at såfremt der skal røres ved BAR-systemet, skal det komme fra BAR erne selv. DA ville derfor henstille til, at forslaget blev bragt ind som et forslag til debat. DA var enig i LO s ændringsforslag. FA var tilfreds med de positive tilkendegivelser, og understregede vigtigheden af at holde fast i, at strukturen på den ene eller anden måde kommer med i brevet til ministeren. FA opfordrede til, at parterne ser det som en opgave, der skal løses sammen med henblik på at opnå et mere velfungerende partssystem. KL fandt det ærgerligt, at situationen nu er den, at der skal reduceres på alle fronter, men fandt den foreliggende indstilling god og afbalanceret om fordeling af de midler der nu er til rådighed. KL var enig i, at der er behov for at se på systemet, men at det i givet fald skal være det samlede system og set i en større sammenhæng. KL fandt, at man kunne tage fat på denne opgave i 2011. KL var enig i LO s ændringsforslag til brevet. Side 7/12

Lederne kunne tilslutte sig det foreliggende forslag til fordeling af partsmidlerne samt LO s ændringsforslag til brevet. Lederne bemærkede, at der herefter udestår diskussioner om, hvordan systemet kan indrettes bedst muligt til at løse opgaverne. FTF kunne ligeledes tilslutte sig LO s ændringsforslag, og fandt at rådets stillingtagen til strukturen må afhænge af henvendelser om ændringer i systemet. Formanden konkluderede, at der var meget bred opbakning til det foreliggende forslag til fordeling af partsmidlerne og til LO s ændringsforslag samt til, at AC s og FA s særstandpunkter fremgår af referatet. Formanden noterede sig, at mange nikkede til, at der er behov for at se på systemet og at der dermed må findes timing og proces for, at nogen kan initiere dette arbejde. 6. Arbejdsmiljørådets 66-redegørelse 2009/2010 Sekretariatet oplyste om den proces, der har pågået i forbindelse med udarbejdelse af årets 66-redegørelse til ministeren. Der har været tale om en god og konstruktiv proces. Man har i år valgt at opbygge redegørelsen anderledes end tidligere. Redegørelsen indeholder et brev med de overordnede anbefalinger til ministeren og et appendix med beskrivelse af de faktiske aktiviteter i løbet af året. DA kvitterede for sekretariatets hurtige arbejde og gav samtidig stor ros til det udarbejdede materiale. DA tilsluttede sig den nye struktur. DA nævnte, at der under afsnittet om pejlemærker bør indføres et afsnit om, at partsmidlernes størrelse varierer i kraft af 2%-bidraget. Dette kan betyde, at der er endnu færre midler til fordeling i 2012 og 2013 end i 2011. KL tilsluttede sig DA s ros til sekretariatet. KL nævnte, at der har været en del korrespondance frem og tilbage i forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen, og at det i sidste ende lykkedes fint at få en udtalelse, som afbalancerer de forskellige hensyn. KL tilsluttede sig således den foreliggende redegørelse med de ændringer, DA havde fremført. LO kvitterede for arbejdet i arbejdsgruppen og materialet fra sekretariatet. LO tilslutter sig redegørelsen, og nævnte at man gerne vil have indført afsnit 4 fra brevet til ministeren om besparelserne på midler til partsindsatsen. FTF gav endvidere ros til såvel sekretariatet som arbejdsgruppen. FTF foreslog, at man foretog en rettelse i de overordnede anbefalinger til ministeren, således at det bliver tydeligt, at der ikke er tale om en national, men en EU-konference. AC kunne ligeledes tilslutte sig rosen til sekretariatet. AC havde forud for mødet fremsendt to forslag til bemærkninger, som blev omdelt. Samtidig spurgte AC til, hvorfor man i de overordnede anbefalinger til ministeren havde valgt at fremhæve forskning indenfor nanoteknologi særskilt. Sekretariatet forklarede, at begrundelsen er, at man med anbefalingen ønsker at følge op på sidste års opfordring til ministeren om at arbejdet for, at forskning i nanoteknologi og arbejdsmiljø tilgodeses i forbindelse med udmøntning af Globaliseringspuljen. Side 8/12

AC forklarede herefter de omdelte ændringer og nævnte, at der er tale om en ren afspejling af det, der er anført i 2020-anbefalingerne til ministeren. DA var enige i rettelserne. LO var ligeledes enige i rettelserne. DA nævnte, at man gerne så, at der i listen over BAR-aktiviteter i appendix blev anført, at BAR Bygge og Anlæg har arbejdet anderledes med undervisning i form af film på youtube. Denne anderledes måde at arbejde med formidling på kunne med fordel fremhæves i listen over BAR-aktiviteter. Der var tilslutning til dette. Formanden konkluderede, at 66-redegørelsen med de anførte rettelser kunne godkendes og vil blive sendt til ministeren. 7. Indstilling fra regeludvalg om udkast til bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser Formanden henviste til materialet, hvoraf det fremgik, at der var tale om en fælles indstilling fra regeludvalget. DA kvitterede for et konstruktivt regeludvalgsarbejde. DA gav udtryk for, at man i overvejende grad var enig i indstillingen. Dog stillede DA sig skeptisk overfor, at der skulle være hjemmel til at pålægge undervisning i udvikling af positive faktorer. DA foreslog derfor en justering af teksten i 3, punkt 7: herunder udvikling af anvendelse af positive faktorer til en præcisering: herunder betydningen af positive faktorer. LO gav udtryk for, at man kan leve med justeringen af ordet udvikling til betydning. LO var dog lidt forundrede over, at der skulle justeres i en enig indstilling og fandt det problematisk at genoptage regeludvalgsarbejdet i rådets regi. KL gav til kende, at KL ikke finder det vanskeligt at arbejde med positive faktorer. KL kunne tilslutte sig DA s forslag. KL gjorde opmærksom på teksten i 3, punkt 6 hvor begrebet erhvervssygdomme anvendes. KL fandt, det bør overvejes om ordet erhvervssygdomme er det rigtige. FTF beklagede, at FTF havde fundet det nødvendigt at fremhæve et særstandpunkt i indstillingen. LO anførte i forhold til KL s bemærkninger, at det er rigtigt, at der er en igangværende diskussion i regeludvalget af anvendelsen af begrebet erhvervssygdomme. Formanden konkluderede, at der er enighed om at erstatte ordet udvikling med ordet betydning i den anførte paragraf samt at KL s bemærkning om begrebet erhvervssygdomme undersøges. 8. AT-vejledning om de nye AMO-regler Sekretariatet forklarede, at rådets forretningsudvalg havde drøftet, hvilket forum under Arbejdsmiljørådet den kommende AT-vejledning om de nye AMO-regler skal behandles. Der er bedt om, at beslutningen tages af rådet. Side 9/12

Formanden henviste til indstilling fra sekretariatet, hvor det foreslås, at regeludvalget, som i vid udstrækning består af samme personkreds som deltog i trepartsforhandlingerne om Arbejdsmiljøorganisationen, bemyndiges af rådet til også at behandle det kommende udkast til At-vejledning. LO tilsluttede sig indstillingen, idet man finder det fornuftigt, at der er tale om de samme personer. Det giver samtidig den bedste kadence, hvis man kan få bekendtgørelse og vejledning ud så tæt på hinanden som muligt. DA fandt, at rådets vejledningsudvalg bør være det centrale organ i denne sag. Vejledningen skal være klassisk vejledning og følge det traditionelle koncept, at det er Arbejdstilsynets vejledning og udmøntning af loven. Det er vigtigt ikke at signalere, at udvalget laver regelskabende arbejde. DA bemærkede, at der som altid kan inddrages personer ad hoc. FTF var enige med LO. FTF fandt, at der kan være brug for at drøfte med personer, som har været dybt nede i materien i dette arbejde. KL støttede DA s indstilling. Der er indbygget mekanismer i proceduren, som sikrer god tid samt gensidig forpligtelse til at gøre rede for de spørgsmål parterne har. KL fandt, at man fraskriver sig disse mekanismer ved at vælge en anden metode. KL gjorde desuden opmærksom på, at der allerede nu er mere end en vejledning på AT s hjemmeside, der handler om sikkerhedsorganisationen. Arbejdstilsynet bekræftede dette. Lederne fandt det vigtigt, at drøftelserne ikke lukkes op igen. Lederne fandt, at det kan tilgodeses i DA s forslag. Lederne efterlyste, at der gives håndslag på, at det er de relevante personer, som involveres i regeludvalgets arbejde. LO var kede af, at dette bringes op nu som et problem. LO finder at parterne har bøjet sig mod hinanden, men at denne uenighed kunne lave benspænd for en god proces. LO finder intet i indstillingen der peger på, at man vil fratage Arbejdstilsynet muligheden for at udstede vejledninger i traditionel form. Diskussionen kan derfor sende et uheldigt signal, hvor man mistænkeliggør dem der sidder i regeludvalget. FA støttede DA s forslag, idet FA fandt, at det vil føre til et mere roligt forløb tidsmæssigt. FTF fandt, at diskussionen handlede om procedure mod erfaring. FTF gjorde opmærksom på, at man tidligere har overladt det til bekendtgørelsesudvalget, hvis der er et område, hvor man ikke har erfaring. Formanden spurgte til AT s tidsskema for arbejdet. AT oplyste, at man forventede at være færdige i slutningen af august. Materialet fremsendes, når det er klar. Formanden konstaterede, at der havde været en udveksling af synspunkter. En egentlig beslutning må skubbes til man ser, hvad der kommer ud af regeludvalgets arbejde. Formand og sekretariat vil tage kontakt til relevante parter for at finde frem til en løsning. Hvis man ikke kan blive enige om noget, skal sagen i vejledningsudvalget. 9. Evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne 2009 DA var enig i indstillingen om, at tage evalueringen til efterretning. Side 10/12

LO tilsluttede sig ligeledes indstillingen. Formanden konkluderede, at der var enighed om at tage den foreliggende evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne til efterretning. 10. Nedsættelse af regeludvalg vedr. behandling af supplerende åbningsskrivelse fra EU-kommissionen vedr. implementering af byggepladsdirektivet DA tilsluttede sig indstillingen om nedsættelse af regeludvalg. DA gjorde dog opmærksom på problematikken omkring åbningsskrivelser, der tidligere har været drøftet. Rådet ønsker fortsat at åbningsskrivelserne fra EU-kommissionen er tilgængelige i regeludvalgsarbejdet. Arbejdstilsynet oplyste, at man har haft sagen igennem departementet, men at konklusionen stadig er, at åbningsskrivelserne ikke kan udleveres. Formanden oplyste, at han er blevet kontaktet af departementet og at departementet har kontaktet Miljøministeriet for at forhøre sig om praksis på deres område. Formanden kunne kun konstatere, at Miljøministeriets praksis er anderledes end i Beskæftigelsesministeriet. LO kunne ligeledes tilslutte sig nedsættelse af regeludvalg. Med henvisning til, at det i Arbejdstilsynets indstilling fremgår, at de økonomiske konsekvensberegninger sendes til orientering til regeludvalget, bemærkede LO, at Finansministeriet ikke må være styrende for regeludvalgsarbejdet. DA erklærede sig enig i LO s synspunkt. DA bemærkede endvidere, at der er en ufravigelig praksis om, at økonomiske konsekvensberegninger indgår som en integreret del af regelarbejdet. Angående de økonomiske konsekvensberegninger oplyste Arbejdstilsynet, at Arbejdstilsynet på et tidligere rådsmøde har refereret om nye procedurer herfor, hvor man er forpligtet til at anvende den omvendte metode i forhold til tidligere. Arbejdstilsynet skal stå til regnskab for de økonomiske konsekvenser tidligere i processen. Arbejdstilsynet oplyste endvidere for så vidt angår igangværende regeludvalgsarbejde, at der vil blive foretaget beregninger af de enige forslag fra regeludvalget om byggehandleplanen. DA bad om, at beregningerne forelægges regeludvalget. Arbejdstilsynet gav tilsagn herom. Arbejdstilsynet fremhævede endvidere, at Arbejdstilsynet altid bærer parternes forslag videre til ministeren. DA bemærkede, at der er en klar tradition for at parterne er en del af regeltilblivelsen. De økonomiske konsekvenser kan ikke adskilles herfra. Arbejdstilsynet oplyste, at man er underlagt nye procedurer om konsekvensberegninger, herunder om administrative byrder. Side 11/12

DA bemærkede, at man er tilfredse med, at der er kommet flere spillere på banen og at det nu gælder om at finde de rette procedurer. LO bemærkede, at man lader den samme personkreds indstille til regeludvalget, som i forvejen sidder i regeludvalget om byggepladsbekendtgørelsen. BAT undrede sig over, at der i coveret til Arbejdstilsynets indstilling står: " regeludvalg mhp. kommentarer til reglerne ", da rådet nedsætter et regeludvalg med henblik på behandling af reglerne. Her ud over fremhævede BAT, at der i indstillingen fra Arbejdstilsynet står "Udkastet indeholder alene de ændringer, som vurderes nødvendige ". Det er vigtigt, at regeludvalget kan drøfte alle 47 punkter i åbningsskrivelsen. Det er uklart, hvad der vurderes nødvendigt af Arbejdstilsynet og på den baggrund bør regeludvalget have mulighed for at vurdere hele bekendtgørelsen. Arbejdstilsynet oplyste, at bekendtgørelse tager udgangspunkt i åbningsskrivelsen, og de fleste bemærkninger fra kommissionen har været enkle og nemme at forstå. Der har været afholdt møder med Kommissionen, med henblik afklaring af uklarheder og komplicerede spørgsmål der har været. Den største udfordring har været omkring 'arbejde i højden' hvor man har været gennem en længere proces. Ang. udlevering af åbningsskrivelser orienterede formanden, at på Miljøministeriets område kan de udleveres ved henvendelse til kommissionen. Det er ministeriet, der skal rette henvendelse. BAT bad Arbejdstilsynet om maksimal gennemsigtighed i sagen med henblik på et åbent samarbejde. Arbejdstilsynet nævnte, at dette vil komme af sig selv, når man ser de pågældende ændringer. 11. Eventuelt Formanden repeterede, at der er reserveret plads til et ekstraordinært rådsmøde den 1. juli 2010. Side 12/12