7 Analyse...62 7.1 Indsatsområder...62 7.2 Aktører...64 8 Diskussion...65 8.1 Diskussion af virkemidler i indsatsområderne...65 8.2 Forvaltning...

1

Indholdsfortegnelse 1 Problemfelt...5 1.1 Grundvand, vandløb og vandføring...5 1.2 Regulering...6 1.3 Ledreborg å...6 1.4 Nedsivning og arealanvendelse...8 1.5 Problemformulering...8 2 Metode...10 2.1 Projektdesign...10 2.2 Empiri...12 3 Teori og baggrundsviden...16 3.1 Vandføring i åen...16 3.2 Teori om grundvandsdannelse...17 3.3 Sammenfatning...22 3.4 Virkemidler...23 4 Identificering af indsatsområder...33 4.1 Grundvandet i case-området...33 4.2 Nuværende arealanvendelse...34 4.3 Geologiske forhold i case-området...36 4.4 Nedsivning til det primære grundvandsmagasin...39 4.5 Nedsivning til det sekundære grundvandsmagasin...43 4.6 Sammenfatning...45 5 Reguleringen af arealanvendelse...46 5.1 Regulering af arealanvendelse...46 5.2 Sammenfatning...52 6 Aktørbaserede rammer...54 6.1 Aktørernes netværk...54 6.2 Københavns Energi...54 6.3 Lejre kommune...56 6.4 Staten...59 6.5 Lodsejere...60 6.6 Sammenfatning...61 2

7 Analyse...62 7.1 Indsatsområder...62 7.2 Aktører...64 8 Diskussion...65 8.1 Diskussion af virkemidler i indsatsområderne...65 8.2 Forvaltning...67 9 Konklusion...69 10 Perspektivering...71 11 Kildeliste...72 11.1 Litteratur...72 11.2 Hjemmesider...80 11.3 Interviews:...83 11.4 Telefoninterviews:...83 3

Resumé Projektrapporten undersøger, hvordan arealanvendelse og grundvandsindvinding kan planlægges ved Hulemølle og Ledreborg kildeplads med henblik på at sikre, at vandføringen i Ledreborg å ikke påvirkes negativt. Der tages udgangspunkt i et case-område i Lejre, som bliver undersøgt ud fra to relaterede tilgange - en naturvidenskabelig tilgang, hvor de geografiske forhold bliver kortlagt og mulige virkemidler bliver gennemgået, samt en samfundsvidenskabelig tilgang, hvor arealreguleringen plus de forskellige aktørers interesser og muligheder for at agere bliver undersøgt. Ud fra beregninger af forholdene i området kommer projektrapporten frem til, at forøgelsen af nedsivningshastigheden til det primære grundvandsmagasin vil være begrænset, så virkemidlernes øgede nedsivning vil primært ske til de sekundære grundvandsmagasiner. I case-området er 3 indsatsområder blevet udpeget, hvor 3 forskellige virkemidler vil kunne øge nedsivningen i området. Det drejer sig om skovrejsning, kontrolleret dræn og omlægning fra nåleskov til lysåben løvskov. Skovrejsningen vurderer projektrapporten til at være den mest attraktive indsats, da den også kan medvirke til at beskytte grundvandet mod for eksempel pesticider. For at disse ændringer kan blive realiseret, er det derfor projektrapportens vurdering, at der er behov for lovændringer. Enten skal prisloftsreguleringen gøres mere fleksibelt, eller også bør kommunerne have hjemmel til at påbyde kvantitative tiltag i indsatsplanerne eller indvindingstilladelserne. Dette vil til gengæld skabe mulighed for en forvaltningsmodel, hvor Københavns Energi vil kunne udføre tiltag og blive honoreret for effekterne af disse. 4

1 Problemfelt Denne projektrapport handler om, hvordan arealanvendelse kan bruges som virkemiddel i planlægningen af vandindvinding og vandføring ved Ledreborg å. Så Københavns Energi fortsat kan indvinde vand der, og Lejre Kommune samtidig kan leve op til miljøkravene fra Vandrammedirektivet. I det følgende vil projektrapporten indledningsvis præsentere de problemstillinger, der relaterer til vandindvindingen ved Ledreborg å. 1.1 Grundvand, vandløb og vandføring Danmarks vandforsyning er stort set baseret på indvinding af vand fra grundvandsmagasinerne. Grundvandet behøver som regel kun en lettere behandling bestående af iltning og en efterfølgende filtrering før det er drikkeklart (geus.dk, a). Vand er en ressource, som bliver brugt i mange forskellige sammenhænge i samfundet, og er en af vore vigtigste ressourcer. (geus.dk, a). Men grundvandsindvinding er ikke problemløst. Blandt andet sænker indvindingen grundvandsspejlet. På grund af dette kan vådområder, som får tilført vand fra grundvandet, svinde ind og vandløb blive påvirket ved, at vandgennemstrømningen mindskes i nogle tilfælde kan det føre til, at vandløbene helt tørrer ud (Custodio, 2002). Grundvandssænkning og udtørringer i et vandløb påvirker strømmen og habitaternes tilstand i hele vandløbet (fiskepleje.dk, a). Desuden er artsfordelingen af små vanddyr også kendt for at relatere til vandgennemstrømningen (Allan & Castillo, 2007). Grundvandsindvinding kan derfor medvirke til, at biodiversiteten i og omkring vandløb bliver påvirket negativt. Udover de miljømæssige problemstillinger for indvindingen af grundvand, så står vandforsyningen også med problemstillinger, som relaterer til grundvandets kvalitet. Lovmæssigt er der opsat grænseværdier for at undgå for store koncentrationer af eksempelvis bakterier, pesticider, opløsningsstoffer, tungmetaller og andre stoffer i det grundvand, som bliver indvundet (retsinformation.dk, a). Forskellige former for forurening fra industri, landbrug og private betyder, at grundvandet i nogle områder ikke lever op til disse kriterier. For Københavns Energi (KE), som står for vandforsyningen i København, har overskridelser af grænseværdierne ført til lukning af omkring 10% af deres indvindingsboringer (ke.dk, a). 5

1.2 Regulering Fra EU s side bliver forholdet mellem grundvandsindvinding og vandområders miljøtilstande reguleret gennem Vandrammedirektivet, som blev vedtaget i 2000. Direktivets formål er blandt andet at sætte rammer op, som forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand (EFT, 2000:5). De enkelte medlemsstater er derfor forpligtigede til at beskytte, forbedre og restaurere vandløb samt andre overfladevandsområder (EFT, 2000). Dette har i Danmark ledt til miljømålsloven, som blandt andet fastsætter, at vandløb skal opnå god økologisk tilstand. Desuden skal der udarbejdes vandplaner for de forskellige vanddistrikter. De nye vandplaner kommer til at binde kommuner, regioner og stat i forbindelse med planlægning og beslutninger relateret til grund- og overfladevand.(retsinformation.dk, b) Vandplanerne har nu været i den endelige høring, og Naturstyrelsen skal udarbejde de endelig vandplaner, som kommuner, regioner og stat skal arbejde ud fra (naturstyrelsen.dk, a). Med hensyn til grundvandsindvindingen, så arbejder vandplanerne i den endelige høring med begrænsninger på, at indvindingen ikke må overstige grundvandsdannelsen med 35 %, og at vandløbenes vandføring ikke må reduceres med mere end 5% - for visse vandløb med høje kvalitetskrav er kravet om vandføring sat i forhold til vandløbets oprindelige minimums vandføring1 (Miljøministeriet, 2010a). Vandforsyningerne kan derfor komme ud for at skulle skrue ned for indvindingerne, flytte kildepladser eller foretage andre aktiviteter for at kunne leve op til vandplanerne. Beregninger har vist at vandforsyningerne på Sjælland kan komme til at sænke deres indvindinger med 23 mio. m3 svarende til 17% af de nuværende indvindinger (ing.dk, a). Disse forskellige aspekter, der er nævnt i ovenstående gør, at den nuværende vandforsyning står over for nogle udfordringer i forhold til fremtidige indvindingstilladelser. Især kan der blive problemer med at sikre forsyningen af vand i de tæt befolkede områder i Danmark for eksempel til København. 1.3 Ledreborg å Dette projekt tager udgangspunkt i Ledreborg å i Lejre kommune. Ved Ledreborg å er der siden 1 Medianminimum er medianen af den mindste vandføring i løbet af året (dmu.dk, a) 6

1937 blevet indvundet grundvand for at forsyne København med vand. Dette er blandt andet sket ved Hule Mølle og Ledreborg kildeplads. Denne indvinding har blandt andet betydet, at grundvandsspejlet er blevet sænket, og at dele af vandløbets øvre løb i tørre perioder har været udtørret. Efter 1988 har Københavns Energi (KE), som står for indvindingen og forsyner København med vand, sænket indvindingen på de to kildepladser siden 1999 er der ikke foretaget nogen indvinding på Ledreborg kildeplads på grund af kildepladsens alder og nedslidning. (Conallin & Thorn, 2004) Figur 1: Oversigt over projektrapportens case-område og Ledreborg å med faunapassager og kildepladser (Egen figur). En del af Ledreborg å er klassificeret til at have en høj økologisk tilstand (Miljøministeriet, 2010b). Endvidere har Lejre kommune brugt ressourcer på at restaurere vandløbet dels ved spejldammen i Ledreborg slotspark og dels ved Dellinge Mølle, hvor passageforholdene for ørreder er blevet forbedret, se Figur 1 (Lejre kommune, 2010)(egne observationer). Den faktor, som er vurderet til at påvirke vandløbets økologiske kvalitet mest, er grundvandsindvindingen (Olsen et al, 2009). Dette understreger også behovet for hensyn til Ledreborg ås vandføring. Ifølge Knud Rudolf Hansen (Hansen), der er sagsbehandler for KE, så ønsker KE at forny 7

tilladelserne til indvinding af grundvand og efterfølgende renovere kildepladserne. Indvindingstilladelserne gælder normalt for en 30 års periode. Eskild Lund (Lund), som er sagsbehandler i Lejre Kommune, forklarede, at indvindingstilladelserne udløb i 2010, og bliver fornyet for et år af gangen - indtil vandplanerne træder i kraft (Lund). 1.4 Nedsivning og arealanvendelse En af mulighederne for at sikre at vandføringen i Ledreborg å ikke forringes - på trods af fortsat grundvandsindvinding i området - er ved at øge nedsivningen af regnvand til grundvandsmagasinerne. Dette kan opnås ved at ændre arealanvendelsen, så afstrømning gennem dræn og fordampning mindskes. Derved kan nedsivningen øges, se kapitlet Teori og baggrundsviden, side 16. Dette kan ske ved at ændre arealanvendelsen til skov- og engområder og/eller ved sløjfning af dræn i landbrugsområder. Skovrejsning vil også være med til at opfylde statens ønske om at øge skovarealet i Danmark (Miljøministeriet, 2011). Skovdrift uden brug af pesticider kan også være med til at beskytte mod, at grundvandet bliver forurenet af pesticidrester. Ændring af arealanvendelse og dræn er umiddelbart ikke lige til. Landbruget må antages at have økonomiske interesser, der besværliggør dette. Dels sikrer drænene, at markerne ikke oversvømmes og derfor giver større udbytte. Omlægning til skovbrug er endvidere også en langsigtet investering på op til 100 år (Skov- og naturstyrelsen et al, 2003). Denne projektrapport vil undersøge, hvilken betydning virkemidler relateret til arealanvendelsen kan få for vandføringen og grundvandsindvindingen ved Ledreborg å. Det ønskes på den måde at sikre at grundvandsindvindingen ved Ledreborg å kan fortsætte samtidig med, at vandføringen i vandløbet ikke bliver forringet. 1.5 Problemformulering Ovenstående problemstillinger har ledt frem til følgende problemformulering: Hvordan kan arealanvendelse og grundvandsindvinding planlægges ved Hulemølle og Ledreborg kildeplads med henblik på at sikre, at vandføringen i Ledreborg å ikke påvirkes negativt? 8

1.5.1 Uddybning af problemformuleringen Ud fra problemformuleringen er det givet, at projektrapporten beskæftiger sig med planlægning. Planlægning relaterer her til både de fysiske og samfundsmæssige aspekter. Hvad angår de fysiske aspekter, så drejer det sig om, hvilke områder og ændringer af arealanvendelser, som vil være gavnlige for øget grundvandsdannelse. I henhold til de samfundsmæssige aspekter, så handler det her om at belyse de rammer og muligheder som lovgivning, økonomi og aktørers interesser skaber. For at Ledreborg å kan leve op til EUs vandrammedirektiv må grundvandsindvindingen i området ikke forringe vandføringen i vandløbet, da dette vil påvirke den økologiske tilstand i åen negativt. Dette projekt ser ikke på, hvorvidt Ledreborg å lever op til den krævede økologiske tilstand, men blot på hvordan arealanvendelsen kan bruges til at sikre, at vandføringen i vandløbet sikres på trods af grundvandsindvindingen. Projektrapporten er derved tænkt som en undersøgelse af, hvordan ændringer af arealanvendelse kan fungere i samspillet med overholdelse af miljømålsloven og fortsat grundvandsindvinding i Lejre. Målgruppen for projektrapporten er derfor den kommunale administration inden for miljø og teknik i Lejre Kommune. Projektrapporten er udarbejdet med henblik på at kunne fungere som et input til det grundlag, som administrationen rådgiver lokalpolitikerne ud fra. Administrationen kan endvidere bruge projektrapportens resultater til videre undersøgelser af muligheder og barrierer for grundvandsindvinding og samarbejde med KE. 9

2 Metode Projektrapporten ønsker at undersøge, hvordan grundvandsplanlægningen gennem ændret arealanvendelse ved Ledreborg å kan føre til, at vandføringen i åen forbedres. Det følgende kapitel vil redegøre for den metodiske tilgang der er brugt til at undersøge denne problemstilling. I dette indgår præsentationer af projektrapportens analysestruktur, undersøgelser og indsamling samt brug af empiri til dette. 2.1 Projektdesign I det følgende vil projektrapportens undersøgelser og analyse blive præsenteret. Dette indebærer en gennemgang af, hvad de forskellige undersøgelsesområder belyser, og hvordan dette bruges i forhold til projektrapportens analyse og konklusion. 2.1.1 Analysestruktur Ændringer af arealanvendelse og nedsivning er en problemstilling, som både relaterer til de naturvidenskabelige aspekter omkring, hvor der er mulighed for at øge nedsivningen, og hvilke arealanvendelser, som kan øge nedsivningen. Men samtidig er arealanvendelsen dels styret af den enkelte lodsejers interesser, men også af hvordan arealet bliver reguleret. Dette har ført til, at projektrapporten har valgt at besvare problemformuleringen ud fra to relaterede tilgange. Den ene tilgang består af to naturvidenskabelige undersøgelsesområder. Det ene undersøgelsesområde er den geografiske, hvor projektrapporten identificerer de områder, som har et potentiale for at øge nedsivningen. Det andet undersøgelsesområde drejer sig om virkemidlerne. Det vil sige, hvordan ændringer af arealanvendelsen kan føre til øget nedsivning. Den anden tilgang består i at undersøge og analysere de samfundsvidenskabelige rammer. Til dette har projektrapporten ligeledes arbejdet med to undersøgelsesområder. Den ene undersøger, hvordan arealerne er reguleret med henblik på, hvilke muligheder der er for at ændre anvendelsen af disse. Den anden består i at undersøge de forskellige aktørers interesser og muligheder for at agere. På den måde belyser projektrapporten, hvordan de forskellige aktører kan skabe muligheder for, at arealanvendelsen kan ændres i de forskellige områder. 10

På den baggrund har projektrapporten udarbejdet sin konklusion og anbefalinger for, hvordan ændret arealanvendelse kan øge nedsivningen i området omkring de to kildepladser. På Figur 2 ses designet for, hvordan undersøgelsesområderne, analysen og konklusionen relaterer til hinanden. Figur 2: Projektrapportens analysedesign (Egen figur) 2.1.2 Undersøgelsesområder I de følgende afsnit bliver problemstillingerne og baggrunden for analyserne i de enkelte undersøgelsesområder beskrevet i detaljer. Virkemidler I problemformuleringen er det valgt at undersøge mulighederne for at øge nedsivningen gennem ændringer i arealanvendelsen omkring de to kildepladser. Det vil derfor blive undersøgt, hvordan forskellige arealanvendelser påvirker nedsivningen. På den måde vil projektrapporten blive i stand til at vurdere hvilke arealanvendelsesændringer, som vil kunne øge nedsivningen til grundvandet. De fysiske forhold Grundvandsdannelse og -indvinding er styret af de fysiske præmisser, som for eksempel vejr, jordbundsforhold, afstrømning, vegetation og fordampning. For at identificere områder og arealanvendelser med potentiale for øget nedsivning, vil det blive undersøgt, hvilke rammer de fysiske forhold sætter for ændret arealanvendelse ved Ledreborg å. Dette inkluderer en gennemgang af teori om vandbalance, grundvandsdannelse og vandets bevægelse i jorden. Formålet her er i første omgang at identificere det område, hvorfra det nedsivne regnvand tilstrømmer kildepladserne - på den måde afgrænses projektrapportens undersøgelser til et specifikt geografisk område. 11

Dernæst er formålet i denne del af rapporten også at identificere de steder, hvor der er potentiale for øget nedsivning på grund af jordbundsforholdene. Reguleringen af arealanvendelse Arealanvendelse er styret af flere forskellige reguleringsaspekter, som sætter rammer for grundvandsindvindingen og ændringer af arealanvendelsen. Dette drejer sig blandt andet om fredninger, men også om en ændring skal ske gennem frivillige aftaler med lodsejerne eller ved ekspropriation. Derfor vil projektrapporten i denne del af sine undersøgelser udrede for hvilke områder, der kan ændres arealanvendelse på og hvordan arealanvendelsen kan ændres. Videre vil projektrapporten også udrede, hvornår og hvordan ekspropriation og frivillige aftaler kan bruges til at implementere ændringer af arealanvendelse. Aktørbaserede rammer Flere forskellige interessenter påvirker, hvordan området omkring Ledreborg å kan anvendes og hvordan det bliver anvendt. Stat, kommune, lodsejerne, vandforsyningen og befolkningen har hver især forskellige interesser om, hvordan området omkring kildepladserne bør udvikle sig. Dette drejer sig blandt andet om økonomi, rekreative muligheder og miljø. Nogle af disse aktører er også styret af reguleringen, som både skaber muligheder og grænser for, hvordan de kan agere. I denne del af projektrapporten vil det derfor blive undersøgt, hvordan de forskellige aktørers interesser dels skaber barrierer for ændringen af arealanvendelsen men også samtidig, hvordan dette skaber muligheder. Dette kunne for eksempel være ændringer, der kan gavne flere forskellige interesser. 2.2 Empiri I det følgende afsnit vil projektrapporten præsentere de empiriske tilgange, som er brugt til at besvare problemformuleringen. Videre vil projektrapporten også forklare, hvilke formål de forskellige empiriske tilgange har haft. 2.2.1 Litteratur I projektrapporten er der inddraget litteratur i form af forskellige lovtekster, fredningsbestemmelser og rapporter om grundvandsdannelse og arealanvendelse. Brugen af litteratur medvirker i projektrapporten til at belyse flere forskellige aspekter. 12

Lovteksterne belyser, hvordan reguleringen af vandsektoren og vandforsyningen påvirker Lejre kommune og KE, samt hvordan forskellige reguleringer påvirker mulighederne for at ændre arealanvendelse for eksempel på grund af fredninger og regler omkring skovrejsning. Fredningsbestemmelserne er brugt til at belyse hvilke begrænsninger, der eksisterer for at ændre arealanvendelsen i området omkring de to kildepladser. Rapporterne om grundvandsdannelse og arealanvendelse medvirker til at afklare, hvordan der kan skabes øget nedsivning til grundvandet ved at ændre arealanvendelsen. 2.2.2 Kort og rummelig data For at belyse de fysiske forhold er rummelig data i form af kort, luftfotos, vandtryk og boreprøver blevet inddraget i projektrapporten. Formålet med det har været at kortlægge oplandsområdet til grundvandsmagasinerne, samt at belyse hvordan arealet i oplandsområdet anvendes og bliver reguleret. På den måde er der mulighed for at finde ud af, hvordan nedsivningen kan øges i de forskellige områder. 2.2.3 Feltobservationer Ikke al data angående arealanvendelse og dræning kan forventes at være dokumenteret i litteratur eller databaser. Videre kan luftfoto og kort være forældede. Derfor er der blevet foretaget feltobservationer for at verificere kort og luftfotos samt give et indtryk af dræningen i området. Videre har feltobservationer medvirket til at give et indtryk af arealanvendelsen i området. 2.2.4 Interviews For at belyse de samfundsmæssige og fysiske forhold er relevante aktører blevet interviewet. I det følgende vil interviewenes formål og de problemstillinger, som interviewene har været med til at belyse, blive præsenteret. 13

Lejre kommune Informant Eskild Lund, sagsbehandler Lejre kommune, 22/2 2011. Kompetence Eskild Lund er som sagsbehandler ansvarlig for indvindingstilladelser af grundvand i Lejre kommune. Inden han blev overflyttet til Lejre kommune i forbindelse med kommunalreformen, arbejdede han med grundvandsplanlægning i Roskilde amt. Gennem sit arbejde har Eskild Lund indsigt i de politiske og miljømæssige forhold i Lejre kommune relateret til grundvandsplanlægning. Formål At belyse problemstillingen fra Lejre kommunes side og danne en forståelse af de øvrige aktører og deres forhold til Lejre kommune. Københavns Energi Informant Knud Rudolf Hansen, sagsbehandler KE, 14/4 2011. Kompetence Som sagsbehandler har Knud Rudolf Hansen ansvaret for ansøgning om indvindingstilladelser i Lejre kommune og en indsigt i KE s arbejde og prioriteter. Formål At belyse KE s indstilling til skovrejsning og andre forhold relateret til vandløbsmiljøtilstande, skovrejsning og andre frivillige aftaler - herunder selvfølgelig i Lejre specifikt. At belyse KE s visioner og planer for vandindvinding i Lejre kommune. At skabe indsigt i KE s problemstillinger såvel for nuværende som på sigt herunder blandt andet Vandplanerne. 14

Lodsejere Informant John Munro, Godsejer, Ledreborg Slot, 5/10 2011 Kompetence Ledreborg Slot besidder en stor del af landområderne i det angivne opland til Ledreborg og Hule Mølle kildeplads. Som godsejer har John Munro indsigt i dræningsforholdene på disse områder, og om Ledreborg Slots indstilling til en eventuel indgåelse af frivillige aftaler. Formål At belyse hvor og hvordan der drænes i case-området, samt at få indsigt i Ledreborg Slots indstilling i forholdet til natur, miljø, drift samt slottets holdning til frivillige aftaler. 2.2.5 Telefoninterviews For at klarlægge de økonomiske aspekter ved arealanvendelses ændringer blev følgende korte telefoninterviews udført. Dansk Landbrugsrådgivning DLBR Landbrugsinfo, 30/5-2011 Med henblik på at belyse hektarstøtten blev DLBR Landbrugsinfo kontaktet og et kort interview udført. Rene Dideriksen, Skovfoged, Skovdyrkerforeningen Øst, 30/5-2011 Blev interviewet over telefon for at afklare om, der eksisterede støttemuligheder i forbindelse med skifte til granskov. 15

3 Teori og baggrundsviden Det følgende kapitel præsenterer den naturvidenskabelige teori og baggrundsviden, som er anvendt i projektrapporten. Først forklares interaktionen mellem grundvandsmagasiner og vandløb. Derefter gennemgås teori for dannelse af grundvand, og hvordan vandet bevæger sig gennem jorden. Den anden del af teori-afsnittet er inddraget for at kunne belyse, hvordan sletning af dræn og skovrejsning kan anvendes som virkemiddel til at øge grundvandsdannelsen. Teorien og baggrundsvidenen vil senere blive brugt til at identificere oplandet, hvorfra vand føres til Ledreborg å og de to kildepladser, samt identificere områder med potentiale for øget nedsivning ved at ændre arealanvendelsen. 3.1 Vandføring i åen Dette afsnit beskriver interaktionen mellem grundvandsmagasiner og Ledreborg å for at afklare, hvordan virkemidlerne fungerer. En stabil vandføring er væsentligt for vandløb, hvor der ønskes en god økologisk tilstand. Det er især i tørre og varme perioder, hvor tilførsel af grundvand kan være med til at sikre vandføringen i vandløbet (Connalin & Thorn, 2004). Ledreborg å har kontakt til både de primære og de sekundære grundvandsmagasiner(schrøder & Bitsch, 1989:28). Det betyder, at der er mulighed for, at vand kan sive fra åen ned til disse grundvandsmagasiner, eller fra magasinerne til åen. Dette afhænger af, hvor højt trykket i grundvandsmagasinet er - og af, hvor højt grundvandsspejlet derfor ligger. Hvis niveauet for grundvandspejlet er højere end åens niveau, vil der blive presset vand op til åen fra det underliggende grundvandsmagasin ad sprækker i jorden, hvor vandet kan tilløbe til åen. Dette vil fungere som et baseflow for åen, som kan sikre en minimumsvandføring. Figur 3 illustrerer grundvandspejlet, der ligger over åens niveau, hvor vand fra grundvandsmagasinet siver op og giver vand til åen. 16

Figur 3: Figuren illustrerer kontakten mellem grundvandsmagasin og vandløb. I dette tilfælde strømmer vandet op fra en boring, men princippet er det samme for sprækker i jorden mellem vandløb og grundvandsmagasin.(thuesen, 1998) Dette er dog kun tilfældet ved høj grundvandsstand, hvor grundvandspejlet ligger højt. Hvis grundvandsstanden er lavere end åens vandspejl - for eksempel på grund af kraftig indvinding til drikkevand - vil det gå den anden vej. Vandet i åen vil sive ned gennem sprækkerne i jorden til grundvandsmagasinet, hvilket gør vandløbet endnu mere sårbart over for tørkeperioder. Det er derfor vigtigt, at grundvandsmagasinerne i området får tilført tilstrækkeligt vand, for at sikre vandføringen i vandløbet. Udover tilstrømning fra de underliggende grundvandsmagasiner, modtager åen også vand fra de jordarealer der ligger i umiddelbart i nærhed af åen. Her siver vandet igennem jorden og ud i åen. På en udrænet lerjord vil denne afstrømning ske langsomt, mens det på en drænet jord vil gå meget hurtigere. (Younger, 2006) Tilstrømning fra de underliggende grundvandsmagasiner, og fra de nærliggende udrænede områder vil begge have en positiv indvirkning på åens baseflow 3.2 Teori om grundvandsdannelse Dette afsnit vil gennemgå de teoretiske aspekter, som gør sig gældende for grundvandsdannelse. Formålet med dette er at kunne redegøre for de områder, som har potentiale til at kunne øge nedsivning til grundvandsmagasinerne. 17

3.2.1 Vandbalancen Til at forstå sammenhængen mellem de forskellige parametre, som påvirker grundvandsdannelsen og vandafstrømningen til vandløb i et bestemt afstrømningsområde, bliver vandbalanceligningen brugt. Udgangspunktet er at undersøge mængderne af vand, som naturens kræfter transporterer til og fra et område. Ud fra det skrives vandbalanceligningen på følgende form: ΔG = N + Qind + Gind Qud Gud E ΔG er ændringen i grundvandsmagasinerne. N er bruttonedbør Gind/ud er det grundvand som strømmer ind og ud af systemet. Qind/ud er overfladeafstrømning ind og ud af systemet. E er den aktuelle fordampning. Dette dækker over fordampning fra overfladevand, jord og blade samt planternes transpiration. I denne projektrapports undersøgelser bliver området omkring de to kildepladser betragtet som et system i ligevægt med hensyn til grundvandsind- og afstrømningen. Dette betyder, at grundvandsafog indstrømning kan gå ud med hinanden. Dette er en forsimpling, som foretages på grund af kompleksiteten i at kvantificere disse to værdier i praksis. Dette fører til et lidt simplere udtryk for vandbalancen: ΔG = N + Qind Qud E For at finde ΔG skal N, Q, E og bestemmes. N er den letteste størrelse at bestemme med et pluviometer (regnmåler). Q kan måles ud fra vandstrømningen i vandløb, som passerer gennem området. Endelig bestemmes E ud fra temperaturen og vegetationen. (Refsgaard, 2003) Ud fra vandbalancen kan det udredes, at grundvandsdannelsen hovedsagligt styres af to inputparametre og to output-parametre. Input-parametrene (nedbør og indstrømning) kan ikke ændres inden for planlægningsområdet, men det er muligt at foretage forskellige tiltag for at mindske overfladeafstrømningen ud af systemet (Qud) og den aktuelle fordampning (E). Derfor vil afsnittet om virkemidler tage udgangspunkt i disse to parametre, og der vil blive lagt vægt på, hvad der kan gøres for at formindske den aktuelle fordampning. 18

3.2.2 Interception, evaporation og transpiration I følgende beskrives fordampningsforholdene, da en ændring i arealanvendelsen vil have betydning for dette og derved for mængden af vand, der kan nedsive. Reference fordampning er den potentielle fordampning og beregnes ud fra de klimatiske forhold i området. Fordampningen afhænger af vegetationsdækket og kan derfor variere efter arealanvendelsen. Den fordampning, der reelt sker, kaldes den aktuelle fordampning. Den aktuelle fordampning kan være højere end referencefordampningen afhængig af arealanvendelsens betydning for fordampningen.(andersen et al., 2010) Når nedbør rammer et skovområde, sker der interception, som er fordampning fra blade og bark, evaporation, som er fordampning fra jordoverfladen og transpiration, som sker ved, at rødderne optager vand, der fordamper fra vegetationen. Den sidste del af vandet siver ned i jorden. Den største mængde vand, der har mulighed for at nedsive, opnås derfor, når fordampning, interceptionen og transpiration er mindst mulig. (Birk et al., 2003) (Andersen et al., 2010) 3.2.3 Grundvandsmagasiner For at forstå hvordan vandløbets vandføring og grundvandsindvinding hænger sammen, er det nødvendigt at forstå, hvad et grundvandsmagasin er, og hvilke parametre der bestemmer magasinernes egenskaber. Grundvandsmagasinerne er de jordlag, som grundvandet bliver oppumpet fra. Kendetegnet for disse jordlag er, at de er i stand til at indeholde store mængder vand, og tillader vandet at bevæge sig relativt frit. Dette er vigtigt, for at vandet hurtigt kan strømme til kildepladsen fra hele magasinet, når vandet pumpes op. (Younger, 2007) I Danmark bliver grundvandsmagasinerne delt op i primære og sekundære magasiner. De primære magasiner ligger for det meste dybere og er større end de sekundære. De kaldes også de regionale magasiner, og findes i Danmark som oftest i de dybereliggende kalk- og kridtlag. Det er herfra at størstedelen af Danmarks drikkevand bliver hentet op, og det er i det primære grundvandsmagasin at Hule Mølle og Ledreborg kildeplads henter vand. 19

De sekundære magasiner er tit mindre formationer, som ligger relativt jordnært, hvilket gør dem mere sårbare over for forurening, hvilket også er grunden til, at de sjældent bliver brugt til drikkevand. På grund af den begrænsede udbredelse af disse magasiner, kaldes de også lokale grundvandsmagasiner(geus.dk, c)(ke, 2003). De to faktorer, som afgør om et jordlag er brugbart som grundvandsmagasin, er jordlagets porøsitet og permeabilitet. Porøsitet Grundvandsmagasinets kapacitet bestemmes af jordens porøsitet. Porøsitet er procent-delen af hulrum i jorden. Det vil sige, at det ikke beskriver størrelsen af porerne, men blot den samlede volumen-procent, se Tabel 1. Det fortæller os altså ikke noget om, hvordan vand bevæger sig i gennem jorden, men udelukkende hvor meget vand jorden kan indeholde. (Skinner et al., 2004:386) Men porøsitet er ikke nok til at udgøre et godt grundvandsmagasin. For at vi kan udnytte grundvandet som drikkevand, skal det først op af jorden. Så vandet i magasinet bliver, som nævnt, også nødt til at have en vis bevægelsesfrihed. Permeabilitet Vandets bevægelsesfrihed i jorden kan beskrives ved jordens permeabilitet. Permeabilitet er afhængig af forbindelserne mellem porerne i jorden. For eksempel har sprækker i jorden en høj permeabilitet, men hvis der ikke er nogen, eller kun begrænset forbindelse mellem sprækkerne, vil permeabiliteten være lille.(younger, 2007) Permeabilitet er også afhængig af størrelsen af porerne, på grund af vandets overfladespænding, fordi små porer har så stor en overfladespænding, at vandet har meget svært ved at flyde gennem små poreåbninger, se Tabel 1. Dette betyder, at ler for eksempel ikke er egnet til grundvandsmagasin, da ler har en meget lille kornstørrelse. Til gengæld er sand og grus velegnede grundvandsmagasiner, da de både har høj permeabilitet og porøsitet.(younger, 2007). 20

Materiale Porøsitet Permeabilitet Strømningshastighed Grus 30-40 % 1x10-3 m/s 1 10 mm/dag SAND 30 40 % 1x10-4 m/s 1 cm 1 m/dag Ler 20-30 % 1x10-7 m/s - 1x10-12 m/s 0,001 1 mm/år Tabel 1: Porøsitet, permeabilitet og strømningshastighed for forskellige jordarter (Vandetsvej.dk, a) 3.2.4 Darcys lov Som forklaret i foregående afsnit, så har permeabilitet altså afgørende betydning for, hvordan vandet bevæger sig i jorden. Det er derfor også en vigtig parameter til bestemmelse af, hvor hurtigt vand kan bevæge sig i jorden. For at identificere områder med potentiale for øget nedsivning, er det nødvendigt at kende de områder, hvor vandet rent faktisk har mulighed for at nedsive. Det er derfor nødvendigt at kende jordens nedsivningshastighed for at kunne afgøre, om der overhovedet er mulighed for at forøge nedsivningen i et område. Til at udregne nedsivningshastigheden bruges Darcys lov, som bestemmer, hvor hurtigt vand kan bevæge sig i jordlagene. Når vandet siver ned og bevæger sig i jordlagene, så er bevægelserne styret af trykforskellene og tyngdekraften. Vand vil altid bevæge sig fra højt tryk til lavt tryk. Når trykforskellen i forhold til grundvand måles, så gøres det ved højdeforskellen (h1 h2), hvor h1 er trykket i et jordlag og h2 er trykket i et andet jordlag. Denne trykforskel måles i meter over havets overflade. Hastigheden hvormed trykudligningen kan foregå (V), er bestemt af vandets bevægelsesfrihed (K), og afstanden mellem startpunkt og slutpunkt (l). (Younger, 2006) Darcys ligning: V= K h1 h 2 l Den vigtigste parameter for nedsivningshastigheden er jordens permeabilitet (K), da denne faktor har en meget høj potens, og kan variere særdeles meget. For eksempel har sand og grus en permeabilitet mellem 1x10-4 m/s og 1x10-5 m/s, hvorimod ler kan have en permeabilitet helt ned til 1x10-12 m/s, se Tabel 1. Jordens permeabilitet varierer meget ned igennem de forskellige jordlag. Når K skal bestemmes til at udregne nedsivningshastigheden (V), skal den mindste K-værdi for jordlaget bruges, da dette lag vil være begrænsende for hastigheden i hele jordlaget. Lerlaget vil derfor tit være den begrænsende faktor for, hvor hurtigt nedsivningen i et område kan foregå, se 21

også afsnittet Nedsivning til det primære grundvandsmagasin, side 39. Ud fra Darcys ligning kan det også ses, at afstanden til grundvandsmagasinet (l) har betydning for nedsivningshastigheden, da en høj l-værdi vil formindske V betydeligt. Derfor er det også vigtigt at have viden om placeringen af det primære grundvandsmagasin, hvor nedsivningen gerne skulle nå ned til. Den sidste parameter der skal holdes for øje er (h1 h2), som skal være positiv for, at der overhovedet kan ske en nedsivning. Er denne værdi negativ, så vil vandet strømme opad. Darcys lignings vil i dette projekt, blive brugt til at regne nedsivningshastigheden i områderne omkring de to kildepladser. Formålet er at identificere de områder, som har potentiale til at øge nedsivningen. 3.3 Sammenfatning Ud fra det ovenstående afsnit om grundvandsdannelse og grundvandets bevægelse kan det sammenfattes, at det, der kan gøres for at forøge grundvandsdannelsen i et område, er: Formindskelse af transpiration og fordampning fra planter i området Regulering af overfladeafstrømning ud af systemet (Qud) Dette skal gøres i områder hvor vandet kan sive ned til grundvandet, for eksempel områder med grus eller sand. På den måde opnås den største nedsivningshastighed (V). 22

3.4 Virkemidler I problemformuleringen er det lagt fast, at projektrapporten undersøger, hvilken betydning ændringer af arealanvendelsen har for grundvandsdannelsen og vandføringen i Ledreborg å. I det følgende kapitel vil den tilgængelige viden om forskellige arealanvendelser blive præsenteret. Formålet med dette er at kunne give en kvalitativ vurdering af hvilken effekt, som forskellige arealanvendelses ændringer vil få for grundvandsdannelsen. Videre bliver de økonomiske perspektiver også kort belyst. 3.4.1 Skovarealer Relateret til skovrejsning og grundvandsdannelse under skov eksisterer der flere forskellige undersøgelser. I det følgende afsnit vil disse blive gennemgået for at afklare, hvilken betydning nye skovarealer vil have, såvel som de betydninger ændringer i eksisterende skovarealer vil have på grundvandsdannelsen og vandføringen i Ledreborg å. Nuværende viden Omkring skovarealers betydning for nedsivning og grundvandsdannelse eksisterer der flere forskellige rapporter, som belyser dette gennem simuleringer og målinger. I det følgende afsnit vil projektrapporten afklare viden om, hvordan skovarealer kan medvirke til at øge grundvandsdannelsen og vandføringen i Ledreborg. Der er i udvalget af data taget udgangspunkt i, at området omkring de to kildepladser er lerjord, se Geologiske forhold i case-området, side 36. Fordampning og nedsivning skov og marker Vandbalanceligningen slår fast, at fordampningen er af betydning for mængden af vand, som kan nedsive og tilstrømme vandløb. Det er derfor dels relevant at undersøge hvilke skovtyper, der har en lav fordampning, og om skovarealer har en højere fordampning end marker. Ud fra dette kan det bestemmes, hvordan nye skovområder bør sammensættes for at optimere nedsivningen, og om eksisterende skovområder kan ændres så nedsivningen i disse øges. Det har længe været den generelle opfattelse, at skovarealer har en højere fordampning end lave vegetationer som markarealer (Københavns kommune et al., 2003). Forklaringen på dette er, at skovens højde gør, at vinden skaber mere turbulens, samt at skoven har et større overfladeareal, 23

hvilket betyder højere interception, hvilket fører til, at fordampningen øges (Bastrup-Birk et al, 2003). En forholdsvis ny undersøgelse har dog sået tvivl om dette. På lerjorde på Sjælland er fordampningen på markarealer og skovareal blevet undersøgt. Undersøgelsen målte fordampningen på en mark og en 80 år gammel grøftet bøgeskov over 3 år. Markarealet og skovarealet lå 600 meter fra hinanden. Resultatet var, at der ikke er en markant forskel mellem fordampningen fra mark og skov, landbrugsarealet havde i gennemsnit 4% højere fordampning end skovarealet et enkelt år var fordampningen højere fra skovarealet end fra markarealet (Ladekarl et al, 2005). Dræning En anden faktor som relaterer til grundvandsdannelsen mellem mark og skov er dræning. På Sjælland er 70% af markerne drænede (Trier et. al. 2003). Dræning medfører, at vandet ledes hurtigt væk fra jorden til en nærliggende grøft eller et vandløb. Dette betyder, at vandet ikke har den samme mulighed for at nedsive. Inden nye skove rejses, bliver drænene typisk fjernet, forklarede Hansen. Videre er den typiske antagelse, at skovarealer over tid vil ødelægge drænene på grund af rodvækst (Trier et. al. 2003). Hvis arealerne er vandlidende vil afvandingen i de fleste tilfælde foregå ved grøftning, for at sikre gode vækstforhold for træerne. Dette aspekt er blevet undersøgt på lerjord i Vestskoven ved Albertslund2. Her blev nedbøren, nettonedbøren og vandløbsafstrømningen målt i perioden 2002-2005. Efterfølgende blev MIKE SHE modellen brugt til at simulere grundvandsdannelse og vandløbsafstrømning ud fra de målte data. Simuleringerne dækkede samme område for både den nuværende skov uden dræn, under drænet markareal og scenarier, hvor skoven var drænet. Resultaterne i simuleringen var en begrænset ekstra grundvandsdannelse under den udrænede skov på 2,3 mm/år af den samlede nettonedbør. Det sekundære grundvandsmagasin øgede dog tilførslen med 22,3 mm/år, og grundvandets tilførsel til vandløbet steg med 12,9 mm/år, se Figur 4. (Sonnenborg et al, 2008) 2 I den omtalte rapport blev et skovområde i Frederiksborg, som også er lerjord ligeledes undersøgt. Resultaterne fra dette område er imidlertid fravalgt, da projektrapporten vurderer, at simuleringen for det pågældende område viser for store usikkerheder i forholdet til de målte værdier til at være troværdig. 24

Figur 4: Gennemsnitlig vandbalance simuleret for Vestskoven. (Egen figur) (Data: Sonnenborg et al.) Skovtype Skovarealer består af flere forskellige træer både med hensyn til alder, størrelse og art. I det følgende vil disse faktorers betydning for fordampningen og nedsivningen blive gennemgået. I leret jord ved Frederiksborg på Sjælland er nedsivningen under rødgran, sitkagran, douglasgran, bøg og eg blevet målt over en periode på tre år. Det blev her vist, at nedsivningen var større under løvtræerne eg og bøg end under granerne, se Figur 5. Figur 5: Nedsivning og nedbør under forskellige skovtyper i perioden 1994-1996. (Bastrup-Birk et al, 2003) 25

Nedsivningen på sandjord og lerjord ved forskellige arealanvendelser er også blevet simuleret ved hjælp af Daysi-modellen (Ladekarl og Lund, 2003). Resultaterne fra disse simuleringer kan ses på Figur 6. Det kan ses, at der på lerjorde er den største grundvandsdannelse ved løvskov bestående af eg og bøg. Figur 6: Grundvandsdannelse ved forskellige arealanvendelser. Bar jord, græs og vinterhvede er drænet. (Ladekarl og Lund, 2003) Figur 7: Arealanvendelse og simuleret grundvandsdannelse. (Ladekarl og Lund, 2003) I tillæg til dette er træernes alder i forholdet til grundvandsdannelsen også blevet simuleret ved hjælp af Daysi-modellen (Ladekarl og Lund, 2003). Resultaterne kan ses på Figur 7. Undersøgelsen viser også, at skovens alder også er af betydning. En nyplantet skov har en større fordampning end gamle løvskove. Resultaterne fra simuleringen er illustreret på Figur 7. Her kan det ses, at udrænet græs giver den største grundvandsdannelse, men at de forskellige skovområder efter omkring 80 år opnår samme niveau, som det ikke drænede græsareal. Den lysåbne skov med 50 % græs er den type, der har den største grundvandsdannelse. Fordampningen topper, når træerne har en alder på 26

omkring 40 til 60 år. (Ladekarl og Lund, 2003) 3.4.2 Økonomi I det følgende præsenteres et overslag over de økonomiske omkostninger for de ovennævnte virkemidler. Der er i nærværende projektrapport ikke lavet økonomiske beregninger ud fra de faktiske anvendelser i området, og der præsenteres derfor kun eksempler. Ved at etablere skov sikres kvaliteten og dannelsen af grundvandet. Dette fremtidssikrer vandindvindingsområdet, hvilket er en fordel for vandforsyningsselskabet, da dette sparer fremtidige omkostninger ved eventuel flytning af kildepladser og des lige. Dertil kommer, at hvis indvindingen giver negative effekter i forhold til miljø og natur, skal dette erstattes af ejeren af indvinderen (retsinformation.dk, l). Ved sikring af kildepladserne ved skovrejsning skal markarealer enten opkøbes fra landmændene, eller der skal indgås dyrkningsaftaler og betales kompensation til landmanden. Ved omlægning fra nåleskov til lysåben løvskov vil det handle om at foretage dyrkningsaftaler med skovejeren, med en engangskompensation for tabt indtjening. Ved skovrejsning gives der en del tilskud. Og som det kan ses i Tabel 2 gives der ekstra tilskud, hvis arealet ligger i et ønsket skovrejsningsområde. Dertil kommer, at det er en økonomisk gevinst, hvis vandløbsvedligeholdelsen kan formindskes. Omlæggelse til kontrolleret dræn vil kun kunne benyttes på steder hvor geografien, tillader det. Der vil derfor højst sandsynligt også skulle laves nogle indledende undersøgelser af området inden, dette virkemiddel kan blive implementeret. I Tabel 2 er priserne opsat for de forskellige tiltag for at sikre grundvandet. Priserne vil variere meget fra case til case, så tallene kan derfor, kun bruges til at give et illustration af priserne for de forskellige tiltag. 27

Tiltag: Skovrejsning: Ønsket Uønsket skovrejsning Naturstyrelsen skovrejsning Frivillig aftale Gran til løv Dræn: Kontrolleret Frivillig aftale Omlægningsudgift Kapitalværditab Statstilskud -166.000 kr/ha -140 kr/ha Ukendt Etablering Ukendt Etablering + 25.000 kr/ha 20.000 kr/ha første år Særlig pleje: Særlig pleje: Tilplantning med - 40.000 kr/ha + 9000 kr/ha - 40.000 kr/ha + 9000 kr/ha - 40.000 kr/ha løvtræer Sparet vedligehold + 5.800 kr/km/år + 5.800 kr/km/år + 5.800 kr/km/år -5000 kr/ha Intet tilskud + cirka 2200kr/ha/år -40.000 kr/ha af vandløb Tabel 2: Tabellen viser udgifter og tilskud til de forskellige virkemidler.3 Kilderne er følgende: Omlægning til kontrolleret dræn: Madsen og Jacobsen, 2007 Sparet vedligehold af vandløb: Madsen og Jacobsen, 2007 Tilplantning med løvtræer: Trier et al., 2003 Statstilskud til privat skovrejsning: Skov- og Naturstyrelsen, 2010 Omlægningsudgift ved skovrejsning mellem KE og Naturstyrelsen (opkøb af jord): Landbrugsavisen, 2011 Kapitalværditab: Thorsen og Hedegaard, 2003 Statstilskud ved landbrugsdrift: DLBR Landbrugsinfo (tlf) Intet tilskud til omplantning fra gran- til løvskov: Dideriksen (tlf) Tabel 2 illustrerer, at skovrejsning vil kræve en stor engangsbetaling ved opkøb af landbrugsareal. Omlægning fra nåleskov til lysåben løvskov vil kræve en noget mindre engangsbetaling, og endeligt vil kontrolleret dræn ikke umiddelbart være et særlig dyrt virkemiddel. Bemærkning Det er internt blandt forfatterne til projektrapporten uenighed om opstillingen af den økonomiske data, som ligger til grund for ovenstående udledning. 3.4.3 Sammenfatning Relateret til fordampningen fra skovarealer sammenlignet med markarealer kan der på det nuværende datagrundlag ikke umiddelbart konkluderes, om markarealer har en mindre fordampning 3 Kilderne stammer fra forskellige årstal. Der er ikke blevet korrigeret for prisændringer. 28

end løvskovarealer på lerjord. Hvad angår skovtyper, så viser de empiriske data, at løvskov skaber et større potentiale for nedsivning end granskov. Dette betyder, at udskiftning af arealer med granskov til løvskov vil kunne føre til øget grundvandsdannelse. Endvidere betyder dette også, at nye skovarealer skal have en begrænset andel af granskove for at kunne øge grundvandsdannelsen. Eftersom at udrænede græsarealer har et højere potentiale for nedsivning, så vil det også være gavnligt, at der etableres lysninger i eksisterende skove, såvel som at nye skovarealer kommer til at indeholde lysninger. Det er naturligvis også nødvendigt, at den eksisterende dræning fjernes, inden nye skove plantes. For ældre skove vil det selvfølgelig også være gavnligt, hvis eksisterende dræn sløjfes. På trods af de forskelligartede resultater fra forskellige undersøgelser er det projektrapportens vurdering, at skovområder medfører en større nedsivning generelt. Det ser dog ud til at størstedelen af den øgede nedsivning siver til de sekundære grundvandsmagasiner. 3.4.4 Markarealer I det foregående afsnit er skovarealers betydning for nedsivningen og vandføringen blevet præsenteret. Imidlertid kan der også foretages tiltag på markarealer, som kan føre til øget nedsivning og vandføring. Dette er også et relevant virkemiddel at have med, da der eksisterer flere forskellige barrierer for skovrejsning, se kapitel 5.1.3 Fredede og beskyttede områder, side 49. I dette afsnit vil ændringer i forholdet til anvendelsen af markarealer derfor blive gennemgået. Dræning Afsnittet omkring skovarealer viste, at på trods af at skov- og markarealer havde næsten samme fordampning, så var det den manglende dræning, som betød at skovarealer har en øget nedsivning. Videre er dræning også kendt for at medvirke til at sænke grundvandspejlet og sænke vandlagringen i arealerne tæt på vandløbet, hvorved den vandrette tilstrømning sænkes i tørre perioder - grundet at vandet ledes hurtigt til vandløbene via dræn i modsætning til hvis det løber gennem jorden (Blann et al, 2009). At dræn har en effekt på grundvandsdybden kan ses ud fra en undersøgelse, som sammenligner et drænet skovområde med et udrænet. Selvom undersøgelsen er foretaget i skovområder, så er det 29

projektrapportens vurdering, at lignende forhold også vil gøre sig gældende på markarealer. Sammenligningen er foretaget ud fra flere målinger foretaget fra 1960 til 2000, se Figur 8 (Callesen, 2003). Den første graf i Figur 8 Figuren viser den mindste grundvandsdybde i et drænet og et udrænet område. Her ligger differencen på cirka 1 meter. Målingerne er foretaget i et skovareal med henholdsvis bøg og rødgran med 5 pejlerør til måling på begge områder. Resultaterne fra målingerne viser, at grundvandsdybden over året i den tørre periode, i gennemsnit er omkring 50 cm højere i det udrænede område, se 2. grafen til højre i Figur 8. (Callesen, 2003) Figur 8: Grundvandsdybder under et drænet og udrænet skovområde fra 1967-2000. (Callesen, 2003) (Teksterne er lettere modificeret for bedre læsbarhed) Det skal også nævnes, at effekten af dræning er afhængig af forholdene på den enkelte mark for eksempel afstand mellem drænrør, drænenes dybde og jordens permeabilitet. På baggrund af disse betragtninger, så er udgangspunktet for virkemidlerne på markarealer primært relateret til, hvordan ændringer af dræning kan medvirke til at øge nedsivningen. De to virkemidler til dette er kontrolleret dræning og græsmarker uden dræning. Vedvarende græsmarker og sløjfning af dræn På Sjælland vil de færreste jorde kunne dyrkes med agerbrug uden dræning, medmindre de har en tilstrækkelig naturlig dræning, som for eksempel en hældning på over 2 % - eller på jord med høj 30

permeabilitet (Jensen, 2001). Hvis drænene sløjfes vil arealerne i mange tilfælde blive tilbageført til dyrkning af vedvarende græs eller lignende (Olesen et al., 2004:57). På lavbundsjorde vil drænfjernelsen medføre, at der opstår vådområder (Andersen et al., 2010). På drænede områder vil cirka 20-25 % af nedbøren blive ledt væk (Trier et al, 2003). Ved sletning af dræn vil denne vandmængde i de fleste tilfælde enten sive til grundvandet eller sive gennem jorden og til det nærmeste vandløb. Den øgede vandmætning af marken vil udover øget nedsivning, også kunne betyde kvælstoffjernelse og binding af fosfor i jorden, hvilket også er til gavn for det nærliggende vandmiljø (Andersen et al., 2010). Vedvarende græsmarker kan altså være til gavn for det nærliggende vandmiljø, og de kan stadig benyttes til at have dyr græssende på - eller til høslæt (Andersen et al., 2010). Da grundvandsspejlet bliver hævet ved sløjfning af dræn, så er projektrapportens vurdering også, at sløjfning af dræn vil have den største effekt i nærheden af vandløbet (Ledreborg å). Da dette vil have betydning for den vandrette tilførsel af grundvand i tørre perioder. Kontrolleret dræn Kontrolleret dræning er en metode, som kan bruges som alternativ til at slette dræn. Med denne metode er marken dyrkbar om sommeren, men har fordelene fra en udrænet mark om vinteren. I vækstperioden sænkes dræningsdybden for at give planterne de bedste vækstbetingelser, og uden for vækstperioderne hæves dræningsdybden, så vandet får bedre mulighed for at nedsive, hvilket samtidig forhindrer næringsstoffer i at blive udvasket. Dette gøres ved hjælp af nogle stigrør i drænbrøndene, som indstilles til, hvor højt grundvandsspejlet må stå før det bliver drænet. (Wesström, 2003). På denne måde kan afstrømningen fra drænene nedbringes med 10-30 % på en periode over 3 år (Wesström, 2003). Den øgede grundvandstand fra det vand, som ikke bliver drænet, vil enten betyde øget nedsivning til det primære grundvandsmagasin, eller det vil bevæge sig mod det nærmeste vådområde. En anden fordel ved denne metode er, at den tilbageholder næringsstoffer, som bliver udvasket ved normal dræning. På den måde mindsker det kontrollerede dræn udvaskningen af næringsstoffer til det nærliggende vandmiljø. De næringsstoffer, som ikke bliver skyllet væk, kan optages af planterne 31