Mødeleder: Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut

4. mødedag tirsdag den 11. Marts 2008 Dagsordenens punkt 81. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at indlede forhandlinger med vore nabolande vedrørende beredskabet til bekæmpelse af eventuelle ulykker med miljøforurenende konsekvenser i havområderne mellem Grønland og Canada samt i området mellem Grønland og Island. (Landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit) (1. behandling) Mødeleder: Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut Og forslagsstilleren er fra Inuit Ataqatigiit landstingsmedlem Josef Motzfeldt, vær så god. Josef Motzfeldt, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Den 24. oktober 2007 under Landstingets efterårssamling vedtog et enigt Landsting dagsordenspunkt 42, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af mijøet. Til anden behandling af dette punkt og efter at have rejst en række spørgsmål til landsstyret fremkom Landstingets frednings- og Miljøudvalg med en betænkning, som blandt andet indeholder en række anbefalinger til landsstyret som til forveksling ligner intensionerne i Atassuts 1

landstingsgruppes beslutningsforslag. Under behandling af det omtalte ændringsforslag til miljøbeskyttelsesforordningen under landstingets efterårssamling i 2007, bemærkede Inuit Ataqatigiit netop Atassut ordførerens formanende ord om tålmodighed for realiseringen af ændringsforslagets omfangsrige mål. Atassuts ordfører sagde bland andet: Vi er alle bekendt med at større arbejdsopgaver ofte er tidskrævende og det er de når man skal sikre et kvalificeret og forsvarligt resultat. Under behandlingen af dagsordens punkt 42 under efterårssamlingen 2007 fremlagde Landstingets Frednings- og Miljøudvalg i enighed sin betænkning, som blandt andet indeholdt følgende anbefalinger til landsstyrets videre arbejde på området: - at landsstyreområdet udarbejder en stram plan for det videre arbejde med at fastsætte nærmere regler - at landsstyret arbejder på at synliiggøre og implementere de anførte miljøpolitikker - at landsstyret snarest i nærmere konkret omfang redegør foor, hvorledes de enkelte elementer af miljøpolitikken skal virkeliggøres - at landsstyret arbejder konstruktivt og målrettet videre med en fremadrettet og operativ løsning vedrørende affaldshåndtering i bygderne - at landsstyret nærmere informerer Landstinget om deres plan på miljøområdet og fremmer at de økonomiske elementer af planen snarligt bliver gjort til genstand for politisk drøftelse I sin besvarelse til disse anbefalinger var landsstyrets indstilling positiv. Og under udvalgets forberende arbejde til behandling af Atassuts herværende forslag har frednings- og miljøudvalget haft det ansvarlige landsstyremedlem til samråd. Under samrådet blev udvalget gjort bekendt med, at landsstyret efter efterårssamlingens behandling af ændringsforslaget til forordningen om beskyttelse af mijøet har arbejdet for at indfri sit løfte om at udarbejde Affaldshandlingsplanen. Planen kommer til at danne grundlaget for planlægnings- og prioriteringsarbejdet for de mange og ambisiøse mål inklusive finansieringsspørgsmålet, som omfatter et trecifret millionbeløb i anlæg alene. Det er nu tanken 2

at Affaldshandlingsplanen sendes til høring. Ikke desto mindre er Inuit Ataqatigiit overbevist om at der er dele i planen, som ikke tåler yderligere udsættelse til at blive implementeret. Som det første tænker vi på anlægsinvesteringsdelen som formodes at komme op på 300 mio kr for de næste 12 år. Allerede under efterårssamliingen 2007 blev Frednings- og Miljøudvalget gjort bekendt med en mulig løsning på affaldsbortskaffelse, som efter det oplyste er meget billigere end de hidtidige løsniinger, takket være brug af en helt ny teknologi på oområdet. Her vil Inuit Ataqatigiit igen opfordre landsstyret om at miljødirektoratet får vurderet planens duelighed. For umiddelbart synes den beskrevne løsning til at kunne være afløser for de mange bygdeforbrændingsanlæg, hvor et flertal af disse er ude af drift og ellers spreder sundheds- og miljøskadelige røggener ud i omgivelserne når de er i brug. Når direktoratet har fået vurderet den omtalte teknologi i samarbejde med producenten og finder metoden brugbar, vil Inuit Ataqatigiit bede landsstyret overveje et eventuelt forsøg gennemført i Tasiilaq og dens bygder. For det andet er det jernskrotproblematikken vi ikke kan lade vær med at berøre. Begrebet jernskrot omfatter gamle køretøjer, vaskemaskiner, køleskabe, frysere, elktronisk affald. For netop at få has på dette problem som vokser eksplosivt anbefalede opfordrer Inuit Ataqatigiit landsstyrets vurdering af et løsniingsforslag, som de kommunale tekniskchefer allerede fremkom med for flere år siden. Forslaget går i sin enkelthed ud på et fartøj som samler jernskrot hvert eller hvert andet år. Vi er ganske vist opmærksomme på den netop færdigudarbejdede Affaldshandlingspanen bl a omtaler, at der er igangsat et udredningsprojekt om oprydning af oplagret jern-/metal-skrot i byerne. Hvor og hvornår er dette orjekt igangsat? Hvem eller hvilken institution er tovholder i projektet? Hvis den foreslåede løsning med flydende skrotsamler skal realiseres effektivt og enkelt er det Inuit Ataqatigiits overbevisniing, at sortering af metalskrot tages med efter et nøje plan-lagt program i det kursusprogram for affalds- og miljøarbejdere som køres i Byggeanlægs-skolen. 3

For det tredie mener Inuit Ataqatigiit at det er på høje tid, at såvel alle husstande som arbejdspladser vænnes til affaldssortering. Vi opfordrer landsstyret om at være meget opmærksomme på dette. Ved indførelse af affaldssorteringen kan vi alle være med til at lette det rosværdige arbejde som medarbejderne i affaldsbortskaffelsen udfører. Idag overlader vi sorteringen af al skrald til skraldemændene. Madrester, flasker/glas, emballage, kasseret tøj m m. Med disse bemærkniinger konstaterer Inuiit Ataqatigiit at Affaldshandlingsplanen nu er klar til at blive sendt til høring hos relevante instanser inklusive kommunerne. Efter gennemført høring anbefaler Inuit Ataqatigiit afsluttende drøftelse for i hviilken rækkefølge implemen-tering af planen skal gennemføres herunder finasieringsspørgsmålet. Denne beslutning burde kunne gennemføres indenfor det næste års tid. Således er det vores opfattelse at målet med Atassuts landstingsgruppens beslutnings-forslag allerede er igangsat. Ikke desto mindre er det som sagt vores anbefaling - at miljødirektoratet tager straks sin vurdering af den omtalte løsning på affaldsbortskaffelse som Ammassallip kommunia har arbejdet med - at løsning på affaldshåndteringen i bygderne straks iigangsættes - at landsstyret behandler forslaget om sejlende jernskrotsamler i sit videre arbejde. - Og endelig at affaldssorteringen i hver husstand og arbejdsplads igangsættes snarest Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut Vi siger tak til forslagsstilleren og nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer med en besvarelse. Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut. 4

På vegne af Landsstyret vil jeg gerne takke for Landstingsmedlem Josef (Tuusi) Motzfeldts forslag. Dette giver mig anledning til at redegøre for de aftaler der er indgået, og de initiativer der er taget med henblik på at bekæmpe større forureningsuheld indenfor det grønlandske havområde. Samtidig fremmer det Landsstyrets ønske om, at der kommer fokus på det fremtidige forureningsberedskab for det arktiske område i det internationale samarbejde. Landsstyret er enig i, at det er vigtigt at der er et velfungerende beredskab mod forureningsulykker i grønlandsk farvand, ikke mindst set i lyset af den forøgede trafik med krydstogtskibe og forventningerne om en stigning i aktiviteten bl.a. som følge af mulig kulbrinteindvinding. Bekæmpelse af alvorlige forureningsulykker og katastrofer til havs er en opgave, der både kræver specialuddannet personel og store mængder tungt udstyr. På nuværende tidspunkt er der ikke stationeret bekæmpelsesmateriel til større ulykker på åbent hav i Grønland. Der er derfor indgået en aftale med Danmark om overførsel af bekæmpelsesudstyr og specialister, der i tilfælde af større ulykker, med relativt kort varsel, vil kunne overføres til Grønland med fly. Indsatsen mod forureningsulykker udenfor Grønlands 3-sømilegrænse påhviler Staten. Forsvarsministeren er bemyndiget til at afholde alle fornødne udgifter til bekæmpelse af olie- og kemikalie forurening på havet i danske og grønlandske farvande og de tilgrænsende strande på kysten. Indenfor 3-sømilegrænsen har Grønlands Hjemmestyre selv ansvaret for forureningsbekæmpelsen, men i tilfælde hvor omfanget af forureningen gør det nødvendigt med dansk deltagelse, kan Staten assistere. Grønland vil i tilfælde af en større forureningskatastrofe også kunne modtage assistance fra andre lande på baggrund af en række internationale, regionale og bilaterale aftaler. CANDEN aftalen er en bilateral aftale mellem Danmark og Canada om gensidig bistand i tilfælde af en større forureningsulykke i Baffin Bugten, Nares Strædet eller Davis Strædet. På baggrund af 5

aftalen blev der i 1991 udarbejdet en fælles beredskabsplan. Aftalen pålægger de to lande at udvikle egnede beredskabsforanstaltninger, tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer til bekæmpelse af større forureningsulykker og kunne yde gensidig assistance. I henhold til CANDEN-aftalen foregår der løbende udveksling af informationer mellem Canada og Grønland. Københavnsaftalen indgået mellem Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, dækker gensidig assistance ved forureningsulykker indenfor de respektive landes søterritorier. Denne aftale dækker den Nordøstlige del af Atlanten. Der er således ikke indgået en egentlig bilateral aftale med Island, men et samarbejde ved forureningsulykker er omfattet af Københavnsaftalen. Ud over de bilaterale og regionale aftaler har Grønland som en del af rigsfællesskabet ratificeret en række internationale konventioner vedr. forebyggelse og bekæmpelse af forurening til søs; International Convention on Oil Pollution Preparedness, Response and Cooperation (OPRCkonventionen) forpligter alle deltagende lande til at yde gensidig assistance i forbindelse med større forureningsulykker og til at etablere et beredskab til imødegåelse af forureningshændelser enten nationalt eller i samarbejde med andre lande. Grønlands forpligtelser dækkes af det danske beredskab via aftalen om overførsel af udstyr. I forbindelse med den kommende Arktiske Konference i maj i Ilulissat med deltagelse af udenrigsministrene fra Grønland, Danmark, USA, Rusland, Norge og Canada, er det planlagt at spørgsmålet vedr. operationelt samarbejde i forbindelse med miljøovervågning og miljøberedskab i Arktis skal diskuteres. Dette sker i erkendelse af, at der kan komme en stigende aktivitet i Polhavet, som man også sikkerhedsmæssigt må forholde sig til. Spørgsmålet om samarbejde vedr. miljøsikkerhed i Nordatlanten vil også blive behandlet på en konference om sikkerhed til søs, som Vestnordisk Råd afholder 3.-5. juni i Torshavn. I 2007 er der med oprettelsen af North Atlantic Coast Guard Forum etableret et samarbejde mellem kystvagterne i Atlanten. I dette forum kan emner som havmiljø og maritim sikkerhed behandles og 6

relevante lande kan indgå mere forpligtende samarbejde. Temaet for samarbejdet i 2008 er miljø. Grønlands Hjemmestyre er i fortsat dialog med de danske myndigheder omkring dette samarbejde, og deltager når det er relevant. Landsstyreformand Hans Enoksen tog ligeledes beredskabsspørgsmålet op til drøftelse med Statsminister Anders Fogh Rasmussen ved Rigsmødet i januar. Disse drøftelser vil fortsætte. Hvad angår råstofaktiviteter kan det oplyses, at det er et krav i henhold til råstoflovens 23, at alle råstofaktiviteter skal gennemføres i henhold til bedste internationale praksis. I forbindelse med alle olie- og gasaktiviteter stilles der internationalt anerkendte myndighedskrav til beredskabsplanen for oliespild. Det endelig ansvar for bekæmpelse af- og oprydning efter en forurening er selskabets. I forbindelse med udstedelse af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser stilles der krav om milliardgarantier fra alle involverede olieselskaber for at sikre at der er penge nok til en eventuel miljøoprydning. En vigtig del af indsatsen mod forurening af havmiljøet er, at forebygge at ulykker sker. Den internationale MARPOL-konvention som Grønland har ratificeret, giver en lang række detaljerede anvisninger på konstruktion og indretning af skibe med henblik på at nedsætte forureningen fra skibe. Der ud over er min administration i øjeblikket i gang med et omfattende samarbejde med de danske myndigheder om forbedring af sejladssikkerheden i de grønlandske farvande. Der er således nedsat en række arbejdsgrupper, hvis arbejde det er at belyse en række mulige tiltag såsom; brug af isprojektører på større handels og passagerskibe, brug af kendtmand/isnavigatør, anbefalede sejladsruter, indførelse af lovpligtigt system til overvågning af fartøjer samt udarbejdelse af informationsmateriale på engelsk om særlige forhold i grønlandske farvande. Søfartsstyrelsen har igangsat et større arbejde for vedtagelse af en såkaldt Arktisk Kode i den Internationale Maritime Organisation (IMO). Koden vil indeholde krav til skibenes konstruktion, 7

redningsudstyr, uddannelse af besætningen mv. Formålet hermed er at sikre, at skibe og besætning der sejler i arktiske farvande har en tilstrækkelig standard. Uanset at beredskab ved større forureningsulykker er en statslig opgave og der er igangsat initiativer til forbedring af forureningsberedskabet mellem Grønland og Danmark indstiller Landsstyret, at forslaget sendes til behandling i Frednings- og Miljøudvalget. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut Vi siger tak til landsstyremedlemmet for boliger, infrastruktur og råstoffer, og nu går vi over til partiernes ordfører, først Siumut Jonathan Motzfeldt. Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører. Vi forstår ganske klart Landstingsmedlem Josef Motzfeldts forslag og har et ganske godt kendskab til den. I et samfund som vores skal miljøberedskabet tages seriøst, vi skal samarbejde med vore naboer, om de er De Vestnordiske eller De Nordamerikanske lande. Samarbejdet er også allerede i gang, dette kan læses i Landsstyrets svarnotat. Olieudslip eller anden miljøforurening udenfor 3-sømilegrænsen som varetages af staten i dag vil ikke vedblive et dansk anliggende, det ved alle der har visioner om selvstændighed. Vores egen ansvarlighed vil øges, og ikke blive mindre. Der vil ikke være problemer med samarbejdet med Danmark, men vi er også enige om det vigtige i at samarbejde med vore nabolande. I denne sammenhæng vil Siumut ikke udelade at give udtryk for kortlægningen af vore kyster, kortlægning af sejlruter etc. at vi ser det som en selvfølge, at de offentlige i Grønland overtager denne opgave, og vi vil gerne anbefale Landsstyret i, at starte den dialog herom med den danske regering. 8

Landsstyret fremhæver i deres svarnotat den nugældende ordning med Canada der er kommet i stand i samarbejde med den danske regering som vedtaget i København. Samarbejdet beskriver procedurer i forbindelse med miljøforurening i vore farvande. Da sådan et samarbejde er af yderste vigtighed vil vi anbefale Landsstyret, i at udføre sådan en ordning med Island også, Island er ikke omfattet af sådan en aftale i dag fra vores side. Ved siden af sådan en aftale med vore nabolande, er det også vigtigt at vi er en del af den globale miljøforureningsbekæmpelse. Derfor er vi i Siumut tilfredse med den beredskabsindsats vi udfører i samarbejde med danskerne, vi er forpligtet i at være med i dette arbejde. Vi ønsker desuden, at vi medvirker i bestræbelserne på samarbejdvisionerne i form af arktiske aftaler. Vi glæder os også til at deltage i miljøkonferencen der skal ske i Torshavn til juni. Men det er yderst vigtigt, at der sker forebyggelse før der sker ulykker. Derfor mener Siumut, at MARPOL aftalen som også vi har ratificeret, der indeholder retningslinjer i hvordan et skib skal bygges en nødvendighed. I samarbejde med De Vestnordiske lande anstrenger vi os, på at der skal være sikre søvejsregler for skibe der skal befarte vore farvande. Ikke kun i forbindelse med skibskonstruktioner, men også i kravet om hvilken uddannelse og viden i skibsfart besætningen i disse skibe skal have ved sejlads i vore farvande osv. for at forebygge farer. Siumut er glade og støtter, at også verdenssamfundet er begyndt at samarbejde om denne problemstilling. Vi skal også anbefale, at fremsættelserne behandles i miljøudvalget. 9

Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut Vi siger tak til Jonathan Motzfeldt, Siumut og nu er det Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Jørgen-Ole Nybor Nielsen, Demokraterne. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører. Dette forslag afspejler, at Inuit Ataqatigiit er et miljøbevidst og miljøvenligt parti, til trods for at landsstyret siger, at alle tiltag allerede er igangsat. Men vi mener, at det stadig er et relevant forslag, fordi vi skal forberede os på selvstyre og senere selvstændighed. Det er meget vigtigt, at beskyttelse af vores miljø sættes højt på dagsordenen. Det skal være således, at vi til enhver tid er klar til at beskytte os imod forurening. I vores samfund bliver naturen brugt meget. Der er mange der går på jagt, især er fugle følsomme overfor forurening. Landsstyret skriver, at udstyr til bekæmpelse af havforurening kan være til rådighed indenfor få timer (med relativ kort varsel). Timer er også det der skal til, for at for eksempel olie som findes ombord på alle større skibe kan nå kysten. Men med den rigtige vindretning og vindstyrke kan det gå rigtig stærkt. Inuit Ataqatigiit mener, at der burde være udstyr og specialister klar i flere regioner. Man kunne have passende udstyr og specialister i hver af de nye storkommuner. De mennesker, som skal have med det at gøre, kunne være fra brandvæsenet, eller også kunne politikutternes besætning videreuddannes i samarbejde med brandvæsenet. Inuit Ataqatigiit mener, at det er på tide, at vi forbereder os på vores eget beredskab. En del af forberedelserne skal være at finde ud af, hvilke krav vores nabolande gerne vil stille til os, og hvilke krav vi skal stille til dem. Derefter kan vi få en pris på hvad et sådant beredskab vil koste og handle ud fra det. Landstyreformand Hans Enoksen har haft drøftelser om beredskabet med Statsministeren - hvad 10

handlede disse drøftelser om? Er det muligt at landstinget kan få udleveret et referat fra dette møde? Således at vi ved, hvad der sker på hele beredskabsområdet. Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til videre behandling i Frednings- og Miljøudvalget. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut Vi siger tak til Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit og nu er det Jørgen-Ole Nybor Nielsen, Demokraterne. Og efterfølgende Godmann Rasmussen, Atassut. Jørgen-Ole Nybroe Nielsen, Demokraternes ordfører. Beredskabsområdet er af vital betydning for Demokraterne. Jeg stillede den 27. december 2007 spørgsmål til Landsstyret om, hvorvidt det grønlandske katastrofeberedskab er i stand til at håndtere større katastrofer f.eks. i forbindelse med kollision af krydstogtsskibe, hvorunder der er tale om flere tusinde ombord, og ligeledes sker et omfattende olieudslip. I svaret ønskede jeg redegjort for, hvor stor en katastrofe det grønlandske katastrofeberedskab kan løfte. Af Landsstyrets svar fremgik det klart, at der på nuværende tidspunkt ikke er stationeret materiel i Grønland til bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening på havet udenfor basislinjen. Ved større uheld og katastrofer overføres materiel fra Danmark og evt. andre lande i henhold til internationale aftaler - så vidt muligt som luftfragt. I det omfang det er muligt, vil der samtidig blive overført personel til betjening af udstyret. Derudover står Grønlands Kommando til rådighed med bistand. Grønland får årligt op til 7 millioner kroner i tilskud fra den danske stat med henblik på et tilfredsstillende eftersøgnings- og redningsberedskab i Midtgrønland og Diskoområdet. Sølle 7 millioner kroner. På baggrund af Landsstyrets svarnotat til mine spørgsmål er det så ikke snart på tide, at Landsstyret træder i karakter over for den danske stat, og kræver en opdatering af det udstyr, der i dagens Grønland er påkrævet? Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at Grønland verdens største Ø den snarlige port til nordvestpassagen, der uden tvivl bliver den nye handelsvej, står uden beredskab til bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening på havet uden for basislinjen. 11

Jeg vil dog ikke undlade at rose den danske regering for, at Søfartsstyrelsen har igangsat et større arbejde for vedtagelse af en såkaldt Arktisk Kode i den Internationale Maritime Organisation (IMO). Formålet hermed er at sikre, at skibe samt besætning har en tilstrækkelig standard. Derfor vil koden indeholde krav til skibenes konstruktion, redningsudstyr, uddannelse af besætningen mv. Med hensyn til muligheden om, at man kan afdække fordele og ulemper ved at etablere en to skibs ordning i nogle områder af Grønland, så er vi fra Demokraterne positive over for dette. En ordning, hvor man kan stille krav om, at skibe skal sejle med en max. afstand til hinanden, hvorved de vil være i stand til at aftage hinandens passagerer i tilfælde af en ulykke. Landsstyrets oplyste mig endvidere i sit svar til mine spørgsmål, at Grønlands Kommando er i dialog med de islandske myndigheder om udarbejdelse af en fælles plan for redningsoperationer på Østkysten. Planen ventes færdig i indeværende år. Vi venter hos Demokraterne spændt på udfaldet. Da havet udenfor basislinien henhører under den danske regerings ansvar, så ser vi fra Demokraterne ingen muligheder for, at Landsstyret kan indlede forhandlinger med Island og Canada vedrørende beredskabet, hvorfor vi fra Demokraterne henviser forslaget til udvalget for boliger og infrastruktur med henblik på en løsning af problematikken. Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Jørgen-Ole Nybroe Nielsen, Demokraterne og nu er det Godmann Rasmussen, Demokraterne. Og efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Godmann Rasmussen, Atassuts ordfører. Det er af overordentlig vigtig betydning for os i ATASSUT, at der til enhver tid er den bedst mulige beredskab til bekæmpelse af enhver form for ulykke med miljøforurenende konsekvens, vi mener derfor at man med jævne mellemrum bør tage beredskabet op til revision. Med hensyn til de til stadighed stigende råstofaktiviteter og med hensyn til storindustripotentialerne samt med hensyn til den stigende søtrafik i det grønlandske farvande, er det ifølge vores 12

overbevisning i ATASSUT, yderst nødvendigt, at vi i Grønland har gode og effektive samarbejdsrelationer med vores nabolande samt andre lande. Vi er fra ATASSUT godt tilfredse med at Landstyret nu målbevidst undersøger mulighederne for at pålægge udefrakommende skibe der sejler i vore farvande at have kendtmænd, for vi er i ATASSUT ikke i tvivl om at en ordning med at have kendtmænd i stor grad vil være med til at forebygge ulykker med forurening til følge. Set i et, mener vi at nærværende forslag giver mulighed for revision af vores beredskab og de aftaler vi har forbundet med dette, og vi hilser derfor forslaget velkomment, og skal indstille forslaget til velvillig behandling, og at forslaget bliver sendt til Landstingets Miljøudvalg inden andenbehandlingen. Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Godmann Rasmussen, Atassut og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattuseqatigiit Partiaats ordfører. Jeg vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere Landstingsmedlem Josef Motzfeldt s forslag med støtte samt Landsstyrets besvarelse således: Kattusseqatigiit Parti mener beredskab hvad angår redskaber for bekæmpelse af pludseligt opstået nødsituationer må vurderes som højst utilstrækkelige, skønt beredskabet til bekæmpelse af eventuelle ulykker i havområderne mellem Grønland og Canada er sikret ved forhandlinger med forskellige lande. Dog forhandlinger om beredskab og miljøforurenende konsekvenser med andre lande i grundlaget er god nok, er det ikke nok at drøfte muligheden for transportering af redskaber fra København til landet. 13

Idet bedst mulig beskyttelse af miljøet må søges ved ulykker eller forurening. Hvorfor Grønlands Hjemmestyre og den danske regering snarest må tage stilling til beredskab hvad angår redskaber, langt bedre end hidtil. Kattusseqatigiit Parti vil derfor også opfordre Landsstyret til, at bearbejde en tilføjelse af indskærpelse af beredskabsplan hvad angår beredskabsredskaber i Canada i eksisterende forhandlinger. Idet man også må berede sig på forestillinger om nye fragtskibsruter i takt med klimaændring, der bl.a. omfatter en rute nord for Grønland. Med disse bemærkninger og støtte til forslaget indstiller jeg sagen til behandling i landstings frednings- og miljø udvalg inden anden behandling. Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og det er korrekt at samtlige partiordførere ønsker at sagen videresendes til udvalgsbehandling og flertallet af dem der indstiller, de indstiller til behandling i miljøudvalget. Og så er det forslagsstilleren Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit med en besvarelse. Vær så god. Josef Motzfeldt, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Og tak. Også for at der gives en positiv modtagelse af beslutningsforslaget, det er jeg glad for. I Landsstyrets svarnotat så sagde de korrekt, at havområdet ud for 3 sømil, det er dansk anliggende og de skal arbejde med eventuelle ulykker der. Og derfor må man mene, at Landsstyret må indlede 14

forhandlinger med Forsvarsministeriet omkring dette, selvom Demokraterne har sagt, at Grønland ikke kan indlede forhandlinger med Canada, fordi vi ikke har ansvaret omkring området og vedrørende ud for 3 sømilsgrænsen. Vi må blot opfordre til forhandlinger. Ja i 1983 da Canada indgik en aftale med Danmark, så er der tale omkring eventuel fælles beredskab omkring forurening og dette indebære, at man skal uarbejde en fælles beredskabsplan. Jeg mener, at man må bemærke, at der er forpligtelser i disse aftale, således at disse lande må udbygge beredsskabet, det vil sige Canada og Grønland. Og det er så dem, der skal står for bekæmpelsen, samt at de skal have det nødvendige udstyr til bekæmpelse. Det er det jeg er ude efter i mit forslag. Det vil sige, at man forinden man skal transportere husdyr og pr. Luftfragt hvad enten man bor i Canada og transportere dem. Her er der tale om Davidsstrædet og Hudson Bay, og Narestrædet, det er altså farvandet mellem Grønland og Danmark, at hvis sådanne hjælpeforanstaltninger skal realiseres, så er det nødvendigt at man må have udstyr der er tæt på disse farvande. Det er derfor at beredskabsplanen der er udarbejdet i 1991, at det er nødvendigt at der kommer et tillæg til den, fordi vi er meget langt væk fra Danmark og vi er fra Danmark. Det er ligesom om giver skjolde for at udarbejde nogen sager som blot skal ses som venligheder. For Siumut sagde, at Danmark skal varetage miljøforurening eller bekæmpelse af olieudslip udenfor 3 sømilgrænsen, således at vi her har udstyr til bekæmpelse af olieforurening og at det er nødvendigt at Grønland forbereder sig til sådanne noget. Det vil sige, at denne internationale aftale med hensyn til bekæmpelse og beredskab omkring olieudslip og det er det UBAC-aftale og i henhold til den, så har de deltagende lande, der er forpligtet til i aftalen at yde gensidig assistance i forbindelse med større forureningsulykker til at etablere et beredskab til imødekommelse af forureningshændelser. Og jeg erindre endnu engang om dette, at vi selv især nu, hvor der skal gennemføres olieefterforskning i vores farvande, at vi ligesom ikke ser disse overhørigt, og at vi må arbejde mere aktivt for at udfylde disse aftaler. 15

Og derudover, så er det sidste år, da de Vestnordiske lande og i samarbejde med kystberedskabet, der blev det nævnt, at Grønlands Hjemmestyre og den danske regering indgik en diaglog om at når det er nødvendigt, at det så bliver placeret. Det burde ikke være sådan, at vores Grønland er placeret således at man kan sejle nord om grønland i Norges passager til østkysten. Det er ligesom vi har et land, hvor man har en nøgle til alle sejlruterne. Og dette år, hvor dette nordatlantiske coastguard og når de snakker om havmiljø, det er korrekt, at landsstyreformaden har haft en dialog med den danske regeringschef i januar og har snakket om beredskab, og dem ville man fortsætte med. Jeg vil gerne spørge, hvad er det for nogen aftaler, man har indgået og hvornår og i hvilken retning har statsministeren og Landsstyret indgået aftale om at fortsætte. Men grund til at vi bliver nødsaget til at spørge, det er at landsstyreformanden på vegne af Landsstyret og Landstinget, når de har indledt sådanne aftale med andre lande, at de så blot orientere Landstinget med sådanne småbidder, det finder vi er utilstrækkeligt. Og som man må sige som noget vigtigt med hensyn til skibskonstruktioner og med hensyn til redningsudstyr og lignende, hvordan de skal være og hvordan besætningen skal være uddannet. Og det er taknemmeligt. Og jeg vil gerne spørge om det, at sådanne? af en standard omkring skibes konstruktioner, fordi der er mange skibe der kommer til i vores farvande, det er krydstogtsskibe, om disse er omfattet af denne aftale? Fordi nogle af disse krydstogtsskibe med op til 2.000 har et tyndere skrog, der er ikke ret meget tykkere end et papir og kommer ind i vore farvande. Derfor vil vi gerne sige, om man i???? og andre internationale aftale omkring aftale omkring skibskonstruktioner, det er noget man til stadighed får præciseret. Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit og der er ikke flere, der har markeret sig, dermed er 16

behandlingen af punkt 81 færdigbehandlet. Og som jeg har nævnt, så vil den blive sendt til behandling i miljøudvalget. Og vi går videre til næste punkt, det er punkt 63 og punkt 73, de vil blive behandlet under et. 17