Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på 17 Spørgsmål 11 Offentligt T A L E september 2010 Samråd i FiU den 14. september 2010 kl. 10 om ferie-/efterløn 2010-0003606 Samrådsspørgsmål B til 17: Ministeren bedes redegøre for udviklingen i efterlønssagen siden det seneste samråd herom i Finansudvalget den 8. april 2010. Specifikt bedes ministeren redegøre for, hvorfor Beskæftigelsesministeriet ikke i forbindelse med behandling af aktstykke 83 af 29. november 2007 oplyste Finansudvalget om, at der kunne komme yderligere udgifter i alt op mod 170 mio. kroner udover de 600 mio. kroner, som fremgik af aktstykket? Samrådsspørgsmål C til 17: Rigsrevisor har i beretning 18/2007 om udbetaling af uhævede feriepenge til Efterlønsmodtagere, bl.a. fremsat kritik af Beskæftigelsesministeriets lovforberedende arbejde i forbindelse med ændringen af ferieloven samt informationen om lovændringen til a-kasserne. Tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har taget kritikken til efterretning, jf. skrivelse af 20. januar 2009 til Statsrevisoratet. Er ministeren enig i, at den første sag med en udgift for staten på mellem 500 og 600 mio. kroner kunne være undgået, hvis der ikke var begået lovforberedende fejl i ministeriet? Og er det ministerens vurdering, at de nye sagstyper også kunne være undgået, hvis der ikke var begået fejl i det lovforberedende arbejde og i informationen til a-kasserne om lovændringen? Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april. Jeg har tænkt mig at gribe det sådan an, at jeg besvarer udvalgets spørgsmål i forbindelse med min redegørelse for, hvad der er sket siden sidste samråd.
Jeg vil gerne lægge ud med at fortælle, at Arbejdsdirektoratet i begyndelsen af august havde det første af et par gode møder med AK Samvirke om den praktiske afvikling af de nye sagstyper i forhold til kassernes medlemmer. Derudover har jeg jo besvaret nogle spørgsmål fra Finansudvalget i forlængelse af samrådet i april. I et af mine svar annoncerede jeg, at Arbejdsdirektoratet inden længe ville udsende en skrivelse til alle a-kasserne om, hvordan de skulle forholde sig i de sidste nye sagstyper. Dette skete den 17. maj 2010. Arbejdsdirektoratets møde med AK Samvirke skal i øvrigt ses i forlængelse af denne skrivelse. Derudover har jeg og Arbejdsdirektoratet modtaget nogle henvendelser fra AK Samvirke om sagen. Jeg har modtaget to breve henholdsvis den 27. april og 2. juni. Finansudvalget har modtaget begge breve i kopi, og jeg kommenterede det første af disse breve i min besvarelse af 5. maj på spørgsmål 2 fra Finansudvalget. Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg har også fået AK Samvirkes brev af 2. juni og bedt mig kommentere det, hvilket jeg har gjort i et svar af 31. august. Jeg vil gerne gentage her, hvad jeg også har skrevet i mit svar til Arbejdsmarkedsudvalget: at der ikke er noget nyt i dét, AK Samvirke skriver. Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at gøre et par uddybende bemærkninger: AK Samvirke anfører, at jeg - og jeg citerer fortsat viger uden om sagens kerne (citat slut), og at baggrunden for sagernes opståen er - og jeg citerer igen fejl i ministeriets lovforberedende arbejde (citat slut) og AK Samvirke finder det tankevækkende, at jeg ikke med et eneste ord er kommet ind på dette. Den kritik hviler på en forkert præmis, og derfor er den forfejlet. Og så vil jeg ikke undlade at nævne, at den diskussion altså er taget nemlig i forbindelse med min forgængers samråd i Arbejdsmarkedsudvalget i efteråret 2008 i forbindelse med Rigsrevisionens beretning. 2
Baggrunden for refusionsspørgsmålets opståen er ikke ministeriets lovforberedende arbejde i 2003 i forbindelse med ændringen af ferieloven. Baggrunden findes i refusionsreglerne og i a-kassernes egen adfærd. Rigsrevisionen har i sin beretning kritiseret ministeriets lovforberedende arbejde. Som min forgænger sagde på samrådet i Arbejdsmarkedsudvalget i 2008, så indeholdt Rigsrevisionens beretning kritik af, at Beskæftigelsesministeriet ikke håndterede ændringen af ferieloven tilfredsstillende. Ændringen skabte mulighed for dobbeltforsørgelse, og ministeriet burde derfor have foretaget en grundigere undersøgelse af konsekvenserne, herunder hvem der ville blive berørt af lovændringen. Det er korrekt, at min forgænger tog denne kritik til efterretning, og fradragsreglerne blev ændret længe før beretningen kom, nemlig i foråret 2006. I sin beretning tilkendegav Rigsrevisionen ved samme lejlighed, at det havde været hensigtsmæssigt, om ministeriet havde sikret sig, at a-kasserne var opmærksomme på samspillet mellem ferielovsændringen og fradragsreglerne. Min forgænger tilkendegav på det nævnte samråd, at han noterede sig Rigsrevisionens anbefaling, men at det efter hans opfattelse ikke burde være nødvendigt. Jeg har intet grundlag for at indtage en anden holdning til Rigsrevisionens konklusioner end min forgænger. Og her kommer vi til dét, der er kernen i denne sag: For det første var reglerne i ferieloven og fradragsreglerne klare. Det har Rigsrevisionen også konstateret. Alle har kunnet slå op i reglerne og konstatere, hvilke feriepenge-udbetalinger, der medførte fradrag. For det andet har a-kasserne et selvstændigt ansvar for at være orienterede om og administrere efter gældende regler. Det har Rigsrevisionen også understreget. Ankenævnet har fastslået, at a-kasserne i en række tilfælde ikke har overholdt deres vejledningspligt om reglerne, og at det skulle have den konsekvens, at de kunne blive stillet som 3
om, de havde fået korrekt vejledning. Det er dét, der i fagsproget hedder realudligning. Ingen a-kasser har taget initiativ til at anfægte disse afgørelser om vejledningspligtens udstrækning. Det må a-kasserne tage konsekvensen af: Enten må de acceptere ankenævnets og siden Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelser om kasse-fejl; og jeg indskyder: I et sådant tilfælde er refusionsreglerne helt entydige - Kasserne har ikke ret til refusion. Eller også må de anfægte afgørelserne om kasse-fejl ved domstolene. De kan ikke både blæse og have mel i munden. Jeg vil også gerne knytte kommentarer til en anden ting i AK Samvirkes brev. AK Samvirke beskylder i brevet ministeriet for at have forholdt Finansudvalget oplysninger om helt tilsvarende sager (AK Samvirke brev s. 2 nederst og s. 3 øverst) i forbindelse med behandlingen af aktstykke 83 i december 2007. Og jeg gætter på, at Finansudvalgets første spørgsmål (B) er inspireret af dette punkt i AK Samvirkes brev. Beskyldningen hviler for det første på den forkerte forudsætning, at de sager, der er omfattet af aktstykket, er sammenlignelige med de nye sagstyper, som ankenævnet og beskæftigelsesudvalget har truffet afgørelse i. Og så kommer vi til dét, jeg efterhånden har svaret nogle gange men jeg gør det gerne igen: Dispensationen og aktstykke 83 dækker kun de oprindelige sager, hvor efterlønsmodtagere afholdt ferie efter at have fået attesteret deres feriekort i a-kassen og fik fradrag i efterlønnen. De nye sagstyper er ikke omfattet af aktstykket hverken bevillingsmæssigt eller efter det juridiske princip om, at tilsvarende sager skal behandles efter samme kriterier. Det er dét der i juristsprog kaldes lighedsgrundsætningen. Det fremgår også af mit svar på spørgsmål 2 til Finansudvalget, og jeg kan i det hele henvise til dét svar. 4
Ud over at beskyldningen hviler på en forkert forudsætning, er den også grundløs: Arbejdsdirektoratet oplyste i rundskrivelsen fra december 2007, som AK Samvirke nævner i brevet, ganske rigtigt, at der var andre klagesager om fradrag for ferie, der faldt uden for komplekset, og som dermed ikke var omfattet af aktstykke 83. Arbejdsmarkedets Ankenævn havde på det tidspunkt ikke truffet afgørelse i disse andre klagesager. Arbejdsmarkedets Ankenævn traf først de ledende afgørelser om efterbetaling af efterløn i de nye sagstyper efter Finansudvalgets vedtagelse af aktstykke 83. Den første i foråret 2008 (vejledning om udbetaling af feriepenge i forbindelse med valg mellem gammel og fleksibel efterlønsordning) og retstilstanden, for så vidt angår den sidste af de nye sagstyper, er først faldt på plads her i foråret 2010 med afgørelser fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (vejledning om mulighed for at undlade engangsudbetaling af feriepenge ifm at arbejdsmarkedet forlades). Og så kan jeg i øvrigt henvise til det ganske udførlige svar, jeg allerede har givet i svaret på spm. 2. Ud over brevene til mig har Arbejdsdirektoratet også modtaget to breve henholdsvis den 13. april og den 19. maj om håndteringen af de nye sagstyper. Henvendelsen af 13. april blev besvaret den 18. maj med henvisning til udsendelsen af skrivelsen. Henvendelsen af 19. maj blev fulgt op den 1. juli med en invitation til det møde, som jeg nævnte i starten. Jeg vil også nævne, at Rigsrevisionen er i gang med en opfølgning på beretningen fra 2007. Rigsrevisionen har bl.a. stillet spørgsmål om afvikling af de nye sagstyper. Opfølgningen er sat i bero, mens Folketinget behandler samme spørgsmål. Endelig kan jeg oplyse, at AK Samvirke i begyndelsen af denne måned har bedt om aktindsigt i ministeriets og 5
Arbejdsdirektoratets dokumenter vedrørende ferie-/efterløn fra 2006 og frem. Begge myndigheder er nu i gang med at afgrænse anmodningens nærmere rækkevidde med henblik på at give AK Samvirke aktindsigt. Afslutningsvis har jeg kun den bemærkning, at nu må a- kasserne se at komme ud af busken: Hvis a-kasserne er enige i ankenævnets og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelser om a-kassernes vejledningsfejl, så må de også acceptere konsekvensen af disse afgørelser. Det fremgår af reglerne, at kasserne ikke får refusion, hvis de laver fejl. De regler har et bredt flertal i Folketinget vedtaget, og jeg hverken kan eller vil medvirke til at udhule de gældende refusionsregler. Det gælder uanset om AK Samvirke forfølger det retlige spor eller det politiske spor. Hvis de er uenige i, at de har begået fejl, så må de tage kampen med ankenævnet og beskæftigelsesudvalget, som har truffet afgørelserne om vejledningsfejl. Hvis kasserne er uenige i de afgørelser, ministeriet har truffet om afslag på refusion i en række konkrete sager, så må de anlægge sag mod ministeriet. Jeg er helt parat til at stå på mål for de afgørelser, der er truffet. Og det er sådan set mit svar. 6