5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget. I denne proces har ældrerådet og Handicaprådet i Silkeborg Kommune haft mulighed for at komme med kommentarer. Ældrerådets kommentarer er vedhæftet som bilag 1, og Handicaprådets kommentarer er vedhæftet som bilag 2. 5.1 Målgrupperne Modtagere af Handicap- og Psykiatriafdelingens tilbud er ofte borgere med flersidige behov. Dels er der behov som kræver en socialpædagogisk indsats, og dels behov af plejemæssig karakter, som med fordel kan varetages af plejefagligt personale. Det skal dog bemærkes, at man ikke kan se borgere med en udviklingshæmning eller en sindslidelse som én gruppe, da der er store forskelle på de to målgrupper og deres behov. Mens en del af målgruppen indenfor handicap- og psykiatriområdet har plejebehov, uanset alder, så vil plejebehovet ofte stige i takt med at borgeren bliver ældre - som det også gælder andre borgere. Ældre sindslidende og udviklingshæmmede borgere adskiller sig dog ved, at dele af målgruppen forholdsvis tidligt udvikler alderdomssymptomer, enten som følge af borgerens funktionsnedsættelse (eks. Downs syndrom eller spasticitet), eller som følge af de livsstilssygdomme, der er mere udbredt blandt dem end i almen befolkningen. I disse tilfælde vil behovet for den socialpædagogiske indsats gradvist aftage og blive erstattet af et plejebehov. Målgruppen af ældre sindslidende omfatter de sindslidende, der grundet alder, bliver voldsomt somatisk svækket. En alderssvækkelse, der typisk indtræder i en langt yngre alder end det sker for almen befolkningen. Der er således ikke tale om de ældre sindslidende som er omfattet af gerontopsykiatrien. I løbet af de sindslidende og udviklingshæmmede borgeres liv kan der således ske et skifte, hvor plejebehovet overstiger behovet for den socialpædagogiske indsats. Det er på dette tidspunkt i borgerens liv, at det kan være relevant at overveje, om borgeren i stedet for det hidtidige tilbud om hjemmevejledning/bostøtte eller botilbud skal tilbydes en plejebolig.
5.2 Hvordan er de eksisterende tilbud i Handicap og Psykiatri i Silkeborg Kommune I dag findes der ikke et specialiseret plejecenter/plejecenterafsnit til målgruppen af ældre udviklingshæmmede/sindslidende borgere, som har et overvejende plejemæssigt behov i Silkeborg Kommune. Dog findes der ældre-afsnit på nogle af de eksisterende botilbud til udviklingshæmmede. Der er tale om små enheder fordelt på fire matrikler. Enhedernes størrelse gør at disse tilbud ikke kan driftes optimalt, hverken fagligt eller økonomisk. 5.3 Eksempler på tilbud til sindslidende og udviklingshæmmede i andre kommuner Det har ikke været muligt at finde eksempler på fælles plejehjem for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede hverken i Danmark eller i udlandet. Der er søgt indhentet eksempler fra Danmark på specialplejehjemstilbud. Antallet af tilbud, som specifikt er målrettet udviklingshæmmede, som bliver ældre og dermed får andre behov, er meget begrænset. Der er selvfølgelig en del botilbud, som primært bebos af ældre udviklingshæmmede, men oftest er der tale om, at en oprindelig gruppe beboere bare er blevet ældre, og at de ikke har skiftet botilbud i løbet af en længere periode. Det skaber derfor i sig selv en udfordring at få stedets kompetencer udviklet i forhold til beboergruppens ændrede behov. Plejehjemmet Vestereng 1 Vestereng ved Svendborg er et specialiseret tilbud til udviklingshæmmede borgere med demens der er speciel fokus på borgere med Downs Syndrom. Aldersspredningen er fra medio 40 erne til op i 90 erne. Flytning til Vestereng fra familie eller andre bofællesskaber skyldes som regel ændringer af funktionsniveauet, som skaber behov for øget personalekontakt døgnet rundt. Vestereng er etableret i 2002 i samarbejde mellem Bo-Fyn og Fyns Amt. Indretningen af Vestereng svarer til indretningen af et almindeligt, (stort), moderne botilbud til de svagest fungerende i målgruppen. Det er i højere grad fagligheden, som er fokuseret på målgruppen - der er således ansat en pædagog med demenskoordinatoruddannelse, der arbejdes med observationsskemaer mv., ligesom der arbejdes med kulturen omkring det at være udviklingshæmmet, som er blevet ældre. Der samarbejdes ikke med et nærliggende plejecenter om tilbud til demente argumentet er, at der er tale om forskellige typer af demens: Den udviklingshæmmede borger vil have et langt livs erfaring med at modtage hjælp 1 Se: http://www.svendborg.dk/files/svendborg%20kommune/b%c3%b8rn%20og%20unge/pdf-filer/specialinstitutioner/vestereng%20-%20servicedekleration.pdf Og: http://vestereng.svendborg.dk/files/center%20for%20handicap/dokumenter/nårmenneskervenderverdenryggen%20a%204%20hæfte.doc
og støtte, hvorimod den normalt fungerende borger, som udvikler demens vil have tendens til at reagere voldsomt på den helt nye situation. De forskellige udgangspunkter stiller forskellige krav til de fagligheder, der skal anvendes. Rydehjemmet 2 Rydehjemmet ved Holstebro er etableret som et tilbud specielt til ældre udviklingshæmmede. Beboerne stammer fra de almindelige botilbud, og flytter typisk på Rydehjemmet i 45-50-års alderen. Rydehjemmet er et blivende botilbud man kan håndtere beboere uanset graden af demens eller andre alderdomsrelaterede følgesygdomme. Den primære forskel imellem Rydehjemmet og et almindeligt botilbud til udviklingshæmmede er, at andelen af SOSU-assistenter i personalegruppen er ca. 50 pct. Mariehjemmene 3 Fonden Mariehjemmene ved Virum har til formål at drive plejehjem og botilbud for mennesker med særlige behov: ældre mennesker med plejebehov, mennesker med sindslidelse og mennesker med handicap. Fonden er paraplyorganisation for 18 selvejende Mariehjem over hele landet. Samtidigt med at fonden administrerer de etablerede hjem, har den konstant fokus på at udvikle nye tilbud. Man er opmærksom på en ny målgruppe nemlig de borgere med enten sindslidelse eller udviklingshæmning, som på baggrund af en generelt forhøjet sundhedstilstand bliver ældre. Derfor er man i gang med at etablere tilbud på det socialpsykiatriske område, hvor der samtidig tages hensyn til målgruppens vigende funktionsniveau. Dette sker konkret ved at indrette byggeriet sådan, at der er plads til personlig pleje omkring den enkelte i lejlighederne eksempelvis ved at indrette boligerne med lifte, forbedrede adgangsfaciliteter osv. 5.4 Antallet af ældre sindslidende og udviklingshæmmede i Silkeborg kommune Antallet af ældre borgere, der medio 2011 var visiteret til tilbud efter 85 eller 108 i Lov om Social Service og fordelt på målgruppe og alder fremgår af nedenstående tabel. Tabel 10. Antal visiterede borgere efter 85 eller 108 i Lov om Social Service 2 Se: http://rydehjemmet.dk/ 3 Se: http://www.mariehjem.dk/
Handicap Psykiatri I alt 60-65 år 85 25 15 40 108 7 7 65 + år 85 10 21 31 108 11 11 I alt 53 36 89 Ca. tal - på grund af lidt forskellige opgørelsesdatoer En konkret faglig gennemgang af de ovennævnte ældre indikerer, at ca. 30 borgere vil kunne have gavn af et mere plejehjemslignende tilbud heraf er 20 borgere indenfor handicapområdet mens 10 borgere er indenfor psykiatriområdet. Den bedste vurdering er på nuværende tidspunkt, at behovet i de kommende år vil være et lettere stigende behov pga. den demografiske udvikling og forventningen om en stadig mere kvalificeret sundhedsindsats. 5.5 Synergieffekter ved et fælles byggeri for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere 5.5.1 Bygningsmæssigt I forhold til byggeri af boliger til ældre sindslidende og udviklingshæmmede borgere er der ikke særlige lovmæssige krav der gør sig gældende. Den brugte standard er derfor den samme som ved byggeri til ældre, hvor der er forskellige standarder. En plejebolig er en almen ældrebolig, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefaciliteter med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. I henhold til Sundheds- og Ældrepolitikken 2011 skal det herudover gælde, at en plejebolig er en bolig i et tæt plejemiljø, hvor der er udgang til fællesarealer. Ifølge Sundheds- og Ældrepolitikken bør opførelsen af nye plejeboliger følge tankegangen om leve-bomiljøer. De enkelte leve-bomiljøer består af 12 plejeboliger og der etableres driftsenheder på 24 boliger (2 leve-bomiljøer) med fælles leder og vagtdækning. Når der bygges plejecenter med en tilhørende centerfunktion placeres centerfunktionen centralt med 2 leve-bomiljøer på hver side (i alt 48 boliger). Det samlede boligareal til en plejebolig bør maksimalt være 75 m 2, hvoraf 45 50 m 2 udgør den individuelle bolig, mens de resterende m 2 udgør andelen af fællesarealerne. Størrelsen af
det samlede boligareal på 75 m 2 skyldes bl.a. at boligstøtten er afhængig af boligens størrelse og den enkeltes indkomst. Der gives boligstøtte til almindelige beboere i boliger op til 65 m 2, mens arealnormen er 75 m 2 for stærkt bevægelseshæmmede beboere. Bygningssynergier: Med et samlet byggeri kan der opnås stordriftsfordele ved at de personalerelaterede faciliteter, som eksempelvis omklædningsrum og kantineforhold, kan nøjes med at blive bygget én gang, bare i større målestok. Derudover kan de borgerrettede fællesfaciliteter ligeledes nøjes med at blive bygget én gang. I forbindelse med de borgerrettede fællesfaciliteter skal man dog være opmærksom på at de tre grupper af borgere kun i mindre omfang kan benytte fællesarealerne på samme tid pga. deres store forskellighed. Der kan derfor være behov for, at oprette passende turnusordninger, hvor de forskellige grupper benytter fællesarealerne på skift. På den måde kan man potentielt få mere ud af fællesarealerne fordi fællesarealerne vil blive brugt oftere. Det kan dog medføre den begrænsning, at der er tidspunkter i løbet af dagen, hvor forskellige borgere ikke kan benytte fællesfaciliteterne. Det kan overvejes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at samle alle tre målgrupper i et plejecenter. Et alternativ kunne være at samle ældre og ældre sindslidende på et plejecenter og ældre og ældre udviklingshæmmede på et andet plejecenter. 5.5.2 Personalemæssigt Personalesynergier: Personalenormeringsmæssigt vil der ligeledes være stordriftsfordele i form af fælles administration, fælles nattevagt ligesom der ved et stort fælles byggeri vil være mulighed for at tilkalde ekstra vagt fra et andet afsnit i en tilspidset situation. Kompetencemæssigt skaber det en udfordring at sikre at de relevante faglige kompetencer er til stede, medarbejderne skal kunne fungere på tværs af de forskellige målgrupper. De forskellige udgangspunkter som den samlede målgruppe har, stiller øgede krav til de fagligheder, der skal anvendes. Eksempelvis kræver det viden om almindelig aldring, demens, udviklingshæmmede med demens og kronisk psykisk syge ældre. Generelt skabes der et behov for udvikling af tværgående kompetencer i forhold til ældre sindslidende og udviklingshæmmede. Omfanget af dette vil dog være afhængigt af, hvorledes man etablerer boligerne og om f.eks. ældre udviklingshæmmede og ældre sindslidende tilbydes boliger i forskellige plejecentre.
Det bemærkes, at der kan være mulighed for at skabe et læringsmiljø, som skaber de tværgående kompetencer. Se eksempelvis rapporten Ældre udviklingshæmmede - Vidensopsamling i danske kommuner 4. Ledelsessynergier: Ledelsesmæssigt kan der også opnås stordriftsfordele, ved at oprette en fælles ledelse for hele plejebyggeriet og dermed fælles ledelse for hele målgruppen. Den fælles ledelse skal derfor kunne varetage ledelsen både i forhold til afsnit for almindelige ældre og for ældre sindslidende og/eller ældre udviklingshæmmede borgere. 5.5.3 Økonomisk Ved at føre Handicap og Psykiatris nuværende tilbud fra eksempelvis Tulipanvej over i et stort byggeri med 24 pladser, vil der være nogle direkte driftsøkonomiske gevinster at hente for Handicap og Psykiatri. I tabel 11 ses medarbejderudgifterne pr. plads pr. år beregnet på baggrund af vagtplanlægningen på Tulipanvej med 11 pladser. Til sammenligning er der udarbejdet en vagtplan, som den vil se ud, hvis der var 24 pladser til rådighed. Det fremgår af normeringerne i tabellen, at der kan spares på personaleudgifterne ved at samle Handicap og Psykiatris borgere i ét byggeri. Det skyldes at behovet for ekstra aften- og nattedækning, ikke bliver tilsvarende større med ekstra pladser i samme byggeri. Tabel 11. Medarbejderudgifter ved nuværende 11 pladser og ved 24 pladser på Tulipanvej Priser på Tulipanvej med 11 pladser Normering pr. plads Pris pr. normering Pris pr. plads Normering pr. plads Priser ved 24 pladser Pris pr. normering Pris pr. plads Pædagoger 1,010 392.302 396.225 0,920 392.302 360.918 PGU-assistenter 0,490 322.544 158.047 0,460 322.544 148.370 Ledelse (1 leder pr. 30 medarbejdere) 0,050 475.000 23.750 0,050 475.000 21.850 Administration 0,036 380.000 13.636 0,033 380.000 12.500 Personaleudgifter pr. plads 591.658 543.638 Som det fremgår af tabellen, er der på Tulipanvej, hvor der er 11 pladser, medarbejderudgifter for 591.658 kr. pr plads pr. år, mens der ved et byggeri med 24 pladser vil være medarbejderudgifter på 543.638 kr. pr. plads pr. år. Altså en besparelse på medarbejderudgifter på 48.020 kr. pr. plads pr. år. Til sammenligning er priserne for en skærmet enhed og en almindelig plads hos Sundhed og Omsorg indsat i nedenstående tabel. 4 Se http://shop.servicestyrelsen.dk/products/aeldre-udviklingshaemmede-vidensopsamling-i-danske-kommuner
Tabel 12. Medarbejderudgifter ved skærmede enheder og almindelige pladser hos Sundhed og Omsorg Normering pr. plads Priser på skærmet enhed Pris pr. normering Pris pr. plads Normering pr. plads Priser på alm. enhed Pris pr. normering Pris pr. plads Sosu assistenter 0,412 347.968 143.267 0,211 347.968 73.299 Sosu hjælper 0,837 323.934 133.372 0,428 323.934 138.645 Sygeplejerske 0,079 404.923 32.180 0,041 404.923 16.672 Ledelse (1 leder pr. 30 medarbejdere) 0,050 475.000 23.750 0,050 475.000 12.500 Administration 0,033 380.000 13.636 0,033 380.000 12.540 Personaleudgifter pr. plads 346.205 253.656 Der er dog en række forbehold, der gør, at sammenligningen mellem Tulipanvej og pladserne hos Sundhed og Omsorg ikke er helt valid. Blandt andet er der i pladsprisen ved Sundhed og Omsorg ikke indregnet en andel af socialpædagogisk støtte, hvilket må være en forudsætning for at kunne rumme ældre udviklingshæmmede og/eller ældre sindslidende i tilknytning til ældre borgere i almindelighed. Den lavere pris på pladserne ved Sundhed og Omsorg skyldes derudover, at medarbejderlønningerne er lavere, men også at normeringerne for at dække en plads er markant lavere. Herudover indeholder priserne i tabel 12 ikke særtillæg til Sosu hjælpere og Sosu assistenter, der dækker aften-, nat-, helligdage- og weekendvagter. Ifølge Sosu-overenskomsten betyder tillæggene, at prisen på en skærmet enhed bliver ca. 64.000 kr. højere, mens prisen på en almindelig plads bliver ca. 32.000 kr. højere. De ovenstående priser er gennemsnitspriser, da alle borgere visiteres individuelt ved indflytning på en skærmet enhed eller en almindelig plads og får herudfra tildelt ydelser svarende til det politisk godkendte serviceniveau. Nedenstående tabel illustrerer hvordan en ændret medarbejdersammensætning kan justere de samlede priser. Tabel 13. Gennemsnitsudgifter til udvalgte personalegrupper Handicap og Psykiatri Sundhed og Omsorg Pædagoger 392.302 - PGU-assistenter 322.544 - Sosu assistent - 347.968 Sosu hjælper - 323.934 Sygeplejerske - 404.923 Gennemsnitslønningerne er eksklusiv særtillæg (for aften, nat, weekend og helligedage)
6 Holdningen fra de involverede interesseorganisationer og foreninger til et fælles byggeri for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Det har ikke været muligt at finde evidens i forhold til fælles plejebyggeri for ældre, ældre sindslidende og udviklingshæmmede borgere, hverken i Danmark eller udlandet derfor har vi spurgt forskellige involverede foreninger om deres holdninger til at lave et fælles plejehjemsbyggeri for ældre, ældre sindslidende og udviklingshæmmede borgere. Foreningerne er blevet spurgt om hvordan de ser på ideen om at samle ældre, ældre sindslidende og udviklingshæmmede i samme byggeri og hvilke faglige og økonomiske synergier og udfordringer, der vil være ved et sådan byggeri. Foreningernes besvarelser ses i bilag 3.