Kvinder i krydspres
K V I N D E R I K RY D S P R E S - refleksioner, metoder og fortællinger om integrations- og beskæftigelsesrettet arbejde med kvinder i traumatiserede flygtningefamilier. Af: Kasper Koch (red.) Layout: Lykke Sandal Tekstredigering og korrektur: Ole Jeppesen Tryk: Johansen Bogtryk +Offset A/S Dansk Røde Kors asylafdeling, 2010 Kopiering kun tilladt efter Copy-Dans regler 1. udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-988399-0-3 Dansk Røde Kors asylafdeling Sandholmgaardsvej 40 3460 Birkerød Telefon: 3527 8787 E-mail: projektafdelingen@redcross.dk Web: www.asylum.redcross.dk
Kvinder i krydspres - refleksioner, metoder og fortællinger om integrations- og beskæftigelsesrettet arbejde med kvinder i traumatiserede flygtningefamilier.
4 k v i n d e r i k r y d s p r e s forord Dansk Røde Kors asylafdeling har gennem de sidste 25 år stået for modtagelse af asylansøgere i Danmark. Opgaven omfatter foruden indkvartering en lang række sociale, sundhedsmæssige, psykologiske og uddannelsesmæssige tilbud og fritidsaktiviteter under opholdet på asylcentrene. Det er Dansk Røde Kors asylafdelings vision, at asylansøgere i Danmark oplever en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for eget og familiens liv. I forlængelse af visionen, er det således et mål for asylafdelingen, at asylansøgerne får mulighed for at bruge egne ressourcer bedst muligt, og at hjælp til selvhjælp dermed bliver et gennemgående princip. Dansk Røde Kors asylafdeling forbereder derfor så vidt muligt asylansøgere på et fremtidigt arbejdsliv, uanset hvor i verden det måtte være. Derfor har Dansk Røde Kors afprøvet en lang række udviklingsinitiativer målrettet asylansøgeres almene trivsel og med fokus på fremtidige integrationsmuligheder, bl.a. på arbejdsmarkedet. Flere af disse initiativer har været særligt målrettet traumatiserede familier, og har produceret så gode resultater, at vi har ønsket tilgange og metoder afprøvet for en målgruppe med lignende problematikker, som dog ikke er bundet af asylansøgeres manglende adgang til arbejdsmarkedet. Denne bog er et resultat af det 1½-årige beskæftigelsesrettede udviklingsprojekt Al-a tool. Projektet blev støttet af Integrationsministeriet og Københavns Kommune og afviklet af Dansk Røde Kors asylafdeling med afsæt i den base af viden og erfaringer om eksil- og traumerelaterede problematikker og deres
f o r o r d 5 betydning for flygtningefamiliers trivsel, som et mangeårigt engagement på området har affødt. Bogen her giver ordet til projektets medarbejdere og dets deltagere. Vi håber at mange kan finde inspiration i de tanker, fortællinger og metoder, der videregives. Karen-Inger Thorsen Projektchef Dansk Røde Kors Asylafdeling
indhold indledning 8 bogens formål og opbygning 11 al-a tool fakta om projektet 14 del 1 traumatiserede flygtningefamilier, deres hverdagsliv og dets socio-kulturelle kontekst - en kritisk belysning 16 kontekst og vilkår flygtningefamiliernes strukturelle betingelser 17 et rids af familierne mønstre, roller og relationer 23 dominerende forestillinger og forståelser 28 mod en bæredygtig integrations- og beskæftigelsesindsats 40 afrunding 43 del 2 fortællinger 44 drømme og mareridt 44 aminas onde cirkel 50
del 3 tilgange og metoder i undervisning 56 pædagogiske og didaktiske refleksioner om (sprog-)undervisning af målgruppen 56 vejen til integration går også igennem kroppen om psykomotorik med etniske minoritetskvinder 70 om psykoedukation som metode 78 litteratur 82 om forfatterne 84
8 k v i n d e r i k r y d s p r e s indledning Af kasper koch I gruppen af udlændinge fra ikke-vestlige lande i Danmark er 225.000 personer i den erhvervsaktive alder. Heraf er 123.000 i arbejde og 89.000 udenfor arbejdsmarkedet 1. En stor del af de 89.000 tilhører formentlig gruppen af formelt arbejdsduelige - en gruppe, som af forskellige årsager ikke ser sig i stand til at arbejde, men som i henhold til lovgivningen ikke har diagnoser, problemer eller lignende, der kan fritage dem fra forpligtelsen til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne gruppe er vokset markant som følge af stramninger af kriterierne for tilkendelse af førtidspension, der nu betyder, at f.eks. personer med diagnosticeret post-traumatisk stress syndrom (PTSD) ikke længere tilkendes førtidspension alene på dette grundlag. På trods af den store mangel på arbejdskraft har gruppen af arbejdsløse etniske minoriteter herunder særligt de med flygtningebaggrund - haft svært ved at finde stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette har ført til en lang række initiativer. Eksemplerne strækker sig fra længerevarende kampagner for mangfoldighed i arbejdslivet målrettet f.eks. virksomheders rekrutteringsprocedurer og kulturelle rummelighed, over markante lovmæssige og incitaments-fremmende tiltag som f.eks. indførelse af 300-timers reglen (senere ændret til 450 timer), og til den offentlige allokering af betragtelige ressourcer øremærket til udviklingsarbejde med fokus på at højne beskæftigelsesraten blandt etniske minoriteter. 1 www.flygtning.dk
i n d l e d n i n g 9 Denne publikation er resultat af et af sidstnævnte initiativer, nemlig det 1½-årige beskæftigelsesrettede udviklingsprojekt Al-a tool 2. Projektet blev afviklet af Dansk Røde Kors asylafdeling, og støttet af Integrationsministeriet og Københavns Kommune. Målgruppen i projektet er kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som står udenfor arbejdsmarkedet og samtidig bærer et vitalt omsorgsansvar for børn og ægtefælle i familier præget af traumatiseringsproblematikker. Beskæftigelsesinitiativer for etniske minoritetskvinder har generelt været i fokus politisk og, i forlængelse heraf, i en række konkrete projekter. Dansk Røde Kors formulerede, ansøgte og igangsatte et projekt på dette område - med afsæt i den base af viden og erfaringer om eksil- og traumerelaterede problematikker og deres betydning for flygtningefamiliers trivsel, som et mangeårigt engagement på området har affødt. I forhold til det konkrete projekt var afsættet, at nogle grupper af etniske minoritetskvinder (med problemer udover ledighed) trods aktiveringsforløb i en række projekter ikke havde optimale betingelser og chancer for faktisk at komme i beskæftigelse, og at dette kunne skyldes at de forskellige aktører på beskæftigelsesområdet generelt ikke tog tilstrækkeligt udgangspunkt i de komplekse familiære forhold i deres arbejde med kvinderne. en helhedsorienteret tilgang med afsæt i familien Den pågældende gruppe af etniske minoritetskvinder deltager typisk i en lang række af aktiveringstiltag, der har til hensigt at få dem i beskæftigelse. Imidlertid er kvindernes egne mål for deltagelsen i de forskellige projekter ofte begrænset til ønsket om at beholde kontanthjælpen. Kvindernes rationale for deltagelse synes altså at bygge på en forholdsvis kortsigtet strategi om at tilfredsstille kommunens krav - samtidig med, at deres indsats i hjemmet opretholdes i 2 Arabisk for fremad
10 k v i n d e r i k r y d s p r e s tilfredsstillende grad. Det kan skyldes at kvindernes identitet i overvejende grad er bundet til den rolle, de indtager i familien og det ansvar, de her løfter. Med dette udgangspunkt var projektets mål at udvikle nye og bedre metoder i det beskæftigelsesrettede arbejde med målgruppen. Hertil hørte en ambition om at forsøge at fusionere beskæftigelsesdimensionen med en bredere social-, trivselsog integrationsorienteret dimension målrettet de familiemæssige problematikker i den enkelte kvindes liv. Perspektivet var således at arbejde konkret og løsningsfokuseret med det familiemæssige område som en uomgængelig forudsætning for at realisere beskæftigelsespotentialer hos målgruppen. Metodisk forankredes dette i en sideløbende inddragelse af bl.a. familiefokuserede tilgange og metoder (herunder bl.a. psykoedukation), mere traditionelle undervisnings- og socialfaglige tiltag omkring sprog, kultur- og samfundsforståelse samt arbejdsmarkedskendskab. praktiske dilemmaer og erfaringsbaseret læring Projektets deltagerrettede forløb foregik fra juni 2008 til og med april 2009 og affødte en række erfaringer og resultater, som vi her ønsker at stille til rådighed for andre aktører og interessenter inden for et bredt integrationsfelt. Implementeringen var en både lærerig og særdeles vanskelig proces, der bød på mange dilemmaer undervejs, blandt andre at: de konkrete beskæftigelsesmæssige resultater i form af reel arbejdsmarkedsintegration udeblev for størsteparten af deltagerne, mens det samlede resultat på det familiære område til gengæld var rigtig godt. nogle deltagere opfattede projektet som et særdeles positivt tilbud sammenlignet med øvrige aktiveringsforløb, mens andre ikke så nogen nævneværdig forskel. samarbejdet med Københavns Kommune om visitation og løbende
i n d l e d n i n g 11 opfølgning havde en lang række positive aspekter, men betød samtidig at deltagergruppen udtrykte skepsis omkring Dansk Røde Kors rolle og opgave. I de følgende kapitler ønsker vi at præsentere en lang række refleksioner, det læringsmæssige udbytte samt de konkrete metoder og tilgange, som projektet (og dets praktikere) har udviklet og anvendt. Det er vores håb, at formidlingen af den læring og forståelse, som vores arbejde med Al-a Tool afstedkom, vil bidrage til den fortløbende kvalificering af viden, metoder og god praksis på integrationsområdet. bogens formål og opbygning Indledningsvis beskrives de vigtigste fakta omkring projektet med henblik på at give læseren et indblik i de konkrete rammer, hvorfra vores praktiske erfaringer med målgruppen og feltet udspringer. Det efterfølgende indhold falder i tre hoveddele, som på hver sin måde og fra hver sin vinkel beskriver feltet. Udover at læse bogen som helhed, kan man som læser alt efter interesse og baggrund uden problemer vælge at læse separate dele. Det er formålet, at bogen derigennem henvender sig til en række forskellige aktører, der måtte interessere sig for feltet. Man kan således både hente kritiske socio-psykologiske perspektiver på de overordnede samfundsmæssige sammenhænge på dette område, kvindernes egne fortællinger om hverdagslivet, og konkrete metodeanvisninger på forskellige undervisningsmæssige tilgange med videre. Del 1 præsenterer en kritisk belysning af vilkår, hverdagsliv, familiekarakteristika og strukturelle betingelser for målgruppen samt en diskussion af, hvordan
12 k v i n d e r i k r y d s p r e s integrations- og beskæftigelsesrettede indsatser kan optimere deres tilgang, så den i højere grad formår at ramme ind i målgruppens behov. Det konkluderes bl.a., at såfremt arbejdet skal skabe en langsigtet bæredygtig beskæftigelse, vil det udgøre en fordel at inddrage familierettede perspektiver som et langt mere bærende element. I del 2 gives stemmen til målgruppen i form af to interview og portrætter af henholdsvis Noura og Amina. Begge kvinder kan berette om hverdagslivets problemer og besværligheder, men lægger samtidig vægt på de fremtidsdrømme og håb, som trods alt stadig er i behold. Del 3 rummer tre undervisningsmæssige dimensioner, som det konkrete projekt har arbejdet med og udviklet. Det gælder en særligt tilrettelagt sprogundervisning, en kropsorienteret dimension (psykomotorik) og psykoedukation. I tilgift til refleksioner og beskrivelser af tilgangen til disse dimensioner præsenteres også en række konkrete øvelser knyttet til hver dimension. Øvelserne kan tages i direkte anvendelse med lignende målgrupper, eller fungere som inspiration for andre praktikere på området.
i n d l e d n i n g 13 al-a tool fakta om projektet Finansiering: Projektmidler blev ansøgt i slutningen af 2007 hos Københavns Kommunes Lokale Beskæftigelsesråd og blev delvist finansieret herfra. Den resterende finansiering blev opnået via ansøgning til puljen vedr. en forstærket beskæftigelsesindsats for kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund hos Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Periode: Projektet blev sat i gang i juni 2008 og løb til og med marts 2009. Et tæt samarbejde: Projektet samarbejdede aktivt omkring visitation og opfølgning med Københavns Kommunes jobcenter Sprog&Integration. Der var et særligt tæt samarbejde med Det Helbredsafklarende Team, hvor kvinder i målgruppen blev identificeret og visiteret til deltagelse i Al-a Tool, i samarbejde med den enkelte kvindes jobvejleder. Målgruppe: 20 kvinder blev løbende henvist til projektet. Heraf takkede nogle nej med det samme, mens andre faldt fra efter meget kort tid. Den faste deltagergruppe bestod af 12 kvinder. Det kendetegnende for gruppen af kvinder var, at størsteparten var blevet familiesammenført til ægtefæller, som var anerkendt som flygtninge i Danmark. Kvinderne havde været i Danmark i gennemsnitlig 9 år. En grundig visitation/for-afklaring: Efter kommunal henvisning af deltagere til projektet udførtes visiterende familiesamtaler i kvindernes hjem. Her deltog projektets tilknyttede psykolog samt projektets faste sprogunderviser. Det var hensigten at ægtefællen tillige skulle deltage i samtalen. Dette forekom dog kun sjældent, da ægtefællerne af forskellige årsager
14 k v i n d e r i k r y d s p r e s afslog. Samtalen bar præg af at være en udveksling af informationer om projektet på den ene side, og den enkelte kvindes perspektiv på sin hverdag, sine problemer mv. på den anden side. Ved samtalerne besluttede den enkelte kvinde, om hun ønskede at deltage i projektet. Projektets hverdag: Igennem 8 måneder bestod hverdagen for projektet og dets deltagere i aktiviteter 4 gange om ugen - i alt ca. 18 ugentlige timer. Der var hver uge tre undervisningsdage med fokus på sprog, samfunds- og arbejdsmarkedskendskab, samt gennemgående temaer om sygdomsforståelse (særligt PTSD) og familie og forældreskab. Herudover deltog kvinderne hver torsdag i særlig kropsorienteret og psykomotorisk undervisning, som med afsæt i kroppen bestod af forskellige øvelser, der styrkede såvel læringsevne som fysisk og psykisk velbefindende. Familieorienteret psykoedukation: Udover projektets traditionelle undervisningsaktiviteter afvikledes i alt 6 weekend-forløb målrettet kvinderne og deres familier. Denne tilgang komplimenterede det daglige fokus på kvinderne med et mere familieorienteret fokus. Weekend-arrangementerne var tilrettelagt som aktivitetsbaseret psykoedukation, hvilket indebar en vekslen mellem psykosociale refleksioner og diskussioner af f.eks. børneopdragelse og traumatisering - og styrede aktiviteter med henblik på at skabe positive oplevelser af samvær og samspil hos børn og voksne. Deltagelsen i disse aktiviteter var til trods for at de lå udenfor normal tid oftest høj.
i n d l e d n i n g 15
16 k v i n d e r i k r y d s p r e s d e l 1 del 1 traumatiserede flygtningefamilier, deres hverdagsliv og dets socio-kulturelle kontekst - en kritisk belysning Af Dea Seidenfaden & Kasper Koch Med denne indledende artikel er det formålet at give et nuanceret billede af de kvinder der har stået i centrum for projekt Al-a Tool samt en kritisk belysning af deres vilkår. Vi ønsker at belyse og diskutere de individuelle, familiære og strukturelle forhold, der udgør betingelser for kvindernes deltagelse i beskæftigelses- og integrationsrelaterede initiativer for derigennem at tydeliggøre kompleksiteten i både den enkelte kvindes liv og det professionelle arbejde med målgruppen. Afslutningsvis præsenteres på denne baggrund en række refleksioner omkring, hvordan lignende tiltag kan tage afsæt i kvindens eget nære perspektiv og derigennem skabe de bedst mulige betingelser for en konstruktiv og fremadrettet udvikling for traumatiserede flygtningefamilier. Når vi i det følgende sætter fokus på målgruppe og kontekst, foretager vi et analytisk greb, som indebærer en vis generalisering af en kompleks og forskelligartet målgruppe - og må således tage et indledende forbehold herfor. Ikke desto mindre anser vi de kvindeliv, som vi konkret har erfaringer med og som udgør
t r a u m at i s e r e d e f ly g t n i n g e fa m i l i e r, d e r e s h v e r d a g s l i v o g d e t s s o c i o - k u l t u r e l l e k o n t e k s t - e n k r i t i s k b e ly s n i n g 17 fundamentet for det følgende, som værende forholdsvis eksemplariske for en bredere målgruppe, hvorfor vi mener at kunne præsentere en række relevante perspektiver. kontekst og vilkår flygtningefamiliernes strukturelle betingelser Den konkrete målgruppe, der skrives om, blev henvist til deltagelse i projektet, fordi de stod udenfor arbejdsmarkedet og var gift med alvorligt psykisk syge mænd - alle traumatiserede flygtninge. Alle i målgruppen var familiesammenført til Danmark af deres ægtefælle, som efter flugt fra hjemlandet og asylbehandling havde modtaget opholdstilladelse i Danmark og derpå opnået ret til familiesammenføring. Familierne bestod udover ægtefællerne af 3-7 børn med meget lille aldersspredning. Ingen af kvinderne havde været aktive på arbejdsmarkedet i Danmark, og for de flestes vedkommende havde de en meget begrænset skolegang fra hjemlandet. bolig og lokalmiljø Alle familier bor i socialt boligbyggeri sammen med andre socioøkonomisk udfordrede familier. Boligkomplekserne er som regel udført i beton, har et dårligt indeklima og er præget af manglende vedligeholdelse inde og ude. Boligerne er centreret omkring et gårdmiljø, som børnene benytter flittigt. Dette gælder derfor også for kvinderne, som for det meste ledsager børnene i gården. De fysiske forhold i selve boligen er generelt slidte, og familierne bor ofte mange mennesker på lidt plads. Således havde flere af de store familier - bestående af 6-8 personer - tre værelser eller derunder til rådighed. Inventar og møblement i lejlighederne er ofte sparsomt og i visse familier i meget dårlig stand. De fleste hjem fremstår dog fint rengjorte og holdt. Lokalmiljøet omkring boligen er præget af den etniske sammensætning i området. Der forefindes oftest arabiske grønthandlere og købmænd, mens der
18 k v i n d e r i k r y d s p r e s d e l 1 næsten alle steder også er et større supermarked. Kvinderne udfører hovedparten af deres indkøb i det nære lokalmiljø. Varer til madlavning indkøbes i arabiske butikker, mens tøj og sko til hele familien anskaffes i det store supermarked. Kvindernes bevægelsesradius er derfor ret begrænset og brydes kun ved besøg hos myndigheder, speciallæger mv. eller ved aktiveringsforløb andre steder. Det betyder, at hverdags- og fritidslivet (ud over førnævnte) er forholdsvis monokulturelt og kun byder på flygtige møder med det danske sprog, majoritetsbefolkningen mv. økonomiske forhold Fælles for alle familier er, at ingen forældre er aktive på arbejdsmarkedet. Mens alle kvinder er modtagere af kontanthjælp, modtager mændene enten førtidspension eller kontanthjælp. En række af de deltagende kvinder har uden held søgt om førtidspension en eller flere gange. Ud over overførselsindkomster baseres familiernes økonomi på børnepenge, diverse fripladser/takstnedsættelser i børnenes institutioner samt via sporadiske enkeltydelser fra kommunen til f.eks. medicin, tandlæge mv. På udgiftssiden skal der ud over almindelige husholdningsudgifter (mad, tøj, cigaretter mv.) - iberegnes afdrag på forskellige lån, herunder ofte højt forrentede forbrugslån. Disse optages med mellemrum til at dække f.eks. flybilletter til hjemlandet hver 3. eller 5. år. Familierne har derudover en del udgifter til medicin for fysiske og psykiske lidelser hos børn og voksne, mens nogle familier også prioriterer at sætte deres børn i private arabiske friskoler. Familierne præges således alle af dårlig økonomi, og ligesom det er tilfældet på andre hverdagslivsområder, så er kvindernes/familiernes tilgang til økonomi meget kortsigtet og præget af akutte problematikker. Ingen kvinder har et fast husholdningsbudget, og den daglige økonomi hænger så dårligt sammen, at vi så indtil flere eksempler på kvinder som f.eks. valgte at dulme meget voldsomme
t r a u m at i s e r e d e f ly g t n i n g e fa m i l i e r, d e r e s h v e r d a g s l i v o g d e t s s o c i o - k u l t u r e l l e k o n t e k s t - e n k r i t i s k b e ly s n i n g 19 tandpiner med smertestillende medicin i flere uger, indtil kommunen havde taget stilling til deres ansøgning om enkeltydelse til tandbehandling. Det var dog til gengæld vores indtryk, at kvinderne med stor omhu sikrede sig, at der var penge til indkøb af mandens medicin. Med ovennævnte økonomiske forhold in mente, tyder meget på, at familierne i alle tilfælde bevægede sig omkring fattigdomsgrænsen, med en række risici til følge for ikke mindst børnene. Ifølge Red Barnet kan fattigdom føre til social isolation, fordi børnene ikke i samme omfang som deres kammerater kan deltage i sociale aktiviteter, ferier og fritidsaktiviteter. Mange af børnene prøver at skjule familiens dårlige økonomi for omverdenen og bærer derfor rundt på en tung problematik alene. Desuden viser Red Barnets undersøgelse, at flertallet af fattige børn i Danmark ikke trives i skolen, udsættes for både fysisk og verbal mobning og hæmmes i deres sociale og fysiske udvikling (Espersen 2006). Mens nogle ville hævde, at fattigdomsproblematikken til dels er selvforskyldt i det omfang, at familierne selv vælger at påføre sig en række udgifter, som med fordel kunne være undgået (friskolepladser, private lån mv.), så må det tillige overvejes, hvilken rolle netop disse udgiftsposter spiller for familien. Det er ikke uvæsentligt, at friskoler f.eks. tilbyder modersmålsundervisning, og at rejser til hjemlandet medvirker til at opretholde og pleje det sparsomme netværk, familierne stadig har. Uanset hvad, er det vigtigt, at en diskussion af de økonomiske forhold ikke behandles som en rent økonomisk problematik, men tænkes ind i en bredere social og kulturel forståelse af familierne. uddannelse, arbejdserfaring og netværk Forældrene har generelt kun gået sporadisk i sprogskole i Danmark (dog havde en af projektets deltagere bestået danskprøve 1). Enkelte af fædrene havde tidligere været i ordinært arbejde, mens de fleste ikke havde varetaget egentlige jobs
20 k v i n d e r i k r y d s p r e s d e l 1 efter ankomsten til Danmark. Det gennemsnitlige uddannelsesforløb startede for kvindernes vedkommende som regel med opstart i sprogskole ved ankomst, men med sporadisk fremmøde og gennemgående dårlige præstationer. Derefter fulgte flere på hinanden følgende barsler med fritagelse fra aktiverings- og integrationsforløb. Senere har kvinderne alle deltaget i forskellige korte aktiveringsforløb, uden at det har resulteret i tilknytning til arbejdsmarkedet. Kvinderne har af disse grunde ikke haft omgang med ret mange andre end den nærmeste familie og har derfor et meget lille netværk og lav social kapital. To af kvinderne angav ved projektstart at have enkelte veninder eller en søster tæt på, mens resten angav at være isoleret og kun have kontakt med mand og børn samt forskellige offentlige myndighedspersoner. et komplekst og krævende hverdagsliv Som konsekvens af mændenes sygdom varetager kvinderne den langt overvejende del af de daglige opgaver i hjemmet. Således starter dagen tidligt med at få 3-7 børn klar og af sted i vuggestue, børnehave og skole. Ægtefællerne lider typisk af søvnproblemer og falder ofte først i søvn langt ud på natten - med hjælp fra medicin. Herefter sover de til ud på formiddagen. Kvinderne skal derfor egenhændigt ordne morgenmad, smøre madpakker, sørge for sportstøj/skiftetøj mv. De mindste børn hjælpes af moren, mens de store må klare sig selv og ofte også har som pligt at hjælpe de mindste. Herefter ordnes hjemmet, hvorefter kvinden selv må af sted til sit kursus eller aktiveringsforløb. I flere tilfælde lider mændene af voldsom paranoia, og/eller fysiske symptomer i en sådan grad, at kvinderne, inden de kan forlade hjemmet, må sikre sig at ægtefællen er medicineret, og kan sove videre i nogle timer, mens hun er i aktivering. Efter endt skoledag skal kvinden købe ind til hele familien, hente børn, lave mad, vaske tøj, sørge for lektielæsning, pleje den syge mand og gøre klar til morgenmad dagen efter. På de normale dage kan hverdagen således lige hænge sammen for de fleste, men mange dage byder på f.eks. sygdom hos børn eller kvinden
t r a u m at i s e r e d e f ly g t n i n g e fa m i l i e r, d e r e s h v e r d a g s l i v o g d e t s s o c i o - k u l t u r e l l e k o n t e k s t - e n k r i t i s k b e ly s n i n g 21 selv, besøg hos læge, psykolog, psykiater eller socialforvaltning med mand eller børn samt forældremøder eller andre aktiviteter i institutioner og skoler. På disse dage udløser de uforudsete hændelser en lavine-effekt, hvor det hele synes at ramle sammen, og hvor selv forholdsvis enkle opgaver bliver helt uoverkommelige. Kvinderne fravælger her deres aktiveringsforløb som det første, og lægger alle kræfter i familien. ressourceperson og bindeled Fælles for kvinderne er således, at de er uundværlige ressourcepersoner for familien, dels i forhold til det helt praktiske hverdagsliv, dels som bindeled til øvrige aktører i familiens liv. Derudover skal indregnes det meget lille netværk, kvinderne har til at assistere sig - og de problematiske økonomiske forhold. Kvinderne har og ser således ikke anden udvej end selv at tage ansvaret, når børnene er syge, samt når der skal ledsages til ovennævnte typer af møder, konsultationer mv. Trods den tryghed og støtte de som bindeled repræsenterer for deres nærmeste, så er kvinderne i overvejende grad meget dårligt udrustet til at varetage denne opgave. Dette resulterer i, at bindeleds-rollen i stedet for at styrke og understøtte familiens trivsel og kommunikation med f.eks. myndighederne kommer til yderligere at komplicere familiernes hverdagsliv. Kvinderne har generelt ikke tilstrækkelige sproglige kompetencer og mangler viden om kulturelle forventninger og generelle samfundsmæssige sammenhænge. At kvinderne vælger aktiveringsforløbene fra på dage, hvor f.eks. ovennævnte bindeleds-opgaver er påkrævet, er for så vidt forståeligt, men risikerer grundet rådighedsforpligtelsen at få økonomiske konsekvenser. Dertil kommer, at den problematiske kommunikation med de øvrige aktører i familiens liv resulterer i, at familiernes/kvindernes mestringsstrategier i forhold til trivsel og hverdagsliv fremtræder kortsigtede og præget af akutte problematikker - frem for mere målrettede og proaktive. Herved er præmisserne for en positiv og fremadrettet udvikling i familien
22 k v i n d e r i k r y d s p r e s d e l 1 særdeles dårlige. På trods af, at den enkelte kvinde gør en stor og krævende indsats som ressourceperson og bindeled, så medvirker det i mange tilfælde altså blot til at familierne fastholdes i en statisk og marginal samfundsmæssig position udenfor arbejdsmarkedet og det brede samfundsmæssige fællesskab. faktaboks: traumatisering, ptsd & desnos Begrebet traumatisering benyttes om de psykiske skader, som opstår på baggrund af traumatiske og ofte livstruende oplevelser, f.eks. krigshandlinger, voldelige overfald, seksuelle overgreb, tortur, alvorlige ulykker, naturkatastrofer m.m., hvor personerne, som har været udsat for hændelsen, ikke har været i stand til at flygte fra den kritiske situation eller løse den vha. sine sædvanlige mestringsstrategier. Typisk har de efterfølgende psykiske og fysiske symptomer været diagnosticeret v.h.a. PTSD diagnosen, men der er en tendens til at forsøge at udvide denne diagnose for bedre at kunne beskrive de symptomer som kan komme p.g.a. langvarig eller gentagen traumatisering. Et eksempel på dette er DESNOS diagnosen. I forhold til PTSD-diagnosen er DESNOS kendetegnet ved, at symptomer og personlighedsforandringer væver sig ind i hinanden. Dette reflekterer, hvor indgribende lidelsen er for personen, og hvad man realistisk kan forvente sig af en behandlingsindsats. Ved gentagen/langvarig traumatisering ses ændringer i affektregulering, f.eks. tristhed, koncentrationsbesvær, kronisk optagethed af selvmordstanker, tendens til selvbeskadigelse og eksplosiv eller ekstremt tilbageholdt vrede samt ændringer i bevidsthed, f.eks. alvorlige hukommelsesproblemer, oplevelser af at være ude af sig selv samt ændret oplevelse af begivenheder.
t r a u m at i s e r e d e f ly g t n i n g e fa m i l i e r, d e r e s h v e r d a g s l i v o g d e t s s o c i o - k u l t u r e l l e k o n t e k s t - e n k r i t i s k b e ly s n i n g 23 et rids af familierne mønstre, roller og relationer mand, far og traumatiseret flygtning Samtlige henviste familier er karakteriseret af, at mand/far er traumatiseret flygtning og har fået tilkendt førtidspension eller har en verserende sag omkring førtidspension. Forælderens traumatisering/ptsd (se faktaboks) har en massiv betydning for familielivets udfoldelse. Børnenes udfoldelsesmuligheder i hjemmet er belastet af, at forælderens symptomer bl.a. medvirker til ekstrem lyd-, lys- og stressfølsomhed, og at vedkommende har tendens til at være opfarende. Forældre med traumeproblematikker virker ofte utilgængelige for børnene og fjerne i deres relation. Det forhindrer dem i at have et accepterende og glædesfuldt samspil med deres børn, og manglen heraf kan give sig til udtryk i aggressiv og antisocial adfærd hos børnene. I den ægteskabelige relation spiller symptomerne på PTSD endvidere en negativ rolle. PTSD medfører ændringer i forholdet til andre, hvilket f.eks. kan vise sig ved, at den syge isolerer sig og trækker sig tilbage fra omverdenen, afbryder intime forhold og udvikler vedvarende mistillid. Dertil kommer ændringer i betydningssystemer, herunder f.eks. tab af tro og tillid samt en følelse af håbløshed og fortvivlelse. Kvinderne har generelt problematiske forhold til deres mænd grundet ovennævnte ændringer. De taler generelt kun lidt med deres mænd, og i mange tilfælde isolerer manden sig frivilligt i et værelse. Mændenes sparsomme udadvendte energi synes i mange tilfælde at blive brugt på at opretholde relationen til børnene. I de tilfælde, hvor der kunne identificeres alvorlige ægteskabelige problemer, stod det klart, at separation og skilsmisse ikke er en bæredygtig mulighed. Dels vil et afbrudt ægteskab ifølge kvinderne medfører en alvorlig risiko