Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Kirkeskovens SFO Næstved Landevej Rude Tlf:

Relaterede dokumenter
Mål og indholdsbeskrivelse

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Børnehaven Skolen Morsø kommune

9 punkts plan til Afrapportering

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

SFO - rammer for Mål og Indhold

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Indholdsfortegnelse. Forord

Pædagogisk læreplan

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Læreplan for Privatskolens børnehave

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning

Pædagogisk læreplan Rollingen

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Værdigrundlag og pædagogiske principper

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for Herlev kommune

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Vuggestuens lærerplaner

Læreplaner for vuggestuen Østergade

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Evaluering af pædagogiske læreplaner

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Indhold. Forord: Pædagogiske mål: Selvvalgte aktiviteter: Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Mål og indholdsbeskrivelse Lintrup Børnecenter

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kollerup Skole 2018

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Transkript:

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO 2015 Kirkeskovens SFO Næstved Landevej 632 4243 Rude Tlf: 55 42 14 49 1

Indledning Samlet institution/ fælles ledelse: Kirkeskoven er en samlet institution bestående af en børnehave med børn i alderen 3-6 år samt SFO en og Kirkeskovsskolen der begge modtager børn fra 0. 6. klassetrin. Vi har fælles ledelse og bestyrelse med skolelederen som øverst ansvarlig. Børnehave og SFO har den samme ledelse bestående af en leder og en souschef, og en fælles personalegruppe. Formålet er gennem fælles mål og værdier, at skabe helhed i det enkelte barns tilværelse fra børnehave til det forlader skolen efter 6. kl. Dette gøres ved et tæt samarbejde mellem personalet indbyrdes og mellem personale og forældre om det enkelte barn. Siden 1998, har vi i børnehaven og SFO`en arbejdet med udgangspunkt i Marte Meo s menneskesyn og mulighederne for at anvende metoden i vores pædagogiske arbejde. Marte Meo betyder ved egen kraft, og er tre ting. Det er et menneskesyn, en metode til at forbedre samspil så menneskers udvikling støttes og en behandlingsmetode. Fysiske forhold: SFO en er indrettet i faggangen og faglokaler på skolen og børnehaven er indrettet i 3 tidligere lærerboliger. Vi kan desuden benytte skolens bibliotek, hallen og gymnastiksalen. Vi har gode ude faciliteter, hvor vi udover legepladserne kan benytte boldbaner til leg og boldspil. Forældresamarbejde: I et samarbejde med forældrene, vil vi give børnene omsorg og støtte til at udvikle sociale og almene færdigheder bl.a. med henblik på at styrke det enkelte barns selvværd. Forældresamarbejdet sker såvel i hverdagen som ved særlige arrangementer, men også efter behov har vi mulighed for uforstyrrede samtaler. Som minimum en årlig samtale mellem forældre og gruppens pædagoger eller i samarbejdet med lærerne. Samspillet mellem SFO s pædagogiske aktiviteter, skolens undervisningsdel og samarbejdet mellem skole og hjem Vi vil deltage i forårets emneuge med de kommende 0.kl. Vi vil i vores aktiviteter arbejde med fokusområderne som beskrevet senere. Vi vil støtte børnenes udvikling ved at være lyttende og støttende i den enkeltes behov i forhold til såvel skoleoplevelser som oplevelser i SFO og hjemme. Vi vil inddrage lærerne, når vi oplever at der kan være et problem med fælles interesse og har ligeledes en forventning om at blive inddraget af lærerne. På sigt vil vi gerne udvikle fælles forældresamtaler idet vi oplever, at det er vigtigt at se og forstå hele barnet. 2

Balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse. SFOen er et fristed men samtidig et sted for læring gennem leg. Vi giver mulighed for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere fantasi, kreativitet og den sproglige udvikling. Medvirken til at give børn forståelse for kulturelle værdier og samspillet med naturen er også et af SFO ens formål. Der skal desuden være rum til at lege og fysiske udfoldelsesmuligheder. I den pædagogiske planlægning gives mulighed for fordybelse, medbestemmelse og medansvar som et led i at udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. For at børnene mærker at SFO en er et fristed, har de også fred til egne interesseområder, indflydelse på egne aktiviteter, men har også mulighed for at deltage i enkelte faste aktiviteter hver dag. Sammenhængen ved overgang fra dagtilbud til SFO/skole, herunder ved videregivelse af oplysninger brobygning. Der arbejdes i børnehaven med de kommende 0.kl. i en gruppe fra efteråret, og frem til skolestart, hvor intensiteten i arbejdet øges frem mod sommerferien. Brobygningsskemaet er udfyldt og gennemgået med forældrene i børnehaven i oktober november. Pædagogen fra børnehaven deltager i 0. kl. frem til efterårsferien og 1 pædagog fra SFO deltager resten af 0.kl. Da vi er en samlet institution, kan vi videregive oplysninger uden særlige tilladelser, men alle forældre er orienterede om og kan forvente at vi taler sammen. I august måned gennemgår 0. kl. lærer og den tilknyttede pædagog børnegruppen via bro-bygningsskemaet, herunder det enkelte barns sproglige kompetencer. Ved 1. forældresamtale i 0.kl deltager pædagogen i samtalen. Lektiestøtte/Lekticafé Ved behov planlægges ekstra indsats til lektiecafé i samarbejde med forældrene. Enten ved forespørgsel fra lærer el. pædagogerne, eller fra forældrene. I skoleåret 2014/2015 har en vis del af de skemalagte Lektiecafé/Faglig fordybelses-timer været varetaget af pædagogerne. 3

Udviklingsmål Inklusion og Trivsel - Fokus på, at der arbejdes for at alle børn føler sig som betydningsfulde og som en del af det forpligtende fællesskab. - Fokus på, at der ved børn med særlige behov ydes støtte, så alle børn udvikler personlige og sociale kompetencer. - At vi arbejder ud fra Marte Meos menneskesyn, hvilket betyder at de voksne tager ansvar for: En positiv stemning. At være anerkendende. At være tydelige i ord, handling og kropssprog. At være nærværende og forudsigelige. At være støttende og imødekommende. At kunne gå foran, ved siden af og bag ved barnet, under hensyn til den konkrete situationen. - Det enkelte barn skal øve sig i at mærke egne følelser, at kunne tage egne initiativer og er selvhjulpent. - At der er gode voksen/barn relationer samt gode barn/ barn relationer (God kultur om sprogbrug) - Status omkring det enkelte barns kompetencer og potentialer i foråret vurderes forud for forældresamtaler. - Skema fra DCUM: Voksen-barnkontakt udfyldes i første kvartal, sættes i mappen, evalueres og følges op i efteråret. - I arbejdet med hele gruppen, skal der være gensidig respekt, det betyder at såvel voksne som børn profiterer af hinandens forskelligheder, samt tilpasser sig hinanden i en anerkendende tilgang. - At det enkelte barn opnår at have indlevelsesevne. - At alle børn føler sig værdifulde, som en del af fællesskabet og inkluderet. - DCUM skema vedr. venskaber benyttes 2 gange årligt. Udføres i november, og der følges op i marts. - At personalet er opmærksomme på børn med særlige behov eller forudsætninger og yder den nødvendige indsats - Udfordringerne er tilpasset de enkelte børns niveau og den nærmeste udviklingszone. - At vi observerer det enkelte barn hele vejen rundt, finder barnets styrkeområder, og udarbejder en handleplan derfra. - At handleguidens anvisninger herunder fokusskemaets refleksioner er benyttet og noteret lige fra den første bekymring, således at udviklingen kan følges. 4

- At personalet i SFO og skole drøfter handlemuligheder - At vi benytter det tværfaglige samarbejde v. bekymringer - At vi inddrager forældrene og barnet i samarbejdet, og afsætter ekstra tid til samarbejdet hvor der er særlig behov. - At vi inddrager tværfaglig ekspertise ved behov - At SFO og skole laver en handleplan i fællesskab. - At vi igennem teamsamarbejdet med lærerne finder nye handlemuligheder, og udnytter vores mulighed for tæt samarbejde. - Arbejde på at udvikle et koncept med fælles årlige forældresamtaler. - At samarbejdet med forældrene og barnet giver nye muligheder for udvikling. - Medinddrage forældrene tidligt i forløbet. - Vi arbejder tæt sammen med talepædagog og motorikkonsulent, sundhedsplejerske og skolepsykolog. - Lærertemaet på Kirkeskovsskolen. - Derudover deltager vi i skolefora møderne. - Vi evaluerer på gruppe-/ og afdelingsmøder kontinuerligt. - Følger målrettet op på aftaler, og evaluere udvalgte tiltag løbende. - Afsætter ressourcer til møder og udarbejdelse af handleplaner. 5

Krop, sundhed og bevægelse - Fokus på børnenes forståelse af kroppens muligheder og betydningen af en sund levevis. - At bruge bevægelse ved sport og leg. - Styrke børnenes fysik og motivere til gode motionsvaner - At der igangsættes lege hver uge med inspiration fra bevægelsesprojektet. - At motion er sjovt. - Vi vil tænke skolens faciliteter ind i vores planlægning af aktiviteter, i henhold til daglig motion. At vi benytter gymnastiksal, hal eller boldbaner. - Indtænke nye og alternative former for bevægelse. - At legepladsens indretning inspirerer til fysisk udfoldelse. (Specielt færdiggørelsen af de nye tiltag i skolegården.) - Som fast punkt på dagsordenen, evalueres og drøftes vores udepraksis. - Krutten-dag, udetid osv. evalueres løbende, og vi tilpasser os årstid og vejrlig. - Være nyskabende omkring vores bevægelsesaktiviteter. - Tilstræbe at børnene får spist den medbragte mad. - Lære børnene om sund kost og motivere til sunde kostvaner. - Personalet er aktive deltagere i udelivsaktiviteterne som rollemodeller. - At vi serverer sund morgenmad. - At alle børn medbringer sund mad til frokost og eftermiddagsmad. - At vi forholder os til vores kostpolitik og reviderer løbende. - Tage kontakt til forældre ved problemer omkring den medbragte mad. - Henvise til Slagelse kommunes kostråd via link på vores hjemmeside. 6

Leg og læring - Børn lære og udvikler sig gennem leg. Ved at lege sammen med sine kammerater, eller samvær med nærværende voksne, arbejder individer og gruppen med den fælles kultur i institutionen. Via leg arbejder barnet med normer og adfærdsformer, og udvikler nye psykiske strukturer, der sammen med sprogliggørelse i legen er en vigtig udviklingsfaktor. - At SFO en er indrettet fysisk så der er mange kroge med afgrænsninger og at der i planlægningen er frihed til fordybelse for børnenes egne igangsatte lege. - At der igennem legen arbejdes med at danne venskaber. - At personalet sammensætter grupper med forskellige legekompetencer. - At udvikle relationskompetencen hos alle børn, og særligt fokus på børn med behov for ekstra støtte. - At alle børn hver uge mindst en gang deltager i en leg igangsat af børn, voksen eller en børnegruppe. - Se og følge børnenes initiativer og ønsker for aktiviteter. - At personalet tager ansvar i børnenes lege på børnenes betingelser og derved spiller en støttende rolle i legesammenhænge. - At personalet dagligt medvirker til at børn med behov for ekstra støtte, indgår i forskellige roller i legesammenhænge. - Udfylde og evaluere DCUM s barn-barn -relationsskemaer. - De voksne hver i sær har fokus på sin primærgruppe sociale sammensætning. - Have opmærksomhed på de børn, eller relationelle sammensætninger, der kan have behov for støtte. Ved Gruppe- eller afdelingsmøderne følger vi op på tiltag, og vurderer behov for yderligere indsats. - Som fritidsdel til skolen er det vigtigt at SFO en også er et frirum for udfoldelse af egne interesser, plads til at slappe af og at der er mulighed for en anderledes struktur og planlægning. - At udvikle de sociale kompetencer igennem sprogliggørelse af legen At anvende Marte Meo principperne: Bekræfte god adfærd Se og følge barnets initiativ og udvælge initiativer. Sætte ord på følelser At sætte ord på sig selv og barnet Udøve guidning - Have fokus på Marte Meoelementerne. I forskellige perioder har vi særligt fokus på et element ad gangen. Brugen, og eventuel effekt, evalueres løbende på afdelingsmøder.ne. - Tilbyde voksenstyrrede og forskelligartet værksteder. Gerne ønsket af børnegruppen. - Tilbyde mange forskellige måder at udtrykke sig på. Samt give mulighed for at afprøve forskellige metoder og materialer. - Værksteder og aktiviteter tilrettelægges og evalueres i Slagplan. Planlægges på Afdelings- og Gruppemøder 7

Kultur og værdier - Fokus på børnenes mulighed for at opleve, skabe og arbejde med kulturelle områder, f.eks. teater, udstillinger, billeder, spil, musik, it- og medier, udflugter m.v. Herunder deltagelse i kulturelle traditioner. - Tilegne forståelse af egen kultur og placering i institutionen, og dennes placering samfundsmæssigt. - Indgå i kunstneriske og kulturelle oplevelser og aktiviteter: - At italesætte Kirkeskovens egne traditioner (majfest, olympiade, karneval etc.) som vores kultur. - At vi arbejder med at tegne, male, musik og andre æstetiske udtryk At vi indimellem afholder fernisering - Dokumentation og evaluering via opslag, billeder, nyhedsbrev, hjemmeside og pressen. - Evaluering via Slagplan. - Fastholde og udvikle faste kulturelle traditioner, samt Kirkeskovens egne traditioner som karneval, majfest, olympiade etc. - Involvere målgruppen i planlægningsprocessen og gennem medindflydelse motiverer til engagement og udvikling af fællesskabet. - Evaluere faste traditioner bl.a. gennem Slagplan, via evaluering på afdelingsmøder. - At computer og anden form for teknologi benyttes på hensigtsmæssig vis, sådan at de forskellige platforme skaber mulighed for sammenhold, samvær og relationer. - Tilbyde mange forskellige It-muligheder. - At årets aktiviteter også indeholder temaer der berører kultur eller kulturelle udtryksformer. - At vi er med til at være meningsdannende og understøtte udviklingen af en moral og ansvarlighedsfølelse, sådan at brugen af disse teknologiske muligheder sker på hensigtsmæssig vis. - Sørge for at målgruppen bliver introduceret til forskellige udtryk og indtryk - Vejledende regelsæt udvikles og evalueres/revideres jævnligt på afdelingsmøder og Personalemøder. - At vi anvender Slagplan til evaluering. 8

Sprog og begreber - Fokus på udvikling af børnenes sprog og begrebsforståelse, som bl.a. er med til at understøtte deres viden om deres omverden, faglige indlæring og anvendelse af sproget til problemløsning for regulering af egen og andres adfærd. - At udvikle børns sprog og begrebsverden igennem aktiviteter. - Sproglig kreativitet gennem alsidige tilbud til styrkelse af sproglige udtryk. - At læreplanens aktiviteter indgår bevidst i hverdagen. - At alle sætter ord på egne og andres handlinger. - Opleve at den sproglige indfaldsvinkel fylder i alle aktiviteter - At medindflydelse sprogliggøres - De enkelte børn vurderes i deres sproglige formåen på gruppemøder af primærpædagogerne for gruppen. - Benytte TRAS som internt redskab + de mange intelligensers teori. - Konfliktløsning igennem dialog - Sikre igennem planlægning at der igangsættes aktiviteter med fokus på sprogliggørelse, hvor børnene er aktive. - Sikre dialog/ sprogliggørelse af børnenes egen og andres rolle i relationer/ konflikter - At aktiviteter som: oplæsning, teater, sang, musik er en del af hverdagen - At en drøftelse af relationer og konflikter med børnene som aktive medspiller. - På gruppemøderne evalueres aktiviteterne og udbytte - Fokus på at der videreudvikles en rutine i at bruge sproget ved konflikter, lege, samlinger osv. 9