Kulturarv og landskab - skabt på isens kant Byrådets vision Vores fælles kvaliteter og værdier i landskabet og kulturarv bevares, synliggøres og formidles. Kulturarv og landskab spiller en central strategisk rolle i arbejdet med at skabe en kommune med en stærk identitet og sammenhængskraft. Kommunens kulturarv og landskab anvendes til en aktiv og strategisk udvikling i form af f.eks. bosætningsstrategi, sundhedsfremme, bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi samt et nyskabende erhvervsliv. Landskabsmiljøer og kulturarv indgår som centrale elementer i en nationalpark Udviklingstræk i samfundet Fritidssamfundet er i vækst og befolkningen søger i stigende grad informative og indholdsrige fritidstilbud. Interessen for vores kulturelle ophav vokser. Der er stigende interesse for at kende kulturhistorien i lokalområdet, og der er nye tendenser i retning af, at kulturforhold har direkte indflydelse på folks valg af bosætningsområde. Interessen for en sund og bæredygtig adfærd har stigende relation til interessen for landskabet og dets kulturhistorie. 22
P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Kvaliteter i Syddjurs Kommune Istiden har efterladt mange smukke og oplevelsesrige landskaber i Syddjurs Kommune. Isranden har bevæget sig frem og tilbage i landskabet og flyttet rundt med materialet, og derved dannet bakkedragene omkring Kalø Vig og Ebeltoft Vig, den flade flodslette mod nord med tidligere fjordarme fra Kolindsund, tunneldale, dødishuller og en række andre landskabselementer, som alle er en følge af den samme geologiske proces. Denne landskabsdannelse har skabt Syddjurs Kommune, og det helt grundlæggende forhold har kommunens borgere tilfælles. Det storslåede landskab er præget af menneskers virke gennem årtusinder. Overalt, hvor man færdes, møder man levn fra fortiden. Fra stenalderens dysser og jættestuer, bronzealderens gravhøje, til middelalderens kirker og godser og til den nyere historie. Kommunens geologiske historie, hvor alle glaciale landskabsformer fremstår inden for ganske korte afstande, har endvidere været afgørende for afgrænsningen af en mulig nationalpark i kommunen. Vores historie er i udpræget grad kystkulturens historie, og denne kan også ses som en del af vores fælles identitet. Vi har f.eks. en fælles historie i den maritime kulturarv, som den viser sig gennem vores mange små velbevarede anløbsbroer med deres pakhuse, sporanlæg m.m. langs vores bugter og vige. Vi har fælles historie i de forskellige roller, vi gennem tiden har haft som opland til Århus: Fra kornkammer over fritidsområde til bosætningsopland. Endvidere er hovedparten af kommunens byer opstået ved vandet: Thorsager, Ryomgård, Pindstrup og Kolind mod stenalderhavets beskyttede fjorde og bugter i Kolindsund; Kalø, Nappedam Ebeltoft, Knebel og Tved mod det åbne hav. Djursland omkring år 1000 Auning Nimtofte Pindstrup Ryomgård Kolind Thorsager Mørke Hornslet Ugelbølle Rønde Tirstrup Feldballe Balle Grenå Knebel Ebeltoft Kilde: Anton Pesersen: Thorsager og Omegn. Oprindeligt kort suppleret med nye bynavne. 23
Trin og handlinger til realisering af byrådets visioner Byrådet vil: Udpege bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i kommuneplan og fastlægge retningslinier for administrationen af disse. Det sker bl.a. på grundlag af Kommuneatlas Ebeltoft, hvori Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Ebeltoft Kommune i 1999 udpegede bevaringsværdige byer og bygninger. Synliggøre og formidle den faste kulturarv i byerne og i det åbne land gennem pjecer, natur- og kulturture samt planlægning. Arbejde for udformning af en nationalpark i kommunen. Arbejde for at kommunen får et områdecenter for bevaring af den maritime kulturarv og formidlingscentre i tilknytning til Nationalpark Mols Bjerge, Kalø Slotsruin og Kolindsund. Fastholde arbejdet med bevarende lokalplaner for landsbymiljøer, og afgrænse større landsbyer i kommuneplanen med plads til nyt byggeri under hensyn til sikring af bestående kulturmiljøer. Vurdere om der skal oprettes et Bygningsforbedringsudvalg og et Kulturmiljøråd som led i bestræbelserne på at sikre bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. 24
P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Historien i landskabet Et væsentligt kendetegn ved Syddjurs kommune er vores storslåede landskab, som blev skabt af isen i den sidste istid. To gletschertunger sydfra skabte henholdsvis Kalø Vig og Ebeltoft Vig samt randmorænen, dødislandskabet og hedesletten. Kommunens nordlige dele er præget af landskabsformer, skabt bag israndslinien, mens den sydlige og mere kuperede del er præget af landskabsformer, som dannedes under og langs denne linie. Syddjurs Kommune er en kulturgeografisk en perle med mange velbevarede spor af menneskets bosætning gennem tiderne og fremstår stadigt som et åbent landbrugslandskab, der falder fra de høje bakkelandskaber ud i de omgivende vige, bugter og sunde. Både på land og i havet er der fundet mange spor af bosætning fra den tidligste stenalders bopladser langs kysten og skiftende forhistoriske og historiske kvægog agerbrugsperioder frem til i dag. Kirkerne og herregårdene står sammen med de meget markante bronzealderhøje som de tydeligste tegn på agerlandskabets udvikling. Gårdenes og landsbyernes placering vidner om udviklingen siden udskiftningen. Mange landsbygårde har en lang historie gemt under det nu mere moderne tilpassede ydre. Herregårdene og kirkerne er kulturhistorisk særligt interessante på grund af deres lange historie og deres velbevarede bygningsmasse. Ebeltoft er en mere end 700 år gammel søkøbstad, som især i sejlskibenes storhedstid havde ry som en betydelig havneby - ikke mindst i 15-1600-tallet, hvor korn og træ fra kronens skove i Kalø Len blev udskibet fra byen. Et forhold der for en stor del hang sammen med byens geografiske placering midt i landet, tæt på de vigtigste sejlruter. Ebeltoft Vig var i sejlskibenes storhedstid tillige en velegnet nødhavn, som holdt sig isfri længere end de fleste andre havne. Med til billedet af bredden i områdets maritime kulturarv, der har rødder tilbage til vikingetiden, hører tillige de mange små velbevarede anløbsbroer med deres pakhuse, sporanlæg m.m. rundt om langs Syddjurslands bugter og vige. Disse opstod i 1874 i kølvandet på Århusbugtens Dampskibsselskab samt den øgede parketskibsfart, også kendt som havets vognmænd. 25
Kultur og Fritid - liv og oplevelser Byrådets vision Syddjurs Kommunes kvaliteter og værdier i fritids- og kulturlivet bevares, udvikles og synliggøres. Fritids- og Kulturområdet spiller en central strategisk rolle i arbejdet med at skabe en kommune med en stærk identitet, der er attraktiv for borgerne. Kommunens fritids- og kulturtilbud er alsidigt og attraktivt i såvel større byområder som i lokalområder. Tilbuddene udvikles og manifesteres inden for Syddjurs Kommunes kendemærker: Natur, kultur og sundhed. Kommunens fritids- og kulturpolitik anvendes til en aktiv udvikling i forhold til bosætnings- og erhvervsstrategi, sundhedsfremmende aktiviteter og tiltag samt adgang til Syddjurs Kommunes smukke natur. Planlægning skaber de bedste muligheder for at styrke, udvikle og synliggøre engagementet i det frivillige foreningsarbejde. Området Fritid, Kultur, Natur og Sundhed sætter Syddjurs Kommune på landkortet gennem strategisk udvikling og planlægning. Fritidspolitik og fritidstilbud fastholder nuværende borgere og tiltrækker tilflyttere, fordi de har kvalitet og er attraktive. Udviklingstræk i samfundet Kultur og oplevelser spiller en stadig mere central rolle i samfundsudviklingen. Således er kulturturisme et erhvervsområde i stadig vækst. Kulturområdet betragtes samtidig i stigende grad som en væsentlig kommunal kerneopgave. Kulturog fritidstilbud ses som vigtigere og vigtigere for kommuners attraktivitet i forhold til at tiltrække nye borgere. Familier efterspørger en stor mangfoldighed og fleksibilitet i kultur og fritidslivet både i forhold til aktivitetstider og engagement. De er interesserede i mere individuelle former for fritidsaktiviteter. På fritids- og foreningsområdet kan i øvrigt iagttages en lang række udviklingstræk: - Fortsat vækst i antal foreninger. - Voksende andel af befolkningen er medlem af en forening. - Voksende andel af befolkning udfører frivilligt arbejde. - Voksende professionalisering i dele af den frivillige sektor. - Foreningerne udsættes i stigende grad for konkurrence fra kommercielle fritidstilbud. - Der sker en forskydning fra lokalsamfunds-organisering til kommune-organisering og interesseorganisering. - Selvbestemmelse og fleksibilitet spiller en stor rolle for mange. Den enkelte borger vil selv bestemme hvornår, med hvem, og hvordan man vil dyrke sine fritidsinteresser. - Sammenhængen mellem kultur og erhverv gør sig tydeligere og tydeligere gældende i disse år. Erhvervslivet imødeser gerne en aktiv kulturpolitik for dermed bl.a. at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft til virksomheder i området. 26
P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Kvaliteter i Syddjurs Kommune Kommunen har et meget bredt og varieret fritids- og kulturliv. Der er et meget aktivt foreningsarbejde, der bygger på mange aktive, engagerede og frivillige ildsjæle. Der er etableret adskillige kulturmiljøer i de seneste år f. eks. gallerier og spillesteder. Området har mange professionelle og amatørudøvende kunstnere. Der findes mange turist- og kultur attraktioner med høj kvalitet. Der er gode muligheder for udendørs fritids- og kulturliv. Maritime miljøer i lystbådehavne med mulighed for vand- og sejlsport af forskellig art. Syddjurs Kommunes nære beliggende i forhold til Århus giver nærhed til store kulturinstitutioner og dermed kulturoplevelser. Syddjurs Kommune med Nationalparken byder på varierede muligheder for oplevelser og aktiviteter i naturen. 27
Trin og handlinger til realisering af Byrådets visioner. På baggrund af Byrådets visioner udarbejdes en fritids- og kulturpolitik, der omfatter hele området, det vil sige såvel det frivillige foreningsarbejde med sportsklubber, spejdere m.v. og kulturen, der knytter sig til musik, teater, kunst i almindelighed og kulturbærende institutioner, herunder de kommunale kulturinstitutioner som bibliotek og musikskole. Fritids- og kulturpolitikken skal være appetitvækkeren, der giver fritids- og kulturlivet et løft og gør det mere spændende at bo, leve og drive erhverv i Syddjurs Kommune: - Fritids- og kulturpolitikken skal være bæredygtig, således at politikken er levedygtig og har sammenhængskraft, sådan at den kan modtages og bruges af borgerne. - Politikken skal inddrage borgerne i en dialog med vurdering af borgernes behov og ønsker til kulturområdet. - Politikken skal bygge på og fastholde det frivillige initiativ og motivere til en høj grad af engagement i foreningslivet. - Politikken skal gøres gældende for og styrke landdistriktsudviklingen. - Kulturpolitikken skal medvirke til at synliggøre og styrke kommunens profil med fokus på kommunens kendemærker: Kultur, natur og sundhed. - Fritids- og kulturpolitikken skal som minimum omhandle følgende delemner: Ildsjæle i fritids- og kulturlivet, foreningsarbejdet, kulturaktiviteter, faciliteter, natur, sundhed og børnekultur. Fysiske Rammer - Der skal sikres gode tidssvarende fysiske rammer til et dynamisk fritidsliv, der er tilpasset borgernes behov for en kvalitetsfuld fritid. Dette gælder f.eks. idrætsfaciliteter, biblioteker og musikskole. - Lokalt engagement, indsatser og drivkræfter skal prioriteres højt. - Der skal arbejdes for at etablere centre med muligheder for større idræts- og sportsaktiviteter. - Behovet for en større kulturhusfunktion placeret i Ebeltoft skal indarbejdes i udviklingen af Syddjurs kommunes faciliteter, således at ønsket om større koncert-, udstillings- og konferencefaciliteter kan realiseres. - Behovet for udvikling af det børnekulturelle område tilgodeses mht. gode, fleksible og inspirerende rammer. - Al udvikling af fritids- og kulturfaciliteter skal tilgodese kravet om bæredygtighed i forhold til lokalsamfund, natur, miljø og det gode fællesskab. 28
P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Fritid og kultur - Den kulturelle sammenhængskraft skal styrkes i lokalområdet, i landsbyen, i de større byer og i Syddjurs kommune som et hele. - Kulturarven, nærheden til havet og de mange naturskønne områder giver området sit særpræg og skal synliggøres for borgeren, foreningslivet såvel som for turisten. - Kulturelle begivenheder, events, udvikling af synlige kulturmiljøer og samlingssteder skal være med til at forankre det kulturelle tilhørsforhold for den enkelte borger, samt forstærke Syddjurs kommunes profil. - Egnsspecifikke kulturtiltag med referencer til natur, sundhed og miljø skal understøttes og udvikles. - Der skal arbejdes på at styrke og synliggøre de igangværende kultur- og fritidsaktiviteter. - Udvikling af en synlig børnekultur skal fremme et innovativt miljø for børn og aktører inden for børnekulturen. Der skal være fokus på kreativitet, mental og fysisk sundhed og selvforståelse. - Der skal etableres samarbejdsaftale med et børneteater, etableret som egnsteater. - De mange fungerende kunstnere i Syddjurs Kommune skal inddrages i en samlet profilering af området. - Landsbyer og bymiljøer skal styrkes ved at støtte udsmykningsprojekter. - Syddjurs Kommune skal ses som en del af Djursland og udviklingen i Syd skal ske i samarbejde med Norddjurs Kommune, særligt mht. turisme, større kulturtiltag og events. Sundhed Der skal arbejdes målrettet med sundhedsfremmende kultur - og fritidsaktiviteter, der bygger på følgende grundlag: - Flest mulige skal bevæge sig mest muligt. - Sundere livsstil. - Tidlig sundhedsfremmende indsats for børn. - Fokus på den sociale dimension, herunder udvikling af det frivillige sociale arbejde. - Samarbejdsrelationer mellem kendte og utraditionelle partnerskaber. F.eks. erhvervsliv/ foreninger/kommunen. - Turister skal kunne opleve Syddjurs Kommune som en sund og aktiv kommune. 29
Udvikling af byer og landdistrikter - forskellige roller og udviklingspotentialer Byrådets visioner Byerne udvikles på grundlag af et veldefineret, men samtidig dynamisk bymønster, hvor den enkelte by har mulighed for at udvikle og profilere sig og samtidig bidrage til kommunens samlede udvikling. Placering af offentlig og privat service planlægges på grundlag af byernes størrelse og rolle dels for at sikre en placering, der er central i oplandet og let tilgængelig for brugerne, dels for at sikre den mest bæredygtige udnyttelse af eksisterende ressourcer og investeringer i bl.a. veje, forsyningsanlæg og kollektiv trafikbetjening. Understøtte større udviklingsprojekter, der skaber udvikling udover den enkelte by/syddjurs Kommune. Der værnes om livet og kvaliteterne i landsbyer og landdistrikter. Der er bevidsthed om og opbakning til en levende og velfungerende kommune, hvor inddragelse af borgerne er et bærende element med aktive og initiativrige Distriktsråd. Udviklingstræk i samfundet Miljøministeriets Landsplanredegørelse 2006 tegner et billede af Danmark med grænseløse byer. Østsjælland og Østjylland er blevet til regionale storbyer, hvor byer flettes sammen i voksende arbejds- og boligmarkeder, der skaber to dominerende regioner. Forudsætningerne for byudvikling har ændret sig som følge af ændringer i erhvervsstrukturen med en dansk vækst i kreative erhverv, produktudvikling, forskning og serviceerhverv. Den gradvis ændrede erhvervsstruktur gør det lettere at placere forskellige byfunktioner i det samme område, og skaber dermed forudsætninger for at opbygge mangfoldige og levende byområder. Mange (især veluddannede) ønsker at bo i eller tæt på større byområder, hvor der er valgmuligheder på arbejdsmarkedet og i kulturlivet. Der er voksende konkurrence mellem byerne, og kvaliteten af det byggede miljø bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter. Velfungerende offentlige institutioner, kulturtilbud, idrætsfaciliteter og grønne områder er vigtige for både borgere og virksomheder. Byernes landskabelige omgivelser og kulturmiljøet i byen og på egnen spiller også en stor rolle. Nationalt og internationalt er der i dag stor bevidsthed og interesse for at styrke indsatsen i landdistrikterne og fastholde landdistrikternes værdier og kvaliteter. Kvaliteter i Syddjurs Kommune Gode udviklingsbetingelser som følge af placering tæt på Århus og dermed som del af den regionale storby. God infrastruktur og kollektive trafikforbindelser. En række nye projekter er under udvikling, som kan medvirke til at skabe en fortsat dynamik i området. En række velfungerende og overskuelige byer med institutioner og tilbud, der sikrer helhed og sammenhæng i hverdagslivet. En række landsbyer og landområder med bokvaliteter som plads, frisk luft og tæt på naturen i rolige omgivelser. Unikke natur og kulturmiljøer, varierede og smukke landskaber, lang og spændende kystlinie, havnemiljøer og strande. 30
P L A N S T R A T E G I Trin og handlinger til realisering af Byrådets visioner Der fastlægges et bymønster, som beskrevet herunder. Bymønsteret angiver roller og mål for udviklingen af kommunens byer, og det danner grundlag for investeringer og udviklingstiltag. hængende net af gang- og cykelstier med adgang til såvel rekreative mål som til dagligdags transport mellem boliger, børnehaver, skoler, fritidsaktiviteter m.m. Byudviklingen koordineres med indsatser på børnepasnings-, skole-, kultur- og socialområdet m.m., så der opleves sammenhæng i den kommunale service. 2 0 0 7 I processerne med at udarbejde byudviklingsplaner inddrages de berørte beboere, erhvervsliv, foreninger, evt. gennem det lokale distriktsråd m.m. Kig Over tid udarbejdes helhedsplaner for udvikling af de enkelte bysamfund/bydele. Hver by har sin rolle og sine kvaliteter, og byudviklingsplaner skal sigte mod at skabe udvikling i en positiv synergieffekt mellem de forskellige byer, landsbyer og det åbne land. ds Ud På tværs af byudviklingsplaner skal planlægges for et sammen- pla Der skal udformes en arkitekturpolitik for at inspirere til kvalitet inden for byplanlægning, byggeri og bydesign. Arkitekturpolitikken skal også have fokus på retningslinier for fortætning af eksisterende byområder, herunder for placering og udformning af høje huse. ts Den igangværende byfornyelse i Ebeltoft, Hornslet og Rønde fortsættes, og behov og muligheder i øvrige bysamfund/bydele vurderes. Der skal over en årrække investeres i fornyelse af nedslidte bymiljøer. Kvalitet i bymiljøer er afgørende både for bosætning, for spændende handelscentre, for turismen og for lokalisering af en række typer af erhverv. sig Ud Byudviklingsplaner tager udgangspunkt i beskrivelserne på de følgende sider. Inden der inddrages nye arealer til byudvikling, skal planerne vurderes for påvirkning af miljøet og afvejes i forhold til det åbne lands interesser. Byudviklingen skal ske under hensyn til eksisterende bykvaliteter, kulturmiljøer, natur- og landskabskvaliteter, trafiksikkerhed, m.m. Mål i rapporten: Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 Der skal være forskel på land og by, og der skal være en klar grænse mellem land og by. Kommunerne skal gennem deres planlægning etablere bæredygtige bystrukturer i relation til detailhandel, trafik, erhvervs- og boliglokalisering. Der skal fortsat satses på byomdannelse, som er med til at revitalisere den eksisterende by, og som kan reducere behovet for at tage nyt land ind. Byudviklingen skal ske i respekt for byernes strukturer, udpegede kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger og anlæg som en vigtig del af vor kulturarv og lokale identitet. Nye byområder og boligområder skal placeres, så der skabes kundegrundlag for en god kollektiv trafik. Spredt bebyggelse i det åbne land skal undgås. Byggeri ved landsbyer i landzone skal understøtte ønsker om at udvikle landdistriktet. Befolkningens rekreative muligheder og adgang til friluftsområder, stilleområder m.m. skal fremmes både i byerne, i de bynære områder og i det åbne land. 31
Bymønster Syddjurs Kommune rummer en bred vifte af byer fra helt små landsbyer, mellemstore byer til kommunens hovedbyer. Tilsammen danner de mange byer et attraktivt lokalt bynetværk, hvor varierede ønsker til boliger, erhvervsarealer, arbejdspladser, service, kultur og naturoplevelser er inden for kort rækkevidde. Syddjurs Kommuneplan 2009 planlægges at bygge på et bymønster, der i hovedtræk svarer til tidligere kommuneplanlægning. Ingen byer i Syddjurs Kommune er i sig selv store nok til at matche regionens største byer og centre. Ved udvikling af vore byer skal vi derfor tænke i sammenhænge, samarbejde, arbejds- og rollefordeling. Byernes forskellighed giver mulighed for nye roller og samlet styrke. Hovedbyer De tidligere kommunecentre udpeges som hovedbyer med hver deres specielle kvaliteter og karakteristika. Hovedbyerne rummer potentialer for vækst og udvikling til fælles gavn for Syddjurs Kommune. Nye aktiviteter/institutioner, der kun skal være én af i kommunen, placeres som hovedregel i en af hovedbyerne med udgangspunkt i byens specielle kvaliteter. Hovedbyerne spiller en særlig rolle i kommunens fremtidige udvikling. Hovedbyerne indeholder en bred vifte af offentlig og privat service, forskellige typer af erhvervsvirksomheder og en god kollektiv trafikbetjening. De mest specialiserede service-, fritidsog kulturtilbud placeres normalt i hovedbyerne på grundlag af byernes særlige kvaliteter, og en stor del af fremtidige nye bolig- og erhvervsbebyggelser planlægges også opført her. Hovedbyerne er byzone, og fremtidig byudvikling i tilknytning til hovedbyerne skal ske i byzone. I Syddjurs Kommuneplan 2009 udpeges følgende hovedbyer *): Ebeltoft : 7.400 indb. Hornslet : 5.147 indb. Rønde : 2.343 indb. Ryomgård : 2.226 indb. Kolind : 1.694 indb. Ryomgård og Kolind danner tilsammen en hovedby i den nordlige del af kommunen. Byrådet vil ved kommende kommuneplanlægning vurdere byernes fremtidige status. Lokalbyer I Syddjurs Kommuneplan 2009 udpeges følgende lokalbyer *): Mørke : 1.430 indb. Thorsager : 1.317 indb. Ugelbølle : 1.099 indb. Pindstrup : 745 indb. Nimtofte : 623 indb. Knebel : 600 indb. Balle : 511 indb. Tirstrup : 525 indb. Feldballe : 412 indb. Vrinners : 402 indb. Lime : 378 indb. Tved : 232 indb. Rodskov : 209 indb. Lokalbyerne spiller med hver deres byprofiler en rolle som centre for den nære service, som benyttes ofte, og som er afgørende for, at byerne er gode steder at bo. Lokalbyerne er byzone med gode muligheder for byvækst. Fremtidig byudvikling i tilknytning til lokalbyerne skal ske i byzone. Rodskov er byzone nord for landevejen, mens den gamle landsby syd for landevejen bevares som landzone. Sommerhusområder I de tidligere fire kommuner har der været en stor forskel på behandlingen af sommerhusområder. Derfor vil der i den kommende kommuneplanperiode blive arbejdet for en ensrettet behandling ved løbende, at lokalplanlægge sommerhusområderne. Landsbyer Landsbyer i landzone har typisk kvaliteter i form af overskuelige lokalsamfund, miljøer med en blanding af landbrug, boliger og småvirksomheder, og der er sammenhæng mellem bebyggelser og landskab. I landsbyer planlægges kun et begrænset bolig- og erhvervsbyggeri samt ingen eller begrænsede servicetilbud. Der skal trækkes en grænse omkring kommunens større landsbyer med plads til et begrænset nyt byggeri, forudsat byggeriet kan indpasses i det bestående landsbymiljø. Liv på landet Djursland har traditionelt været et landbrugsområde, og landbrugserhvervet har fortsat en stor økonomisk betydning også i Syddjurs Kommune. Beskæftigelsen inden for landbrug er fortsat vigende, og det samme gælder den traditionelle følgeindustri i landdistrikterne. En ny type erhverv kunne være midlet til at fastholde befolkningen i landsbyerne. Det er selvstændige erhvervsdrivende inden for serviceerhverv, som driver virksomhed fra deres eget hjem i landlige omgivelser. Syddjurs og det øvrige Djursland rummer med sin smukke natur et stort potentiale for den type virksomheder forudsat, at de sikres den fornødne tilgængelighed til kunder og samarbejdspartnere uden for Djursland. Foruden det erhvervsmæssige perspektiv rummer landdistrikterne på Djursland også potentiale for bosætning. Syddjurs Kommune arbejder sammen med Norddjurs Kommune om en række initiativer, der skal skabe udvikling i landdistrikterne, og de to kommuner har etableret en fæl- 32 *) Oplysninger om byernes indbyggertal stammer fra Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar 2007.
P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Hovedbyer og lokalbyer les lokal aktionsgruppe (LAG), der i årene fremover skal forvalte de offentlige midler til landdistriktsudvikling på Djursland. Distriktsråd kan formidle lokalområdets holdninger til emner, som berører få eller alle borgere. Rådet er lokalområdernes talerør og stemme i byrådet og administrationen i Syddjurs Kommune. Distriktsrådene består af lokalområdernes virksomheder, foreninger, brugere og borgere og skal sikre et fælles ansvar for kommunens og lokalområdernes udvikling i forhold til både service, økonomi og kulturliv gennem kompetencer efter delegation i konkrete situationer. Grafisk fremstilling af indbyggertal i byer med mere end 200 indbyggere. Nimtofte Pindstrup Lime RYOMGÅRD Nimtofte Pindstrup RYOMGÅRD Lime Søby Mørke HORNSLET Følle Søby Mørke Ugelbølle Følle Rodskov HORNSLET Thorsager Thorsager RØNDE RØNDE Feldballe Balle Tirstrup Feldballe Vrinners Knebel Tved 6.400 3.200 6.400 1.600 Balle Vrinners (Oplysninger om antallet af indbyggere følger Danmarks Statistiks definitioner og opgørelser af indbyggertal pr. 1. januar 2007) Antal indbyggere KOLIND Tirstrup Ugelbølle Rodskov Antal indbyggere KOLIND Knebel EBELTOFT EBELTOFT Tved 800 3.200 400 200 1.600 800 400 200 33
Udviklingsplaner for Ebeltoft Hovedbyen Ebeltoft udvikles bl.a. på grundlag af følgende specielle kvaliteter: - Kendt og godt brand. Købstad med velbevaret kulturmiljø. Del af nationalpark Mols Bjerge. - Naturskøn og speciel beliggenhed som vestvendt kystby på den jyske østkyst med unikt lys og solnedgang over havet. - Havne- og færgeby. Havnefront præget af velbevaret kulturarv, forskellighed og byomdannelsespotentiale. - Bred vifte af kultur- og fritidstilbud campingpladser, hoteller, sommerhuse, museer, kultur- og uddannelsesinstitutioner. Byudviklingen i Ebeltoft skal ske mod syd og øst ud til den planlagte omfartsvej. Byudviklingen skal ske under vidtgående hensyn til kystlandskabets forskellige udtryk. Mod nord og vest begrænses byudviklingen af kyst og naturinteresser omkring Skærsø Plantage og Dråby Sø. Inden for det eksisterende byområde er centrale dele af havnefronten under omdannelse. Fra en havnefront præget af produktionserhverv planlægges nu for mere centerprægede funktioner med boliger, rekreative og kulturelle muligheder og lettere erhvervsvirksomhed. I den bevaringsplanlagte midtby arbejdes med analyser af, hvordan de kulturhistoriske bygninger med gårdrum kan udvikles under fuld respekt for de historiske kvaliteter. Udviklingen i Ebeltoft skal ske under vidtgående hensyn til naturområderne nord og øst for byen, kystlandskabet og det unikke købstadsmiljø. Ønske om at overføre område til byzone Planlægning for nyt aflastningscenter skal vurderes Byomdannelse til bolig og centerformål på havnefronten Nyt boligområde syd for Tolløkke Erhvervsområde til kur og wellness m.v ved Færgehavnen under planlægning. EBELTOFT Planlagt omfartsvej Kulturmiljøplanlægning Planlægning for et nyt boligområde syd for Søhusvej skal vurderes. Nye ferieboliger inden for feriebyens nuværende område skal vurderes. Planlægning for et nyt boligområde øst for Egedalsskoven skal vurderes. 34
P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Udviklingsplaner for Hornslet Hovedbyen Hornslet udvikles bl.a. på grundlag af følgende specielle kvaliteter: - Geografisk placering kun 20 km fra Århus. - Nærhed til motorvej, der forstærkes ved åbning af motorvejsforbindelsen Skødstrup-Søften med hængsel til den jyske længdemotorvej. Nærhed til Motortralandskabet omkring Rosenholm Slot og avlsgård. - Erhvervs- og innovationsmiljøer. En række kultur- og uddannelsesinstitutioner. Udviklingen af Hornslet skal ske under vidtgående hensyn til både værdifuld natur og landskab. Disse hensyn afstikker en fremtidig udviklingsretning mod sydøst og Hornslet byomdannelse midt Ønske om at omdanne et ældre erhvervsområde til et blandet byområde med boliger og byerhverv skal vurderes. Idéskitse indeholder boliger som punkthuse i 4-5 etager, lavere kædehuse og butikker mod forretningsgaden Tingvej. HORNSLET Hornslet nord Ønske om byudvikling mod nord skal vurderes. Ønsket er i betydelig konflikt med hensynet til herregårdslandskabet omkring Rosenholm Slot. Hornslet byomdannelse syd Ønske om at omdanne et ædre lokalplanlagt blandet boligområde og erhvervsområde til boligformål skal vurderes. Det drejer sig bl.a. om en større virksomhed til møbelproduktion. Planlagt ny vej Forbindelsesvej fra Borupvej til Hornbjergvej projekteres og gennemføres efter prioritering i vejplan og budgetlægning. Hornslet vest Der skal udarbejdes en helhedsplan for områdets overordnede disponering og anvendelse. Planen skal fastlægge blivende grænse mod skoven og planlagt ny vej. Hornslet sydøst Eksisterende helhedsplan danner det idemæssige grundlag for planlægning af den fremtidige byudvikling i området til bl.a. godt 350 nye boliger, offentlige formål og bynært rekreativt område. fikvejen til Djursland. Stationsby på Århus-Grenaa banen. Nærbane og regionale busser med høj driftsfrekvens. - Smuk beliggenhed omkranset mod vest af Sofie Amaliegårdsskoven, mod øst af israndslinien, mod syd af Skrald Skov og mod nord af Hovdiget som kulturhistorisk grænse mod herregårdsvest. Der er stadig rummelighed ud mod den østjyske israndslinie og mod Amaliegårdsskoven. Byudviklingen i Hornslet skal primært ske mod sydøst og mod vest. Den fremtidige udvikling af Hornslet midtby skal styrkes gennem løbende identitetsskabende initiativer, der tager udgangspunkt i vinderprojektet fra Idékonkurrencen for Hornslet Midtby fra 2004: Hornslet en by i forandring. Det indebærer, at planlægningen skal fremme forståelsen og oplevelsen af midtbyen, som bestående af 4 enheder: Stationsbyen, kulturbyen, handelsbyen og landsbyen med hver sine karakteristika. Planlægningen skal endvidere ske på en måde, der fremmer udviklingen af detailhandelen indenfor de centralt placerede butiksområder. 35
Udviklingsplaner i bybåndet Rønde-Følle-Ugelbølle-Rodskov Hovedbyen Rønde udvikles bl.a. på grundlag af følgende specielle kvaliteter: - Central beliggenhed i Syddjurs Kommune. - Knudepunkt for den kollektive bustrafik mellem Århus/Randers og Djursland og knudepunkt for overordnede vejforbindelser Århus/Randers og Grenå/Ebeltoft. - Naturskøn beliggenhed på bakkekammen mod Kalø Vig og præget af bl.a. kulturmiljøerne Kalø Slotsruin og Kalø Gods, der afrunder nationalparken mod vest. - En række private uddannelsesinstitutioner: Rønde Gymnasium, Rønde Høj- og Efterskole, Europahøjskolen, Den økologiske Landbrugsskole og Danmarks Jægerforbund Kalø, Uddannelser. Udviklingen af Rønde skal ske under vidtgående hensyn til bl.a. kystlandskabet mod Kalø Vig, herregårdslandskabet omkring Kalø Gods og tunneldalen omkring Knubbro Bæk. Kaløvej, Hestehavevej og Århusvej danner blivende grænse for byudvikling mod syd. Området mellem Motortrafikvejen og Århusvej ses som en vigtig planlægningszone for kommende byudvikling, mens de kystnære arealer syd for Århusvej ønskes friholdt for yderligere bebyggelse. I bybåndet sigtes mod at udvikle de eksisterende byer Rønde, Følle, Ugelbølle og Rodskov som funktionelt sammenhængende byer med gode, sammenhængende forbindelser i form af veje, kollektiv trafik og stier. Byerne skal ikke vokse sammen, men der skal bevares THORSAGER grønne områder mellem nye og gamle byområder. Rodskov Ønske om ændring af erhvervsområde til boligområde skal vurderes. Ugelbølle Boligområdet ved Gåsebakken planlægges udbygget med 3. etape UGELBØLLE Syddjurs Videnpark Ønske om udvikling af et videnparkområde syd for motortrafikvejen skal vurderes. FØLLE RØNDE Rønde nord Nyt boligområde planlagt efter arkitektkonkurrence med ca. 300 boliger. RODSKOV Rodskov Nyt boligområde nord for Rodskov under opbygning. Ugelbølle vest Ønske om mindre nyt boligområde syd for golfbanen skal vurderes. Ugelbølle øst Helhedsplan fastlægger, hvordan området kan udvikles med ca. 300 nye boliger, bypark mm. Områdets endelige grænse mod landsbyen Følle skal vurderes. Rønde vest Helhedsplan for nyt boligområde med ca. 300 boliger + idrætsanlæg Rønde campus Udvikling af området omkring højskole, efterskole, gymnasium og bibliotek som sammenhængende campusområde med nye uddannelsestilbud. Rønde midtby Byfornyelsen af Rønde midtby planlægges at fortsætte bl.a. med nye rammer for byggeri og nyanlæg af veje og pladser. 36
P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Udviklingsplaner for Kolind, Ryomgård og Nimtofte Ryomgård nordvest Eksisterende helhedsplan for fremtidigt byudviklingsområde med ca. 150 boliger i et spændende terræn mod Såby dal. Den nordlige del af området planlægges anvendt til parcelhusbebyggelse imellem grønne kiler og den sydlige del er planlagt til tæt-lave bebyggelser. Nimtofte øst Eksisterende helhedsplan for utraditionel byudvikling med ca. 125 boliger placeret mellemnimtofte og Lübkers Golf Resort. Helhedsplanen er disponeret med 7 boligenklaver formet omkring hver deres botema. NIMTOFTE Sønderskovbakken Planlagt nyt boligområde til ca. 25 boliger Ryomgård nordøst Ønske om nyt boligområde vest for Frederikslundvej skal vurderes. RYOMGÅRD Kolind vest Eksisterende helhedsplan for fremtidigt byudviklingsområde med ca. 150 boliger. Området er delt af en øst-vest gående lavning, som friholdes for bebyggelse. Tæt-lav bebyggelse og institutioner orienterer sig mod den grønne lavning, mens parcelhusområderne ligger i 2. række. Kolind - Trekanten På Trekanten planlægges ny boligbebyggelse Kolind Engsø Idéprojekt til dannelse af søer på det lave areal nord for Kolind - uden for digerne omkring Kolindsund. Søerne tænkes dels anvendt som bynært rekreativt område, dels som naturområde og dels til fjernelse af kvælstof. KOLIND Kolind - Søndermarken Eksisterende helhedsplan for ca. 150 nye boliger som blanding af åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Ca. halvdelen af området er realiseret. Hovedbyerne Kolind og Ryomgård udvikles bl.a. på grundlag af følgende specielle kvaliteter: - Gode kollektive trafikforbindelser, bl.a. som stationsbyer langs jernbanelinien Århus-Grenå. - Naturskønne omgivelser på kanten af sundet. - Nærhed til unikke fritidstilbud: Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark og Lübkers Golfresort. Byudviklingen skal ske med afsæt i rapport om udnyttelse og udvikling af herlighedsværdier, der anviser en række projekter i Ryomgård, Kolind og Nimtofte. Området indeholder en række herlighedsværdier i form af smukke og karakterfulde landskaber og oplevelsesrig natur. Byudviklingsforslagene tager afsæt i udfordringen i at drage fordel af de naturlige herlighedsværdier og samtidig respektere og bevare de grundlæggende herlighedsværdier, f.eks. hensyn til Kolindsund, ådale og skove. 37
NDSTRUP Udviklingsplaner for lokalbyer Thorsager Knebel Det skal vurderes om arealet skal udlægges som nyt erhvervsområde. Erhvervsområde Det skal vurderes om områderne skal udlægges til boligformål. R KNEBEL Thorsager Nord Overvejelser om ny omfartsvej Efter Regionplan 2005 er der mulighed for en mindre udbygning. Der skal af landskabelige årsager fastsættes en definitiv grænse for udbygning i denne retning. Lyngevej Det skal vurderes om området skal udlægges til boligformål. Erhvervsområde Det skal vurderes om områderne skal udlægges til bolig og centerfunktioner. Mørke THORSAGER Thorsager Syd Der skal udarbejdes en helhedsplan for en fortsat udbygning af boligområderne Hvedevangen og Rughaven. Feldballe Planlagt omfartsvej Mørke Midt - byomdannelse Omdannelse af et ældre erhvervsområde (bl.a. møbelfabrik) til boligformål skal vurderes. Feldballe Nord Regionplan 2005 indeholder et muligt byvækstområde omkring Gl. Møllevej i et bånd bord for Ebeltoftvej. FØLLE Planlagt omfartsvej UGELBØLLE RØNDE FELDBALLE Feldballe Vest Det skal vurderes om der skal ske en vestlig udbygning af boligområdet Grødehøjvænget. MØRKE Mørke Vest Eksisterende helhedsplan danner grundlag for den fremtidige boligudbygning i området. 38 Mørke Sydøst Eksisterende helhedsplan danner grundlag for den fremtidige boligudbygning i området. Friland Andelsforeningen Friland kan udvides med et mindre områdemod syd. Friland Erhverv arbejder på at skabe et bæredygtigt erhvervsområde.
P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Pindstrup Lime Pindstrup Øst Eksisterende helhedsplan for fremtidigt byudviklingsområde med ca. 40 boliger skal vurderes. Lime Nord Eksisterende udlagt og delvist ubebygget erhvervsområde revurderes for eventuel omdannelse til blandet byformål. PINDSTRUP LIME Pindstrup Sydvest Mulige byvækstområder efter Regionplan 2005. Lime Syd Den primære byudvikling i form af blandet byformål koncentreres centralt i byen og ved eksisterende dagligvarebutik. Balle Tirstrup Balle Nordvest Muligt byvækstområde efter Regionplan 2005. Privat idéprojekt til blandet boligområde fremsat i 2007. BALLE Tirstrup Sydvest Muligt byvækstområde efter Regionplan 2005. Balle Sydvest Muligt byvækstområde efter Regionplan 2005. Balle - centralt område Det skal vurderes om eksisterende plan for nyt boligområde bør afløses af ny lokalplan, som gør området mere attraktivt. TIRSTRUP Tirstrup Sydøst Hovedvækstretning mod sydøst. Indsynet til kirken ønskes friholdt for bebyggelse. 39