Forskningsbarometer 2018

Forskningsbarometer 2018 Årlig statistik og analyse om forskning og innovation Oktober, 2018

Udgivet af Forsidefoto Bredgade 40 1260 København K Tel.: 3544 6200 sfu@ufm.dk www.ufm.dk Shutterstock Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk publikation): 978-87-93706-18-7 ISSN: 2245-9294 2

Forskningsbarometer 2018 Årlig statistik og analyse om forskning og innovation Oktober, 2018 3

Indhold Forord 5 Hovedresultater 7 1. Investeringer i forskning og udvikling 13 1.1 Investeringer i forskning og udvikling 13 1.2 FoU-investeringer i pct. af BNP udført i den offentlige og private sektor 15 1.3 Udvikling i FoU-investeringer over tid 19 1.4 FoU-investeringer udført i den offentlige sektor fordelt på hovedområde 21 1.5 Ekstern finansiering af forskning ved de højere læreanstalter 26 1.6 Forskeres andel af arbejdsstyrken 30 2. Resultater og gennemslagskraft 33 2.1 Tildelte ph.d.-grader 33 2.2 Videnskabelige publikationer 35 2.3 Videnskabelig gennemslagskraft 39 2.4 Dansk forskningsspecialisering 48 2.5 Sampublicering 49 2.6 Bevillinger fra Horizon 2020 54 2.7 ERC stipendier 60 3. Bilag 1 Metodiske overvejelser 66 4

Forord I arbejder vi for at skabe høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Grundlaget for dette arbejde er et bredt og faktuelt overblik over de væsentligste forhold inden for forsknings-, uddannelses- og innovationssektoren. Det opnår vi blandt andet ved at indsamle og offentliggøre centrale nøgletal og statistikker. På den måde skaber vi et fælles videngrundlag og understøtter ad den vej en kvalificeret og oplyst debat om sektorens udvikling baseret på den nyeste viden. Publikationen er en af de årlige publikationer, som styrelsen udgiver, der belyser profilen og kvaliteten af dansk forskning i et internationalt perspektiv. Publikationen indeholder nøgletal og udviklingstendenser inden for centrale indikatorer og giver aktuel viden om dansk forsknings omfang, fordeling og kvalitet i international sammenligning. De danske investeringer i forskning og udvikling er øget over de seneste år. Danmark er det OECD-land, der har det højeste niveau af offentlige investeringer målt i pct. af BNP. Derudover opfylder Danmark EU s Barcelona målsætning om, at udføre forskning og udvikling for 3 pct. af BNP. Kendetegnende for størstedelen af den danske forskning er, at denne er af høj kvalitet, og en stor andel af de danske publikationer er blandt de mest citerede publikationer i OECD-landene. Endelig er den danske forskningsprofil stærk i forhold til hjemtag af Horizon 2020-bevillinger. God læselyst. Hans Müller Pedersen Direktør 5

Foto: Colourbox 6

Hovedresultater Forskningsbarometeret har til formål at give aktuel viden om dansk forsknings omfang, fordeling og kvalitet i international sammenligning. Udgangspunktet for publikationen er en sammenligning mellem Danmark og OECD-landene med et særligt fokus på forsknings- og udviklingsinvesteringer samt resultaterne og gennemslagskraften af forskning. Kapitel 1 har fokus på offentlige og private forsknings- og udviklingsinvesteringer i Danmark og på tværs af OECD-landene. Kapitel 2 fokuserer på forskningens resultater og gennemslagskraft primært udtrykt ved bibliometriske indikatorer. Derudover indeholder kapitel 2 en gennemgang af bevillinger fra Horizon 2020, der er EU s rammeprogram for forskning og innovation. En samlet oversigt over alle tabeller og figurer i publikationen kan ses i tabel 0.1. 7

Hovedresultater Kapitel 1: Investeringer i forskning og udvikling. - De samlede danske forsknings- og udviklingsinvesteringer udgjorde i 2016 godt 66 mia. kr., hvilket svarer til 3,2 pct. af BNP. Dette er en stigning fra 2015 på ca. 3,7 mia. kr. i løbende priser. - Forskningsinvesteringerne kan for hvert land opdeles på forskning udført i den offentlige sektor og i erhvervslivet. Knap 1/3 af de danske forsknings- og udviklingsinvesteringer, svarende til 1,1 pct. af BNP, blev i 2016 udført i den offentlige sektor. Danmark er dermed det land blandt OECD-landende med de største forsknings - og udviklingsinvesteringer udført i den offentlige sektor opgjort i pct. af BNP. De resterende 2/3 af danske forsknings og udviklingsinvesteringer, svarende til 2,1 pct. af BNP, blev udført i erhvervslivet. Dette betyder, at Danmark i 2016 er nummer 7 blandt OECD-landene hvad angår forsknings- og udviklingsinvesteringer udført i erhvervslivet. - Blandt de nordiske lande har Danmark den højeste andel af ekstern finansiering af forskning på de højere læreranstalter i pct. af institutionernes samlede finansiering på 23 pct. En stor del af denne eksterne finansiering stammer fra private nonprofit organisationer, hvor Danmark har det næstehøjeste niveau blandt OECD-landene på knap 12 pct. - Danmark har det højeste niveau af forskere i arbejdsstyrken blandt OECD-landene med omkring 14 forskere per 1.000 i arbejdsstyrken. Kapitel 2: Resultater og gennemslagskraft af forskning. - Forskeruddannelse er højt prioriteret i Danmark sammenlignet med de resterende OECD-lande. I 2016 blev der tildelt 399 ph.d.-grader per mio. indbygger i Danmark, hvilket er det 4. højeste niveau for OECD-landene. - Den danske forskningsproduktivitet, målt som antallet af videnskabelige publikationer per mio. indbygger, er høj sammenlignet med OECD-landene. I Danmark blev der publiceret 20.457 videnskabelige publikationer per mio. indbygger i perioden 2013-2017, hvilket er det fjerde højeste niveau blandt OECD-landene kun overgået af Schweiz, Israel og Island. - Dansk forskning har generelt en høj videnskabelig gennemslagskraft målt på antal citationer danske publikationer har modtaget. Danmark har en feltvægtet gennemslagskraft på 1,8 i perioden 2013-2017, hvilket er på niveau med andre forskningsintensive lande såsom Schweiz og Holland. - En relativ stor andel af danske publikationer er højtciteret, hvor 19,4 pct. af danske publikationer er blandt de 10 pct. mest citerede på verdensplan, hvilket er det næsthøjeste blandt OECD-landene. - En stor del af dansk forskning er baseret på international sampublicering. Knap 60 pct. af danske publikationer er publiceret med mindst en forfatter fra et andet land. - Danmark er dét land blandt OECD-landene, der har den højeste andel af publikationer, som er sampublicerede med erhvervslivet på 6,6 pct. af publikationer publiceret i perioden 2013-2017. Størstedelen af disse publikationer er skrevet inden for sundhedsvidenskab og naturvidenskab. - Danmark har hjemtaget 772 mio. euro fra EU s rammeprogram Horizon 2020 i perioden 2014-2018, hvilket svarer til 135 euro per indbygger. Særligt inden for søjlen Samfundsudfordringer har Danmark et højt hjemtag målt på euro per indbygger. 8

Figur 0.1 giver et billede af den danske forskningsprofil sammenlignet med OECD top 1 og top 5, der hhv. er det OECD-land med den højeste og femte højeste placering inden for den givne indikator. Danmarks relative placering ift. de resterende OECD-lande er markeret i figuren. Som det kan ses, er den danske forskningsprofil generelt stærk sammenlignet med OECD-landene. Danmark har det højeste niveau blandt OECD-landene inden for offentlige FoU-investeringer og er højt placeret ift. andelen af publikationer blandt de 10 pct. mest citerede på verdensplan. Danmark falder under top 5 iblandt OECD-landene på to indikatorer erhvervslivets FoU og andelen af internationalt sampublicerede publikationer. Figur 0.1 Dansk forskningsprofil sammenlignet med OECD top 1 og top 5 på udvalgte indikatorer. Samlede FoUinvesteringer i pct. af BNP International sampublikationer 7. 5. 7. Erhvervslivets FoUinvesteringer i pct. af BNP Felt-vægtet gennemslagskraft 4. 1. Offentlige FoUinvesteringer i pct. af BNP Andel af 10 pct. mest citerede publikationer 2. 4. 4. Antal ph.d.-grader per mio. indbyggere Antal publikationer per mio. indbyggere Top 1 Danmark Top 5 Anm.: Kilde: Indikatorerne er standardiseret således, at OECD top 1 udgør referencegruppen. Det gør det muligt at sammenligne det relative forhold mellem OECD top 1 og top 5 samt Danmark, men ikke deres niveauer. OECD (2018), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik Statistikbanken, Uddannelse og viden (database) og Scival, Elsevier B. V. (2018). 9

Tabel 0.1 Oversigt over figurer og tabeller Investeringer i forskning og udvikling Figur 1.1 Strømme af forskningsmidler fra finansierende til udførende sektorer i Danmark, 2016 Figur 1.2 Samlede FoU-investeringer i pct. af BNP udført i hhv. den offentlige og private sektor, OECD, 2016 Figur 1.3 Investeringer i FoU i pct. af BNP udført i den offentlige sektor, OECD, 2016 Figur 1.4 Investeringer i FoU i pct. af BNP udført i den private sektor, OECD, 2016 Figur 1.5 Andel af FoU-investeringer i den offentlige sektor, OECD, 2000 og 2016 Figur 1.6 FoU-investeringer udført i hhv. den offentlige og private sektor i Danmark, 1998-2016 Figur 1.7 Udviklingen i FoU-investeringer udført i det offentlige, Danmark og OECD top 1 og 5, 2008-2016 Figur 1.8 Udviklingen i FoU-investeringer udført i erhvervslivet, Danmark og OECD top 1 og 5, 2008-2016 Tabel 1.1 FoU-investeringer udført i det offentlige fordelt på hovedområder i pct. af BNP, OECD, 2016 Tabel 1.2 Offentlige FoU-investeringer, procentvis fordeling på hovedområder, OECD, 2016 Figur 1.9 Ekstern finansiering af højere læreanstalter i pct. af total finansiering, OECD, pct., 2016 Figur 1.10 Antal forskere per 1.000 i arbejdsstyrke, OECD, 2016 Figur 1.11 Videnskabeligt personale fordelt på universiteterne, antal personer, 2016 Resultater og gennemslagskraft Figur 2.1 Tildelte ph.d.-grader, OECD, 2016 Figur 2.2 Tildelte ph.d.-grader per mio. indbyggere, OECD, 2016 Tabel 2.1 Andel af publiceringskanaler i Den Biometriske Forskningsindikator Tabel 2.2 Overblik over antal publikationer mm., OECD, 2013-2017 Figur 2.3 Fordeling af publikationer på videnskabelige hovedområde, Danmark, 2013-2016 Figur 2.4 Citationer per videnskabelig publikation, OECD, 2013-2017 Figur 2.5 Feltvægtet gennemslagskraft af forskning, OECD, 2008-2012 og 2013-2017 Tabel 2.5 Feltvægtet gennemslagskraft fordelt på hovedområder, 2013-2017 Figur 2.6 Feltvægtet gennemslagskraft fordelt på hovedområder, Danmark, Norden og OECD, 2013-2017 Figur 2.7 Andel af de 10 pct. mest citerede videnskabelige publikationer, OECD, 2013-2017 Tabel 2.3 Andel af de 10 pct. mest citerede videnskabelige publikationer fordelt på hovedområder, 2013-2017 Figur 2.8 Andel af publikationer i indflydelsesrige publikationer, OECD, 2013-2017 Figur 2.9 Feltvægtet gennemslagskraft og specialisering for hovedområder i Danmark, 2013-2017 Figur 2.10 Andel af publikationer, som er international sampublicerede, OECD, 2013-2017 Figur 2.11 Primære samarbejdslande, internationalt sampublicerede publikationer, Danmark, 2013-2017 Figur 2.12 Andel af publikationer, som er sampubliceret med erhvervslivet, OECD, 2013-2017 Figur 2.13 Fordeling af publikationer med erhvervssamarbejde på videnskabelige hovedområder, 2013-2017 Figur 2.14 Horizon 2020 hjemtag, 2014-2018 Figur 2.15 Horizon 2020 hjemtag per indbygger, 2014-2018 Figur 2.16 Horizon 2020 hjemtag fordelt på søjler, 2014-2018 Tabel 2.4 Horizon 2020 hjemtag per indbygger fordelt på søjler, 2014-2018 Tabel 2.5 Succesrate for Horizon 2020 bevillingsansøgninger fordelt på søjler, 2014-2018 Figur 2.17 Sammenhæng mellem andel af publikationer blandt 10 pct. mest citeret publikationer og hjemtag per indbygger, 2014-2018 Tabel 2.6 Hjemtag ERC-stipendier, 2014-2018 Tabel 2.7 Hjemtag ERC-stipendier per 10.000 forsker, 2014-2018 Figur 2.18 ERC-stipendier fordelt på stipendietype, 2014-2017 10

11

Foto: Fotolia 12

1. Investeringer i forskning og udvikling Dette kapitel indeholder en række opgørelser af forsknings- og udviklingsinvesteringer, som er centrale for at beskrive den danske forskningsprofil i et internationalt perspektiv. Igennem kapitlet vil den danske forskningsprofil blive sammenlignet med de andre 34 OECD-lande på forskellige centrale parametre. 1.1 Investeringer i forskning og udvikling I 2016 blev der investeret knap 66 mia. kr. i forskning og udvikling i Danmark, hvoraf 42,9 mia. kr. blev udført i erhvervslivet og 23,1 mia. kr. i den offentlige sektor. Dette er en stigning på omkring 3,7 mia. kr. i forhold til investeringsniveauet i 2015 i løbende priser. Størstedelen af denne stigning kan tilskrives øget investeringer på 3,4 mia. kr. i erhvervslivet, mens FoU-investeringer udført i det offentlige er steget med omkring 0,3 mia. kr. Dette betyder, at de samlede FoU-investeringer i 2016 udgør 3,2 pct. af BNP imod 3,1 pct. i 2015. Den nedenstående figur illustrerer hvor stor en andel af de samlede FoU-investeringer, der overføres fra en forskningsfinansierende sektor til en forskningsudførende sektor. Det skal bemærkes, at FoU-investeringerne for erhvervslivet stammer fra 2015, da Danmarks Statstik kun indsamler oplysninger vedrørende erhvervslivets finansiering af egen FoU hvert andet år. Derfor fremstår erhvervslivets FoU-investeringer for 2015, hvilket var på 39,5 mia. kr. Eftersom finansieringsstrømmene for FoU-investeringer er forholdsvist stabile over korte perioder, kan investeringstal for 2015 godt benyttes til at danne et billede af hvordan erhvervslivets investeringsmønster ser ud. Det er dog relevant, at være opmærksom på at nedenstående figur ikke repræsenterer de samlede FoU-investeringer for 2016, da erhvervslivets FoU-investeringer er for 2015. Gennemgangen af de offentlige og private forsknings- og udviklingsinvesteringer (FoUinvesteringer) bygger på regnskabstal, dvs. bagudrettede opgørelser af den faktisk udførte forskning. FoU-investeringerne opgøres ud fra OECD s retningslinjer i Frascatimanualen 1. Det grundlæggende princip er, at FoU-investeringer opgøres, der hvor forskningsaktiviteten udføres, uanset hvorfra forskningen er finansieret. Det betyder konkret, at dele af den forskning og udvikling, der udføres i den offentlige sektor, er finansieret af virksomheder, private non-profit fonde, udenlandske midler mv. Ligeledes er dele af den forskning og udvikling, der udføres i erhvervslivet, finansieret af offentlige midler. Derudover er der også midler, der flytter fra Danmark til udlandet i form af virksomhedernes køb af FoU-aktiviteter i udlandet samt offentlige finanslovsmidler, der anvendes til forskningsaktiviteter i udlandet 2. Størstedelen af den udførte forskning og udvikling finansieres af den samme sektor, 1 Frascati Manual 2015, Guidelines for Collecting and Reporting Data on Research and Experimental Development. 2 Midler, der flyttes fra Danmark til udlandet indgår ikke i ovenstående opgørelse. Der henvises til Tal om Forskning og Innovation 2016 for en gennemgang af det offentlige forskningsbudget, og årlige bevillinger fra offentlige forskningsråd og fonde. 13

som udfører den. Det er begrænset, hvor mange midler, der skifter placering mellem den offentlige sektor og erhvervslivet i Danmark, jf. figur 1.1. Ud af de 23,1 mia. kroner, for hvilke der blev udført forskning i den offentlige sektor, finansierede offentlige kilder 17,7, hvilket svarer til 28,8 pct. af de samlede FoU-aktiviteter udført i Danmark i 2016. Derudover finansierede offentlige kilder også en mindre del - svarende til 1 mia. kroner - af den forskning og udvikling, der udføres i erhvervslivet i 2016. Den forskning, der udføres af erhvervslivet, men finansieres af det offentlige omfatter bl.a. midler til GTS-institutterne samt Erhvervs Ph.d.-ordningen. Generelt er det også virksomhederne selv, der finansierer FoU-aktiviteterne udført i erhvervslivet. Over 90 pct.af den udførte forskning i erhvervslivet er finansieret af virksomhederne selv i 2015. Ud over den offentlige sektor og virksomheder i erhvervslivet finansierer private nonprofit organisationer også FoU-aktiviteter. Langt størstedelen af midlerne fra private non-profit organisationer stiles mod FoU-aktiviteter, der udføres i den offentlige sektor. I 2016 finansierede private non-profit organisationer FoU-aktiviteter for 2,9 mia. kr., hvilket er en stigning på ca. 114 millioner i forhold til 2015. De resterende midler til FoUaktiviteter i Danmark kommer fra udenlandske kilder. Af de FoU-aktiviteter, der udføres i det offentlige udgør disse 1,9 mia. kr., svarende til omkring 3,2 pct. af de samlede danske FoU-investeringer. Det overordnede mønster for forskningsmidler fra finansierende til udførende sektorer i Danmark ligner i en vis udstrækning det generelle billede for OECD-landene, hvor OECD-gennemsnittet fremgår i parentes umiddelbart under de tilsvarende danske tal. Både for Danmark og OECD-landene udgør den forskning, der udføres i den offentlige sektor, som er finansieret af private non-profil organisationer omkring 4,5 pct. Den danske forskningsprofil adskiller sig dog fra det gennemsnitlige OECD billede ved at have en lavere andel af midler, der skifter fra den offentlige sektor til erhvervslivet. Disse midler udgør 1,8 pct. af de samlede FoU-investeringer i Danmark, mens det for OECDlandene udgør 3,6 pct. Derudover udgør udenlandske midler en større andel af OECDlandenes samlede FoU-investeringer både for forskning udført i erhvervslivet og den offentlige sektor. Det er primært EU-midler, der finansierer forskning udført ved den offentlige sektor i Danmark, hvilket også er tilfældet for de fleste OECD-lande. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at det samlede OECD-gennemsnit dækker over lande med meget forskelligartede forskningssystemer, og en sammenligning med det generelle OECD-gennemsnit skal foretages med visse forbehold. For visse lande såsom Slovakiet udgør udenlandsk finansiering en stor andel af den udførte forskning i den offentlige sektor. De nordiske lande har dog en udenlandsk finansieringsgrad af offentlig udført forskning, der i høj grad minder om den danske forskningsprofil. Det skal samtidigt bemærkes, at opgørelser af finansieringsmønstre mellem det offentlige og det private typisk ikke vil beskrive alle former for offentligt-privat forskningssamarbejde. I nogle lande, herunder Danmark, har forskningsfinansierende organer typisk arbejdet ud fra et princip om, at offentlig finansiering til offentlig-privat forskningssamarbejder som hovedregel alene blev udmøntet til de offentlige partnere i et samarbejdsprojekt. De deltagende virksomheder indgår således som partnere i fælles projekter med offentlige forskere, men virksomheder finansierer typisk selv egen deltagelse. Denne type af samarbejde vil derfor ikke fremgå i figur 1.1. 14

Figur 1.1 Strømme af midler fra forskningsfinansierende til forskningsudførende sektorer i Danmark, i mio. kr. og pct., 2016 & 2015, OECD (gennemsnit i parentes) Anm.: Kilde: Procentangivelserne på pilene beskriver andelen af den samlede strøm af midler og summerer til 100 pct. Procentsatserne i parentes viser gennemsnittet for OECD-landene. Figuren inkluderer ikke midler, der flyttes til udlandet i form af virksomhedernes køb af FoU-aktiviteter samt midler fra det offentlige forskningsbudget der flyttes til udlandet. Opgørelsen baserer sig på foreløbige tal fra 2016 for de offentlige FoU-investeringer og endelige tal for 2015 for erhvervslivet. Figuren kan derfor ikke benyttes til at illustrere det samlede FoU-investeringsniveau i Danmark i 2016. Danmarks Statistik Uddannelse og viden (database) og OECD (2018), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database). 1.2 FoU-investeringer i pct. af BNP udført i den offentlige og private sektor Investeringsniveauet for FoU-aktiviteter i Danmark ligger højt og placerer Danmark på en 5. plads blandt OECD-landene. Figur 1.2 viser dels hvor stor en andel af landenes BNP, der investeres i forskning og udvikling i 2016, og dels hvorledes investeringerne fordeler sig mellem den offentlige og den private sektor. FoU-investeringerne i Danmark udgør i 2016 lidt over 66 mia. kr. årligt svarende til 3,2 pct. af BNP, jf. figur 1.2. Heraf ses at omkring 2/3 af investeringerne udføres i den private sektor, mens den sidste 1/3 udføres i den offentlige sektor, svarende til hhv. 2,1 pct. og 1,1 pct. af BNP. 15

Israel Sydkorea Schweiz Sverige Danmark Japan Østrig Tyskland Finland USA Belgien OECD - gennemsnit Frankrig Island Holland Norge Slovenien Australien Storbritannien Tjekkiet Canada Italien Estland Portugal New Zealand Luxembourg Ungarn Spanien Irland Grækenland Polen Tyrkiet Slovakiet Mexico Letland Chile 0,7 0,7 0,6 0,6 0,6 0,9 0,6 0,8 0,4 0,6 0,5 0,4 0,1 0,1 0,1 2,4 2,3 2,1 2,5 2,2 2,0 1,8 2,0 1,7 1,6 1,4 1,3 1,2 1,1 1,5 1,0 1,1 1,0 0,8 0,6 0,3 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,5 0,6 0,7 0,6 0,6 0,3 0,5 0,3 3,6 3,3 0,9 0,8 0,8 0,7 0,8 0,8 0,9 0,9 0,5 0,9 0,6 0,7 0,8 1,0 1,0 1,1 0,7 0,9 0,9 0,6 0,9 Figur 1.2 Samlede FoU-investeringer i pct. af BNP udført i hhv. den offentlige og private sektor, pct. af BNP, OECD, 2016 eller senest tilgængelige år Pct. af BNP 4,5 Pct. af BNP 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,0 Erhvervslivets FoU-investeringer Offentlige FoU-investeringer Anm.: Kilde: Data for Schweiz, Australien og New Zealand er fra 2015. Tallene er relative stabile over korte perioder, hvorfor sammenligningen ikke kompromitteres af små årsforskelle i talgrundlaget. De danske tal fra 2016 er foreløbige. Landene er sorteret efter deres samlede FoU-investeringer. OECD (2018), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database), GERD as a percentage of GDP og BERD as a percentage of GDP og Danmarks Statistik, Statistikbanken, Uddannelse og viden (database), FoU udgifter i pct. af BNP efter pct. af BNP og tid. Dette placerer Danmark umiddelbart efter Sverige, og Danmark har således et højere samlet investeringsniveau end de resterende nordiske lande. Ser man nærmere på landenes FoU-investeringer fremgår det, at der er variation i fordelingen mellem offentlige og private investeringer på tværs af landene, hvilket ses tydeligere af figur 1.3 og 1.4. Omfanget af FoU-investeringer er en central parameter i den forskningspolitiske debat. Den danske regering har to forskningspolitiske målsætninger. 1 pct.-målsætningen omhandler niveauet for offentlige midler afsat til forskning og udvikling, mens Barcelonamålsætningen er et mål for niveauet af udført forskning og udvikling på tværs af den offentlige sektor og erhvervslivet, jf. boks 1 3. 3 UFM Danmarks forskningsmålsætninger: https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/hvad-erforskning-innovation-og-udvikling/fakta-om-danmarks-forskningsmalsaetninger.pdf 16

BOKS 1. 1 PCT.-MÅLSÆTNINGEN OG BARCELONAMÅLSÆTNINGEN 1 pct.-målsætningen er den danske regerings målsætning om, at der i det offentlige forskningsbudget årligt skal afsættes 1 pct. af BNP til forskning og udvikling. 1 pct.- målsætningen er altså baseret på budgettal og udtrykker derfor bevillingshavers intention. I 2016 udgjorde det samlede offentlige forskningsbudget 20,7 mia. kr., hvilket svarer til 1,0 pct. af BNP. I 2017 udgør det offentlige forskningsbudget 21,2 mia. kr., der på budgetteringstidspunktet svarede til 1,01 pct. af BNP 4. Danmarks Statistik har efterfølgende justeret det offentlige forskningsbudget for 2017 med opdaterede BNP-skøn, hvilket har ledt til, at det offentlige forskningsbudget for 2017 svarer til 0,99 pct. af BNP. Barcelonamålsætningen er en fælles EU-målsætning om, at medlemslandene skal udføre forskning og udvikling for 3 pct. af BNP, hvoraf en 1/3 skal udføres i den offentlige sektor. Barcelonamålsætningen opgøres modsat 1 pct.-målsætningen på basis af regnskabstal altså bagudrettede opgørelser af den faktisk udførte forskning. I 2016 blev der i Danmark udført forskning og udvikling svarende til 1,1 pct. af BNP i det offentlige og 2,1 pct. af BNP i erhvervslivet. Samlet set blev der altså udført forskning og udvikling i Danmark svarende til 3,2 pct. af BNP, hvilket opfylder målet for Barcelonamålsætningen. Det skal bemærkes, at internationale statistikker som bl.a. forskningsbarometeret er baseret på regnskabstal og relaterer sig derved alene til Barcelonamålsætningen. Af figur 1.3 ses at de danske FoU-investeringer, der blev udført i den offentlige sektor i 2016, udgjorde 1,1 pct. af BNP. Danmark var således det land, som havde det højeste niveau af FoU-investeringer i den offentlige sektor, hvilket også har været tilfældet de seneste fire år. Andre nordiske lande som Norge, Sverige og Finland har lignende offentlige FoU-investeringer dog på knapt 1 pct. af BNP. FoU-Investeringer udført i den private sektor er fra 2015 til 2016 steget fra 1,9 pct. af BNP til 2,1 pct. af BNP. Denne stigning har løftet Danmarks placering blandt OECD-landene fra en 10. plads til en 7. plads. Blandt de nordiske lande ligger investeringsniveauet i den private sektor i Danmark over Finland og Norge, men overgås af Sverige. En del af forskellene mellem landenes investeringer må tilskrives forskelle i landenes forskningssystemer. 4 Danmarks Statistik Offentlig Forskningsbudget 2017 https://www.dst.dk/site/dst/udgivelser/nyt/getpdf.aspx?cid=24324 17

Figur 1.3 Investeringer i FoU i pct. af BNP i den offentlige sektor, pct. af BNP, OECD, 2016 eller senest tilgængelige år. Figur 1.4 Investeringer i FoU i pct. af BNP udført i den private sektor, pct. af BNP, OECD, 2016 eller senest tilgængelige år. Pct. af BNP 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Danmark 1,1 Sverige 1,0 Schweiz 1,0 Norge 0,9 Sydkorea 0,9 Finland 0,9 Tyskland 0,9 Østrig 0,9 Holland 0,9 Australien 0,9 Frankrig 0,8 USA 0,8 Canada 0,8 Island 0,8 Belgien 0,8 OECD gennemsnit 0,7 Japan 0,7 Portugal 0,7 Tjekkiet 0,7 New Zealand 0,6 Estland 0,6 Israel 0,6 Luxembourg 0,6 Grækenland 0,6 Storbritannien 0,6 Spanien 0,5 Italien 0,5 Slovenien 0,5 Tyrkiet 0,4 Slovakiet 0,4 Irland 0,3 Mexico 0,3 Letland 0,3 Polen 0,3 Ungarn 0,3 Chile 0,2 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Israel 3,6 Sydkorea 3,3 Japan 2,5 Schweiz 2,4 Sverige 2,3 Østrig 2,2 Danmark 2,1 Tyskland 2,0 USA 2,0 Finland 1,8 Belgien 1,7 OECD gennemsnit 1,6 Slovenien 1,5 Frankrig 1,4 Island 1,3 Holland 1,2 Storbritannien 1,1 Norge 1,1 Tjekkiet 1,0 Australien 1,0 Ungarn 0,9 Irland 0,8 Canada 0,8 Italien 0,7 Estland 0,7 Luxembourg 0,6 Spanien 0,6 Polen 0,6 New Zealand 0,6 Portugal 0,6 Tyrkiet 0,5 Grækenland 0,4 Slovakiet 0,4 Mexico 0,1 Chile 0,1 Letland 0,1 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Anm.: Kilde.: Data for Schweiz, Australien og New Zealand er fra 2015. De danske tal fra 2016 er foreløbige. OECD (2018), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database), GERD as a percentage of GDP og BERD as a percentage of GDP og Danmarks Statistik, Statistikbanken, Uddannelse og viden (database), FoU udgifter i pct. af BNP efter pct. af BNP og tid. Der har været en generel tendens til stigning i de samlede FoU-investeringer i OECDlandene i de senere år. Figur 1.5 viser andelen af FoU-investeringer i den offentlige sektor på to nedslagspunkter hhv. år 2000 og 2016. Heraf ses at der på tværs af landene er forskelle på hvor stor en andel FoU-investeringer udført i det offentlige udgør af de samlede investeringer. I Israel udgør udførte offentlige FoU-investeringer lige under 15 18

Letland Mexico Grækenland Portugal New Zealand Slovakiet Canada Estland Norge Australien Spanien Tyrkiet Holland Italien Tjekkiet Island Frankrig Danmark Polen Finland Storbritannien Tyskland OECD gennemsnit Sverige Belgien Irland Schweiz USA Østrig Ungarn Slovenien Sydkorea Japan Israel pct. af de samlede udførte investeringer og til sammenligning udgør udførte offentlige FoU-investeringer i Letland omkring 75 pct. af de samlede udførte FoU-investeringer. Den offentlige sektors andel de samlede FoU-investeringer har ikke forskudt sig nævneværdigt for størstedelen af OECD-landene fra 2000 til 2016. For enkle lande er den offentlige andel dog faldet i perioden. Eksempelvis er den offentlige andel faldet fra at udgør omkring 80 pct. af de samlede FoU-investeringer i Estland i 2000 til at udgøre 50 pct. i 2016. Omvendt har Letland og Slovakiet i 2016 en højere andel af offentlige FoUinvesteringer sammenlignet med 2000. Danmark har ikke oplevet større forskydninger i andelen af offentlige FoU-investeringer, som i 2000 udgjorde 33 pct. af de samlede investeringer og i 2016 udgjorde 35 pct. af investeringerne. Figur 1.5 Andel af FoU-investeringer i den offentlige sektor, andel, OECD, 2000 og 2016 Andel 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 Andel 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 0,00 Andel FoU-inv. i den off. sektor 2000 Andel FoU-inv. i den off. sektor 2016 Anm.: Kilde: Der benyttes nyest tilgængelige tal frem til 2016 og tal fra 2000 eller nærmest tilgængelige tal. Data for fra Australien, Schweiz og New Zealand er fra 2015. Data for New Zealand, Norge og Sverige for GERD og BERD er fra 1999. Data for Østrig for BERD er fra 1998. Data for Grækenland for GERD er fra 1999. Grundet datamangel eller databrud er Luxembourg og Chile ekskluderet. Landene er sorteret efter andelen af offentlige FoU-investeringer i 2016. OECD (2018), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database), GERD as a percentage of GDP og BERD as a percentage of GDP og Danmarks Statistik, Statistikbanken, Uddannelse og viden (database), FoU udgifter i pct. af BNP efter pct. af BNP og tid. 1.3 Udvikling i FoU-investeringer over tid De danske FoU-investeringer har over den seneste periode på knap 20 år været stigende både i forhold til investeringer udført i den offentlige og i den private sektor. Figur 1.6 viser denne udvikling for de to sektorer. I perioden frem til 2007 lå de offentlige investeringer nogenlunde stabilt på et niveau omkring 0,7-0,8 pct. af BNP. Herefter steg de offentlige FoU-investeringer gradvist frem mod 2016, hvor de offentlige investeringer lå 19

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 på omtrent 1,1 pct. af BNP, dvs. samme niveau som de tre foregående år. En del af stigningen kan tilskrives vedtagelsen af Globaliseringsaftalen i 2006 5, der bl.a. havde som målsætning, at de offentlige forskningsbevillinger skulle øges til 1 pct. af BNP i 2010. Erhvervslivets investeringer i FoU er fra 1998 til 2009 steget kraftigt fra 1,3 pct. til 2,1 pct. af BNP. En del af stigningen kan dog tilskrives et databrud i 2007-2008. Investeringsniveauet i 2016 ligger på 2,1 pct. af BNP, hvilket svarer til niveauet i 2009, og dette til trods for et mindre fald i den mellemliggende periode. Figur 1.6 FoU-investeringer udført i hhv. den offentlige og private sektor i Danmark, pct. af BNP, Danmark, 1998-2016. Pct. af BNP 2,5 Pct. af BNP 2,5 2,0 1,5 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,7 1,7 1,6 1,6 1,6 1,9 2,1 2,0 2,0 2,0 1,9 1,9 2,0 2,1 2,0 1,5 1,0 0,7 0,8 0,7 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8 0,9 1,0 1,0 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1 1,0 0,5 0,5 0,0 0,0 Erhvervslivets FoU-investeringer Offentlige FoU-investeringer Anm.: Kilde: Data for seneste år er foreløbige tal. Opgørelse for erhvervslivets investeringer er behæftet med en vis usikkerhed grundet databrud i 2007 markeret med lodret linje. Danmarks Statistik, Statistikbanken, FoU udgifter i pct. af BNP efter pct. af BNP og tid. Denne udvikling kan ses i forhold til den generelle udvikling blandt OECD-landene. Figur 1.7 og 1.8 viser således udviklingen i FoU-investeringer udført i hhv. den offentlige og den private sektor i Danmark og for OECD top 1 og top 5. Som det fremgår af figur 1.7 har Danmark de seneste fire år haft det højeste niveau af FoU-investeringer udført i det offentlige. Andre lande med et højt offentlig FoU-investeringsniveau er ligeledes små forskningsintensive lande som Island, Sverige og Finland. FoU-investeringerne udført i erhvervslivet har siden 2008 ligget forholdsvist stabilt i Danmark. De danske FoU-investeringer har ligget en smule under OECD top 5 men til en vis grad fulgt udsvingene i denne, jf. figur 1.8. I 2016 er Østrig det OECD-land med femtehøjeste FoU-investeringer udført i erhvervslivet med et investeringsniveau på 2,2 pct. af BNP, efterfulgt af Danmark på 6. pladsen med investeringer svarende til 2,1 pct. af BNP. 5 https://www.fm.dk/publikationer/2006/aftale-om-udmoentning-af-globaliseringspuljen-mv 20

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Figur 1.7 Udviklingen i FoU-investeringer udført i det offentlige, pct. af BNP, Danmark og OECD top 1 og 5, 2008-2016. Pct af BNP Pct af BNP Figur 1.8 Udviklingen i FoU-investeringer udført i erhvervslivet, pct. af BNP, Danmark og OECD top 1 og 5, 2008-2016. Pct. af BNP Pct. af BNP 1,4 1,4 4,0 4,0 1,2 1,2 3,5 3,5 1,0 1,0 3,0 3,0 0,8 0,8 2,5 2,5 2,0 2,0 0,6 0,6 1,5 1,5 0,4 0,4 1,0 1,0 0,2 0,2 0,5 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Top 1 Top 5 Danmark Top 1 Top 5 Danmark Anm.: Kilde.: Ikke alle lande indgår i statistikken i hele perioden. Schweiz får kun udarbejdet en FoU-statistik omkring hvert 4. år, New Zealand og Australien hvert 2. år. Derudover er der enkelte år, hvor Island (2010,2012) ikke indgår. De danske tal fra 2016 er foreløbige. OECD (2018), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database), GERD as a percentage of GDP og BERD as a percentage of GDP og Danmarks Statistik, Statistikbanken, FoU udgifter i pct. af BNP efter pct. af BNP og tid. 1.4 FoU-investeringer udført i den offentlige sektor fordelt på hovedområde Overordnet set kan FoU-investeringer, som bliver udført i den offentlige sektor opdeles på følgende seks hovedområder 6 : naturvidenskab, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, hvor tabel 1.1 viser de offentlige FoU-investeringer fordelt på disse hovedområder. For at lette sammenligningsgrundlaget er de offentlige FoU-investeringer her set i forhold til landenes BNP. Det fremgår således af tabellen hvor mange procent af BNP, der anvendes til offentlig forskning inden for hovedområderne. Opgørelsen er baseret på forskning udført i den offentlige sektor, uanset hvorfra forskningen er finansieret. Universiteterne kan i vid udstrækning selv afgøre fordelingen af basisforskningsmidler, men i forhold til eksterne forskningsmidler vil beslutningerne tages i samarbejde med eksterne parter, eksempelvis private non-profit organisationer. 6 I henhold til Frascati Manual 2015, Guidelines for Collecting and Reporting Data on Research and Experimental Development, består den offentlige sektor af de højere læreanstalter, øvrige offentlige institutioner såsom sygehuse etc. 21

Disse kan altså påvirke fordelingen af forskningsmidler ved at øremærke midler til strategisk forskning inden for visse hovedområder. Som det fremgår af tabel 1.1 er der stor variation i investeringsniveauet for visse hovedområder i de forskellige lande. Danmark ligger inden for top 10 på alle seks hovedområder og er top 1 på det sundhedsvidenskabelige område, svarende til 0,39 pct. af BNP. De danske offentlige FoU-investeringer inden for naturvidenskab ligger på omtrent samme niveau som Sverige og Finland. Disse tre lande placerer sig på 5., 6. og 7. pladsen blandt OECD-landene med Danmark i midten med investeringer svarende til 0,23 pct. af BNP. Danmark placerer sig på en 7. plads inden for teknisk videnskab, noget over Norge og Sverige. Sydkorea har dog det suverænt højeste FoU-investeringsniveau udført i den offentlige sektor. Danmark er klart det OECD-land med det højeste niveau af offentlige FoU-investeringer udført inden for sundhedsvidenskab, hvor Sverige er det land med det andet højeste investeringsniveau. Den offentlige finansiering af sundhedsvidenskabelig forskning sker blandt andet via basisforskningsmidler fra staten til universiteterne og tilsvarende midler fra regionerne til universitetshospitalerne. Derudover bevilges betydelige eksterne midler fra både offentlige og private kilder, herunder især de private non-profit organisationer og fonde mv. En del af forklaringen på Danmarks høje placering på dette område er således forskning, som udføres i det offentlige men finansieres fra det private. I 2016 udgjorde eksterne finansiering inden for sundhedsvidenskab omkring 3,6 mia. kr. Jordbrugs og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora er områder, som på tværs af OECD-landene generelt har en lavere prioritet afspejlet i et lavere investeringsniveau udført i den offentlige sektor. Spredningen i investeringsniveauet mellem landene er tilsvarende mindre for dette område. Danmark ligger i top 10 inden for både Jordbrugs og veterinærvidenskab og samfundsvidenskab, samt humaniora. De danske investeringer inden for Humaniora er højere end for de andre nordiske lande mens Norge har et højere investeringsniveau inden for Jordbrug-og veterinærvidenskab. 22

Tabel.1 FoU-investeringer udført i det offentlige fordelt på hovedområder i pct. af BNP, pct. af BNP, OECD, 2016 eller senest tilgængelige år Samfundsvidenskab Humaniora Tjekkiet 0,43 Sydkorea 0,51 Danmark 0,39 Slovakiet 0,09 Norge 0,20 Grækenland 0,13 Tyskland 0,30 Slovakiet 0,27 Sverige 0,32 Norge 0,08 Slovakiet 0,20 Storbritannien 0,09 Estland 0,27 Finland 0,23 Norge 0,27 Holland 0,07 Island 0,19 Danmark 0,08 Schweiz 0,26 Tyskland 0,23 Holland 0,24 Belgien 0,07 Finland 0,19 Portugal 0,08 Finland 0,24 Japan 0,22 Schweiz 0,17 Letland 0,06 Danmark 0,17 Tyskland 0,07 Danmark 0,23 Belgien 0,22 Island 0,17 Sydkorea 0,06 Holland 0,15 Island 0,07 Sverige 0,23 Danmark 0,19 Finland 0,16 Island 0,06 Schweiz 0,13 Estland 0,07 Slovenien 0,22 Tjekkiet 0,18 Tyskland 0,16 Danmark 0,06 Sverige 0,13 Norge 0,06 Island 0,19 Holland 0,16 Belgien 0,16 Finland 0,06 Portugal 0,12 Italien 0,06 Luxembourg 0,19 Grækenland 0,15 Japan 0,16 Japan 0,05 Luxembourg 0,12 Finland 0,06 Holland 0,18 Sverige 0,15 Estland 0,15 Sverige 0,05 Storbritannien 0,11 Holland 0,06 Portugal 0,18 Portugal 0,14 Spanien 0,13 Grækenland 0,04 Estland 0,10 Slovenien 0,06 Norge 0,17 Estland 0,14 Grækenland 0,12 Spanien 0,04 Italien 0,10 Tjekkiet 0,06 Italien 0,17 Letland 0,14 Sydkorea 0,12 Tjekkiet 0,04 Spanien 0,10 Schweiz 0,05 Slovakiet 0,15 Schweiz 0,14 Italien 0,11 Irland 0,04 Tyskland 0,09 Spanien 0,05 Letland 0,15 Spanien 0,13 Storbritannien 0,11 Estland 0,03 Belgien 0,09 Sverige 0,05 Belgien 0,15 Luxembourg 0,13 Tyrkiet 0,11 Tyskland 0,03 Sydkorea 0,09 Tyrkiet 0,04 Sydkorea 0,14 Norge 0,11 Portugal 0,10 Slovenien 0,03 Grækenland 0,08 Belgien 0,04 Grækenland 0,12 Tyrkiet 0,10 Tjekkiet 0,09 Ungarn 0,03 Tyrkiet 0,08 Luxembourg 0,04 Ungarn 0,12 Island 0,09 Luxembourg 0,08 Italien 0,03 Tjekkiet 0,06 Slovakiet 0,04 Japan 0,11 Slovenien 0,09 Slovakiet 0,08 Tyrkiet 0,03 Slovenien 0,06 Ungarn 0,03 Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Storbritannien Spanien 0,11 Italien 0,08 Irland 0,08 Schweiz 0,03 Ungarn 0,05 Letland 0,03 0,11 Storbritannien 0,08 Ungarn 0,06 Portugal 0,03 Irland 0,04 Sydkorea 0,02 Irland 0,09 Irland 0,05 Slovenien 0,05 Chile 0,02 Chile 0,04 Irland 0,01 Chile 0,08 Chile 0,05 Letland 0,05 Storbritannien 0,02 Letland 0,03 Chile 0,01 Tyrkiet 0,04 Ungarn 0,03 Chile 0,03 Luxembourg 0,00 Japan - Japan - Anm.: Kilde: Data for Belgien, Tjekkiet, Estland, Finland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Letland, Luxembourg, Holland, Norge, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tyrkiet og Storbritannien er fra 2015. Data for Irland er fra 2014. Data er ikke tilgængelig i tilstrækkelig omfang for Canada, Frankrig, Mexico, New Zealand, USA, Australien, Østrig, Israel og Polen samt Japan for hovedområderne Samfundsvidenskab og Humaniora. OECD (2018), OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) Gross domestic expenditure on R&D by sector of performance and field of R&D (FORD) og Danmarks Statistik Statistikbanken, Uddannelse og viden (database) NAN1, samt DST tabeller 2016 (foreløbige) 23

Tabel 1.2 viser fordelingen af offentlige FoU-investeringer opgjort som procentvis andel af de samlede offentlige FoU-investeringer for hvert hovedområde. Der er relativ stor forskel på investeringsniveauet for de forskellige hovedområder på tværs af landene, eksemplificeret ved en forskel på ca. 45 pct.-point mellem top og bund inden for teknisk videnskab. Netop på dette område ligger Sydkorea i front, da de allokerer over halvdelen af deres investeringer til teknisk videnskab. Visse lande prioriterer nogle hovedområder til fordel for andre, mens andre fordeler midlerne mere ligeligt på alle seks områder. Det største hovedområde i Danmark er sundhedsvidenskab, der udgør knapt 34,5 pct. af den samlede offentlige udførte forskning, efterfulgt af naturvidenskab, teknisk videnskab, samfundsvidenskab, humaniora og jordbrugsvidenskab med hhv. 20,8 pct., 17,2 pct., 15 pct., 7,2 pct. og 5,2 pct. I Norge og Sverige er det sundhedsvidenskabelige område også højt prioritet, og disse tre nordiske lande ligger højest set på tværs af OECDlandene. Ser man overordnet på de nordiske lande følger Danmark, Norge og Sverige generelt den samme tendens i forhold til prioritering af investeringerne mellem hovedområderne, og især mellem Danmark og Sverige er det kun få procentpoint, der adskiller fordelingen. Finland adskiller sig ved at have en større andel af investeringerne på det tekniske område og en mindre andel på det sundhedsvidenskabelige område set i forhold til de andre nordiske lande. 24

Tabel 1.2 Offentlige FoU-investeringer udført i den offentlige sektor, procentvis fordeling på hovedområder, OECD, 2016 eller senest tilgængelige år. Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Tjekkiet 51,0 Sydkorea 54,7 Sverige 34,6 Letland 13,9 Island 25,3 Grækenland 20,6 Slovenien 43,8 Japan 40,5 Danmark 34,5 Irland 11,6 Slovakiet 23,7 Storbritannien 17,9 Chile 36,5 Slovakiet 32,3 Norge 30,1 Slovakiet 10,7 Norge 22,8 Portugal 11,7 Ungarn 36,4 Belgien 30,5 Japan 28,6 Chile 10,2 Luxembourg 20,9 Slovenien 11,4 Estland 35,0 Letland 29,9 Holland 27,6 Japan 10,0 Storbritannien 20,7 Italien 10,8 Tyskland 33,5 Tyskland 26,0 Tyrkiet 26,6 Ungarn 9,9 Finland 20,2 Tyrkiet 10,5 Luxembourg 33,4 Tyrkiet 25,4 Irland 24,9 Belgien 9,2 Tyrkiet 19,1 Ungarn 9,9 Letland 33,3 Finland 24,9 Spanien 23,6 Norge 8,7 Portugal 18,5 Island 9,7 Schweiz 32,9 Spanien 24,1 Schweiz 22,2 Holland 7,8 Holland 18,0 Estland 9,2 Italien 30,5 Luxembourg 23,1 Belgien 22,0 Island 7,6 Italien 17,4 Spanien 8,9 Irland 28,0 Grækenland 23,1 Island 21,7 Tyrkiet 7,1 Schweiz 17,4 Tyskland 8,4 Portugal 27,7 Portugal 22,1 Storbritannien 21,0 Spanien 7,0 Spanien 17,2 Luxembourg 7,3 Finland 25,2 Tjekkiet 21,1 Italien 20,4 Slovenien 6,7 Chile 16,3 Danmark 7,2 Island 24,5 Chile 21,0 Estland 19,9 Grækenland 6,6 Ungarn 16,0 Norge 6,9 Sverige 24,3 Holland 18,9 Grækenland 18,4 Sydkorea 6,4 Danmark 15,0 Holland 6,7 Storbritannien 21,1 Estland 18,0 Ungarn 18,4 Finland 6,1 Sverige 14,2 Schweiz 6,6 Holland 21,0 Schweiz 17,6 Tyskland 17,9 Sverige 5,5 Irland 13,8 Tjekkiet 6,5 Japan 20,9 Irland 17,4 Finland 17,5 Italien 5,5 Estland 13,4 Finland 6,2 Danmark 20,8 Danmark 17,2 Portugal 16,0 Danmark 5,2 Grækenland 12,6 Belgien 5,8 Belgien 20,4 Slovenien 17,1 Luxembourg 15,2 Estland 4,4 Belgien 12,2 Letland 5,6 Spanien 19,3 Sverige 16,1 Chile 12,5 Tjekkiet 4,3 Slovenien 11,0 Sverige 5,2 Norge 19,1 Storbritannien 15,6 Sydkorea 12,3 Portugal 4,0 Tyskland 10,4 Slovakiet 4,8 Slovakiet 18,8 Italien 15,4 Tjekkiet 10,5 Tyskland 3,9 Sydkorea 9,2 Irland 4,3 Grækenland 18,8 Norge 12,4 Letland 10,4 Storbritannien 3,7 Letland 6,9 Chile 3,6 Sydkorea 15,1 Island 11,3 Slovenien 9,9 Schweiz 3,4 Tjekkiet 6,6 Sydkorea 2,4 Tyrkiet 11,4 Ungarn 9,3 Slovakiet 9,7 Luxembourg 0,0 Japan - Japan - Anm.: Kilde: Data for Belgien, Tjekkiet, Estland, Finland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Letland, Luxembourg, Holland, Norge, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tyrkiet og Storbritannien er fra 2015. Data for Irland er fra 2014. Data er ikke tilgængelig i tilstrækkelig omfang for Canada, Frankrig, Mexico, New Zealand, USA, Australien, Østrig, Israel og Polen samt Japan for hovedområderne Samfundsvidenskab og Humaniora. OECD (2018), OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) Gross domestic expenditure on R&D by sector of performance and field of R&D (FORD) og Danmarks Statistik Statistikbanken, Uddannelse og viden (database) NAN1, samt DST tabeller 2016 (foreløbige) 25

1.5 Ekstern finansiering af forskning ved de højere læreanstalter Forskningen på de højere læreanstalter finansieres hovedsageligt af enten basismidler eller eksterne konkurrenceudsatte midler. Disse eksterne konkurrenceudsatte midler udgøres af midler fra det private erhvervsliv, private non-profit organisationer og fonde, statslige forskningsråd og fonde samt udenlandske midler. De højere læreanstalters evne til at tiltrække ekstern finasiering kan til en vis grad vurderes som en indikator for kvaliteten og relevansen af institutionernes udførte forskning. Størstedelen af den eksterne finansiering bevilges efter åben konkurrence med fagfællebedømmelse og indikerer derved forskningens kvalitet. Derudover må det antages, at virksomhederne primært finansierer forskning, der har betydning for virksomhedernes forretningsområde, dvs. forskning, der kan skabe resultater, som på sigt kan kommercialiseres. Derved indikerer den eksterne finansiering fra virksomheder forskningens relevans. Der er dog nogle væsentlige forbehold i relation til at betragte ekstern finansiering som en indikator for relevans og kvalitet jf. boks 2. BOKS 2. BEGRÆSNINGER VED EKSTERN FINANSIERING SOM INDIKATOR FOR RELEVANS OG KVALITET Brug af eksterne forskningsmidler som relevans- og kvalitetsindikator er ikke uproblematisk, og visse forbehold skal tages. For det første anvender de eksterne finansieringskilder typisk forskelligartede vurderingskriterier. Virksomheder vil forventeligt anlægge en forretningsorienteret vurdering af, om man ønsker at støtte konkrete projekter ved offentlige forskningsinstitutioner. Ekstern finansiering fra private non-profit organisationer herunder fonde, andre NGO er samt mindre bevillinger i form af legater og donationer uddeles antageligt på baggrund af et miks af kriterier om sygdoms- og samfundsrelevans, via forskellige grader af konkurrence og med forskellige elementer af fagfællebedømmelse. Derudover er der forskel på tilgængeligheden af eksterne midler inden for de videnskabelige hovedområder, således at humaniora og samfundsfag som oftest har adgang til færre puljer af eksterne midler end eksempelvis naturvidenskab og sundhedsvidenskab 7. For det andet kan der være forskelle i nationale lovgivninger omkring fondes muligheder for at støtte forskning, herunder forskellige skatteregler mv., både over tid og landene imellem, hvilket kan give forskellige incitamenter for donorerne. OECD-landene har også forskellige erhvervsstrukturer og dermed også forskellige forudsætninger og traditioner for at finansiere forskning. For det tredje kan der være forskellige afgrænsninger af universitetssektoren på tværs af OECD-landene. Hvis eksempelvis de danske GTS-institutter var tilknyttet de danske universiteter, ville omfanget af eksterne midler til universiteternes forskning formentlig stige. I Danmark hører GTS-institutterne dog under den private sektor. Landesammenligningerne bør derfor læses med disse forbehold i mente. 7 Der henvises til Private Fonde En kortlægning af bidraget til dansk forskning, innovation og videregående uddannelse for en gennemgang af de danske fondes FoU-investeringer. 26

Figur 1.9 viser den eksterne finansiering i pct. af den samlede finansiering på højere læreanstalter både samlet set og for hver af de tre eksterne finansieringskilder, som registreres i OECD. På tværs af OECD-landene ses en stor variation i, hvor stor en andel den eksterne finansiering udgør af institutionernes samlede finansiering. Således ses, at et land som Slovakiet har en ekstern finansiering, der udgør knapt 60 pct., hvoraf langt størstedelen finansieres af udenlandske kilder. For de tre lande med den højeste andel af ekstern finansiering Slovakiet, Letland og Tjekkiet stammer denne primært fra udenlandske kilder, herunder hovedsageligt EU-midler. Omvendt udgør ekstern finansiering fra private non-profit organisationer for disse lande under 0,5 pct. I modsætning hertil udgør finansiering fra private nonprofit organisationer omkring halvdelen af den eksterne finansiering i Danmark, svarende til knapt 12 pct. af den samlede finansiering ved de højere læreranstalter. Blandt andre lande, for hvilke finansieringen fra disse organisationer udgør en betydelig andel, finder man Storbritannien, Sverige, Canada og USA. Blandt de nordiske lande har Danmark den højeste andel af ekstern finansiering samlet set i sektoren. Den eksterne finansiering udgør her omkring 23 pct., hvilket blot er en smule over Sverige, men en del over Finland og Norge, hvor de udgør hhv. 16 og 9 pct. I forhold til finansiering fra erhvervslivet placerer Danmark sig i den lavere ende i sammenligning med OECD-landene. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at de private non-profit fonde i Danmark i en række tilfælde er etableret af private virksomheder. Derigennem modtager de danske højere læreanstalter således indirekte en del midler, som oprindeligt stammer fra erhvervslivet, men som ikke fremgår af opdelingen i figur 1.9. Danmark placerer sig i midterfeltet blandt OECD-landene hvad angår ekstern finansiering fra udenlandske kilder. Blandt de eksterne finansieringskilder er det de udenlandske kilder, hvor der findes størst variation mellem landene. Som nævnt har Slovakiet den højeste andel af ekstern finansiering på over 50 pct. mod Danmarks 8 pct. En del stor del af de eksterne midler fra udenlandske kilder i Danmark stammer fra EU s rammeprogram Horizon 2020. 27

Tyrkiet Tyskland Belgien Sydkorea Slovenien Schweiz Israel Ungarn Canada Holland Letland Grækenland Spanien Estland USA Østrig New Zealand Storbritannien Sverige Tjekkiet Finland Irland Norge Chile Japan Frankrig Danmark Polen Island Portugal Slovakiet Italien Luxembourg Mexico Slovakiet Letland Tjekkiet Storbritannien Israel Slovenien Grækenland Polen Ungarn Tyrkiet Holland Danmark Belgien Sverige Estland Irland Tyskland Canada Finland USA Schweiz Sydkorea Spanien New Zealand Østrig Portugal Norge Island Italien Frankrig Chile Luxembourg Mexico Japan Figur 1.9 Ekstern finansiering af højere læreanstalter i pct. af samlet finansiering, pct. af samlet finansiering, OECD, 2016 eller senest tilgængelige år Pct. 70 Pct. 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 Ekstern finansiering fra private non-profit fonde og organisationer Ekstern finansiering fra udenlandske kilder Ekstern finansiering fra erhvervslivet Pct. 16 14 12 10 8 6 4 2 Ekstern finansiering fra erhvervslivet i pct. af samlet finansiering. Pct. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 0 28

Storbritannien Danmark Sverige Canada USA Tyrkiet Holland Ungarn Finland Mexico Norge New Zealand Israel Irland Italien Østrig Frankrig Sydkorea Japan Spanien Belgien Portugal Slovakiet Chile Schweiz Luxembourg Grækenland Polen Tjekkiet Estland Slovenien Letland Tyskland Island Slovakiet Letland Tjekkiet Polen Israel Slovenien Grækenland Storbritannien Estland Irland Ungarn Belgien Finland Danmark Holland Portugal Spanien Island Sverige Østrig New Zealand Italien Tyskland Schweiz Luxembourg Frankrig Norge Chile USA Canada Sydkorea Tyrkiet Japan Mexico 60 Pct. Ekstern finansiering fra udenlandske kilder i pct. af samlet finansering. Pct. 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 16 Pct. Ekstern finansering fra private non-profit fonde og organisationer i pct. af samlet finansering. Pct. 16 14 14 12 12 10 10 8 8 6 6 4 4 2 2 0 0 Anm.: Kilde.: Der findes ikke internationalt sammenlignelige OECD-data for højere læreranstalters eksterne finansiering fra offentlige forskningsråd og forskningspuljer, hvorfor disse ikke indgår i figuren. I forhold til den danske profil, er det værd at bemærke, at universitetshospitalerne ikke er inkluderet. Data for Slovakiet, Letland, Tjekkiet, Storbritannien, Israel, Slovenien, Polen, Ungarn, Tyrkiet, Holland, Belgien, Sverige, Estland, Irland, Tyskland, Finland, Schweiz, Spanien, New Zealand, Østrig, Portugal, Norge, Italien, Frankrig og Luxembourg er fra 2015. Data er ikke tilgængelig for Australien. De danske tal fra 2016 er foreløbige. OECD (2018), OECD Science, Technology and R&D Statistics (database), Gross domestic expenditure on R&D by sector of performance and source of funds og Danmarks Statistik Statistikbanken, Uddannelse og viden (database) FOUOFF09, samt DST tabeller 2016 (foreløbige). 29

Danmark Sverige Finland Sydkorea Irland Island Norge Belgien Japan Østrig Frankrig Tyskland Holland Storbritannien USA Schweiz Slovenien Portugal New Zealand Tjekkiet Estland Grækenland Luxembourg Ungarn Spanien Slovakiet Italien Polen Tyrkiet Letland Chile 3,2 3,2 1,0 14,1 13,3 13,3 13,3 12,0 11,2 10,9 10,8 10,0 10,0 9,4 9,3 9,1 8,8 8,7 8,4 8,1 7,9 7,5 7,0 6,2 6,1 5,8 5,6 5,5 5,1 4,9 4,8 1.6 Forskeres andel af arbejdsstyrken En vigtig forudsætning for, at lande kan udføre forskning af høj kvalitet, er en tilstrækkelig stor forskerpopulation. Forskerpopulationen dækker over en bred vifte af fagfolk, som arbejder med at skabe ny viden, produkter, processer og metoder 8. Andelen af forskere i arbejdsstyrken kan anvendes som indikator for hvor forskningsintensivt et land er, da højere forskningsintensitet må antages at kræve flere fagfolk beskæftiget med forskning. Figur 1.10 illustrer denne andel opgjort som antallet af forskere per 1.000 i arbejdsstyrken på tværs af OECD-landene. Figuren omfatter forskere ansat både i den offentlige og den private sektor. Heraf ses, at Danmark har den højeste andel af forskere blandt arbejdsstyrken med omkring 14 forskere pr. 1.000 i arbejdsstyrken. Andre små forskningsintensive lande som Sverige og Finland har en lidt lavere, men lignende høj andel af forskere. Figur 1.10 Antal forskere per 1.000 i arbejdsstyrken, OECD, antal, 2016 eller senest tilgængelige år. Antal 16 14 12 10 Antal 16 14 12 10 8 8 6 6 4 4 2 2 0 0 Anm.: Data for Frankrig, USA, Schweiz, New Zealand, Polen og Tyrkiet er fra 2015 Kilde: OECD (2018), OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) Main Science and Technology Indicators Der eksisterer ikke internationalt sammenlignelige tal for fordelingen af videnskabeligt personale på de forskellige stillingskategorier ved universiteterne, hvorfor der i stedet præsenteres et overblik over den danske forskerbestand på universiteterne. Nedenstående figur er baseret på antal ansatte ved udgangen af 2016 9. I 2016 var der ansat 10.813 videnskabeligt personale på de 8 danske universiteter, jf. figur 1.11. Som det kan ses, var størstedelen af disse ansat på Københavns Universitet efterfulgt af Aarhus Universitet. I 2016 var størstedelen af universiteternes forskningsstab ansat i stillinger på lektorniveau. Omkring 4.530 af de 10.831 forskere var ansat på dette niveau, hvilket udgør ca. 42 pct. af det samlede videnskabelige personale. I 2016 var der ansat knap 4.000 adjunkter på de danske universiteter svarende til 37 pct. af forskerstaben. Den 8 Frascati Manual 2015, Guidelines for Collecting and Reporting Data on Research and Experimental Development. 9 De 8 danske universiteter indrapporterer ved udgangen af hvert år til Uddannelses og Forskningsministeriet antallet af personer ansat i stillinger med forskningspligt på professor, - lektor og adjunkt-niveau. 30

8 67 41 46 31 156 134 226 238 244 209 349 378 429 508 514 618 763 798 794 887 1.050 1.071 1.254 mindste gruppe er professorer, da omkring 2.330 var ansat på dette niveau i udgangen af 2016. Figur 1.11 Videnskabeligt personale fordelt på universiteterne, antal personer, 2016 Antal 1.400 Antal 1.400 1.200 1.200 1.000 1.000 800 800 600 600 400 400 200 200 0 KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU Professorniveau Lektorniveau Adjunktniveau 0 Anm.: Opgørelsen er baseret på antal ansatte ved udgangen af 2016. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på basis af indberetninger fra universiteterne. 31

Foto: Fotolia 32

2. Resultater og gennemslagskraft FoU-investeringer omsættes til en række resultater, som skaber grobund for vækst og bidrager til, at løse centrale samfundsudfordringer. Et helt centralt resultat er den nye viden, som FoU-investeringerne resulterer i, der som oftest formidles via videnskabelige publikationer. Et andet centralt resultat er forskeruddannet personale (ph.d.-grader), der er højt kvalificeret arbejdskraft til gavn for både den offentlige og private sektor. I det følgende kapitel belyses resultaterne af FoU-investeringerne gennem en række af denne type indikatorer. 2.1 Tildelte ph.d.-grader Det årlige antal tildelte ph.d.-grader i et land kan betragtes som en indikator for forskningsresultat og kvalitet. Hver tildelt ph.d.-grad dækker over et succesfuldt gennemført forskeruddannelsesforløb, hvor ph.d.-afhandlingen forsvares. Et bedømmelsesudvalg bestående af anerkendte nationale og internationale forskere vurderer, hvorvidt ph.d.- afhandlingen lever op til de faglige krav. I henhold til danske regler skal ph.d.-afhandlingen dokumentere forfatterens evne til at anvende fagets videnskabelige metoder og til at yde en forskningsindsats svarende til de internationale standarder for ph.d.-grader inden for fagområdet 10. På den baggrund kan antallet af succesfulde ph.d.er anskues som en indikator for forskning af højt fagligt niveau. Derudover kan antallet af tildelte ph.d.-grader anskues som en indikator for kompetenceniveauet i et lands forskerpopulation. Des større andel af forskerne i et land, som har erhvervet en ph.d.-grad, og derved erhvervet sig formaliserede kvalifikationer på forskerniveau, des mere kompetente må forskerne formodes at være, sammenlignet med personer der er beskæftiget som forskere, men ikke har gennemført et forudgående forskeruddannelsesforløb. Det skal dog bemærkes, at antallet af tildelte ph.d.-grader kan variere på tværs af lande og år af forskellige årsager, der ikke er forbundet med hverken kvaliteten eller relevansen af forskningen i landet. Det totale antal af tildelte ph.d.-grader for OECD-landene er illustreret nedenfor i figur 2.1. Store lande såsom USA, Tyskland og Storbritannien har ikke overraskende tildelt flest ph.d.-grader, hvor USA klart er det OECD-land, der med knap 69.000 tildelte ph.d.- grader har uddannet flest ph.d.er i 2016. I Danmark blev der i 2016 tildelt 2.279 ph.d.-grader. Størstedelen af de danske tildelte ph.d.-grader er udført inden for sundhedsvidenskab og teknisk videnskab, hvor der blev tilldelt hhv. 672 og 577 ph.d.-grader. Kønsfordelingen i tildelte ph.d.-grader er nær ligeligt fordelt med et mindre flertal af mænd, som udgør 52 pct. af de danske tildelte ph.d.-grader. Denne kønsfordeling dækker dog over en vis forskel mellem de videnskabelige hovedområder, hvor omkring 70 10 https://ufm.dk/lovstof/gaeldende-love-og-regler/uddannelser/forskeruddannelser-ph-d 33

USA Tyskland Storbritannien Japan Spanien Sydkorea Frankrig Italien Australien Canada Tyrkiet Mexico Holland Schweiz Polen Sverige Belgien Tjekkiet Portugal Danmark Østrig Finland Grækenland Slovakiet Israel Irland Norge New Zealand Ungarn Slovenien Chile Estland Letland Luxembourg Island 15714 14.694 13882 13.787 9.803 8627 7.546 6.052 6050 4.967 3.935 3.764 3.533 2.890 2.379 2.351 2.279 2.239 2.009 2.003 1.771 1617 1.429 1.368 1296 1.255 1.000 669 239 197 107 55 29.303 27.366 68.923 pct. af de uddannede ph.d.er inden for teknisk videnskab er mænd, mens andelen af kvindelige ph.d.-grader inden for sundhedsvidenskab udgør 61 pct. Figur 2.1 Tildelte ph.d.-grader, antal, OECD, 2016 eller senest tilgængelige år Antal tildelte ph.d.-grader 80.000 70.000 60.000 50.000 Antal tildelte ph.d.-grader 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 40.000 30.000 30.000 20.000 20.000 10.000 10.000 0 0 Anm.: Kilde: Data for Australien, Canada, Chile, Israel, Mexico, Portugal, Slovenien og USA er fra 2015. Opgørelsen anvender ISCED11-klassifikationen, hvor ph.d.-grad er defineret som Doctoral or Equivalent Level. Kategorien inkluderer kvalifikationer opnået gennem fuldførelse af uddannelser på niveau 8 i klassifikationsrammen) OECD (2018), "Education at Glance"(database) Graduates by field of education, Danmarks Statistik, Statistikbanken, Uddannelse og viden (database), Tildelte ph.d.-grader efter køn, hovedområder og tid og Eurostat (database). Korrigeres der for indbyggertal, placerer sig Danmark sig på en 4. plads med 399 tildelte ph.d.-grader per mio. indbyggere. Dette er omtrent på niveau med andre lignende lande såsom Finland og Sverige, der uddannede hhv. 365 og 359 ph.d.er per mio. indbyggere i 2016. Dermed er Danmark det nordiske land, der har uddannet flest ph.d.er per mio. indbyggere. Slovenien er det OECD-land, som uddannede flest ph.d.er per mio. indbyggere med 481 tildelte ph.d.-grader i 2016. Det er både forskningsintensive lande som Schweiz og Storbritannien samt mindre forskningsintensive lande såsom Slovenien, der har uddannet flere ph.d.er per mio. indbyggere i 2016 end Danmark, men Danmark er dog højt placeret i relation til de resterende OECD-lande. 34

Slovenien Schweiz Storbritannien Danmark Finland Sverige Tyskland Australien Slovakiet Spanien Irland Holland New Zealand Sydkorea Norge Østrig Belgien Portugal Tjekkiet USA Frankrig Canada Israel Luxembourg Estland Grækenland Island Italien Ungarn Japan Letland Polen Tyrkiet Mexico Chile 416 399 365 359 358 358 325 317 302 292 278 273 260 257 254 227 224 214 213 208 197 186 182 179 165 165 129 123 100 98 76 47 37 481 468 Figur 2.2 Tildelte ph.d.-grader per mio. indbyggere, antal, OECD, 2016 eller senest tilgængelige år Antal tildelte ph.d.-grader per mio. indbyggere 600 Antal tildelte ph.d.-grader per mio. indbyggere 600 500 500 400 400 300 300 200 200 100 100 0 0 Anm.: Kilde: Data for Australien, Canada, Chile, Israel, Mexico, Portugal, Slovenien og USA er fra 2015. Opgørelsen anvender ISCED11-klassifikationen, hvor ph.d.-grad er defineret som Doctoral or Equivalent Level. Kategorien inkluderer kvalifikationer opnået gennem fuldførelse af uddannelser på niveau 8 i klassifikationsrammen. OECD (2018), "Education at Glance"(database) Graduates by field of education, Danmarks Statistik, Statistikbanken, Uddannelse og viden (database), Tildelte ph.d.-grader efter køn, hovedområder og tid og Eurostat (database). Som en konsekvens af blandt andet vedtagelsen af Globaliseringsaftalen i 2006 har det danske ph.d.-optag generelt været stigende i perioden 2002 til 2010. Det årlige antal af nyindskrevne ph.d.-studerende er fordoblet fra ca. 1.200 årligt til omkring 2.400 årligt i denne periode. De seneste par år har tilgangen af ph.d. studerende dog stabiliseret sig omkring 2.300 årligt. Det forøgede optag har de senere år således også ført til en forøgelse i antallet af tildelte ph.d.-grader fra knap 1.000 årligt i 2002 til de nuværende 2.270 ph.d.-grader. Det må på den baggrund forventes, at antallet af tildelte ph.d.-grader vil være nogenlunde stabilt de følgende år. 2.2 Videnskabelige publikationer Det samlede antal af videnskabelige publikationer er en central indikator for forskningens resultater, da slutresultatet af videnskabeligt arbejde som oftest vil være en publicering af den nye viden. Det er i denne henseende værd at bemærke, at antallet af publikationer i sig selv ikke kan betragtes som en indikator for kvaliteten af forskning, men i stedet primært afspejler forskningens produktivitet. Den følgende gennemgang af forskningens resultater og gennemslagskraft er baseret på bibliometrisk data fra Scopus, der er en af de bedst internationalt dækkende databaser over forskningspublikationer. Scopus rummer forskningspublikationer fra mere 35

end 9.400 forskningsinstitutioner og 230 lande 11. Databasen dækker primært fagfællebedømte publiceringskanaler såsom tidsskrifter og andre typer af publiceringskanaler som f.eks. konferencebidrag, der udgør en væsentlig publiceringskanal inden for visse grene af videnskaben. Andre publikationsformer, såsom monografier og antologibidrag, er dog ikke i ligeså høj grad dækket af Scopus. Denne varierende dækningsgrad er gældende for samtlige internationale bibliometriske databaser såsom Web of Science, der generelt primært dækker tidsskrifter. Ved at sammenligne antallet af publikationer udtrukket fra Scopus med Den Bibliometriske Forskningsindikator 12 (BFI), er det muligt at kortlægge Scopus dækning af dansk forskning udført ved de 8 danske universiteter indenfor de videnskabelige hovedområder, jf. tabel 2.1. BFI er en del af den performancebaserede model til fordeling af nye basismidler til universiteterne, og indeholder alle former for fagfællebedømte publikationer inden for dansk forskning. Der er en høj dækningsgrad af særligt sundhedsvidenskab samt teknisk videnskab og naturvidenskab i Scopus, hvor omkring 90 pct. af dansk forskning ved de danske universiteter er inkluderet. Generelt er samfundsvidenskab og tværfaglig litteratur også godt dækket, mens dækningsgraden af humaniora er noget lavere. Dette skyldtes blandt andet, at bibliometriske databaser i lavere grad inkluderer publikationer skrevet på landenes nationalsprog, hvilket har en betydning for dækningsgraden inden for videnskabelige hovedområder hvor en større andel af forskning traditionelt publiceres på nationalsprog. Tabel 2.1 Andel af publiceringskanaler i Den Bibliometriske Forskningsindikator dækket af Scopus Hovedområde Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab og naturvidenskab Tværfaglig litteratur Match mellem publiceringskanaler i BFI og Scopus 56 pct. 71 pct. 97 pct. 91 pct. 70 pct. Anm.: Kilde: Hovedområdeinddelingen følger Den Bibliometriske Forskningsindikator Scival, Elsevier B. V. (2018) og Den Bibliometriske Forskningsindikator Den nedenstående tabel indeholder en oversigt over flere indikatorer, der illustrerer de danske videnskabelige publikationer ift. resten af OECD-landene. I perioden 2013-2017 har Danmark publiceret over 116.000 videnskabelige publikationer, hvilke placerer Danmark i midterfeltet af OECD-landene, jf. tabel 2.2. Ikke overraskende publicerer store lande såsom USA, Storbritannien og Tyskland markant flere videnskabelige publikationer end mindre lande. USA alene har i samme periode publiceret 2.7 mio. videnskabelige publikationer, hvilket er en naturlig konsekvens af landets større forskerpopulation. Danmarks samlede videnskabelige publikationer ligger på omtrent samme niveau som andre små forskningsintensive lande såsom Østrig og Belgien, der har publiceret hhv. 11 www.scival.com 12 https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/den-bibliometriske-forskningsindikator 36

108.000 og 145.000 videnskabelige publikationer i perioden. I forhold til de andre nordiske lande har Danmark publiceret flere publikationer end Finland og Norge, mens Sverige har publiceret knap 60.000 flere publikationer end Danmark. Det er imidlertid ikke kun landenes størrelse, der afgør antallet af videnskabelige publikationer, da visse lande er mere forskningsintensive end andre. Landenes forskningsintensitet kan opgøres ved at sætte antallet af videnskabelige publikationer i forhold til landets indbyggertal. Målt på antal publikationer per mio. indbyggere er Danmark placeret på en 4. plads ift. resten af OECD-landene. I perioden har Danmark publiceret omkring 20.000 publikationer per mio. indbyggere, hvilket ligger på niveau med Island. Schweiz er det OECD-land med det højeste antal af publikationer per mio. indbyggere med omkring 23.000 publikationer. De nordiske lande, Island, Sverige, Norge og Danmark publicerer generelt et højt antal publikationer per mio. indbyggere i forhold til resten af OECD-landene og er alle i toppen af tabellen. De største forskningsnationer målt på totale antal publikationer placerer sig omvendt i den lavere ende af tabellen, når antallet af publikationer sættes i forhold til landets indbyggertal. Eksempelvis er USA på niveau med andre store lande såsom Frankrig med omkring 8.000 publikationer per mio. indbyggere. Det er derudover også muligt, at opgøre antallet af publikationer ift. et lands forskerpopulation for at få et indblik i forskerpopulationens produktivitet. Det skal dog bemærkes, at der er i denne opgørelse ikke tages højde for landenes faglige forskningsprofil, og det er kendt, at traditionen ift. publiceringshyppighed og mængde varierer på tværs af fagområder samt på tværs af offentlige og private forskere. Ses der på antal publikationer per 1.000 forskere placerer Danmark sig i midterfeltet af OECD-landene med en publiceringsgrad på 2.722 publikationer per 1.000 forskere. Danmark ligger i denne henseende højere placeret end blandt andet Sverige, Belgien og Finland, hvilket kan ses som en afspejling af en stærk dansk forskerpopulation, der er relativ produktiv. Med omkring 6.000 publikationer per 1.000 forskere er Chile klart det OECD-land med den højeste forskerproduktivitet. I forbindelse med fortolkningen af indikatoren skal det dog bemærkes, at der kan være forskelle på, hvordan forskerpopulationen er opgjort på tværs af OECD-landene. Opgørelsen er baseret på det totale antal forskere målt som antal årsværk (fuldtidsækvivalenter) og indebærer derfor en vis usikkerhed. 37

Tabel 2.2 Overblik over antal publikationer mm., OECD, 2013-2017 Antal publikationer Antal publikationer per mio. indbyggere Antal publikationer per 1.000 forsker 1 USA 2.766.028 Schweiz 23.538 Chile 6.007 2 Storbritannien 804.381 Israel 21.486 Schweiz 4.521 3 Tyskland 761.924 Island 20.648 Italien 3.797 4 Japan 600.033 Danmark 20.457 Slovenien 3.475 5 Frankrig 531.636 Sverige 17.982 New Zealand 3.420 6 Italien 481.028 Norge 17.296 Mexico 3.320 7 Canada 448.906 Australien 16.702 Luxembourg 3.307 8 Australien 402.945 Finland 16.628 Estland 3.189 9 Spanien 401.383 Holland 15.064 Spanien 3.184 10 Sydkorea 381.647 Luxembourg 14.409 Holland 3.111 11 Holland 255.891 New Zealand 13.723 Island 3.107 12 Polen 201.811 Slovenien 13.557 Norge 2.988 13 Schweiz 197.742 Belgien 12.833 Tjekkiet 2.919 14 Tyrkiet 193.395 Irland 12.459 Letland 2.892 15 Sverige 176.886 Østrig 12.435 Grækenland 2.855 16 Belgien 145.752 Canada 12.370 Canada 2.769 17 Danmark 116.832 Storbritannien 12.227 Storbritannien 2.760 18 Tjekkiet 109.007 Estland 10.544 Danmark 2.722 19 Østrig 108.335 Portugal 10.289 Belgien 2.711 20 Portugal 106.703 Tjekkiet 10.274 Portugal 2.619 21 Mexico 99.347 Tyskland 9.302 Slovakiet 2.610 22 Finland 91.502 Spanien 8.660 Finland 2.548 23 Norge 90.871 USA 8.585 Sverige 2.514 24 Israel 90.049 Frankrig 8.214 Polen 2.443 25 Grækenland 83.007 Italien 8.095 Østrig 2.411 26 New Zealand 63.949 Sydkorea 7.514 Irland 2.239 27 Irland 58.883 Grækenland 7.423 Tyrkiet 2.032 28 Chile 54.020 Slovakiet 6.783 USA 2.004 29 Ungarn 49.180 Polen 5.277 Frankrig 1.915 30 Slovakiet 36.927 Ungarn 5.043 Ungarn 1.906 31 Slovenien 28.158 Japan 4.697 Tyskland 1.901 32 Estland 13.834 Letland 4.628 Israel 1.418 33 Letland 9.117 Chile 3.016 Sydkorea 1.056 34 Luxembourg 8.285 Tyrkiet 2.432 Japan 902 35 Island 6.855 Mexico 779 Australien - Anm.: Kilde: Udtræk per 4/6-2018. Typer af publikationer: Artikler, reviews og konferencebidrag. Forskerpopulationen er Total Researchers, Full-time equivalent fra 2016. Data for Frankrig, Polen, Schweiz og USA er fra 2015 mens data for Canada er fra 2014 og Israel er fra 2012. Data er ikke tilgængeligt for Chile & Australien. Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data, OECD (2018), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og UN Statistics Division World Population Prospects. 38

Det er muligt, at nedbryde den danske publicering af videnskabelige publikationer inden for de videnskabelige hovedområder, for at afdække inden for hvilke hovedområder danske forskere primært publicerer, jf. figur 2.3. Størstedelen af de danske publikationer er publiceret inden for naturvidenskab, der alene udgør 41 pct. af de samlede publikationer. Publikationerne inden for hovedområderne naturvidenskab og sundhedsvidenskab udgør til sammen omkring 71 pct. af de samlede danske publikationer. Den mindste andel af publikationer findes inden for humaniora samt jordbrugs-og veterinærvidenskab, der tilsammen udgør 8 pct. af publikationerne. I denne forbindelse, er det værd at være opmærksom på dækningsgraden af hovedområder i Scopus, da denne har en vis betydning for fordelingen af publikationer, jf. tabel 2.1. Figur 2.3 Fordeling af publikationer på videnskabelige hovedområder, pct., Danmark, 2013-2017 8% 6% 13% 2% 30% 41% Teknisk videnskab Humaniora Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Anm.: Kilde: Udtræk per 4/6-2018. Typer af publikationer: Artikler, reviews og konferencebidrag. Opgørelsen baserer sig på Field of Science and Technology (FOS) Classification Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data. 2.3 Videnskabelig gennemslagskraft Hvor det foregående afsnit primært beskæftigede sig med forskningsproduktivitet vil de følgende opgørelser have et udpræget fokus på forskningens gennemslagskraft. De publicerede forskningsresultater vil have forskellig betydning for fremdriften i den videnskabelige erkendelse inden for deres og andre fagområder med andre ord forskellig gennemslagkraft. For at afdække forskningens gennemslagskraft benyttes i det følgende afsnit forskellige indikatorer såsom antal citationer, den feltvægtede gennemslagskraft og andelen af de 10 pct. mest citerede publikationer. Disse indikatorer er alle baseret på en tælling af, hvor mange gange en given publikation citeres af fagfæller. Hvis en publikation citeres ofte af fagfæller, kan dette tolkes som en indikation på publikationens relevans for det videnskabelige felts udvikling altså publikationens gennemslagskraft. Der er dog en række væsentlige forbehold i relation til fortolkningen af biometriske indikatorer jf. boks 3. 39

BOKS 3. BRUGEN AF BIBLIOMETRISKE INDIKATORER Et af de redskaber, der kan benyttes til at belyse den videnskabelige forskning, er bibliometri, der beskæftiger sig med kvantificeringen af forskning som en tilgang til at måle forskningskvaliteten. Det er vigtigt at være opmærksom på en række forbehold ved anvendelsen af bibliometriske indikatorer i forhold til at vurdere relevansen og kvaliteten af forskning. I forhold til at vurdere en publikations gennemslagskraft og kvalitet ud fra antallet af citationer, er det vigtigt at være opmærksom på, at en publikation kan være højt citeret af flere forskellige årsager, der ikke nødvendigvis er forbundet til publikations faglige niveau. Citationer er derfor ikke en uproblematisk proxy for kvalitet, men udtrykker nærmere publikationens synlighed og anvendelse inden for det videnskabelige felt. Størstedelen af de bibliometriske indikatorer, såsom andelen af 10 pct. mest citerede publikationer, er baseret på antallet af citationer en publikation modtager i en 3-årig periode efter udgivelse. Citationsanalyser kan derfor være sårbare over for udsving i citationsmønsteret i et givent år, hvilket er særligt relevant for publikationer, der er er yngre end 3 år. For at imødekomme denne udfordring er samtlige bibliometriske analyser i publikationen baseret på et 5 års publiceringsvindue. Ved at benytte et publikationsvindue på 5 år øges antallet af publikationer, der analyseres, hvilket sikrer en højere grad af stabilitet i citationsdataet. Derudover favoriserer internationale databaser, som citationsanalyserne bygger på, til en vis grad publikationer skrevet på engelsk. Dette betyder, at sproglige forhold kan have en betydning for, hvor stor en del af et lands samlede publiceringer, der indfanges i databaserne. Samtidigt er dækningsgraden af de videnskabelige fagområder forskellige, hvor de våde fagområder som oftest har en højere dækningsgrad end humaniora og samfundsvidenskab. Endeligt skal det bemærkes, at bibliometriske analyser kun indfanger den del af forskningen, der udmønter sig i publicerede, fagfællebedømte videnskabelige forskningspublikationer. Forskningen består af flere elementer end blot publicerede publikationer, men det er den type af resultater, der umiddelbart måles. Brugen af bibliometriske indikatorer til at måle og vurdere forskningen er altså ikke uden problematikker, men på trods giver indikatorerne dog et værdifuldt indblik i forskningen. En anvendt indikator for forskningsresultaternes videnskabelige gennemslagskraft er antallet af citationer, publikationerne modtager i årene efter deres publicering. Danske publikationer har i perioden 2013-2017 gennemsnitlig modtaget 10,8 citationer per publikation, hvilket er det tredjehøjeste blandt OECD-landene, jf. figur 2.4. Publikationer fra Island og Schweiz har i perioden modtaget hhv. 13,5 og 11,2 citationer per publikation, hvilket overstiger det danske niveau. I forhold til andre små forskningsintensive lande såsom Norge, Belgien og Finland har danske publikationer i gennemsnit modtaget flere citationer. Dette kan tolkes som, at danske publikationer generelt har en høj gennemslagskraft, eftersom publikationer er højt citeret af fagfæller. 40

Island Schweiz Danmark Holland Estland Belgien Sverige Irland Storbritannien Finland Luxembourg Australien Østrig Canada Israel Norge USA Tyskland Italien New Zealand Frankrig Spanien Grækenland Portugal Ungarn Slovenien Chile Sydkorea Japan Verden Tjekkiet Polen Mexico Letland Slovakiet Tyrkiet 11,2 10,8 10,7 10,1 10 9,8 9,3 9,1 9 9 8,9 8,9 8,7 8,7 8,7 8,7 8,4 8,2 8,1 8 7,7 7,6 7,1 6,9 6,4 6,3 6,1 5,7 5,5 5,3 5 4,8 4,5 4,2 4,1 13,5 I forhold til fortolkningen af antal citationer per publikation skal det bemærkes, at opgørelsen dækker over samtlige fagområder inden for videnskaben, og derfor favner meget bredt fagligt. Det gennemsnitlige antal citationer per publikation er relativt følsomt over for en stor spredning i citationsmønsteret, således at hvis en mindre del af de samlede publikationer er højt citeret, vil disse trække betydeligt op i gennemsnittet. Figur 2.4 Citationer per publikationer, OECD, 2013-2017. Citationer per publikation 16 14 12 10 8 Citationer per publikation 16 14 12 10 8 6 6 4 4 2 2 0 0 Anm.: Kilde: Udtræk per 4/6-2018. Citationer per videnskabelig publikation opgøres som gennemsnittet af citationer modtaget pr. publikation og selvcitationer er inkluderet. Typer af publikationer: Artikler, reviews og konferencebidrag. Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data. Der er en række faktorer, som er væsentlige at tage forbehold for i relation til ovenstående gennemsnitlige antal af citationer per publikation. For det første er der forskelle i publiceringstraditioner mellem videnskabelige fagområder. Inden for visse fagområder publicerer forskere mange korte artikler, mens forskere fra andre fagområder skriver færre og længere artikler, og endeligt benyttes konferencebidrag og bøger inden for andre fagområder, hvilket har en betydning for antallet af citationer publikationerne modtager. For det andet er der forskellige citationstraditioner mellem fagområderne, hvilket medfører, at det er problematisk at sammenligne forskellige fagområder på baggrund af det gennemsnitlige antal citationer. En måde at imødekomme disse fagforskelle er ved at benytte et feltvægtet citationsmål. Det feltvægtede citationsmål korrigerer for forskelle i gennemslagskraft, som alene er drevet af forskelle i fagenes størrelse målt på antal publikationer, publiceringstraditioner inden for fagområdet og publicerings år. En anerkendt metode til, at opgøre forskningsresultaternes videnskabelige betydning er derfor ved at se på det feltvægtede mål for forskningens gennemslagskraft på tværs af landene. Den feltvægtet gennemslagskraft opgør antallet af citationer en publikation har fået, sammenholdt med det gennemsnitlige antal citationer lignende publikationer inden for det givne fagområde har modtaget. Den feltvægtede gennemslagskraft (Field Weighted Citation Impact) er altså ratioen af citationer modtaget relativt til det for- 41

ventede verdensgennemsnit for fagområde, publikationstype og publiceringsår. En feltvægtet gennemslagskraft på 1,00 indikerer således, at en publikation er blevet citeret på samme niveau som verdensgennemsnittet for lignende publikationer. En gennemslagskraft over 1,00 indikerer, at publikationen er blevet citeret mere end forventet baseret på verdensgennemsnittet for lignende publikationer. Tilsvarende betyder en gennemslagskraft under 1,00, at publikationen er blevet citeret mindre end forventet baseret på verdensgennemsnittet for lignende publikationer. Den danske feltvægtede gennemslagskraft for publikationer i perioden 2013-2017 er 1,8, hvilket er i toppen af OECD-landene, jf. figur 2.5. Den danske feltvægtede gennemslagskraft er på niveau med publikationer fra Schweiz og overgås kun af mindre lande såsom Luxembourg og Island. Den høje danske gennemslagskraft indikerer, at dansk forskning generelt er højt citeret i forhold til de resterende OECD-lande. Sammenlignes den videnskabelige feltvægtede gennemslagskraft i perioden 2013-2017 med perioden 2008-2012 kan det ses, at den danske gennemslagskraft er relativ konstant, hvilket er et udtryk for at dansk forskning over en længere periode har været karakteriseret af høj kvalitet. Flere af de små forskningsintensive lande såsom Sverige, Holland og Belgien har også haft en høj gennemslagskraft i begge perioder og oplever generelt små udsving på den feltvægtede gennemslagskraft. Overordnet ses der små udsving i den feltvægtede gennemslagskraft mellem de to perioder. Der er dog en række lande som har gennemgået en stigning i mellem de to tidsperioder. Eksempelvis er Luxembourgs gennemslagskraft steget fra 1,6 til 1,9, hvilket har medført, at de har passeret Danmark ift. perioden 2008-2012. Gennemslagskraften for islandske publikationer er også steget mellem de to perioder fra 2,1 til 2,3. Der er samtidig en række østeuropæiske lande såsom Estland og Letland, der over en længere periode har oplevet en stigning i deres feltvægtede gennemslagskraft, hvilket illustrerer, at forskningen er relativ dynamisk. Det skal dog bemærkes, at størstedelen af ovenstående lande, som oplever større udsving i deres feltvægtede gennemslagskraft også oftest har en lav publiceringsvolumen. Luxemburg og Estland publicerede i perioden 2013-2017 hhv. omkring 8.000 og 14.000 publikationer imod de 116.000 danske publikationer. 42

Island Luxembourg Schweiz Danmark Estland Holland Belgien Sverige Finland Norge Irland Storbritannien Australien Østrig Canada Italien Israel New Zealand USA Tyskland Grækenland Frankrig Spanien Portugal Ungarn Slovenien Chile Letland Tjekkiet Slovakiet Sydkorea Polen Japan Mexico Tyrkiet Figur 2.5 Feltvægtet gennemslagskraft af forskning, OECD, 2008-2012 og 2013-2017 Feltvægtet gennemslagskraft 2,5 Feltvægtet gennemslagskraft 2,5 2 2 1,5 1,5 1 1 0,5 0,5 0 0 2013-2017 2008-2012 Anm.: Kilde: Udtræk per 4/6-2018. Opgørelsen er feltvægtet, og selvcitationer er inkluderet. Den feltvægtede gennemslagskraft for landene angiver antallet af citation modtaget i forhold til det forventede verdensgennemsnit. Typer af publikationer: Artikler, reviews og konferencebidrag. Landene er sorteret efter deres placering i perioden 2013-2017. Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data. Det er muligt at bryde den feltvægtede gennemslagskraft yderligere ned på videnskabelige hovedområder for, at danne et billede af, hvordan dansk forskning placerer sig inden for hovedområderne. Overordnet set har Danmark en feltvægtet gennemslagskraft, der er højere end OECD-gennemsnittet inden for samtlige videnskabelige hovedhovedområder, jf. figur 2.6. Den danske feltvægtede gennemslagskraft ligger omkring 1,7 for alle hovedområder på nær inden for sundhedsvidenskab, hvor gennemslagskraften er 2,0. I forhold til de nordiske lande har danske publikationer en højere feltvægtet gennemslagskraft inden for samtlige hovedområder på nær sundhedsvidenskab. Dette skyldtes, at islandske publikationer inden for sundhedsvidenskab er relativt højt citerede. Islandske publikationer inden for dette hovedområde har en feltvægtet gennemslagskraft på 3,2 imod den danske på 2,0. 43

Figur 2.6 Feltvægtet gennemslagskraft fordelt på hovedområder, Danmark, Norden og OECD, 2013-2017. Teknisk videnksab 2,5 2,0 Jordbrugs - og veterinærvidenskab 1,5 1,0 0,5 0,0 Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Danmark OECD Norden Anm.: Kilde: Udtræk per 4/6-2018. Opgørelsen er feltvægtet, og selvcitationer er inkluderet. Den feltvægtede gennemslagskraft for landene angiver antallet af citation modtaget i forhold til det forventede verdensgennemsnit. Typer af publikationer: Artikler, reviews og konferencebidrag. Opgørelsen baserer sig på Field of Science and Technology (FOS) Classification De nordiske lande inkluderer Sverige, Norge, Island og Finland. Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data. En anden indikator til at belyse forskningsresultaternes gennemslagskraft er ved at måle hvor stor en andel af et lands publikationer, der er blandt de 10 pct. mest citerede videnskabelige publikationer på verdensplan. Indikatoren måler altså, hvor stor en andel af publikationer med én eller flere forfattere fra danske institutioner, som er blandt top 10 pct. mest citerede publikationer i verden. Eftersom indikatoren viser, hvor mange procent af et lands samlede publikationer, der er iblandt de 10 pct. mest citerede, og derved fokuserer på andele, er denne tilgang ikke ligeså følsom overfor enkelte højt citerede publikationer, som det gennemsnitlige antal af citationer. Som det kan ses fra figur 2.7 er 19,4 pct. af de danske publikationer i perioden 2013-2017 blandt de 10 pct. mest citerede publikationer, hvilket er en af de højeste andele blandt OECD-landene. Dette indikerer, at en stor del af de danske publikationer har en høj gennemslagskraft, og i forlængelse heraf formodentligt en høj kvalitet. I forhold til de nordiske lande, har Danmark en højere andel af højtciterede publikationer end eksempelvis Finland og Norge, der begge har en andel på 16,9 pct. Island har dog en relativ høj andel af højtciterede publikationer, der ligger på niveau med de danske publikationer. Generelt er der tæt mellem landene med de højeste andele af publikationer i top 10 pct. blandt OECD-landene, hvor top 5 lande ligger inden for et procentpoint af hinanden. 44

Schweiz Danmark Island Holland Luxembourg Belgien Sverige Storbritannien Finland Norge Estland Østrig Irland Australien Italien USA Canada Tyskland Israel New Zealand Grækenland Frankrig Portugal Spanien Slovenien Ungarn Letland Chile Tjekkiet Sydkorea Slovakiet Polen Japan Mexico Tyrkiet 19,5 19,4 19,1 19,1 18,8 17,5 17,3 17,1 16,9 16,9 16,6 16,5 16,5 16,4 15,9 15,6 15,2 15,1 14,8 14,5 13,7 13,6 12,9 12,9 11,6 11,2 10,9 10,2 10,2 9,3 9,2 9,1 8,6 7,0 7,0 Figur 2.7 Andel af de 10 pct. mest citerede videnskabelige publikationer, pct., OECD, 2013-2017 Pct. 25 Pct. 25 20 20 15 15 10 10 5 5 0 0 Anm.: Kilde: Udtræk per 4/6-2018. Opgørelsen er feltvægtet, og selvcitationer er inkluderet. Typer af publikationer: Artikler, reviews og konferencebidrag. Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data. Det er også muligt at vurdere hvor stor en andel af danske publikationer, der er blandt de 10 pct. mest citerede publikationer inden for de seks videnskabelige hovedområder. Som det kan ses fra tabel 2.3 er en relativ stor andel af de danske videnskabelige publikationer blandt de 10 pct. mest citerede publikationer inden for samtlige hovedområder. På tværs af hovedområderne er Danmark generelt højt placeret i relation til de øvrige OECD-lande, hvor mellem 17-21 pct. af de danske publikationer er blandt de 10 pct. mest citerede. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at dækningsgraden i Scopus for samfundsvidenskab og humaniora er lavere end de resterende hovedområder, hvorfor de forskellige andele skal fortolkes med dette i mente. Inden for humaniora har Danmark den højeste andel på tværs af OECD-landene, hvor 21,0 pct. af danske publikationer er blandt de 10 pct. mest citerede. Inden for samfundsvidenskab og teknisk videnskab, er Danmark det land med næst flest publikationer blandt top 10 pct. mest citerede publikationer med hhv. 19,6 og 19,8 pct. Enkelte lande såsom Holland, Luxembourg og Schweiz har dog en større andel af højt citerede publikationer end Danmark inden for disse hovedområder. I denne henseende, er det værd at bemærke, at Luxembourg samlet set i perioden kun har publiceret omkring 8.000 publikationer imod Danmarks 116.000. I forhold til andre små forskningsintensive lande såsom Sverige og Belgien har Danmark en højere andel af publikationer blandt de 10 pct. mest citerede, hvilket vidner om høj dansk videnskabelig kvalitet. På nær inden for sundhedsvidenskab og naturvidenskab, er Danmark også det land blandt de nordiske lande, der har den højeste andel af højtciterede publikationer. 45

Tabel 2.3 Andel af 10 pct. mest citerede videnskabelige publikationer fordelt på hovedområder, pct., OECD, 2013-2017 1 Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Schweiz 19,9 Luxembourg 21,7 Estland 23,5 Irland 18,6 Holland 20,2 Danmark 21,0 2 Island 19,1 Danmark 19,8 Island 20,7 Luxembourg 18,2 Danmark 19,6 Holland 19,5 3 Luxembourg 18,9 Schweiz 19,7 Holland 19,3 Holland 17,7 Schweiz 17,6 Storbritannien 19,4 4 Danmark 18,8 Island 19,0 Luxembourg 19,2 Schweiz 17,6 Belgien 17,2 Australien 18,5 5 Holland 18,7 Italien 18,3 Danmark 19,2 Danmark 17,6 Sverige 17,1 Finland 18,5 6 Estland 17,1 Holland 18 Belgien 19,1 Storbritannien 16,8 Storbritannien 17,1 Sverige 18,4 7 Storbritannien 17,0 Australien 17,9 Schweiz 18,9 Belgien 16,4 Finland 17 Island 18,2 8 Irland 16,9 Belgien 17,3 Sverige 18,3 Italien 16,1 Østrig 16,9 Norge 18,2 9 Australien 16,7 Irland 16,9 Letland 18,1 Sverige 16,1 Luxembourg 16,6 Luxembourg 17,8 10 Belgien 16,6 Norge 16,8 Finland 17,9 Østrig 15,9 Norge 16,3 New Zealand 17,6 11 Sverige 16,6 Storbritannien 16,8 Norge 17,9 Australien 15,5 Italien 15,5 Canada 16,7 12 Finland 16,4 Sverige 16,7 Østrig 17,4 Norge 15,4 Australien 15,3 Schweiz 16,6 13 Norge 16,4 USA 16,6 Storbritannien 17,2 Finland 14,5 Island 14,8 USA 16,5 14 Østrig 16,3 Finland 16,5 Irland 17,1 Frankrig 14,5 Tyskland 14,7 Østrig 15,3 15 Italien 16,2 Tyskland 15,4 Australien 16,3 Tyskland 14,2 USA 14,6 Belgien 15,3 16 USA 15,9 Canada 14,8 Canada 16 Portugal 14,1 Irland 14,4 Israel 15,3 17 Israel 15,4 Grækenland 14,8 New Zealand 15,3 Grækenland 13,9 Canada 14,3 Tyskland 15,0 18 Tyskland 15,2 Estland 14,7 Italien 15,1 Spanien 13,9 New Zealand 13,6 Irland 14,5 19 Canada 14,6 Portugal 14,6 USA 15,1 New Zealand 13,8 Estland 13,3 Grækenland 13,9 20 Spanien 14,0 Spanien 14,5 Tyskland 14,8 Israel 13,5 Grækenland 12,4 Portugal 13,5 21 Grækenland 13,9 Israel 14,3 Frankrig 14,5 Canada 13,4 Israel 12,2 Slovakiet 12,3 22 New Zealand 13,9 Østrig 14,0 Israel 14,2 USA 13,1 Portugal 10,9 Italien 11,7 23 Frankrig 13,7 New Zealand 13,4 Grækenland 13,1 Island 13,0 Spanien 10,7 Estland 11,3 24 Portugal 13,3 Frankrig 13,1 Spanien 13 Estland 12,4 Ungarn 10,3 Sydkorea 10,5 25 Slovenien 12,7 Chile 11,1 Slovenien 12,9 Slovenien 10,7 Frankrig 10,2 Japan 10,1 26 Chile 11,6 Sydkorea 10,7 Ungarn 12,4 Ungarn 9,3 Sydkorea 10,0 Tyrkiet 10,1 27 Ungarn 11,4 Tjekkiet 10,4 Portugal 12,3 Tjekkiet 8,5 Slovenien 8,7 Slovenien 9,7 28 Tjekkiet 10,6 Slovenien 10,4 Tjekkiet 10,4 Letland 8,2 Tjekkiet 8,5 Tjekkiet 9,2 29 Letland 10,5 Slovakiet 10,3 Chile 9,5 Polen 7,8 Japan 8,4 Frankrig 9,1 30 Sydkorea 9,9 Tyrkiet 10 Polen 8,1 Chile 7,4 Polen 8,4 Ungarn 8,3 31 Polen 9,5 Ungarn 9,7 Sydkorea 7,9 Japan 7,0 Letland 8,1 Spanien 8,3 32 Japan 9,2 Japan 9,7 Slovakiet 7,6 Mexico 6,9 Slovakiet 8,0 Letland 8,1 33 Tyrkiet 8,9 Polen 9,7 Japan 7,3 Sydkorea 6,8 Chile 7,8 Polen 7,8 34 Slovakiet 8,8 Letland 9,6 Mexico 7,0 Tyrkiet 6,2 Tyrkiet 7,6 Chile 7,4 35 Mexico 7,1 Mexico 7,3 Tyrkiet 4,7 Slovakiet 6,0 Mexico 5,9 Mexico 5,7 Anm.: Kilde: Udtræk per 4/6-2018. Opgørelsen er feltvægtet, og selvcitationer er inkluderet. Typer af publikationer: Artikler, reviews og konferencebidrag. Opgørelsen baserer sig på Field of Science and Technology (FOS) Classification. Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data 46

En anden indikator, der kan belyse forskningens gennemslagskraft og kvalitet er hvor stor en andel af et lands publikationer, der publiceres i indflydelsesrige tidsskrifter. Disse tidsskrifter stiller ofte højere faglige krav til fagfællebedømmelsen af de indsendte publikationer samtidigt med at disse anerkendte tidsskrifter modtager relativt mange publikationer, hvilket skaber en øget konkurrence, der er med til at sikre, at de bedste publikationer publiceres. Publikationer publiceret i disse tidsskrifter er ofte højtciteret, og kan derfor i en vis udstrækning antages, at være af høj kvalitet. En indikator, der indfanger tidsskrifters forskellige gennemslagskraft er SNIP (Source Normalised Impact per Paper) 13 -scoren, der måler hvor ofte artikler fra en given tidsskrift citeres. Des højere en SNIP-score et tidsskrift har, des flere citationer modtager artikler publiceret i tidsskriftet. SNIP-indikatoren tager højde for forskellige publicerings og citeringstraditioner inden for videnskabelige fagområder, hvilket tillader en sammenligning på tværs af fagområder. På den baggrund er det muligt at identificere prestigefyldte tidsskrifter på tværs af fagområder og vurdere, hvor stor en andel af landenes samlede publikationer, der publiceres i særligt prestigefyldte tidsskrifter. For at indfange særligt indflydelsesrige tidsskrifter, er følgende gennemgang baseret på tidsskrifter, der er placeret i den øverste percentil af SNIP-Scoren -altså top 1 pct. Tidsskrifter inden for denne percentil inkluderer blandt andet Nature, Science, The Lancet, European Heart Journal etc. Som det kan ses af figur 2.8, er knap 3 pct. af danske publikationer i perioden 2013-2017 udgivet i prestigefyldte tidsskrifter - afgrænset ved tidsskrifternes SNIP-score - hvilket svarer til omkring 3.000 publikationer. Ud af disse publikationer er 214 og 140 i hhv. Nature og Science. Den danske andel af publikationer i prestigefyldte tidsskrifter er den tredjehøjeste andel blandt OECD-landene, som kun er overgået af Island og Schweiz. 13 For en dybdegående gennemgang af SNIP-scoren se blandt andet: Moed, H. (2009). Measuring contextual citation impact of scientific journals. Centre for Science and Technology Studies (CWTS). 47

Island Schweiz Danmark Holland Israel USA Storbritannien Sverige Canada Belgien Østrig Estland Finland Irland Tyskland Australien Frankrig Luxembourg Norge Spanien Grækenland New Zealand Italien Ungarn Portugal Chile Slovenien Tjekkiet Sydkorea Verden Letland Japan Mexico Polen Slovakiet Tyrkiet 3,3 2,9 2,7 2,6 2,5 2,4 2,4 2,3 2,3 2,3 2,2 2,1 2,0 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,4 1,4 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 1,0 0,9 0,8 0,6 0,5 3,9 Figur 2.8 Andel af publikationer publiceret i indflydelsesrige tidsskrifter, pct., OECD, 2013-2017 Pct. 4 Pct. 4 3 3 2 2 1 1 0 0 Anm.: Kilde: Udtræk per 4/6-2018. Figuren angiver andelen af landenes publikationer publiceret i tidsskrifter i den øverste 1 pct. percentil. Opgørelsen er feltvægtet, og selvcitationer er inkluderet. Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data 2.4 Dansk forskningsspecialisering Forskningsspecialisering er udtryk for, om der i et land er en særlig forskningsmæssig specialisering inden for et videnskabeligt hovedområde. Forskningsspecialisering beregnes ved at sætte andelen af publikationer inden for et hovedområde i et givent land i forhold til andelen af publikationer inden for hovedområdet på verdensplan. En specialisering på 1,00 betyder altså, at hovedområdet publiceringsmæssigt fylder det samme i Danmark som i resten af verden, mens en værdi på 1,5 betyder, at det fylder 50 pct. mere i Danmark end i resten af verden. Altså er forskningsspecialiseringen et relativt mål, der viser, hvorvidt et givent land publicerer flere publikationer inden for et videnskabeligt hovedområde i forhold til den gennemsnitlige verdensproduktion. Figur 2.9 viser Danmarks feltvægtede gennemslagskraft og specialisering, hvor størrelsen på boblen indikerer det samlede antal af publikationer. Danmark er relativt specialiseret inden for forskning i sundhedsvidenskab samt jordbrugs og veterinærvidenskab, hvor specialiseringen for begge hovedområder er omkring 1,3. Samtidigt er den feltvægtede gennemslagskraft høj for sundhedsvidenskab på 1,9, hvilket betyder, at Danmark publicerer 30 pct. flere artikler inden for sundhedsvidenskab end verdensgennemsnittet, samt at disse citeres omkring 90 pct. mere end forventet i forhold til verdensgennemsnittet. Derudover er der en stor publiceringsvolumen inden for sundhedsvidenskab ift. de andre videnskabelige hovedområder, som indikeres ved boblens størrelse. I perioden 2013-2017 blev der i Danmark publiceret knap 50.000 publikationer inden for sundhedsvidenskab imod 10.000 inden for Jordbrug-og veterinærvidenskab. 48

Danmark er på niveau med verdensgennemsnittet målt på specialisering inden for naturvidenskab og samfundsvidenskab, hvilket betyder at publikationer inden for disse områder andelsmæssigt er det samme for Danmark som på verdensniveau. Den feltvægtede gennemslagskraft er dog noget højere for de to hovedområder end verdensgennemsnittet. Andelen af publikationer inden for humaniora og teknisk videnskab er lavere i Danmark, end hvad der er tilfældet for verdensgennemsnittet. For teknisk videnskab er specialiseringsgraden 0,6, mens den for humaniora er 0,8. Gennemslagskraften er dog for begge hovedområder højere end den gennemsnitlige gennemslagskraft for verden, hvilket indikerer, at selvom Danmark er mindre specialiseret inden for disse hovedområder, er kvaliteten af publikationer stadig relativ høj. Figur 2.9 Feltvægtet gennemslagskraft og specialisering for hovedområder i Danmark, 2013-2017 2,2 Feltvæget gennemslagskraft 2 Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Humaniora 1,8 Naturvidenskab Samfundsvidenskab 1,6 Jordbrugs- og veterinærvidenskab 1,4 1,2 1 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 Specialisering Anm.: Kilde: Udtræk per 4/6-2018. Opgørelsen er felt-vægtet og selvcitationer er inkluderet. Typer af publikationer: Artikler, reviews og konferencebidrag. Opgørelsen baserer sig på Field of Science and Technology (FOS) Classification Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data 2.5 Sampublicering Endeligt er det muligt at karakterisere dansk forskning og til en vis grad belyse kvaliteten af forskningen gennem graden af sampublicering med andre aktører. Videnskabelige publikationer kan udarbejdes af forskere på en enkelt institution, i samarbejde med forskere fra andre nationale institutioner eller i internationalt samarbejde mellem forskere. International sampublicering er interessant, eftersom det kan antages, at denne type samarbejde oftest udføres af de stærkeste forskningsmiljøer, hvilket afspejles i, at internationale sampublikationer typisk har en højere gennemslagskraft end publikationer 49

med en enkelt forfatter 14. Samtidig må det forventes, at internationalt samarbejde kan lede til udviklingen af nye kompetencer og erfaring samarbejdspartnerne imellem. Derfor er det interessant at se på andelen af publikationer, som er resultatet af sådanne internationale samarbejder. Knap 60 pct. af danske publikationer publiceret i perioden 2013-2017 er internationalt sampublicerede, jf. figur 2.10. Denne høje andel indikerer, at forskning i en vis udstrækning er blevet internationaliseret, da over halvdelen af alle danske publikationer er udarbejdet i samarbejde med en forskere fra et andet land. Over de seneste år har der generelt været en udvikling imod en stadig voksende andel af internationalt sampublicerede publikationer i Danmark. For danske publikationer publiceret i perioden 2000-2004 var kun omkring 44 pct. internationalt sampublicerede, hvilket er en noget lavere andel end publikationer publiceret i perioden 2013-2017. Denne udvikling imod en større andel af publikationer med forfattere fra flere lande har generelt været gældende for samtlige OECD-lande. Til sammenligning med de resterende OECD-lande er Danmark på omtrent samme niveau af internationalt sampublicerede publikationer som Sverige, Holland og Norge. Det kan ses, at det særligt er små forskningsintensive lande såsom Island, Schweiz og Danmark, der har et relativt højt niveau af internationale sampubliceringer. Større lande såsom USA og Japan har en noget lavere andel af internationalt sampublicerede artikler på hhv. 34,5 og 30 pct. En af årsagerne til denne forskel er formentligt blandt andet, at forskerpopulationen i store lande såsom USA er markant større end hvad er tilfældet i de små forskningsintensive lande, og dermed er behovet for internationalt sampublicering mindre. Endeligt kan det bemærkes, at lande med den højeste andel af internationalt sampublicerede publikationer også er de lande, der generelt har en høj andel af publikationer blandt de 10 pct. mest citerede publikationer, jf. figur 2.7. 14 Center for Forskningsanalyse (2017): Collaboration in Research 50

Island Luxembourg Schweiz Belgien Østrig Sverige Danmark Holland Norge Finland Chile Irland Estland New Zealand Storbritannien Frankrig Australien Portugal Canada Ungarn Tyskland Grækenland Israel Slovenien Spanien Italien Mexico Slovakiet Tjekkiet Letland USA Polen Sydkorea Japan Tyrkiet 66,8 63,3 61,7 60,3 59,6 58,4 58,1 57,7 57,6 57,3 56,1 56,0 53,5 53,2 51,3 50,7 50,2 49,6 48,9 48,9 47,8 47,0 46,7 44,9 40,2 40,2 39,9 37,5 34,5 29,9 26,7 26,5 20,9 76,3 74,9 Figur 2.10 Andel af publikationer, som er internationalt sampublicerede, pct., OECD, 2013-2017 Pct. 80 70 60 50 Pct. 80 70 60 50 40 40 30 30 20 20 10 0 10 0 Anm.: Kilde: Udtræk per 4/6-2018. Typer af publikationer: Artikler, reviews og konferencebidrag. Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data BOKS 4. INTERNATIONAL SAMPUBLICERING Videnskabelige publikationer kan være udarbejdet af én enkel forsker eller ske ved samarbejde mellem flere forskere. En publikation, der er sampubliceret af flere forfattere kan enten være udarbejdet af forskere fra samme institution, i samarbejde med forskere fra andre nationale institutioner eller i internationalt samarbejde mellem forskere. Klassificeringen af sampubliceringer som værende institutionelle, nationale eller internationale samarbejder, er baseret på forfatternes institutionelle tilknytning. Hvis eksempelvis to forfattere med samme nationalitet tilknyttet institutioner fra forskellige lande, har samarbejdet om en videnskabelig publicering betragtes denne som internationalt sampubliceret, da forskerne er ansat ved to forskellige institutioner. Derved indfanger indikatoren samarbejdsmønstrene mellem forskere ansat ved institutioner i forskellige lande. En stor del af de danske internationalt sampublicerede publikationer er udgivet i samarbejde med forskere fra USA, jf. figur 2.11. I perioden 2013-2017 har danske forskere publiceret over 30.000 artikler med mindst én amerikansk forsker, hvoraf størstedelen af disse er skrevet inden for naturvidenskab. Udover amerikanske forskere, er der en stor andel af de danske publikationer, som er sampubliceret med forskere fra Frankrig og Tyskland. Blandt de nordiske lande, er det primært Sverige, danske forskere sampublicerer med. I perioden har danske forskere publiceret over 15.000 publikationer med mindst én 51

svensk forsker. Dernæst følger Norge med over 10.000 publikationer i perioden efterfulgt af Finland med omkring 6.000 publikationer. Overordnet er det primært inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab, at danske forskere har internationalt samarbejde. Figur 2.11 Primære samarbejdslande for danske internationalt sampublicerede publikationer, 2013-2017. Antal publikationer 0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 USA Storbritannien Tyskland Sverige Holland Italien Frankrig Spanien Norge Kina Australien Canada Schweiz Finland Belgien 0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Anm.: Kilde: Ovenstående opgørelse er afgrænset til top 15 samarbejdspartnere. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på en fuldtælling af publikationer således at en publikation sampubliceret med forskere fra flere lande registreres som én publikation for hvert af landene. Udtræk per 4/6-2018. Typer af publikationer: Artikler, reviews og konferencebidrag. Opgørelsen baserer sig på Field of Science and Technology (FOS) Classification. Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data Det er ydermere relevant at afdække andelen af publikationer, der er sampubliceret med erhvervslivet, da denne type samarbejde til en vis grad kan anskues som en indikator for forskningens relevans. Den forskning, der udføres og publiceres som et resultat af et samarbejde mellem et universitet og en virksomhed, vil som oftest være målrettet virksomhedens behov. Da forskning er en relativ ressourcetung og tidskrævende aktivitet, må det forventes, at virksomhederne primært indgår i forskningssamarbejder, når der foreligger en mulighed, for at forskningsresultaterne kan kommercialiseres enten på kort eller lang sigt. Ydermere giver samarbejde mellem universiteter og private virksomheder universitetsansatte forskere indsigt i empiriske udfordringer, som kan motivere nye forskningsspørgsmål. Ligeledes giver samarbejdet virksomhederne en mulighed for adgang til den nyeste viden og kompetencer, der gør virksomhederne i stand til at udvikle deres produkter og services. I forbindelse med fortolkningen af denne type publikationer skal det bemærkes, at visse underliggende faktorer som eksempelvis opbygningen af forskningssektoren og finan- 52

Danmark Schweiz Island Sverige Holland Belgien Finland Østrig Frankrig Tyskland Irland Japan Sydkorea Storbritannien USA Israel Luxembourg Norge Canada Ungarn Italien Spanien Australien Estland Grækenland New Zealand Tjekkiet Portugal Polen Slovakiet Letland Mexico Slovenien Chile Tyrkiet 1,7 1,5 1,5 1,4 1,3 1,2 1,2 1,2 1,1 1,0 2,8 2,4 2,3 2,3 2,2 2,2 2,2 4,8 4,6 4,5 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 4,1 3,9 3,5 3,4 3,4 3,3 5,7 5,6 6,6 6,2 sieringsstrukturen i landene har en indflydelse på andelen af sampublikationer med erhvervslivet. Derudover skal det bemærkes, at indikatoren måler alle typer af sampublikationer mellem erhvervslivet og universiteterne således, at et samarbejde mellem et dansk universitet og en udenlandsk virksomheder inkluderes i opgørelsen. Det er derved ikke kun samarbejder mellem dansk erhvervsliv og danske universiteter, der illustreres ved nedenstående indikator. Danmark er dét land blandt OECD-landene, der har den højeste andel af publikationer, som er sampublicerede med erhvervslivet, jf. figur 2.12. Publikationer sampubliceret med erhvervslivet udgør 6,6 pct. af de samlede danske publikationer i perioden 2013-2017, hvilket svarer til omkring 7.700 publikationer. Igen er det særligt de små forskningsintensive lande, der har den største andel af sampublikationer med erhvervslivet. Det kan ses, at Schweiz, Island og Sverige, er de lande efter Danmark, der har den højeste andel af sampublicerede publikationer med erhvervslivet. Omvendt har store lande såsom Storbritannien og USA en noget lavere andel af sampublikationer med erhvervslivet på omkring 4 pct. Figur 2.12 Andel af publikationer, som er sampubliceret med erhvervslivet, pct., OECD, 2013-2017 Pct. 7 Pct. 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 0 Anm.: Kilde: Udtræk per 4/6-2018. Typer af publikationer: Artikler, reviews og konferencebidrag. Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data. Det er muligt at nedbryde publikationer sampubliceret med erhvervslivet ud på videnskabelige hovedområder for at tegne et billede af inden for visse fagområder erhvervslivet primært interagerer med universiteterne. Publikationer inden for sundhedsvidenskab og naturvidenskab udgør til sammen omkring 76 pct. af de danske sampublikationer med erhvervslivet i perioden 2013-2017, jf. figur 2.13. Denne koncentration af publikationer inden for de to hovedområder er også en afspejling af inden for hvilke brancher de største danske virksomheder, der sampublicerer med universiteterne er beskæftiget. De tre største danske virksomheder, som har sampubliceret med universiteter i perioden, er Novo Nordisk, H. Lundbeck og Novozymes. Af pub- 53

likationerne fra sundhedsvidenskab er størstedelen af disse publiceret inden for fagområdet Clinical medicine, hvilket også er et videnskabeligt område, hvor blandt andet medicinalvirksomheder kan have stor gevinst af forskningsaktiviteter. Teknisk videnskab står for omkring 16 pct. af publikationerne, mens det kun er en mindre andel af publikationerne, der er skrevet inden for samfundsvidenskab og humaniora, som tilsammen udgør 3 pct. af de sampublicerede publikationer. Figur 2.13 Publikationer som er sampubliceret med erhvervslivet fordelt på videnskabelige hovedområder, pct., Danmark, 2013-2017. 5 2 1 16 43 33 Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Anm.: Kilde: Udtræk per 4/6-2018. Typer af publikationer: Artikler, reviews og konferencebidrag. Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data. 2.6 Bevillinger fra Horizon 2020 Horizon 2020 er EU s nuværende rammeprogram for forskning og innovation, som strækker sig fra 2014-2020 og har en samlet bevillingsramme på omkring 77 mia. euro. Programmet uddeler bevillinger til forskere, virksomheder, organisationer, regioner m.fl., med et fokus på tværfagligt internationalt samarbejde mellem de forskellige aktører. Formålet for programmet er, at understøtte nyskabende forskning, innovative løsninger og nye teknologier ved at finansiere forskningsprojekter på tværs af grænser og sektorer. Horizon 2020 er overordnet opdelt i tre primære søjler, hvor hver enkelt søjle indeholder forskellige delprogrammer. De tre overordnede søjler er: Videnskabelig topkvalitet (Excellent Science) Fokus på videnskab i topklasse, herunder Det Europæiske Forskningsråd (ERC) og forskermobilitet. Industrielt lederskab (Industrial Leadership) Fokus på anvendelsesorienteret forskning og innovation, der bidrager til en udvikling af nye teknologier og produkter. 54

Tyskland Storbritannien Frankrig Spanien Italien Holland Belgien Sverige Østrig Danmark Schweiz Grækenland Finland Norge Israel Irland Portugal Polen Tjekkiet Ungarn Slovenien Tyrkiet Rumænien Estland 1.428 1.065 871 772 770 695 642 608 530 513 471 284 189 186 177 129 111 103 2.799 2.483 2.311 3.208 4.295 5.011 Samfundsudfordringer (Societal Challenges) Fokus på syv primære samfundsudfordringer inden for blandt andet sundhed, fødevarer og energi. Udover de ovennævnte tre søjler eksisterer der også andre mindre programmer under Horizon 2020 såsom Spreading Science og Euraton 15. Eftersom størstedelen af Horizon 2020 bevillingerne uddeles inden for de tre søjler, er det primære fokus i det efterfølgende afsnit på disse. Succes med at hjemtage forskningsfinansiering fra Horizon 2020 kan til en vis grad anskues som en indikator for kvalitet i forskningen. Dette skyldes, at uddelingen sker gennem åben konkurrence mellem forskere fra hele Europa med fagfællebedømmelse, hvor kun de bedste projekter tilkendes en bevilling. Bevillinger givet under Horizon 2020 er ofte relativ store beløbsmæssigt og udsat for hård konkurrence forskerne i mellem. Af fortolkningsmæssige hensyn inkluderer den følgende gennemgang af hjemtag fra Horizon 2020 kun lande, der samlet set i perioden 2014-2018 har hjemtaget mindst 100 mio. euro. Ikke overraskende, er det primært de store vesteuropæiske lande såsom Tyskland, Storbritannien og Frankrig, der absolut set har hjemtaget flest midler, jf. figur 2.14. Tyskland alene har hjemtaget over 5.000 mio. euro i perioden 2014-2018, mens Frankrig har hjemtaget knap 4.300 mio. euro. Danmark har hjemtaget 772 mio. euro, hvilket er på niveau med Schweiz. Sverige har i perioden hjemtaget knap 300 mio. euro mere end Danmark, mens Finland og Norge har hjemtaget omkring 100 mio. euro mindre. Figur 2.14 Bevilget beløb, mio. euro (løbende priser), 2014-2018 Mio. euro Mio. euro 6.000 6.000 5.500 5.500 5.000 5.000 4.500 4.500 4.000 4.000 3.500 3.500 3.000 3.000 2.500 2.500 2.000 2.000 1.500 1.500 1.000 1.000 500 500 - - Anm.: Ovenstående figur inkluderer kun lande med et samlet hjemtag på over 100 mio. euro. Kilde: Ecorda 1/06-2018 15 Resterende programmer foruden de tre søjler under Horizon 2020 er: i) Cross-Theme, ii) Spreading Excellence, iii) Science with and for Society og iv) Euraton. 55

Holland Danmark Belgien Finland Norge Sverige Irland Østrig Schweiz Slovenien Estland Storbritanien Grækenland Israel Tyskland Spanien Frankrig Portugal Italien Ungarn Tjekkiet Polen Rumænien Tyrkiet 19,0 17,9 7,5 5,6 1,6 65,7 64,5 62,1 61,0 60,3 49,6 45,6 41,0 136,1 134,8 126,2 117,0 116,1 108,1 107,7 100,3 92,5 85,8 78,6 Korrigeres der for landestørrelse og i stedet fokuseres på bevilget beløb per indbygger, hjemtager store vesteuropæiske lande såsom Tyskland omkring det halve af Danmark, jf. figur 2.15. Danmarks hjemtag per indbygger er knap 135 euro per indbygger imod 61 euro i Tyskland. Det danske hjemtag per indbygger er omkring 25 euro højere end Norge og Sverige, der har hjemtaget hhv. 116 og 108 euro per indbygger i perioden. Kun Holland har et højere hjemtag per indbygger end Danmark, hvilket indikerer at de danske forskningsmiljøer generelt er af høj kvalitet og har stor succes med at hjemtage midler fra Horizon 2020. Figur 2.15 Bevilget beløb per indbyggere, euro per indbygger (løbende priser), 2014-2018 Euro per indbygger 140 120 100 Euro per indygger 140 120 100 80 80 60 60 40 40 20 20 - - Anm.: Ovenstående figur inkluderer kun lande med et samlet hjemtag på over 100 mio. euro. Kilde: Ecorda 1/06-2018 Det danske hjemtag af EU-midler er primært inden for søjlen samfundsudfordringer, der udgør 44 pct. af det samlede danske hjemtag, hvilket svarer til omkring 340 mio. euro, jf. figur 2.16. Dernæst følger hjemtag inden for videnskabelig topkvalitet, der udgør 39 pct., som svarer til 303 mio. euro. Endeligt udgør hjemtag inden for industrielt lederskab 15 pct. af det samlede danske hjemtag svarende til 117 mio. euro. Den danske hjemtagsprofil minder i høj grad om hjemtaget for Holland og Sverige, der også hjemtager størstedelen af Horizon 2020 midler gennem søjlerne samfundsudfordringer og videnskabelig topkvalitet. Andre lande, såsom Rumænien, Slovenien og Estland, har et langt større hjemtag inden for samfundsudfordringer alene svarende til omkring 50 pct. af landenes samlede hjemtag. 56

Schweiz Israel Storbritannien Danmark Holland Frankrig Sverige Tjekkiet Irland Ungarn Tyskland Østrig Tyrkiet Finland Portugal Spanien Polen Italien Belgien Norge Grækenland Rumænien Slovenien Estland 57% 47% 39% 36% 35% 34% 33% 32% 32% 31% 31% 28% 28% 27% 26% 26% 25% 24% 22% 18% 13% 13% 11% 18% 24% 19% 77% 15% 19% 23% 17% 18% 25% 18% 16% 23% 24% 27% 23% 26% 28% 25% 25% 21% 33% 15% 24% 8% 36% 44% 42% 39% 46% 37% 36% 61% 50% 56% 41% 35% 42% 54% 43% 42% 46% 39% 47% 42% 56% 47% 14% 18% Figur 2.16 Hjemtag af bevillinger fordelt på søjler, pct., 2014-2018. Pct. 100% 100% 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% 0% Videnskabelig topkvalitet Industrielt lederskab Samfundsudfordringer Andre programmer Anm.: Ovenstående figur inkluderer kun lande med et samlet hjemtag over 100 mio. euro. Landene er sorteret efter andelen af deres hjemtag inden for Videnskabelig topkvalitet. Andre programmer dækker over Euraton, Science with and for Society og Spreading excellence and widening participation. Kilde: Ecorda 1/06-2018 Størstedelen af det danske hjemtag stammer som nævnt fra søjlerne samfundsudfordringer og videnskabeligt topkvalitet, der tilsammen udgør omkring 640 mio. euro. Danmark ligger også i top i henhold til hjemtag per indbygger inden for disse to søjler, jf. tabel 2.4, hvor Danmark er det land, som hjemtager næst flest bevillinger målt på beløb per indbygger. Generelt er flere af de små forskningsintensive lande såsom Holland, Sverige og Belgien højt placeret på tværs af søjlerne. Schweiz har klart det største hjemtag inden for videnskabeligt topkvalitet på 71 euro per indbygger, hvilket vidner om et stærkt forskningsmiljø. Schweiz har samtidigt også primært hjemtaget midler fra denne søjle, som udgør 77 pct. af landets samlet hjemtag, jf. figur 2.16. Det danske hjemtag inden for industrielt lederskab er noget lavere på 21 euro per indbygger. Belgien og Finland har det største hjemtag inden for denne søjle med omkring 31 euro per indbygger. Det samlede hjemtag inden for denne søjle er generelt noget lavere på tværs af landene end hvad der er tilfældet for de andre søjler, hvilket også er udtrykt ved det lavere hjemtag per indbygger. 57

Tabel 2.4 Hjemtag per indbyggere fordelt på søjler, euro (løbende priser), 2014-2018 Videnskabelig topkvalitet Industrielt lederskab Samfundsudfordringer Samlet hjemtag Schweiz 71 Belgien 32 Norge 65 Holland 136 Danmark 53 Finland 32 Danmark 59 Danmark 135 Holland 50 Irland 27 Holland 57 Belgien 126 Sverige 37 Holland 26 Belgien 53 Finland 117 Israel 35 Østrig 25 Sverige 50 Norge 116 Irland 34 Norge 24 Finland 50 Sverige 108 Finland 32 Grækenland 21 Irland 44 Irland 108 Østrig 31 Danmark 21 Estland 44 Østrig 100 Storbritannien 31 Slovenien 20 Slovenien 43 Schweiz 93 Belgien 30 Sverige 19 Østrig 42 Slovenien 86 Norge 25 Spanien 16 Grækenland 30 Estland 79 Tyskland 19 Estland 15 Spanien 28 Storbritannien 66 Frankrig 18 Israel 15 Storbritannien 24 Grækenland 65 Spanien 16 Tyskland 14 Tyskland 22 Israel 62 Portugal 13 Frankrig 12 Italien 19 Tyskland 61 Grækenland 12 Portugal 11 Frankrig 19 Spanien 60 Slovenien 11 Italien 10 Portugal 19 Frankrig 50 Italien 10 Storbritannien 10 Schweiz 13 Portugal 46 Estland 9 Schweiz 7 Israel 11 Italien 41 Ungarn 6 Ungarn 3 Ungarn 7 Ungarn 19 Tjekkiet 6 Tjekkiet 3 Tjekkiet 7 Tjekkiet 18 Polen 2 Polen 2 Rumænien 3 Polen 8 Rumænien 1 Rumænien 1 Polen 3 Rumænien 6 Tyrkiet 0 Tyrkiet 0 Tyrkiet 1 Tyrkiet 2 Anm.: Ovenstående figur inkluderer kun lande med et samlet hjemtag over 100 mio. euro. Kilde: Ecorda 1/06-2018 Tabel 2.5 viser succesraterne inden for de tre søjler under Horizon 2020 ift. ansøgte bevillinger. Danmark har generelt en relativ høj succesrate inden for søjlerne ift. de andre lande. Den danske succesrate er højest inden for samfundsudfordringer, hvor 18 pct. af ansøgningerne får tilkendt en bevilling. Inden for søjlerne videnskabelig topkvalitet og industrielt lederskab ligger den danske succesrate lidt lavere på hhv. 13 og 14 pct. Generelt har Schweiz en høj succesrate, der er den højeste på samtlige søjler på nær inden for videnskabelig topkvalitet, hvor Israel har den højeste succesrate. De fleste landes succesrater ligger dog alle sammen tæt mellem 20-10 pct. på tværs af søjlerne, hvilket vidner om en hård konkurrence om bevillingerne. 58

Tabel 2.5 Succesrater fordelt på søjler, 2012-2018. Videnskabelig topkvalitet Industrielt lederskab Samfundsudfordringer Israel 15% Schweiz 18% Schweiz 21% Schweiz 14% Belgien 17% Belgien 20% Storbritannien 14% Norge 16% Sverige 19% Holland 14% Østrig 15% Frankrig 19% Irland 14% Frankrig 15% Norge 19% Østrig 14% Holland 15% Ungarn 18% Danmark 13% Tyskland 15% Østrig 18% Tyskland 13% Irland 14% Danmark 18% Frankrig 13% Sverige 14% Holland 18% Estland 13% Danmark 14% Irland 18% Belgien 12% Storbritannien 13% Tyskland 17% Sverige 12% Grækenland 13% Storbritannien 16% Tjekkiet 12% Spanien 13% Tjekkiet 15% Spanien 11% Tjekkiet 13% Portugal 15% Grækenland 11% Finland 12% Finland 15% Ungarn 11% Portugal 12% Grækenland 14% Norge 11% Estland 12% Spanien 14% Portugal 11% Israel 12% Rumænien 13% Polen 11% Italien 11% Estland 13% Finland 10% Polen 11% Slovenien 13% Tyrkiet 10% Slovenien 10% Italien 12% Italien 10% Rumænien 10% Polen 12% Rumænien 9% Ungarn 9% Tyrkiet 12% Slovenien 9% Tyrkiet 8% Israel 11% Anm.: Ovenstående figur inkluderer kun lande med et samlet hjemtag over 100 mio. euro. Kilde: Ecorda 1/06-2018 Det må formodes, at kvaliteten af et lands videnskabelige publikationer har en betydningen for deres succesrater, og det samlede hjemtag per indbygger. Der ses også umiddelbart en positiv sammenhæng mellem andelen af højt citerede publikationer og hjemtag per indbygger, jf. figur 2.17. Jo større en andel af et lands publikationer, der er blandt de 10 pct. mest citerede, jo større er landets samlede hjemtag per indbygger. Lande som Danmark og Holland, der har den største andel af højt citerede publikationer, hjemtager også flest midler per indbygger. Omvendt har lande med en lav andel af højt citerede publikationer, såsom Polen og Tyrkiet hjemtaget noget færre EU-midler per indbygger. Dette er også et udtryk for, at Horizon 2020 midlerne er udsat for en relativ intens konkurrence mellem landene. 59

Figur 2.17 Sammenhæng mellem andel af publikationer blandt 10 pct. mest citeret publikationer og hjemtag per indbygger, 2014-2018. Andel af publikationer blandt top 10 pct. 25 Andel af publikationer blandt top 10 pct. 25 20 15 10 POL HUN CZE GBR ITA DEU FRA ISR GRC PRT ESP CHE EST AUT SVN SWE IRL FIN NOR DNK BEL NLD 20 15 10 TUR 5 5 0 ROU 0 0 20 40 60 80 100 120 140 160 Hjemtag per indbygger, Euro. Anm.: Kilde: Ovenstående figur inkluderer kun lande med et samlet hjemtag over 100 mio. euro. Andelen af publikationer blandt 10 pct. mest citerede publikationer er feltvægtet og selvcitationer er inkluderet. Typer af publikationer: Artikler, reviews og konferencebidrag. Ecorda 1/06-2018 & Scival, Elsevier B. V. (2018). Scival baserer sig på Scopus-data 2.7 ERC stipendier Det Europæiske Forskningsråd (ERC) blev oprettet i 2007 med det formål, at implementere det daværende program Ideas under det 7. rammeprogram fra 2007-2013, og herefter i Horizon 2020 under søjlen videnskabelig topkvalitet. ERC støtter talentfulde forskere, der udfører forskning på højeste videnskabelige niveau inden for alle forskningsområder. Formålet er at stimulere fremragende videnskabelige talenter, hvor det eneste vurderingskriterium ift. uddeling af midler er den videnskabelige kvalitet af det ansøgte projekt. Forskningsmidlerne uddeles i åben konkurrence, hvor ansøgningerne evalueres af tværfaglige peer review-paneler og tildeles som frie midler. Konkurrencen om ERCstipendier er hård mellem forskerne, og det betragtes som relativt prestigefyldt at modtage et ERC-stipendium. I den efterfølgende gennemgang skelnes der overordnet mellem 3 primære typer af ERC-stipendier, der henvender sig til forskere i forskellige stadier af deres forskerkarriere: Starting Grant Fokus på nyuddannede ph.d.er, der typisk modtager en bevilling op til 1,5 mio. euro. Consolidated Grant Fokus på mere konsoliderede forskere, der typisk modtager en bevilling op til 2,0 mio. euro. Advanced Grant Fokus på erfarne forskere, der er ledende inden for deres fagområde, som forventes at have publiceret væsentlige forskningsresultater inden for de seneste 10 år, der typisk modtager en bevilling op til 2,5 mio. euro. 60

Udover ovenstående tre primære ERC-stipendier uddeles yderligere supplerende stipendietyper under ERC. Proof of Concept, der gives til forskere, som tidligere har modtaget en ERC-bevilling med det formål at støtte kommercialiseringen af deres forskningsresultater, og Synergy Grant, der gives til en gruppe af ansøgere for at samle deres viden og ressourcer til at løse nye problemstillinger. Den efterfølgende gennemgang fokuserer dog kun på de ovenstående tre primære ERC-stipendier, da disse udgør den største andel af de samlede ERC-stipendier. Samlet set er der uddelt 3.374 ERC-stipendier i perioden 2014-2018 fordelt på 49 lande. Af de lande, der har modtaget ERC-stipendier, er der flere lande, som kun har modtaget enkelte eller få ERC- stipendier. De følgende opgørelser inkluderer derfor kun lande, som har modtaget mere end 20 ERC-stipendier i perioden 2014-2018, hvilket samlet set er 17 lande, der tilsammen har modtaget 3.237 ERC-stipendier. Det er ikke overraskende store lande såsom Storbritannien og Frankrig, der absolut set har hjemtaget flest ERC-stipendier. Storbritannien er det land, der har hjemtaget flest stipendier inden for samtlige typer, og landet står alene for 20 pct. af samtlige stipendier. Danmark har samlet set hjemtaget 73 ERC-stipendier i perioden, hvoraf 27 og 26 er hhv. Starting Grants og Consolidated Grants. Danmark har hjemtaget en anelse færre Advanced Grants. Danmark har hjemtaget væsentlig flere ERC-stipendier end Finland og Norge, mens Sverige har hjemtaget knap 20 flere ERC-stipendier end Danmark. 61

Tabel 2.6 Hjemtag ERC-stipendier for udvalgte lande 2014-2018 Starting Grant Consolidated Grant Advanced Grant Samlede ERC-Stipendier Storbritannien 226 Storbritannien 246 Storbritannien 203 Storbritannien 675 Tyskland 218 Tyskland 184 Tyskland 132 Tyskland 534 Frankrig 182 Frankrig 171 Frankrig 122 Frankrig 475 Holland 125 Holland 97 Schweiz 71 Holland 288 Israel 75 Spanien 72 Holland 66 Italien 193 Italien 69 Italien 62 Italien 62 Spanien 185 Spanien 64 Schweiz 51 Spanien 49 Schweiz 183 Schweiz 61 Israel 44 Østrig 30 Israel 147 Belgien 46 Belgien 36 Israel 28 Belgien 106 Østrig 42 Sverige 30 Sverige 26 Østrig 99 Sverige 36 Østrig 27 Belgien 24 Sverige 92 Danmark 27 Danmark 26 Danmark 20 Danmark 73 Finland 21 Finland 19 Finland 16 Finland 56 Irland 19 Portugal 19 Irland 7 Portugal 40 Portugal 16 Irland 11 Norge 6 Irland 37 Ungarn 12 Ungarn 11 Portugal 5 Norge 28 Norge 11 Norge 11 Ungarn 3 Ungarn 26 Anm.: I opgørelsen indgår kun lande, der samlet set har modtaget mere end 20 ERC-stipendier i perioden. Kilde: Ecorda 1/06-2018 Ovenstående opgørelse af antal ERC-stipendier tager dog ikke højde for landenes forskellige størrelse og forskningskapacitet. Når der korrigeres for antal forskere hjemtager Danmark samlet set 17 ERC-stipendier per 10.000 forskere, hvilket er flere end andre små forskningsintensive lande såsom Sverige og Finland. Store lande såsom Tyskland, Frankrig og Spanien hjemtager alle færre ERC-stipendier end Danmark når der tages højde for landenes forskningskapacitet, og Danmark er også det nordiske land med størst hjemtag af ERC-stipendier. Det danske hjemtag af ERC-stipendier er højest inden for Starting og Consolidated Grants, hvor Danmark hjemtager omkring 6 stipendier per 10.000 forskere. Schweiz har det største hjemtag af ERC-stipendier på knap 42 per 10.000 forskere, hvilket er noget højere end Danmark. Schweiz har et stort hjemtag inden for alle tre søjler, men er særligt gode til at hjemtage Advanced Grants, hvor de har hjemtaget dobbelt så mange bevillinger som Holland, der er det land med anden flest hjemtag. 62

Tabel 2.7 Hjemtag ERC-stipendier per 10.000 forsker for udvalgte lande 2014-2017. Starting Grant Consolidated Grant Advanced Grant Samlede ERC-Stipendier Holland 15,2 Holland 11,8 Schweiz 16,2 Schweiz 41,8 Schweiz 13,9 Schweiz 11,7 Holland 8,0 Holland 35,0 Israel 11,8 Storbritannien 8,4 Storbritannien 7,0 Storbritannien 23,2 Østrig 9,3 Israel 6,9 Østrig 6,7 Israel 23,1 Belgien 8,6 Belgien 6,7 Italien 4,9 Østrig 22,0 Storbritannien 7,8 Frankrig 6,2 Danmark 4,7 Belgien 19,7 Irland 7,2 Danmark 6,1 Belgien 4,5 Frankrig 17,1 Frankrig 6,6 Østrig 6,0 Finland 4,5 Danmark 17,0 Danmark 6,3 Spanien 5,7 Israel 4,4 Finland 15,6 Finland 5,8 Finland 5,3 Frankrig 4,4 Italien 15,2 Italien 5,4 Italien 4,9 Spanien 3,9 Spanien 14,7 Tyskland 5,4 Portugal 4,7 Sverige 3,7 Irland 14,1 Sverige 5,1 Tyskland 4,6 Tyskland 3,3 Tyskland 13,3 Spanien 5,1 Sverige 4,3 Irland 2,7 Sverige 13,1 Ungarn 4,7 Ungarn 4,3 Norge 2,0 Ungarn 10,1 Portugal 3,9 Irland 4,2 Portugal 1,2 Portugal 9,8 Norge 3,6 Norge 3,6 Ungarn 1,2 Norge 9,2 Anm.: I opgørelsen indgår kun lande, der samlet set har modtaget mere end 20 ERC-stipendier i perioden. Forskerpopulationen er opgjort som Total Researchers, Full-time equivalent fra 2016. Data for Frankrig og Schweiz er fra 2015 mens data for Israel er fra 2012. Kilde: Ecorda 1/06-2018. Figur 2.18 illustrerer ERC-stipendiernes procentvise fordeling på de tre ERC-stipendietyper landene imellem. Størstedelen af landene har en rimelig ligelig fordeling mellem Starting Grants og Consolidated Grants, således at disse hver udgør omkring 30-40 pct. For de fleste lande udgør Advanced Grants den mindste andel af de modtagne ERC-stipendier. Dette er også tilfældet for Danmark, hvor Starting Grants og Consolidated Grants udgør hhv. 37 pct. og 36 pct., hvilket i høj grad minder om Sverige og Finland. Der er dog enkelte lande, såsom Irland og Israel, hvis primære hjemtag er inden for Starting Grants, der udgør over halvdelen af landets samlede ERC-stipendier. 63

Irland Israel Ungarn Holland Belgien Østrig Tyskland Portugal Norge Sverige Frankrig Finland Danmark Italien Spanien Storbritannien Schweiz 51% 51% 46% 43% 43% 42% 41% 40% 39% 39% 38% 38% 37% 36% 35% 33% 33% 30% 30% 34% 34% 27% 34% 42% 48% 39% 33% 36% 34% 36% 32% 39% 36% 28% 19% 19% 12% 23% 23% 30% 25% 13% 21% 28% 26% 29% 27% 32% 26% 30% 39% Figur 2.18 Samlede ERC-stipendier opdelt på stipendietype, udvalgte lande, 2014-2018 Pct. Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Starting Grant Consolidated Grant Advanced Grant Anm.: I opgørelsen indgår kun lande, der samlet set har modtaget mere end 20 ERC-stipendier i perioden. Landene er sorteret efter andelen af hjemtag af Starting Grant. Kilde: Ecorda 1/06-2018 64

½q Foto :Fotolia 65