KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune
Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11 2.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 14 2.4 Sprog 16 2.5 Øvrige resultater 17 3 TRIVSEL 19 3.1 Elevernes trivsel 19 3.2 Fravær 23 4 KVALITETSOPLYSNINGER 24 4.1 Kompetencedækning 24 4.2 Øvrige kvalitetsoplysninger 26 2
1 FORORD I Horsens Kommune arbejdes der på både dagtilbuds- og skoleområdet med kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler. De har fokus på politisk fastsatte målområder og er med til at sikre, at de politisk fastsatte mål bliver nået. Nærværende rapport udgør kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015 på skoleniveau. Mål for folkeskolen Som en del af folkeskolereformen blev følgende tre overordnede nationale mål fastsat for folkeskolens udvikling (jf. www.uvm.dk): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Med henblik på at realisere disse overordnede mål er der i kvalitetsaftalerne fastsat konkrete resultatmål for elevernes faglige udvikling og trivsel. Desuden er der efter Børne- og Skoleudvalgets beslutning også fastsat resultatmål for elevernes personlige mestring og samskabelse. Arbejdet med kvalitetsrapporter I arbejdet med kvalitetsrapporter i Horsens Kommune er der to niveauer. For det første arbejdes der med én kvalitetsrapport på kommuneniveau samlet for hele det kommunale skolevæsen, og for det andet arbejdes der med kvalitetsrapporter på skoleniveau for hver enkelt folkeskole. Hvor kvalitetsrapporten på kommuneniveau viser de overordnede tendenser og især retter sig mod det politiske niveau, er formålet med kvalitetsrapporterne på skoleniveau at være et redskab for hver enkelt skole i det løbende arbejde med at opnå de i kvalitetsaftalen fastsatte resultatmål. Formål med nærværende skolekvalitetsrapport Nærværende skolekvalitetsrapport præsenterer data for den enkelte folkeskole og viser status på kvalitetsudviklingen inden for de politisk fastsatte målområder. Rapporten skal ses som et redskab til at få overblik over, hvordan der skal handles og arbejdes fremadrettet for at sikre positiv udvikling og resultater i forhold til de overordnede mål. Kvalitetsrapporten giver viden om, på hvilke målområder det går godt, og hvor der bør lægges en ekstra indsats. Kvalitetsaftalerne på skoleområdet blev indgået i foråret 2014 og er gældende i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2016. Det betyder, at nærværende skolekvalitetsrapport ikke er en opfølgning på, hvorvidt resultatmålene i skolens kvalitetsaftale er opnået det vil der blive fulgt op på, når kvalitetsaftalen er udløbet. Nærværende kvalitetsrapport skal ses som en status på skolens arbejde med egen kvalitetsaftale. Nærværende kvalitetsrapport vil endvidere være et input, når der skal udarbejdes nye kvalitetsaftaler i løbet af foråret 2016 gældende fra 1. august 2016. Læsevejledning Børne- og Skoleudvalget i Horsens Kommune har besluttet, at der i de gældende kvalitetsaftaler arbejdes med resultatmål inden for fire målområder: Læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. I det følgende beskrives kort, hvilken information nærværende kvalitetsrapport indeholder om hver af de fire målområder. Læring: Afsnit 2.1: Nationale test for dansk læsning og matematik opdelt for elevgrupperne gode, allerdygtigste og dårlige resultater. For hver af disse tre grupper er der: en tabel, der viser, om skolen samlet set har opnået det nationale mål for elevgruppen (f.eks. at mindst 80 % af eleverne er gode i dansk læsning og matematik). figurer der viser udviklingen i en elevgruppe, når de samme elever på årgangsniveau sammenlignes over tid (f.eks. udviklingen i dansk læsning for de samme elever fra de går i 6. klasse, til de går i 8. klasse). Afsnit 2.2: 9. klasses afgangsprøver. Her fremgår forskelligt data om 9. klasseprøverne, herunder andel elever der har taget prøverne, karakterer og socioøkonomisk reference. 3
Afsnit 2.3: Overgang til ungdomsuddannelser for afgangselever. Afsnit 2.4: Sprogvurderinger i børnehaveklassen. Når enhedsrapporten og den samlede kvalitetsrapport for Horsens Kommunes skolevæsen sammenlignes, vil der være forskel på antallet af sprogvurderede børn. Det skyldes forskel i den periode, som sprogvurderingerne opgøres for: I nærværende enhedsrapport ses der på alle sprogvurderinger foretaget i løbet af hele skoleåret, mens der i den samlede kvalitetsrapport udelukkende ses på sprogvurderinger foretaget i perioden august til oktober. For Horsens Byskole og Hovedgård Skole indgår elever i specialklasser i data for skolerne. Dette gælder også, selvom der i nogle noter står, at tallene er eksklusiv specialklasser. Trivsel: Afsnit 3 indeholder data om målområdet trivsel. Her præsenteres data fra den nationale trivselsundersøgelse samt data for elevernes fravær. Personlig mestring: Målområdet personlig mestring handler dels om inklusion af elever i almenundervisningen dels om de ældste elevers uddannelsesparathed. Inklusion behandles udelukkende for kommunen samlet set og kan ses i den samlede kvalitetsrapport, mens uddannelsesparathed fremgår af afsnit 2.3 om overgang til ungdomsuddannelse under målområdet læring. Samskabelse: Afsnit 2.5.1 indeholder information om skolens arbejde med samskabelse. Det bygger på besvarelser fra skolelederen fra september 2015. Her gives et indblik i, hvilke samskabelsesprojekter skolen arbejder med samt nogle overvejelser omkring arbejdet med samskabelse. Derudover fremgår der af afsnit 4 informationer om kompetencedækning samt elevtal. 4
2 RESULTATER 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 2.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 2.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Ja Nej Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Nej Ja Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 2.1.1.2 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 8,3 17,7 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 2,2 4,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 5
Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-11,5 5,0 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 2.1.1.3 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 6,3 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 6
2.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 2.1.2.1 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Nej Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 2.1.2.2 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 8,5 9,4 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,8 0,1 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 7
Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 6,2 1,9 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 2.1.2.3 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,2 3,0 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8
2.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 2.1.3.1 Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 2.1.3.2 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-5,8-3,4 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,8-0,4 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 9
Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-8,6 6,4 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 2.1.3.3 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 1,8 12,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10
2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 2.2.1 Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse 2.2.1.1 Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 96% Kommunen, 2014/15 87% 0% 25% 50% 75% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 2.2.2 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 2.2.2.1 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 5,9 8,2 7,2 Skolen, 2013/14 6,9 6,5 6,9 Skolen, 2012/13 7,4 9,0 7,9 Kommunen, 2014/15 6,5 6,8 6,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 2.2.2.2 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 5,2 7,2 8,2 8,2 6,6 8,3 Skolen, 2013/14 6,1 8,2 6,8 6,1 6,5 7,4 Skolen, 2012/13 6,9 8,2 9,7 7,8 7,8 8,1 Kommunen, 2014/15 6,0 7,3 7,1 6,7 6,5 7,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 11
2.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse 2.2.3.1 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,2 7,5 Skolen, 2013/14 6,9 7,0 Skolen, 2012/13 7,9 7,3 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 2.2.4 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik 2.2.4.1 Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 94% 90% 90% 0% 25% 50% 75% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 12
2.2.5 Andel elever med under 02 i dansk læsning eller som ikke har taget afgangsprøven 2.2.5.1 Andel elever der har fået under karakteren 02 i dansk læsning til FSA eller ikke har taget afgangsprøven 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 Skolen 3,1% % % % Kommunen 2,2% 2,9% 3,7% 2,7% Kilde: FLIS 13
2.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 2.3.1 Uddannelsesparathed 2.3.1.1 Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/15 2013/14 2012/13 Kommunen, 2014/15 83% 96% 96% 0% 25% 50% 75% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 2.3.2 Tilmelding til ungdomsuddannelse 2.3.2.1 Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Skolen, 2014/15 71 24 - Drenge 55 36 - Piger 100 Skolen, 2013/14 50 44 - Drenge 45 50 - Piger 57 36 Skolen, 2012/13 64 36 - Drenge 69 31 - Piger 56 44 Kommunen, 2014/15 49 44 6 - Drenge 53 42 6 - Piger 46 47 7 0 25 50 75 100 Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige 14
Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 2.3.3 Uddannelsesstatus 2.3.3.1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, 2014 3 måneder, 2013 45% 45% 50% 62% 3 måneder, 2012 39% 50% 15 måneder, 2013 15 måneder, 2012 15 måneder, 2011 83% 81% 81% 85% 93% 96% 0% 25% 50% 75% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 2.3.3.2 Andel af skolens egne elever (15-19 årige) der ikke er i uddannelse Skolen, 2013/14 Skolen, 2014/15 November 2013 Maj 2014 November 2014 Maj 2015 Skolen 10,2% 14,5% 7,4% 8,9% Kommunen 14,7% 12,0% 16,8% Note: Tabellen viser andelen af 15-19 årige, der ved statistikkens opgørelsestidspunkt bor i Horsens Kommune, og som har afsluttet 9. klasse på den enkelte skole, og som ikke er i uddannelse på opgørelsestidspunktet. Kilde: Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning 15
2.4 Sprog 2.4.1 Sprogvurdering i 0.klasse 2.4.1.1 Antal sprogvurderinger i 0. klasse 2014/15 2013/14 2012/13 Skolen 84 35 63 Kilde: Rambøll Sprog 2.4.1.2 Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Skolen, 2014/15 2 98 - Drenge 3 97 - Piger 2 98 Skolen, 2013/14 6 94 - Drenge 7 93 - Piger 5 95 Skolen, 2012/13 6 81 11 - Drenge 13 87 - Piger 3 3 94 Kommunen, 2014/15 5 8 86 - Drenge 6 9 85 - Piger 5 7 88 0% 25% 50% 75% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog 16
2.5 Øvrige resultater 2.5.1 Samskabelse Som en del af besvarelsen vedr. samskabelse er skolelederen blevet bedt om kort at beskrive, hvilke samarbejdsaftaler skolen har indgået med eksterne parter. Skolelederen er konkret blevet bedt om at angive dette inden for fire kategorier; kultur- og foreningsliv, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og øvrige. Dette præsenteres i tabellen herunder. Kultur- og foreningsliv Horsens Musikskole Horsens Svømmeklub Uddannelsesinstitutioner Ungdomsskolen, flere valgfag som både foregår på Gedved Skole, på Den grå Fabrik og outdoor Erhvervslivet Lokale virksomheder Øvrige Gedved Plejecenter Børnehaven Forældrebank Idrætsforeningen Kirken Gedved Kultur og Medborgerhus Som om en del af besvarelsen er skolelederen endvidere blevet bedt om at forholde sig til to uddybende spørgsmål. Besvarelserne heraf præsenteres i det følgende. Udvælg 1-2 samskabelsesprojekter, som fungerer godt. Beskriv bl.a. hvorfor projektet fungerer godt, og hvordan projektet bidrager til elevernes læring, trivsel og personlige mestring. Vores samskabelsesprojekt med Ungdomsskolen er givtigt for vores elever på mange områder. Eleverne oplever nogle undervisere, der har en anden tilgang til nogle nye fag og styrker elevernes udsyn i deres hverdag. Samtidig er der i de valgfag, vi tilbyder, et fokus på læring og trivsel ud fra det enkelte fags indhold, som er velbeskrevet. Det er tydeligt, at valgfaget MiLife har en god effekt på elevernes valgparathed og deres engagement i forhold til deres egen udvikling, læring og personlige mestring. Samarbejdet med musikskolen fungerer rigtig godt. Vi har en musikskolelærer tilknyttet en enkelt årgang, som hun har fulgt siden 0. årgang, ligesom at hun har valgfag i musik. Fagligt kan hun især i udskoling tilføre valgfag i musik et andet fag-fagligt niveau, fordi en konservatorieuddannet musiklærer kan noget andet håndværksmæssigt. En af årsagerne til at samarbejdet fungerer godt hænger givetvis sammen med, at musiklæreren i forvejen har sin gang på skolen i forbindelse med musikskoleundervisningen. En anden årsag er, at musikskolelæreren didaktisk har nogle kompetencer, som ikke er almindelige hos konservatorieuddannede musiklærere. Det kan være vanskeligt for en musikskolelærer at undervise en klasse. Her har musikskolens afdelingsleder været supervisor, han har observeret og vejledt musikskolelæreren. Ad hoc samarbejder med lokale virksomheder, gymnastik og idrætsforeningen, forældrene i forældrebank, Kirken og den lokale præst, den lokale daginstitution Livstræet, Det lokale Gedved Plejecenter, Gedved Kultur & Medborgerhus. Beskriv jeres generelle oplevelse af arbejdet med samskabelse. Kom fx ind på, om I har oplevet en effekt på eleverne, samt hvad der er positivt og udfordrende ved at inddrage eksterne parter. Det er tydeligt, at samskabelsesprojekterne har effekt på elevernes motivation. Valgfagene giver et højt niveau af engagement, hvilket helt naturligt har effekt på elevernes læring og trivsel. Det er vanskeligt at måle, om det har effekt på elevernes præstationer generelt, og eleverne bliver ikke målt på valgfag. Måling eller ej så er der ingen tvivl om, at valgfaget MiLife har betydning for elevernes personlige mestring og er med til at kvalificere deres valg fremadrettet. Vi oplever, at der er run på faget, men endnu er det vanskeligt at måle en effekt i forhold til, om de unge dels får en ungdomsuddannelse, og om det kvalificerer deres valg af ungdomsuddannelse. De udfordringer, vi oplever, er ganske små. Det handler faktisk kun om organisering, og det er ikke noget, eleverne oplever. Vi 17
forestiller os, at det også er et nyt felt for vores samarbejdspartnere, så der vil nødvendigvis opstå nogle udfordringer [Vedr. musik]: Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt det har en positiv effekt på elevernes læring. Eleverne måles ikke i faget musik. Der er dog ingen tvivl om, at særligt de ældste elever oplever nogle andre faglige udfordringer i faget end tidligere. Musikskolelæreren deltager i teammøder, i fagudvalgsmøder. Selv om skolen har en lang og stolt tradition for kvalitet i musikundervisningen og har fuld linjefagsdækning, og timetallet ligger over vejledende timetal, er der ingen tvivl om, at samarbejdet bidrager til styrkelse af faget på skolen både for de konkret involverede elever, men også for musiklærerne som faggruppe. Rigtig meget samskabelse ER ad hoc, fordi det retter sig mod helt konkrete læringsmål i forskellige læringsforløb. Det er samskabelse, som har stor værdi og effekt for elevernes læring, fordi målene opleves som helt anderledes meningsfulde, når undervisningen forgår sammen med og ude i virkeligheden. Samskabelse i den kontekst er en stor motivationsfaktor for læring. Nogle ganske få eksempler: Det giver i den grad eleverne blod på tanden når læringsmål i skriftsproglig udvikling i danskfaget skal anvendes sammen med børnene i børnehaven. læringsprocessen i billedkunst, håndværk & design munder ud i en udstilling på plejehjemmet eller i det lokale Kultur og Medborgerhus. Når læringsmål i matematik gøres meningsfulde ved at indsamle data over alle elevers aktiviteter i den lokale idrætsforening og bruge data til statistikarbejde. Koble det med besøg af sygeplejerske, fysioterapeuter, ernæring osv. i forhold til sundhed. Der er rigtig mange ad hoc samskabelsesprojekter af den slags som i høj grad bidrager til at øge elevernes læring og trivsel. Mange af projekterne gentages hvert eneste år, men er ikke formaliseret i kontrakter. 18
3 TRIVSEL 3.1 Elevernes trivsel 3.1.1 Trivsel i 0.-3. klasse 3.1.1.1 Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, 2015 27% 72% Kommunen, 2015 27% 70% 0% 25% 50% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, 2015 8% 29% 63% Kommunen, 2015 6% 36% 58% 0% 25% 50% 75% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, 2015 9% 48% 44% Kommunen, 2015 9% 48% 43% 0% 25% 50% 75% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, 2015 14% 83% Kommunen, 2015 17% 81% 0% 25% 50% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget 19
Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, 2015 21% 78% Kommunen, 2015 20% 77% 0% 25% 50% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, 2015 34% 62% Kommunen, 2015 5% 33% 61% 0% 25% 50% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, 2015 62% 32% 7% Kommunen, 2015 52% 41% 7% 0% 25% 50% 75% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 20
3.1.2 Trivsel i 4.-9. klasse 3.1.2.1 Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,2 3,2 Ro og orden 3,7 3,7 0 1 2 3 4 Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21
3.1.2.2 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, 2015 8% 29% 63% Kommunen, 2015 6% 35% 58% 0% 25% 50% 75% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, 2015 10% 64% 26% Kommune, 2015 12% 60% 28% 0% 25% 50% 75% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, 2015 30% 58% 8% Kommunen, 2015 5% 30% 55% 9% 0% 25% 50% 75% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, 2015 14% 60% 24% Kommunen, 2015 15% 59% 24% 0% 25% 50% 75% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22
3.2 Fravær 3.2.1 Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 3,4 1,2 Skolen, 2013/14 3,2 1,2 Skolen, 2012/13 3,2 1,7 Kommunen, 2014/15 0,9 3,0 1,3 0 5 10 15 Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 23
4 KVALITETSOPLYSNINGER 4.1 Kompetencedækning 4.1.1 Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 80% Skolen, 2013/14 86% Skolen, 2012/13 94% Kommunen, 2014/15 83% 0% 25% 50% 75% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24
4.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 89% 94% Engelsk 69% 82% Tysk 88% Historie 67% 73% Kristendomskundskab 52% 90% Samfundsfag 67% 72% Matematik 86% 89% Natur/teknik 58% 62% Geografi 77% Biologi Fysik/kemi 89% 97% Idræt 67% 69% Musik Billedkunst 71% 93% 92% Håndværk og design 50% 54% Madkundskab 74% 0% 25% 50% 75% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 25
4.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 80% 81% 90% 90% 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 66% 90% 83% 78% 76% 82% 6. Klasse 70% 77% 7. Klasse 8. Klasse 84% 85% 90% 90% 9. Klasse 80% 90% 0% 25% 50% 75% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 4.2 Øvrige kvalitetsoplysninger 4.2.1 Elevtal 4.2.1.1 Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 365 96% 95% Skolen, 2013/14 366 94% 93% Skolen, 2012/13 364 96% 95% Kommunen, 2014/15 9.292 97% 5% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 26
1