1 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 17. januar 2016 kl. 16.00. Skitse - og stikordsagtig. Salmer: 289/277/439/362/Hvad er det der gør jul til noget særligt /143 Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. Vel mødt til aftensang i kirken denne råkolde solbeskinnede søndag, den sidste i helligtrekongerstiden. Denne periode i julens efterklangstid er meget kort i år, fordi påsken falder tilsvarende tidligt, nemlig den 27. marts, så allerede på søndag begynder forfasten og dermed begynder vi langsomt at sigte ind mod den næste store begivenhed til indlevelse, nemlig påsken. Vi slutter gudstjenesten vmed at sygne en af helligtrekongerstids-salmerne om de tegn, Jesus viser sin herlighed igennem. Den anden søndag efter helligtrekonger handler om, hvordan Jesus viser sin herlighed, hvem Han er, ved brylluppet i Kana og over for den samaritanske kvinde, over for hvem han bliver livets vand.
2 I eftermiddag skal vi spejle vort liv i Jesu herligheds lys og i det lys se hvem vi er, hvad vi skal blive til og hvad vi derfor skal gøre nu. Det sker under guidning af en tekst fra Første Johannesbrev kap to og tre. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren. Vil I følge med i Salmebogen, er det side 1039. Vil I bare lytte, gør I det. 1 Joh 2,28-3,3 Bøn Tak, kære Herre, for det du har gjort os til dine børn i dåben og troen på dig og for det, du stiller os i udsigt. Lad os se det så godt og klart for os i dag, at vi lever i den virkelighed, så den præger os. Amen. Prædiken Hvem er jeg? Grundspørgsmål i livet. Hvor er vi på vej hen? Grundspørgsmål i livet. I dag får vi svar på de to spørgsmål: Hvem er jeg? Identitet. Hvad gælder om mig nu som kristen?
3 Hvad skal vi engang blive? Hvad er fremtidsudsigten og hvordan skal fremtiden virke ind på os mens vi lever nu? Hvordan skal vi leve her mellem nu og mellem fremtiden, det vi har fået stillet i udsigt. I.Hvem er vi som døbte og kristne? Vores identitet som kristne og mennesker, det vi skal have vores selvforståelse i, før og efter vi har talt om alt muligt andet som kød og alder, uddannelse, job, position, civilstand osv. Vi er født af Gud. I skabelsen, men her tænker Johannes på Jesu gerning for os og Helligåndens indgreb i dåben og troen. Vi må kaldes Guds børn. Det vi bliver vi kaldt og må kalde os selv. Vores kaldenavn, vores hædersbetegnelse. Når vi kan lade os kalde med denne betegnelse og selv må bruge den, skyldes det ikke, at vi selv har gjort os større end vi er, vi har ikke fortjent os til det ved vores måde at leve på, men det er et resultat af Guds kærlighed. Hans kærlighedsgave: I er mine børn. Værsgo. Og vi er det. Virkelighed. Vi er Guds børn nu. Nu er vi Guds børn.
4 Så er Gud far og vi må kalde Ham det: Paulus: Fordi I er (Guds) børn, har Guds sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, Fader! (Gal 4,6). Abba: en kærlig og nær måde at sige far på. Det lever i vore hjerter: Far! Guds børn? Børn, bare børn? Umodne, små mennesker, der holdes på plads? Nej, tværtimod: status, så det brager: Her finder vi vores virkelige værdi. Vi sammenlignes oppe fra Gud og ikke nedefra dyrene. Vi har status af at være Hans børn. Vi er i familie med den hellige treenighed. Blodets familiebånd. Fri af slaveri, fået barnekår, barneret, arveret. Gal 4,5-6. Vi er sønner og døtre i Sønnen. Prinser og prinsesser. Så er vi da kongebørn, skønt fattige og ringe (DDS 140,3) Noget større kan vi ikke blive. Finere kan det ikke være. Tiden her cirkler omkring det:
5 Julen: Gud blev menneskebarn, for at vi skulle blive Hans børn. Det store bytte. Han blev menneske for at vi skulle få del i guddommelig natur (2 Pet 1,4). I oldkirken og særligt i østkirken taler man derfor om vores guddommeliggørelse. Gud blev menneske for at vi skal blive Gud! Det er svært at rumme, men meningen er god nok: Guds børn, del i Hans natur, med i Hans familie. Nytårsdag: Vi er Guds børn, der må sige Far til Gud. I søndags: Vi må komme til Gud på som børn og vi voksne må komme på børnevis. Altsammen grundet i det, vi gennem julen og i dag har lært at synge: julens stjerne lyser, når jeg, det barn (!) i krybben er så meget mer. Og det understreges så igen i dag. Det er som, det er noget, der særligt skal være og leve i os siden det kommer igen og igen Sådan skal vi se vort liv ud fra Ham. Det er vort udgangspunkt for vores selvforståelse. Jeg er et Guds barn. Vi Guds børn. Gud, vor far, Jesus vor bror, kirken med Guds Ånd i os vor mor. Hvilken familie vi dog tilhører. II.Hvad skal vi blive engang?
6 Det er endnu ikke åbenbaret. Gud har ikke åbenbaret os alt, så vi kan få vores nysgerrighed tilfredsstillet. Jesus har ikke fortalt os det. Apostlen ved det heller ikke. Der er altså noget vi ikke ved, noget, vi ikke har fået lys over. Og dog har vi fået lys over noget og dette noget er da så meget desto mere vigtigt og sigende Vi skal blive som Ham. Som Han er, vi kender Ham som menneske, det er Han stadig, men noget mere end vi så, da Han gik her og som vi ser for os, nemlig det at Han er Kongen, den opstandne, tronende, regerende. Som den Han er nu i sin herlighed. Hvordan skal vi nu blive som Han? Johannes svarer: For (!) vi skal se Ham som Han er : Jesus i herligheden nu. Se Ham, som Han er. Det skal vi synge om i en skøn nyere salme om lidt til en dejlig melodi., Se Ham. Visio beatifica = det lykkelige syn.
7 Kol 3,4: Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed. Han bliver åbenbaret igen og vi bliver åbenbaret sammen med Ham. Han åbenbares. Og vi åbenbares. Sammen med Ham Se det for jer Rom 8,29: Dem (Gud) forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter hans søns billede, det er vor bestemmelse, det vi er på vej til. 2 Kor 3,18: Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved Herre, som Ånden er. Det er fremtidsudsigten og noget vi i en proces fremad allerede nu begynder at ane og se mere og mere. Det er det spændende ved at bo i Kristus Vi erfarer det ikke som større styrke selv, men dybere afhængighed af Jesus, Han vokser, vi selv bliver mindre. En god proces. Identitet og mål, fremtid. III.Hvad skal det gøre ved vores liv mellem det, vi er nu og det vi engang skal blive? Johannes opholder sig her ved tre ting:
8 1)Vi skal forblive i Jesus, I Ham selv. Bo og leve og opholde os i Ham. Ånde i den sammenhæng, lade det være vort jeg. Betyder: bo i budskabet, forblive i Hans ord, i det, vi har hørt af om Ham. Og være der og gøre det med tanke på den kommende dag. For kun i Ham kan vi være klædt på til frimodighed, når Han kommer. Ikke i vort eget tøj (Matt 22,11-14) Der er nemlig muligheder på fremtidens store dag og ikke een: Enten: Stå til skamme Matt 7 og 25. Blive vist bort. Ikke blive lukket ind. Jeg kender jer ikke. Det sker, hvis vi ikke er klædt i Kristus. Det skaber hos os en hellig sitren, at vi ikke er så sikre i egoistisk forstand., så vi bare kan gøre hvad vi vil. Eller:
9 Have frimodighed, når Han åbenbares = bliver synlig. Frimodige kan vi kun være i Kristus. Men i Ham kan vi også være det. Det skaber tryghed,, en vished, der gør, at vi vil forblive i Ham. 2) Leve det at vi er født af Ham, er Guds børn, kaldes og er det nu, ud ved at vi gør retfærdigheden. Gud er retfærdig. Gud er lys. Han er kærlighed. Han er retfærdig = Han er ret i sin færd og elsker denne færd. Og Han er i færd med det, der er ret. Han er engageret retfærd, en side ved Hans kærlighed, tilgive, rense og skabe retfærd. Han vil vride ret ud af det som er gået i smadder. Tilgivelse skal føre til nyt godt og ret liv. Og vi skal gøre denne retfærdighed efter vi har fået den. Amos 5,14-15: Søg det gode og ikke det onde, for at I må leve. Så vil Herren, hærskarernes Gud, være med jer Had det onde, og elsk det, håndhæv retten i porten!
10 Ikke noget vi skal gøre for at blive retfærdige, for det er vi, fordi vi er født af Ham og er Hans børn. Men leve det ud. Guds liv er i os. At vi gør retfærdighed er kun en naturlig følge af at Han lever i os. Men det hænger også sammen med Kristi fremtidige komme, hvor Han udrydder alle former for uretfærdighed i verden. Retfærdigheden skal virkelig ske fyldest. Så er det slut med, at vi udnytter hinanden, skader andre og får hinanden til at græde (Pleijel). Fordi det er fremtidsudsigten øver vi os i det nu og i at tage det på forskud. 3) Vi renser os selv: 1,7; 1,9; 2,1-2. Underligt udtryk: renser sig selv, pointe: vi sørger for at blive renset. Hvordan? 1,7: Jesu, Guds søns blod, renser (!) os fra al synd, så derfor søger vi Jesu død for os og modtager Hans blod i nadveren. 1,9: hvis vi bekender vore synder, er Gud trofast og retfærdig, så Han tilgiver os vores synder og renser (!) os fra al uretfærdighed: derfor gør vi op med vore synder, slutter ikke fred med dem, erkender, bekender
11 og angrer dem og søger tilgivelse og genoprejsning til et nyt og godt liv. 2,1-2: synden nogen, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige. Vi søger Jesus for os. Alt dette i lys af hvem vi er og leve i den virkelighed ud af, at vi er Guds børn, der skal blive som Jesus og se Ham som Han er. Amen.