MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Danskernes syn på Morten Brønnum Andersen Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk
Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Forsikringssvindel i et internationalt perspektiv 5 3. ulovligheder og dårlig adfærd 6 4. Indikationer på omfang af 7 5. Situationsbeskrivelser. Er det svindel, hvis 9 6. Hvordan vil du reagere, hvis du fik kendskab til 10 7. Konsekvenser af 11 8. Skal forsikringsselskaberne bekæmpe svindel? 12 9. Hvor langt må forsikringsselskaberne gå? 14 10. Nærmere undersøgelse af de ærlige og de anløbne 15 Skal forsikringsselskaberne bekæmpe svindel? Holdningen hos de ærlige og de anløbne 16 Hvor langt må selskaberne gå? Holdningen hos de ærlige og de anløbne 18 Bilag 1: Metode 20 Bilag 2: Oversigt over spørgsmål og svar 21 Side 2
Side 3
1. Indledning og sammenfatning Rapporten om er baseret på en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Userneeds for i perioden 20. til 30. oktober 2009. 1.066 personer deltog i undersøgelsen, der er repræsentativ på parametrene køn, alder, geografi, uddannelsesniveau og husstandsindkomst. Der omtales i rapporten som udgangspunkt ikke sammenhænge, der ikke opfylder et signifikansniveau på 5 pct. Der angives konfidensintervaller i tilfælde af overlap mellem en eller flere centrale svarkategorier. Se i øvrigt bilag 1 for nærmere omtale af metoden og bilag 2 for spørgsmålsformulering. Det er i sagens natur vanskeligt at estimere udbredelsen af. Internationale undersøgelser peger på, at omkring 10 pct. af de samlede udbetalinger af erstatninger kan henføres til svindel. Det er altså ikke ubetydelige beløb, der svindles for beløb som det store flertal af ærlige forsikringskunder i sidste ende må betale. Forsikringssvindel stiller forsikringsselskaberne i et dilemma. På den ene side skal de ikke mistænkeliggøre det store flertal af ærlige forsikringskunder med inkvisitoriske spørgsmål og undersøgelser. På den anden side skal de anløbne forsikringskunder ikke kunne vide sig sikre ikke mindst af hensyn til de ærlige kunder, der dermed unødigt får forhøjet deres forsikringspræmier. Formålet med undersøgelsen er blandt andet at få indsigt i danskernes holdning til samt egne erfaringer med. Er det uetisk at svindle? Er det acceptabelt at bekæmpe? Og hvilke redskaber bør forsikringsselskaberne tage i brug ved mistanke om svindel? Undersøgelsens følsomme emne taget i betragtning, har deltagerne indledningsvist haft en ekstra mulighed for at sige 'nej tak' til at deltage i undersøgelsen, da de blev bekendt med emnet. 92 pct. af deltagerne svarede 'ja tak'. Det er i sagens natur vanskeligt at undersøge omfanget af. Man kan vælge at forlade sig på, hvad forsikringsselskaberne opdager. Dette må systematisk undervurdere svindlen. Alternativt kan man spørge folk. Vi har her valgt den sidste løsning og er indforstået med de begrænsninger, der er forbundet med undersøgelse af et følsomt emne, der forlader sig på selvrapportering. Med de forbehold i mente viser undersøgelsen, at: 27 pct. har omgået én eller flere forsikringsregler. De mest udbredte forseelser er, 1) at være fast bruger af en bil, der er forsikret i forældrenes navn, 2) at give forsikringsselskabet en anden forklaring end, hvad der reelt skete, for at få en erstatning, man ikke er berettiget til og 3) at skrive ekstra på anmeldelsen til forsikringsselskabet. Overraskende mange kender nogen, der har omgået forsikringsreglerne. Knap halvdelen kender nogen, der har været fast bruger af en bil forsikret i forældrenes navn. 44 pct. kender nogen, der har skrevet lidt ekstra på anmeldelsen. 41 pct. kender nogen, der har opdigtet en skade. Knap halvdelen af danskerne mener, at det er i orden at være fast bruger af en bil, der er forsikret i forældrenes navn. 12 pct. mener, at det er i orden at skrive lidt ekstra på anmeldelsen til forsikringsselskabet. 1 pct. af befolkningen finder det acceptabelt at opdigte en skade for at få udbetalt erstatning fx melde sin cykel stjålet, selv om den holder i kælderen. Side 4
Danskerne mener i høj grad, at forsikringsselskaberne skal bekæmpe. 35 pct. mener, at selskaberne skal gøre alt, hvad de kan. 58 pct. mener, at selskaberne skal bekæmpe svindel, men fokusere på de store sager, hvor mange penge er på spil. 80 pct. mener, at forsikringsselskaberne bør have adgang til eksisterende videomateriale fra fx tankstationer, der kan dokumentere. Omvendt finder 50 pct. det ikke i orden, at forsikringsselskaberne tager kameraet i egen hånd eller starter egen efterforskning for at afdække mistanke om. De ærlige forsikringskunder mener i højere grad, at forsikringsselskaberne skal gøre alt, hvad de kan for at bekæmpe svindel (41 pct. af de ærlige mod 17 pct. af de, der har skrevet ekstra på anmeldelsen ). Omvendt er der større forståelse blandt de anløbne kunder for, at forsikringsselskaberne fokuserer på de større sager. Knap ¾ af de, der selv har skrevet ekstra på en forsikringsanmeldelse, mener, at forsikringsselskaberne bør fokusere på de store sager. 2. Forsikringssvindel i et internationalt perspektiv Forsikringssvindel er, i modsætning til mere synlige forbrydelser som fx et røveri, vanskeligt at opdage. En konsekvens er, at det er svært at estimere problemets udbredelse og omfang. En undersøgelse af emnet fra Association of British Insurers (ABI) fra juli 2009 estimerer, at uopdaget i Storbritannien koster selskaberne 1,9 mia. om året eller seks pct. af præmierne. 1 Det medfører en årlig ekstraudgift pr. forsikringstager på 44 eller 354 kr. Estimatet baserer sig på: A. Interviews med de ti største britiske forsikringsselskaber samt en række myndigheder med viden på området, B. en survey blandt kunderne samt C. en litteraturgennemgang, der peger på, at mellem syv og 15 pct. af erstatningskravene er svindel. 2 Ovenstående leder frem til en undetected fraud risk multiplier, som ganges det samlede antal opdagede svindelsager, og leder frem til estimatet på 1,9 mia. om året. Estimatet på de 44 pr. forsikringstager eller 6 pct. af præmierne er komparativt set i den lave ende. Den omtalte litteraturgennemgang viser, at undersøgelser fra USA, Australien, Canada, Tyskland og Storbritannien fremkommer med estimater på mellem 10 til 15 pct. af præmierne og syv til 15 pct. af erstatningskravene. Tal fra ABI viser, at ca. 1/5 af forsikringstagerne giver udtryk for, at de vil overveje at puste et forsikringskrav op eller ligefrem opdigte en skade. ABI peger endvidere på, at den potentielle snyder sandsynligvis er mand, i fuldtidsbeskæftigelse, mellem 18 og 34 år, har en indkomst over 30.000, har opsparing og investeringer ud over pensionen under en værdi på 5.000, har gæld ud over 1 http://www.abi.org.uk/media/releases/2009/07/40569.pdf 2 Forskellige undersøgelser estimerer, at udgør mellem 10-15 pct. af præmierne, 7-15 pct. af værdien af erstatningskravene og 10-13 pct. af antallet af skadesanmeldelserne. Side 5
realkreditlån på mere end 5.000 og bor i det nordøstlige Storbritannien eller London. 3. ulovligheder og dårlig adfærd Indledningsvist er der spurgt til holdningen til en række ulovlige forhold. Undersøgelsen viser, at stort set ingen finder det i orden at smutte fra regningen på restauranten eller benzinstationen, at opdigte en skade for at få udbetalt erstatning eller modtage ydelser uden at være berettiget, jf. figur 1. Det er heller ikke acceptabelt at forværre person- eller tingskade for at få større erstatning. I den anden ende af skalaen er danskerne ca. delt midt over på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at være fast bruger af en bil, der er forsikret i forældrenes navn, samt køb af sort arbejde. Figur 1 Andel, der ikke mener det er okay, at smutte fra regningen på restaurant tanke benzin uden at betale opdigte en skade modtage ydelser uberettiget forværre personskade forværre tingskade parkere ulovligt på invalideplads snyde i skat køre med off. transport uden at smide batterier i skraldespanden skrive ekstra på anmeldelsen tage småting med hjem fra arbejdet downloade musik ulovligt lufte hund uden snor købe sort arbejde fast bruge bil forsikret i forældres 40 60 80 100 Kilde: på baggrund af Userneeds. Der er betydelig variation i besvarelserne på omgåelse af forsikringsreglerne. Mindst justits er der om at være fast bruger af en bil, der er forsikret i forældrenes navn, jf. figur 2. Side 6
Figur 2 : Det er acceptabelt at 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Fast bruge bil forsikret i forældres navn Skrive ekstra på anmeldelsen Forværre tingskade Forværre personskade Opdigte en skade Kilde: på baggrund af Userneeds. Ca. halvdelen finder det acceptabelt at være fast bruger af en bil, der er forsikret i forældrenes navn. 12 pct. syntes, det er i orden at skrive lidt ekstra på anmeldelsen til forsikringsselskabet. Når det drejer sig om forværring af ting- og personskade, syntes ca. 5 pct. af respondenterne, at det er i orden. Mindst tolerance er der om opdigtning af en skade. Boks 1 Dyrt at forsikre bilen i fars navn Det kan være dyrt at snyde med navnet på bilforsikringen. I en sag fra Ankenævnet for Forsikring havde en ung mand registreret både sin gamle og nuværende bil i farens navn. Dermed kunne han nøjes med at betale ca. en tredjedel i præmie i forhold til, hvad han ellers skulle have betalt. Dette blev dog opdaget af forsikringsselskabet, da der skulle udbetales erstatning. Forsikringsselskabet ville kun udbetale den andel af erstatningen, der svarede til den betalte præmie, hvilket vil sige en tredjedel af det, der ellers skulle være betalt. Chefkonsulent i Forsikringsoplysningen, Christian Skødt, udtaler, at manden er sluppet billigt, idet der er tale om bedrageri, hvorfor sagen kunne være endt hos politiet. Kilde: Jyllands-Posten 19.11.2009 4. Indikationer på omfang af Det er vanskeligt at estimere omfanget af. I undersøgelsen er der spurgt til respondenternes egne erfaringer med omgåelse af reglerne. Efterfølgende om respondenterne kender en eller flere, der har omgået reglerne. 71 pct. har fulgt reglerne, 2 pct. ønsker ikke at svare. Den resterende gruppe på 27 pct. har omgået reglerne på én eller flere måder, jf. figur 3. Side 7
Figur 3 Følger du selv reglerne? 2% 27% Har omgået reglerne Følger reglerne Ønsker ikke at svare 71% Kilde: på baggrund af Userneeds. Undersøges det, hvad gruppen af respondenter, der angiver ikke at have fulgt reglerne, har foretaget sig, tegner der sig følgende billede, jf. figur 4. Flest har været fast bruger af en bil, der er forsikret af forældrene. Herefter følger at give en anden forklaring, end hvad der reelt skete samt at have skrevet lidt ekstra på anmeldelsen. Figur 4 Hvad har respondenterne, der ikke følger reglerne, gjort? af totalen 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Været fast bruger af bil forsikret i forældres navn Givet en anden forklaring Skrevet ekstra på anmeldelsen Forværret en tingskade Opdigtet en skade Andet Forværret en personskade Anm.: Der er tale om en flervalgsbesvarelse. Af 1.066 respondenter svarer 759, at de ikke har gjort noget af ovenstående. Yderligere 18 ønsker ikke at svare. Tilbage er 289 respondenter svarende til 27 pct., der har foretaget en/flere af ovenstående hændelser. Figuren viser procentdelen i forhold til samtlige besvarelser. 95 pct. konfidensinterval: Været fast bruger af bil forsikret i forældres navn: [8,2;11,8]. Givet en anden forklaring: [7,5;10,9]. Skrevet ekstra på anmeldelsen: [7,1;10,5]. Forværret en tingskade: [1,4;3,1]. Opdigtet en skade: [1,1;2,7]. Andet: [0,8;2,2]. Forværret en personskade: [0,1;0,9]. Kilde: på baggrund af Userneeds. Side 8
Respondenterne er efterfølgende spurgt, om de kender nogen, der har omgået reglerne. Det viser sig i høj grad at være tilfældet, jf. figur 5. Figur 5 Kender du nogen, der har 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Været fast bruger af bil forsikret i forældres navn Skrevet ekstra på anmeldelsen Givet en anden forklaring Forværret en tingskade Opdigtet en skade Forværret en personskade Anm.: 95 pct. konfidensinterval: Været fast bruger af bil forsikret i forældres navn: [44,8;50,7]. Skrevet ekstra på anmeldelsen: [40,7;46,7]. Givet en anden forklaring: [38;43,9]. Forværret en tingskade: [22,4;27,6]. Opdigtet en skade: [19,5;24,4] Forværret en personskade: [13,3;17,6]. Kilde: på baggrund af Userneeds. Også i omgangskredsen viser det forhold, at nogle er fast bruger af en bil, der er forsikret i forældrenes navn, at være den mest udbredte forseelse. Overraskende mange angiver, at de kender nogle, der har skrevet lidt ekstra på anmeldelsen samt givet en anden forklaring med henblik på at få en større erstatning. 5. Situationsbeskrivelser. Er det svindel, hvis Respondenterne er blevet præsenteret for fem forskellige situationsbeskrivelser. For hver situation blev de bedt angive, i hvor høj grad de opfatter det beskrevne som. Fælles for dem alle er, at hovedparten af respondenterne i høj eller nogen grad opfatter det beskrevne som svindel, jf. figur 6. Side 9
Figur 6 I hvor høj grad er det at 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 melde skjult cykel stjålet ødelægge taget selv skrive 25 cd'er ekstra på søge erstatning for stjålet, ulåst cykel undlade at fortælle, at man var fuld Ved ikke Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Anm.: For den præcise spørgsmålsformulering se bilag 1, spørgsmål 24-28. Kilde: på baggrund af Userneeds. Svarene indikerer at anmelder en forsikringstager en skade, som reelt ikke har fundet sted eller som vedkommende selv har afstedkommet, så er der bred enighed om, at der er tale om svindel. Er der derimod tale om, at cyklen måske ikke var låst eller en cyklist faldt af i beruset tilstand, så er der derimod en større tendens til blot 'i nogen grad' og i et vist omfang til dels også 'i ringe grad' at opfatte det som. 6. Hvordan vil du reagere, hvis du fik kendskab til Respondenterne er blevet spurgt, hvordan de ville reagere, hvis de fik kendskab til, at en bekendt har begået, jf. figur 7: For alle de nævnte scenarier er det et fællestræk, at den største enkeltgruppe ikke ville foretage sig noget. Mellem 45 og 68 pct. ville ikke blande sig. Mindst accept er der til den bekendte, der melder en gemt cykel stjålet: 45 pct. vil ikke blande sig, 36 pct. vil bidrage med oplysninger, hvis de blev kontaktet af et forsikringsselskab, og fem pct. ville kontakte politi eller forsikringsselskab. Mellem en og fem pct. ville kontakte politiet eller forsikringsselskabet, hvis de fik kendskab til ovenstående. Mellem 23 og 36 pct. ville bidrage med oplysninger, hvis de blev kontaktet af et forsikringsselskab. Heraf ville mellem 10 og 15 pct. modvilligt bidrage med oplysningerne, hvis de blev kontaktet af et forsikringsselskab. Side 10
Figur 7 Hvordan ville du reagere, hvis du fik kendskab til, at en bekendt... 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 melder gemt cykel stjålet selv ødelægger tag overdriver smerter skriver 25 ekstra cd'er på Vil kontakte politi/selskab Andet/Ved ikke Bidrage/modvilligt bidrage med oplysninger Vil ikke blande mig Anm.: For den præcise spørgsmålsformulering se bilag 1, spørgsmål 33-37. Kilde: på baggrund af Userneeds. søger erstatning for stjålet, ulåst cykel 7. Konsekvenser af Respondenterne er blevet spurgt til deres holdning til konsekvenserne af, jf. figur 8. Figur 8 Konsekvenserne af 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Konsekvens for selskab Konsekvens for forsikringstagere Kun konsekvens for mig, hvis det opdages Ingen, selskaberne har penge nok Kilde: på baggrund af Userneeds. Det fremgår, at: Ved ikke Uenig Enig 10 pct. erklærer sig enige i, at ingen konsekvenser har, da forsikringsselskaberne har penge nok. Side 11
91 pct. er enige i, at har konsekvenser for hhv. selskaberne og de øvrige forsikringstagere. 29 pct. mener, at udelukkende har konsekvenser for dem selv, hvis det bliver opdaget. Hvem er de 29 pct., der erklærer sig meget enige eller enige i udsagnet om, at udelukkende har konsekvenser for en selv, hvis det bliver opdaget? En nærmere undersøgelse tegner følgende billede, jf. figur 9. Figur 9 Andele der er enige/meget enige i, at kun har individuelle konsekvenser, hvis det opdages 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Har skrevet ekstra på Alle Har givet en anden forklaring Har ikke gjort noget Anm.: Gruppen, der erklærer sig enige/meget enige i ovenstående, er på 313 respondenter ud af den samlede gruppe på 1.066. 98 respondenter angiver at have givet en anden forklaring. 34 af disse erklærer sig enige/meget enige i ovenstående. 94 angiver at have skrevet ekstra på anmeldelsen. 37 af disse erklærer sig enige/meget enige i ovenstående. 95 pct. konfidensinterval: Har skrevet ekstra på: [29,5;49,2]. Har givet en anden forklaring: [25,3;44,1]. Alle: [26,6;32,1]. Har ikke gjort noget: [24,2;30,6]. Om end de forventede sammenhænge fremkommer, så viser en statistisk test, at det alene er forskellen mellem de ærlige, der ikke har gjort noget og de, der har skrevet ekstra på, der er statistisk signifikant. Kilde: på baggrund af Userneeds. Blandt de, der har skrevet ekstra på anmeldelsen, er det knap 40 pct., der er enige/meget enige i, at kun har individuelle konsekvenser, hvis det opdages. Ca. 35 pct. af de, der har givet en anden forklaring, giver udtryk for det samme. Blandt de, der angiver ikke at have gjort noget, er godt ¼ af samme opfattelse. 8. Skal forsikringsselskaberne bekæmpe svindel? Skal forsikringsselskaberne i det hele taget bekæmpe? Det skal de afgjort, mener danskerne, jf. figur 10. Side 12
Figur 10 Skal forsikringsselskaberne bekæmpe? 3% 4% 35% Ja - alt hvad de kan Ja - men de skal fokusere på store sager Nej - ingen særlig indsats Ved ikke 58% Kilde: på baggrund af Userneeds. 35 pct. mener, at forsikringsselskaberne skal gøre alt, hvad de kan for at bekæmpe både stort og småt. Den største gruppe på 58 pct. mener, at forsikringsselskaberne skal bekæmpe svindel, men at de skal koncentrere sig om de store sager, hvor mange penge er på spil. Blot tre pct. af respondenterne mener, at forsikringsselskaberne ikke skal gøre en særlig indsats for at bekæmpe. Blandt respondenterne, der har svaret ja til ovenstående spørgsmål, er der yderligere spurgt til, hvorfor de mener, at forsikringsselskaberne skal bekæmpe, jf. figur 11. Side 13
Figur 11 Hvorfor skal forsikringsselskaberne bekæmpe? af samtlige 70 60 50 40 30 20 10 0 at opretholde moral omkring svindel i samfundet at sikre billige forsikringer at afsløre dem, der begår at sikre solidaritet mellem forsikringstagerne Anm.: Der er tale om en flervalgsbesvarelse, hvorfor tallene ikke summerer til 100 pct. Ovenstående procentdele er udregnet på baggrund af den samlede population. For den præcise spørgsmålsformulering se bilag 1, spørgsmål 43. Kilde: på baggrund af Userneeds. Flest mener, at forsikringsselskaberne skal bekæmpe svindel under henvisning til at opretholde en vis moral om forsikringer i samfundet. Herefter følger hensynet til priserne for forsikringer, der som følge af svindel alt andet lige må blive højere. En meget lille gruppe svarer, at det ikke er forsikringsselskabernes opgave at bekæmpe. Stort set alle i denne gruppe giver som begrundelse, at det er politiets opgave at bekæmpe. 9. Hvor langt må forsikringsselskaberne gå? Hvor langt må eller bør forsikringsselskaberne gå for at opklare eller afdække en mistanke? De første eksempler omhandler adgang til eksisterende videoovervågning samt forsikringsselskabernes egne fremskaffelser af videomateriale: En mand melder sin bil stjålet fra en tankstation. Tankstationen har videoovervågning, og den viser, at mandens bil slet ikke har været på tankstationen. Som reglerne er i dag, har forsikringsselskaberne ikke adgang til videomaterialet. En kvinde påstår, at hun har fået en permanent rygskade efter en trafikulykke. Tekniske undersøgelser viser imidlertid, at der slet ikke har været et trafikuheld. Vil det være i orden, at forsikringsselskabet videofilmer kvinden, når hun færdes på gaden for at afklare, om hun i realiteten er uarbejdsdygtig? De næste eksempler omhandler tyveri og efterfølgende skygning af mistænkte samt kontakt til en nabo: Side 14
En mand har fået erstatning for tyveri af en veteranbil. Han går imidlertid hver aften hen på et værksted, hvor han restaurerer selvsamme bil med nye reservedele. I hvor høj grad synes du, at det er i orden, at forsikringsselskabet lader manden skygge hen til værkstedet? En kvinde har anmeldt et tyveri af tre næsten nye B&O fladskærme til godt 100.000 kr., som hun ikke har kvitteringer for. Forsikringsselskabet får begrundet mistanke om, at der er begået, idet hun for nylig har mistet sit job, samt både hendes hus og bil er samtidig sat til salg. I hvor høj grad syntes du, at det er i orden, at forsikringsselskabet kontakter kvindens nabo for at udspørge om kvinden? Svarene på ovenstående spørgsmål fremgår af figur 12. Figur 12 Hvor langt må forsikringsselskaberne gå? 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Adgang til video Skygge person Spørge nabo Videofilme på gaden I høj/nogen grad I ringe grad/slet ikke Anm.: For de tre første scenarier er forskellene statistisk signifikant. Det er ikke tilfældet for det sidste scenarie: 95 pct. konfidensinterval: Videofilme på gaden. I høj/nogen grad: [43,4;49,4]. I ringe grad/slet ikke: [46,6;52,6]. Kilde: på baggrund af Userneeds. Der tegner sig et billede af, at respondenterne mener, at forsikringsselskaberne i høj/nogen grad (80 pct.) må få adgang til allerede eksisterende videomateriale. Over halvdelen af respondenterne mener, at det er i orden at skygge en person mistænkt for. Det samme er tilfældet mht. at spørge naboen. Omvendt mener halvdelen af respondenterne ikke/i ringe grad, at forsikringsselskaberne skal have lov til at videofilme forsikringstagere, der er mistænkt for. 10. Nærmere undersøgelse af de ærlige og de anløbne Forsikringskunderne kan lidt populært deles op i en stor gruppe ærlige kunder og en mindre gruppe mere eller mindre anløbne. Hertil kunne føjes gruppen af respondenter, der kender nogle, der har omgået en eller flere forsikringsregler, hvilket overraskende mange gør. Knap halvdelen kender nogen, der har været fast bruger af en bil forsikret i forældrenes navn. 44 pct. kender nogen, der har Side 15
skrevet lidt ekstra på anmeldelsen. 41 pct. kender nogen, der har opdigtet en skade. Imidlertid kan såvel den ærlige som den anløbne forsikringstager kende nogle, der har omgået en eller flere regler. For de anløbne kan der evt. være tale om, at den, de kender, som har overtrådt en regel, er dem selv. Gruppen undersøges derfor ikke nærmere i det følgende. De ærlige: Knap 2/3 af forsikringskunderne kan karakteriseres som ærlige. 71 pct. svarer, at de ikke har foretaget sig ting som eksempelvis at skrive ekstra på anmeldelsen eller været fast bruger af en bil forsikret i forældrenes navn. Respondenterne har endvidere haft mulighed for at svare 'andet', hvorfor de 71 opfattes som det nærmeste, vi kommer gruppen af ærlige forsikringskunder. De anløbne: Lidt over ¼ har omgået én eller flere forsikringsregler. 27 pct. har skrevet ekstra på skadesopgørelsen, givet en anden forklaring og/eller lignende. Hvem er de ærlige og de anløbne forsikringskunder? Blandt de, der i figur 3 angiver ikke at have foretaget sig nogle af de nævnte forseelser og endvidere ikke har svaret andet/ved ikke/vil ikke svare, tegner der sig følgende billede i forhold til signifikante forskelle mellem grupper: De ældre er mere ærlige end de yngre. 82 pct. af de 50-65-årige har ikke omgået reglerne. Blandt de 30-39-årige er tallet 63 pct. Nordjyderne er de mest ærlige: I Region Nordjylland har 80 pct. overholdt reglerne. I Syddanmark og Hovedstaden er tallet hhv. 67 og 68 pct. De ærlige bor i ejerbolig (76 pct.). Blandt personer, der bor i andelsbolig og lejebolig, er tallet hhv. 60 og 69 pct. Den mest ærlige forsikringstager syntes på denne baggrund at være fra Nordjylland, bo i ejerbolig og være mellem 50-65 år. 3 10.1. Skal forsikringsselskaberne bekæmpe svindel? Holdningen hos de ærlige og de anløbne Som vi tidligere har set, mener godt 1/3 (35 pct.), at forsikringsselskaberne skal gøre alt, hvad de kan for at bekæmpe både stort og småt. Over halvdelen (58 pct.) mener, at forsikringsselskaberne skal bekæmpe svindel, men at de skal koncentrere sig om de store sager, hvor mange penge er på spil. En meget lille gruppe (tre pct.) mener ikke, at forsikringsselskaberne skal gøre en særlig indsats for at bekæmpe. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan svarene fordeler sig blandt gruppen af ærlige og anløbne forsikringstagere. Nedenstående figur 13 viser en opgørelse over, hvor store andele, der mener, at forsikringsselskaberne skal gøre alt, hvad de kan for at bekæmpe eller fokusere på de store sager. Svarene er opdelt i følgende grupper: De ærlige forsikringstagere, gennemsnit af alle de, der har givet en anden forklaring og endelig de, der har skrevet ekstra på en skadesopgørelse, jf. figur 13. 3 Sammenhængen forudsætter dog, at der ikke er samvariation mellem alder, bopæl og boligform. Side 16
Figur 13 Andele der mener, at forsikringsselskaberne skal hhv. gøre alt, hvad de kan eller fokusere på de store sager 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Ja, alt hvad de kan Har ikke gjort noget Har givet anden forklaring Ja, men fokuser på store sager Alle Har skrevet ekstra på Anm.: Gruppen af ærlige forsikringskunder, der angiver ikke at have gjort noget, er på 759 respondenter. Den samlede respondentgruppe er på 1.066. 98 respondenter angiver at have givet en anden forklaring, og 94 angiver at have skrevet ekstra på anmeldelsen. Der er foretaget signifikanstest, og kategorien 'har ikke gjort noget' er i begge tilfælde forskellig fra kategorierne 'har givet en anden forklaring' samt 'har skrevet ekstra på'. Kilde: på baggrund af Userneeds. Der viser sig en klar tendens. De ærlige kunder mener i højere grad, at forsikringsselskaberne skal gøre alt, hvad de kan for at bekæmpe. Omvendt mener de anløbne i højere grad, at forsikringsselskaberne bør fokusere på de store sager. Blandt de, der ikke har gjort noget, mener 41 pct., at forsikringsselskaberne skal gøre alt, hvad de kan for at bekæmpe svindel. 23 pct. af de anløbne giver udtryk for samme holdning. Har man selv skrevet ekstra på, er der en tendens til, at man gerne ser, at forsikringsselskaberne fokuserer på de store sager, hvor mange penge er på spil. Knap ¾ af de, der selv har skrevet ekstra på en forsikringsanmeldelse, mener, at forsikringsselskaberne skal fokusere på de store sager. Over halvdelen af de, der ikke har gjort noget, er af samme holdning. Blandt de, der har været fast bruger af en bil forsikret i forældrenes navn, mener 27 pct., at forsikringsselskaberne skal gøre alt, hvad de kan for at opklare. Blandt de, der ikke har været fast bruger af en bil forsikret i forældrenes navn, er andelen 37 pct. 4 Blandt de, der har givet en anden forklaring, mener 26 pct., at forsikringsselskaberne skal gøre alt, hvad de kan for at opklare svindel. 37 pct. af de, der ikke har givet en anden forklaring, er af samme opfattelse. 4 Forskellen er statistisk signifikant ved et niveau på 5,2 pct., dvs. for alle praktiske formål på et 5 pct. signifikansniveau. Side 17
10.2. Hvor langt må selskaberne gå? Holdningen hos de ærlige og de anløbne Er der forskel på holdningen blandt de ærlige og de anløbne? Det er undersøgt ved at arbejde videre med figur 12, der vedrører, hvor langt forsikringsselskaberne må gå for at opklare eller afdække en mistanke. I nedenstående figur 14 er fokus på de, der har svaret, at selskaberne i høj/nogen grad bør have adgang til videomateriale, må skygge en person, må spørge en nabo samt videofilme på gaden. Først vises resultatet for de, der angiver ikke at have gjort noget altså de ærlige forsikringskunder. Dernæst opridses svarene for alle respondenterne. Hernæst svarene for personer, der har svaret, at de hhv. har givet en anden forklaring eller skrevet ekstra på, jf. figur 14. Figur 14 Andel som i høj/nogen grad mener, at selskaberne må få adgang til videomateriale mv. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Adgang til video Skygge person Spørge nabo Videofilme på gaden Har ikke gjort noget Alle Har givet anden forklaring Har skrevet ekstra på Anm.: Gruppen af ærlige forsikringskunder, der angiver ikke at have gjort noget, er på 759 respondenter. Den samlede respondentgruppe er på 1.066. 98 respondenter angiver at have givet en anden forklaring, og 94 angiver at have skrevet ekstra på anmeldelsen. De forventede sammenhænge fremkommer. Dog viser statistiske test af gruppen af ærlige ('har ikke gjort noget') mod katergorierne 'har givet en anden forklaring' og 'har skrevet ekstra på', at alene følgende forskelle er signifikante: Adgang til video forskellen mellem de de ærlige og de, der har skrevet ekstra på. Spørge nabo forskellen mellem de ærlige og de, der har skrevet ekstra på. Videofilme på gaden forskellen mellem de ærlige og de, der har givet en anden forklaring. Forskellen mellem de ærlige og de, der har skrevet ekstra på. 5 Kilde: på baggrund af Userneeds. Tendensen fra figur 13 går igen. Der er indikationer på, at gruppen af ærlige forsikringskunder mener, at forsikringsselskaberne bør gå længst for at opklare og afdække en mistanke. Figur 14 viser bl.a. følgende signifikante forskelle: 5 Sidstnævnte forskel er statistisk signifikant ved et niveau på 5,3 pct., dvs. for alle praktiske formål på et 5 pct. signifikansniveau. Side 18
81 pct. af de ærlige forsikringskunder mener, at forsikringsselskaberne bør have adgang til eksisterende videomateriale. Blandt de, der har skrevet ekstra op skadesopgørelsen, er 70 pct. af samme holdning 57 pct. af de ærlige forsikringskunder mener, det er i orden at spørge naboen ved mistanke om. 45 pct. af de, der har skrevet ekstra på opgørelsen, mener det samme 49 pct. af de ærlige forsikringskunder mener, at det er i orden at filme en mistænkt på gaden. Her mener 1/3 af de, der har givet en anden forklaring, at det er acceptabelt. Side 19
Bilag 1: Metode Rapporten om er baseret på en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Userneeds for i perioden 20. til 30. oktober 2009. 1.066 personer deltog i undersøgelsen, der er repræsentativ på parametrene køn, alder, geografi, uddannelsesniveau og husstandsindkomst. Resultaterne i denne type undersøgelse vil altid være behæftet med en vis usikkerhed. Tabel 1 viser usikkerhedsmarginen ved forskellige størrelser respondentgrupper samt brug af signifikansniveauer på hhv. 1, 5 og 10 pct. Benyttes et 5 pct. signifikansniveau, giver det som udgangspunkt en usikkerhedsmargin på ca. +/- 3 pct. ved 1.000 respondenter. Statistiske test med signifikans på 5 pct. niveau betyder, at der er mindre end 5 pct. sandsynlighed for, at en forskel mellem to grupper beror på en tilfældighed. Der omtales i rapporten ikke sammenhænge, der ikke opfylder et signifikansniveau på 5 pct. Tabel 1 Konfidensinterval ved forskellige respondentgruppestørrelser og signifikansniveauer 90 pct. 95 pct. 99 pct. --- point --- 5.000 +/- 1,2 +/- 1,4 +/- 1,8 1.000 +/- 2,6 +/- 3,1 +/- 4,1 500 +/- 3,7 +/- 4,4 +/- 5,8 250 +/- 5,2 +/- 6,2 +/- 8,2 100 +/- 8,2 +/- 9,8 +/- 12,9 Anm.: De rapporterede konfidensintervallene er de størst mulige for de nævnte respodentgrupper svarende til, at grupperne deler sig i to lige store dele. Signifikanstest angiver som udgangspunkt blot, om en forskel beror på en tilfældighed. Ofte er det mere informativt at vide, hvilke værdier en given parameter kan antage. Denne information indeholdes i konfidensintervaller, der angiver et interval, inden for hvilket parameteren med en given sandsynlighed befinder sig. I det følgende angives konfidensintervallet som en note under figurerne. Vi benytter et 95 pct. konfidensinternal. Med andre ord kan vi med 95 pct. sikkerhed sige, at resultatet vil være inden for et givent interval. Overordnet gælder, at jo smallere konfidensintervallet er, jo bedre. Side 20