Kvalitetssikringssystem og -organisering Designskolen Kolding. Kvalitetssikringssystem og -organisering

Relaterede dokumenter
Kvalitetssikring på DJM version 2019

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

KVALITETSBERETNING. Studieåret 2017/2018

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Mødet blev aflyst. Orienteringsnotat blev udsendt

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Strategisk rammekontrakt

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

På vej mod et nyt koncept

Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til vejledning om institutionsakkreditering.

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING IMAGINE VIA 2020

Vejledning om institutionsakkreditering

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner

Vejledning om institutionsakkreditering

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N

KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS

Januar Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Model for uddannelsesevaluering på Arts

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Afrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

K A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE

Indkaldelse. Page 1/1. Dagsorden. 1. Frokostmøde med studerende fra DSR og studienævn (60 min.) fra kl

Vejledning til institutionsakkreditering

Absalons koncept for uddannelsesaudits

Helhedsvurdering. Retningslinje for opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Notat om SDU s indikatorer for uddannelseskvalitet på deltidsuddannelser

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

Dokument dato: Senest revideret d.: Dokumentansvarlig: lel Dokumentnummer:

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Ledelsessekretariatet Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

1. Uddannelsesstationer

Uddannelsesevaluering på Arts

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Studienævn: Musik Opdateret: :35:28

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Model for uddannelsesevaluering på Arts

UCN Kvalitetspolitik og -strategi

Beslutning Metropols reviderede kvalitetssikringspolitik og -strategi

Notat om sammenligningsgrundlag

Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud

Uddannelsesredegørelser for [institut]

Direktøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet

Principper for talentudvikling af studerende

Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :35:28

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Sammenfatning af status for uddannelseskvalitet på KU, jf. afrapportering til rektor pr. 1. oktober 2015 Sagsbehandler Uddannelsesservice

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Baggrund og erfaringer fra akkreditering af de erhvervsog professionsrettede videregående uddannelser

Notat om SDU s nøgletal for uddannelseskvalitet på heltidsuddannelser

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet

Studienævnets nøgletalsvurdering vedr. studienævnsrapport 2016

Transkript:

Kvalitetssikringssystem og -organisering

Indholdsfortegnelse Indledning...3 Rammen for Designskolen Koldings kvalitetssikringssystem...4 Mål for kvalitet og udvikling...5 Designskolen Koldings akkrediterede uddannelser...8 Designskolen Koldings organisation...9 Oversigt over kvalitetssikringssystemet...11 2

Indledning Dette dokument beskriver Designskolen Koldings formelt vedtagne kvalitetssikringspolitik og -strategi for løbende sikring og udvikling af uddannelsernes og de enkelte studieretningers kvalitet og relevans. Institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi er offentligt tilgængelig på Designskolen Koldings hjemmeside www.designskolenkolding.dk Dokumentet beskriver desuden, hvordan kvalitetssikringsarbejdet på Designskolen Kolding er forankret på ledelsesniveau, og at det er organiseret og gennemføres således, at det fremmer udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. Designskolen Koldings samlede kvalitetssikringssystem har sin interne begrundelse i skolens mission, vision og værdier: Mission: Sustainable Futures er målet for Designskolen Koldings uddannelse, forskning og kunstneriske udviklingsvirksomhed. Vi viser i praksis, hvordan design kan bruges som æstetisk og strategisk redskab i den forandringsproces, som fællesskab, erhvervsliv og demokrati står midt i. Vi udvikler holistiske løsninger, som tillader flere mennesker at udfolde deres fulde potentiale: at være skabende. Vision: Designskolen Kolding er et internationalt talentværksted for udvikling af dansk design. Værdier: Social inklusion, bæredygtighed og leg. Kvalitetssikringssystemet har det strategiske sigte, at det gennem en koordineret og ledelsesforankret indsats skal medvirke til, at skolen realiserer sin overordnede mission, vision og værdier samt lever op til skolens vedtægter og aktuelle Strategiske Rammekontrakt 2018-2021 med uddannelses- og forskningsministeren. I den ledsagende handlingsplan til førnævnte rammekontrakt er der fastsat tre strategiske mål for skolen, som fokuserer på kvalitet og læringsudbytte, rele vans samt videngrundlag. Disse ligger derfor i tråd med skolens kvalitetssikringspolitik. En lignende forpligtelse har skolen i henhold til Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser. Kvalitetssikringssystemet udgør en fælles ramme og en fælles systematik for tilrettelæggelse og drift af skolens bachelor-, kandidat- og diplomuddannelser, og det fastlægger en fælles systematik for dokumentation og opfølgning på det samlede kvalitetsarbejde på skolen, herunder politikker og nøgletal med ikke-tilfredsstillende værdier. I uddannelserne fokuserer skolen på, om de studerende opnår de relevante kvalifikationer og kompetencer, som dels efterspørges af aftagerne og dels modsvarer arbejdsmarkedets behov nu og i fremtiden. Kvalitet i undervisningen er selvfølgelig et kardinalpunkt, hvorfor der på tværs af alle uddannelser er stor opmærksomhed på de studerendes læringsudbytte og tilfredshed. 3

Rammen for Designskolen Koldings kvalitetssikringssystem Designskolen Koldings kvalitetssikringssystem er baseret på de fælles europæiske standarder og retningslinjer for universiteters interne kvalitetssikring, European Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG), samt de til enhver tid gældende love og bekendtgørelser, eksempelvis Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. I henhold til Lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser skal skolen have et kvalitetssikringssystem, der sikrer, at: Kvalitetssikringsarbejdet er løbende og systematisk Ansvars- og arbejdsdelingen er tydelig Kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau Skolen har en inkluderende kvalitetskultur Kvalitetssikringsarbejdet fokuserer på både de samlede uddannelser og den konkrete undervisning Dokumentationsniveauet imødekommer relevante og nødvendige standarder, nationale såvel som internationale For at imødekomme ovenstående, så er skolens kvalitetssikringssystem bygget med udgangspunkt i W. E. Demings PDCA-model, der med sin opdeling i fire faser medvirker til at sikre et løbende og systematisk fokus på kvalitetsarbejdet beskrevet i skolens 15 procedurer. PLAN (planlægningsfasen hvad og hvordan) DO (afprøvningsfasen gennemførelse og test) CHECK (evalueringsfasen monitorering og analyse) ACT (beslutningsfasen implementering af justeringer og/eller gentagelse) Figur 1: Kvalitetsmodel for Designskolen Kolding. 4

Mål for kvalitet og udvikling Designskolen Kolding har defineret fem kvalitetssikringsmål, der samlet set rammesætter det daglige arbejde med at sikre uddannelsernes videngrundlag, niveau og indhold samt relevans. Vi ønsker at sikre: 1. Et trebenet videngrundlag med udgangspunkt i viden fra praksis, videnskabelig forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Et videngrundlag med et aktivt tilbageløb til skolens uddannelser, professionen og det omgivende samfund. 2. Rekruttering af mange talentfulde ansøgere og optag af de dygtigste på uddannelserne. 3. Et inspirerende og trygt undervisningsmiljø med gode fysiske, sociale og pædagogiske rammer, herunder adgang til relevante eksterne samarbejdspartnere. 4. Aktiv inddragelse af det omgivende samfund og forståelse for fremtidens behov i tilrettelæggelsen af uddannelserne, således at læringsudbyttet bliver højt. 5. Kompetente fagligt og pædagogisk undervisere og uddannelsesansvarlige, som løbende opkvalificeres ved at forske, bedrive kunstnerisk udviklingsvirksomhed eller ved at være en del af en faglig praksis på et meget højt niveau. Nøgletal Designskolen Koldings ledelse henter information og input om skolens kvalitetssikringsarbejde via en række vedtagne kvalitetsnøgletal. Nøgletallene er blandt andet fastlagt med udgangspunkt i den gældende rammekontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet og Vejledning om institutionsakkreditering fra Danmarks Akkrediteringsinstitution. Samtidig er skolen opmærksom på at sikre, at nøgletallenes datagrundlag er i overensstemmelse med datagrundlaget fra Læringsbarometer/ Uddannelseszoom, der gennemføres af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Skolens nøgletal med tilhørende grænseværdier er vigtige elementer i kvalitetsarbejdet. Det er disse, som afgør om de indsamlede kvantitative data lever op til vores kvalitetsstandarder, eller om der skal igangsættes tiltag til forbedring. Hvis grænseværdien ligger i det grønne område, igangsættes der ikke yderligere tiltag, mens der igangsættes tiltag, hvis værdien ligger i det røde område. Hvis grænseværdien derimod er gul, udløser det en drøftelse i rektoratet og en øget opmærksomhed. I forbindelse med indgåelse af rammekomntrakter med uddannelses- og forskningsministeren vurderes det, om de fastlagte nøgletal er dækkende for at følge op på skolens konkrete og ambitiøse mål for institutionens samlede kvalitetssikring og -udvikling. 5

NØGLETAL 1. Uddannelsens kvalitet a. Undervisningsudbytte b. Feedback 2. Optag 3. Studieprogression GRÆNSEVÆRDIER >3,8 3,0-3,8 <3,0 >3,8 3,0-3,8 <3,0 >3,6 3,0-3,6 <3,0 <17 17-25 <25 >80 70-80 <70 FORKLARING Vægtet gennemsnit 1-5, hvor 5 er bedst. Kvaliteten af min uddannelse (mit kursus) er samlet set høj, Uddannelseszoom (årligt) og DSKD kursus evalueringer (løbende). Vægtet gennemsnit 1-5, hvor 5 er bedst. Mit udbytte af undervisningen er højt, Uddannelseszoom (årligt) og DSKD kursusevalueringer (løbende). Vægtet gennemsnit 1-5, hvor 5 er bedst. Mine undervisere er gode til at give brugbar feedback, Uddannelseszoom (årligt) og DSKD kursusevalueringer (løbende). Andel optagne på BA i procent af antal ansøgere, DSKD Angiver hvor stor en procentdel af de studerende, der har afsluttet deres uddannelse i et givent studieår på normeret tid eller hurtigere, DSKD 4. Frafald <10 10-15 >15 Procentdel af studerende, der falder fra på BA 1. studieår, DSKD 5. Dimittendledighed <25 26-30 >30 Dimittendledighed i procent målt 4.-7. kvartal, Danmarks Statistik. a. Erhvervsparathed I studerende >3,6 3,0-3,6 <3,0 Erhvervsparathed I, vægtet gennemsnit 1-5, hvor 5 er bedst. Min uddannelse har rustet mig til mit nuværende eller seneste job, Uddannelseszoom (årligt). b. Erhvervsparathed II praktikværter >80 70-80 <70 Erhvervsparathed II, procent. Vurderer du praktikanten som værende erhvervsparat, DSKD praktikværtsevaluering c. Kompetencer I censorer >80 70-80 <70 Procentdel af censorer til afgangsprojekter, der vurderer de studerendes teknologiforståelse, forretningsforståelse og formidlingsevne som værende tilfredsstillende/ meget tilfredsstillende, DSKD censorevaluering d. Kompetencer II praktikværter >80 70-80 <70 Procentdel af praktikværter, der vurderer de studerendes teknologiforståelse, forretningsforståelse og formidlingsevne som værende tilfredsstillende/meget tilfredsstillende, DSKD praktikværtsevaluering 6. Videndækning I STUD/VIP <10 10-15 >15 STUD/VIP-ratio, antal aktive studerende divideret med antal VIP-årsværk, DSKD (årligt) 7. Videndækning II VIP/DVIP <7 7-8 8-10 10-11 >11 VIP/DVIP-ratio, antal VIP-årsværk divideret med antal DVIP-årsværk, DSKD (årligt) Målene i rammekontrakten fastsættes af bestyrelsen efter oplæg fra rektoratet. Rektoratet fastsætter nøgletal og deres grænseværdier. 6

Skolens kvalitetssikringssystem inddrager løbende og systematisk de syv nøgletal for uddannelseskvalitet for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne samt diplomuddannelsen. Dog er der områder, hvor nøgletallene ikke er relevante for alle tre uddannelser, fx i forbindelse med diplomuddannelsen, da denne er en deltidsuddannelse. 7

Designskolen Koldings akkrediterede uddannelser Designskolen Koldings kvalitetssikringssystem omfatter følgende uddannelser: Bacheloruddannelsen, som udbydes i fire selvstændige studieretninger: Accessory design Industrielt design Kommunikationsdesign Mode- og tekstildesign Kandidatuddannelsen, som udbydes i tre selvstændige studieretninger: Design for People (socialt design) Design for Planet (bæredygtighed) Design for Play (leg) Diplomuddannelse Designledelse 8

Designskolen Koldings organisation Kvalitetssikringssystemet bygger på den grundlæggende antagelse, at skolen opnår de bedste resultater, når kvalitetssikringen og -udviklingen er forankret i den eksisterende ledelsesorganisering. Skolens kvalitetsorganisation er derfor identisk med skolens generelle ledelsesorganisering (jf. nedenstående figur), hvor alle ledere har et ansvar for kvalitetssikring og -udvikling inden for eget ansvarsområde. 9

Råd og nævn Skolens råd og nævn spiller en central rolle i kvalitetsarbejdet. De er med til at sikre en tværgående koordinering af kvalitetssikringsarbejdet mellem skolens forskellige afdelinger, og sikrer at undervisere, studerende samt øvrige relevante interne og eksterne aktører og interessenter løbende involveres i kvalitetsarbejdet. Organisering af kvalitetssikringsarbejdet Det overordnede ansvar for Designskolen Koldings kvalitetssikringssystem er placeret hos rektor, mens ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af det samlede kvalitetssikringssystem er placeret hos chef for administration og forretningsudvikling. Skolen har qua sin størrelse valgt at forankre kvalitetsansvar hos alle chefer, der hver især har ansvaret for kvaliteten på deres respektive område. Chef for uddannelse står i spidsen for drift og udvikling af en designuddannelse, der giver kandidaterne de bedste forudsætninger for at få arbejde. Dermed har denne det overordnede ansvar for uddannelserne, herunder at uddannelserne er relevante, samt integrerer den viden, der produceres i skolens videnmiljøer. Det er også dennes ansvar, at uddannelserne indeholder viden fra praksis, videnskabelig forskning og kunstnerisk udvikling. Endvidere er det chef for uddannelses ansvar at sikre, at uddannelsesmiljøet pædagogisk og didaktisk realiserer skolens vision, og at uddannelsesmiljøet er præget af studentertilfredshed. Samtidig skal chef for uddannelse sikre den tværgående kvalitetssikring og sammenhæng mellem studieretningerne og understøttes heri af fagkollegiet, der månedligt samler de studieretningsansvarlige til drøftelser af både indholdsmæssig, strategisk og organisatorisk karakter. Chef for forskning og udvikling leder udviklingen af viden inden for videnskabelig forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Chef for forskning og udvikling har det overordnede ansvar for videnproduktionen generelt på skolen, således at denne reflekterer uddannelsernes og det omgivende samfunds behov. Chef for optag, faciliteter og karrierestart er ansvarlig for at sikre talentoptaget og koordinere beskæftigelsesindsatsen. For at understøtte kvalitetssikringsarbejdet, den løbende kvalitetsudvikling og opfølgningen heraf udarbejder de studieretningsansvarlige hvert år en uddannelsesberetning. Disse indgår sammen med opfølgning på nøgletal og iværksatte tiltag i den årlige kvalitetsberetning. Denne fungerer altså som kvalitetssikringssystemets samlede institutionelle opsamling på kvaliteten på skolen, ligesom der her tages stilling til fremadrettede initiativer. 10

Oversigt over kvalitetssikringssystemet Designskolen Koldings kvalitetssikringssystem giver en samlet beskrivelse af de processer og procedurer, der skal understøtte, at de fastsatte mål opnås, og sikre at relevante problemstillinger og udfordringer løbende indfanges og håndteres. System: Kvalitetssikringssystem og -organisering Politikker: Politik for uddannelsernes videngrundlag Politik for uddannelsernes tilrettelæggelse, niveau og indhold Politik for uddannelsernes relevans Procedurer: Procedure for aftagerkontakt Procedure for ansættelse af eksterne undervisere Procedure for evaluering med eksterne eksperter Procedure for evalueringer Procedure for intern audit Procedure for international mobilitet Procedure for optag Procedure for praktik Procedure for revidering af studieordninger Procedure for uddannelsesberetning Procedure for udvikling af nye uddannelser Procedure for videnflow Procedure for kompetenceudvikling Procedure for mødereferat Procedure for videnudvikling med studerende Procedure for evalueringer har desuden tilknyttet 6 manualer, der hver især konkret beskriver processen for den relevante evaluering. Disse er: Manual for studiestartsevaluering Manual for studieevaluering Manual for dimittendundersøgelse Manual for praktikværtsevaluering Manual for censorberetning Manual for kursusevaluering 11

Procedurerne er centrale dokumenter, da de konkret beskriver tid, proces, ansvar og dokumentation for et givent element af kvalitetssikringssystemet. Procedurerne bibringer en systematik til kvalitetsarbejdet, hvilket sikrer, at der løbende arbejdes med udviklingen af kvaliteten. POLITIKKER PROCEDURER MANUALER Praktik Optag Niveau, tilrettelæggelse & indhold Evaluering med ekst. eksperter Ansættelse af ekst. undervisere Mødereferat Evalueringer International mobilitet Kvalitetssikringssystem & -organisering Videnflow Uddannelsesberetning Intern audit Aftagerkontakt Kompetenceudvikling Relevans Videngrundlag Revidering af studieordning Videnudvikling med studerende Udvikling af nye uddannelser 12

Opfølgning på mål Designskolen Kolding gennemfører en løbende, systematisk og målrettet opfølgning på de fem fastlagte kvalitetssikringsmål gennem monitorering af skolens syv nøgletal samt i arbejdet med skolens øvrige kvalitetssikringssystem. I den årlige kvalitetsberetning laves en vurdering af de indsamlede værdier for hvert nøgletal, for at fastslå om niveauet for det senest opgjorte år ligger inden for de fastlagte grænseværdier. Der sker dokumentation og opfølgning på både uddannelsesnive og institutionsniveau. Uddannelsesniveau De studieretningsansvarlige er ansvarlige for at følge op på og dokumentere kvaliteten på de enkelte studieretninger i de årlige uddannelsesberetninger. Disse udfærdiges i overensstemmelse med en skabelon og tager udgangspunkt i gennemførte kursusevalueringer, tiltag iværksat på uddannelsen i det forgangne år, en vurdering af studieretningens videndækning, tilrettelæggelsen af studieretningen samt kursernes relevans i forhold til arbejdsmarkedet. Endvidere vil uddannelsesberetningerne indgå som en del af grundlaget for den årlige kvalitetsberetning med henblik på at fastlægge eventuelle nye mål og indsatser på de enkelte uddannelser. Disse vil efterfølgende indgå i det kommende års kvalitetsarbejde. Institutionsniveau De 7 nøgletal, som indgår i skolens kvalitetspolitik og -strategi samt i skolens rammekontrakt, afrapporteres årligt sammen med de øvrige resultatmål for rammekontrakten. Nøgletallene afrapporteres i kvalitetsberetningen, som herefter drøftes i rektoratet. I kvalitetsberetningen skal årsagen til eventuelle utilfredsstillende nøgletal ledelsesmæssigt sandsynliggøres. Ligeledes skal der træffes beslutning om iværksættelse af tiltag for at rette op på disse. Ud fra disse drøftelser besluttes eventuelle nye indsatser for at højne kvaliteten på institutionen som helhed. Bestyrelsen fastsætter de overordnede mål for skolen og uddannelserne i den fire-årige rammekontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der afrapporteres løbende på disse til bestyrelsen. 13